Korrespondent med begge ben plantet på jorden og med en journalistisk næse, der siger spar to. Lone Theils’ serie om Nora Sand er veldrejede og vedkommende krimier med internationalt perspektiv.
Globetrotter med London og København som base
Lone Theils’ hovedperson bor i London, hvor hun arbejder som journalist og korrespondent for det danske blad Globalt, hvis redaktion har hjemme i København. Som expat i London oplever hun både den unikke britiske kultur og metropolens internationale miljø på tæt hold, hvilket er både indsigtsfuldt og underholdende.
Selvom København og London altså spiller afgørende roller i Sands liv, er den frygtløse journalist dog ikke bleg for at forfølge en god historie i både ind- og udland. Også selvom den som oftest ender med at tage en dyster udvikling
Nora Sands arbejde leder hende derfor vidt omkring. I den nyeste bog i serien, Troskyldigheden selv, ender et mord begået i Vestjylland for retten i London. I Stilleleg må Sand rejse om på den anden side af jorden for at opklare en gruopvækkende sag, mens bekendtskabet med en iransk digter fører hende til to så forskellige steder som Iran og et asylcenter på Sjælland i Den blå digters kone.
Det måske bedste eksempel på seriens internationale perspektiv er dog nok Pigerne fra Englandsbåden. Her forsvinder to piger sporløst i internationalt farvand, og efterforskningen må bogstaveligt talt foregå på tværs af landegrænser.
Dermed understreger serien altså gang på gang, at vi i dagens globaliserede verden ikke kan afskrive hændelser udenfor vores egen andedam som hverken ubetydelige eller ligegyldige. Tværtimod.
Dansk krimis yndlingskorrespondent har succes – også udenfor landets grænser
Nora Sand-seriens forfatter Lone Theils har selv været journalist og boet i England i en årrække, og det mærkes tydeligt i de rammende beskrivelser af både Danmark, England og livet som korrespondent. Også i researcharbejdet til bøgerne trækker forfatteren på egne erfaringer som journalist, og den grundige research og inspiration fra uhyggelige, virkelige begivenheder er med til at gøre serien særdeles troværdig.
Med en krog i virkeligheden, intense spændingskurver og en hovedperson med ben i næsen er det altså intet under, at Nora Sand-serien er blevet en bestsellerkrimiserie herhjemme med mere end 100.000 solgte eksemplarer.
At de udenlandske læsere også er vilde med Sand, er der vist heller ingen tvivl om: I skrivende stund er serien nemlig solgt til intet mindre end 14 lande.
I 1985 forsvandt to danske piger sporløst på Englandsbåden. Mange år senere dukker et foto af dem op i en kuffert hos en antikvitetshandler i kystbyen Brine.
Ved et tilfælde rodes Globalts London-korrespondent Nora Sand ind i en gammel sag med en engelsk massemorder, som har fået en livstidsdom. Det viser sig, at sagen også trækker tråde tilbage til Nora Sands hjemland Danmark.
Er Nora Sand kommet ud på så dybt vand, at hun ikke længere kan bunde?
Pigerne fra Englandsbåden er første bog i serien om journalist Nora Sand.
Den berømte iranske digter Manash Ishmail er på flugt fra sit hjemland, men undervejs er han blevet adskilt fra sin kone Amina.
Fortvivlet beder Manash Globalts London-korrespondent Nora Sand om hjælp. Jagten på Amina sender Nora til en verden, hvor illegale flygtninge gemmer sig i evig frygt for myndighederne.
Samtidig stifter Nora Sand bekendtskab med en verden, hvor nogle menneskeliv er meget mindre værd end andre – og hvor hendes eget liv også er i fare.
Den blå digters kone er anden bog i serien om journalist Nora Sand.
Hvad har bestialske mord at gøre med en celeber skilsmissesag?
England rystes af intet mindre end to uhyggelige mordsager på kort tid, men London-korrespondent Nora Sand har mistanke om, at det ikke er et tilfælde. Tværtimod tror hun, at mordene kan kobles til den skilsmissesag mellem en dansk reality-stjerne og en russisk oligark, som er på alles læber grundet de tos indædte kamp om forældremyndigheden over deres fælles søn.
Jagten på sandheden om mordene bringer Nora Sand til de mørkeste afkroge af London, men har hun denne gang gabt over mere, end hun kan klare?
Heksedrengen er tredje bog i serien om journalist Nora Sand.
Stilleleg er fjerde krimi i den spændende serie om den danske journalist Nora Sand.
En krimi om grusomme mord, hemmeligheder og løgne, der er inspireret af virkelige hændelser.
Et brutalt mord på en politibetjent sender Nora Sand til en engelsk provinsby. Efterhånden som hun graver dybere i sagen, opdager hun, at byen gemmer på en mørk og hjerteskærende hemmelighed.
En hemmelighed, som nogen for alt i verden vil holde skjult – ligegyldigt hvor mange menneskeliv, det skal koste.
Under en ferie i Danmark bliver journalisten Nora Sand vidne til et drab, der viser sig at have forbindelse til Storbritanniens absolutte elite. Hun kommer på sporet af en gruppe mennesker, der ikke skyr nogen midler for at dække over fortidens synder.
Mennesker med penge, magt og indflydelse nok til at få ethvert problem til at forsvinde – og de anser Nora for at være præcis sådan et problem. Hendes eneste chance for redning bliver at opsøge sit værste mareridt.
De usynlige er femte bind i krimiserien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.
En britisk kvinde drukner i en swimmingpool i et sommerhus ved den danske vestkyst. Men var det et hændeligt uheld? Eller var det mord? Og hvem stod i givet fald bag? Afdødes far, der er ved at gå konkurs med sin hotelkæde og har brug for de penge, hendes livsforsikringer vil generere, hendes jaloux søster, de stridende veninder, den kærlige ægtemand … eller en helt anden?
Den danske journalist Nora Sand bliver involveret i sagen, da den skal for retten i England. Og da flere mennesker dør, er hun pludselig selv mål for en skruppelløs morder, der gør alt for at hytte sit eget skind.
Troskyldigheden selv er sjette bog i den populære serie om Nora Sand.
Hvad har Vestjylland og London tilfælles? Jo, det er såmænd de steder, der lægger kulisse til den nyeste bog i krimiserien om Nora Sand. Læs alt om serien her.
Korrespondent med begge ben plantet på jorden og med en journalistisk næse, der siger spar to. Lone Theils’ serie om Nora Sand er veldrejede og vedkommende krimier med internationalt perspektiv.
Globetrotter med London og København som base
Lone Theils’ hovedperson bor i London, hvor hun arbejder som journalist og korrespondent for det danske blad Globalt, hvis redaktion har hjemme i København. Som expat i London oplever hun både den unikke britiske kultur og metropolens internationale miljø på tæt hold, hvilket er både indsigtsfuldt og underholdende.
Selvom København og London altså spiller afgørende roller i Sands liv, er den frygtløse journalist dog ikke bleg for at forfølge en god historie i både ind- og udland. Også selvom den som oftest ender med at tage en dyster udvikling
Nora Sands arbejde leder hende derfor vidt omkring. I den nyeste bog i serien, Troskyldigheden selv, ender et mord begået i Vestjylland for retten i London. I Stilleleg må Sand rejse om på den anden side af jorden for at opklare en gruopvækkende sag, mens bekendtskabet med en iransk digter fører hende til to så forskellige steder som Iran og et asylcenter på Sjælland i Den blå digters kone.
LÆS OGSÅ: Lone Theils fortæller den virkelige (og skræmmende) historie bag Nora Sand-krimien De usynlige
Det måske bedste eksempel på seriens internationale perspektiv er dog nok Pigerne fra Englandsbåden. Her forsvinder to piger sporløst i internationalt farvand, og efterforskningen må bogstaveligt talt foregå på tværs af landegrænser.
Dermed understreger serien altså gang på gang, at vi i dagens globaliserede verden ikke kan afskrive hændelser udenfor vores egen andedam som hverken ubetydelige eller ligegyldige. Tværtimod.
Dansk krimis yndlingskorrespondent har succes – også udenfor landets grænser
Nora Sand-seriens forfatter Lone Theils har selv været journalist og boet i England i en årrække, og det mærkes tydeligt i de rammende beskrivelser af både Danmark, England og livet som korrespondent. Også i researcharbejdet til bøgerne trækker forfatteren på egne erfaringer som journalist, og den grundige research og inspiration fra uhyggelige, virkelige begivenheder er med til at gøre serien særdeles troværdig.
LÆS OGSÅ: Spændende krimiserie om journalisten Nora Sand
Med en krog i virkeligheden, intense spændingskurver og en hovedperson med ben i næsen er det altså intet under, at Nora Sand-serien er blevet en bestsellerkrimiserie herhjemme med mere end 100.000 solgte eksemplarer.
At de udenlandske læsere også er vilde med Sand, er der vist heller ingen tvivl om: I skrivende stund er serien nemlig solgt til intet mindre end 14 lande.
Få overblikket over alle bøger i Lone Theils’ serie om Nora Sand
# 1 – Pigerne fra Englandsbåden
I 1985 forsvandt to danske piger sporløst på Englandsbåden. Mange år senere dukker et foto af dem op i en kuffert hos en antikvitetshandler i kystbyen Brine.
Ved et tilfælde rodes Globalts London-korrespondent Nora Sand ind i en gammel sag med en engelsk massemorder, som har fået en livstidsdom. Det viser sig, at sagen også trækker tråde tilbage til Nora Sands hjemland Danmark.
Er Nora Sand kommet ud på så dybt vand, at hun ikke længere kan bunde?
Pigerne fra Englandsbåden er første bog i serien om journalist Nora Sand.
Du kan købe Pigerne fra Englandsbåden online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.
# 2 – Den blå digters kone
Den berømte iranske digter Manash Ishmail er på flugt fra sit hjemland, men undervejs er han blevet adskilt fra sin kone Amina.
Fortvivlet beder Manash Globalts London-korrespondent Nora Sand om hjælp. Jagten på Amina sender Nora til en verden, hvor illegale flygtninge gemmer sig i evig frygt for myndighederne.
Samtidig stifter Nora Sand bekendtskab med en verden, hvor nogle menneskeliv er meget mindre værd end andre – og hvor hendes eget liv også er i fare.
Den blå digters kone er anden bog i serien om journalist Nora Sand.
Du kan købe Den blå digters kone online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.
# 3 – Heksedrengen
Hvad har bestialske mord at gøre med en celeber skilsmissesag?
England rystes af intet mindre end to uhyggelige mordsager på kort tid, men London-korrespondent Nora Sand har mistanke om, at det ikke er et tilfælde. Tværtimod tror hun, at mordene kan kobles til den skilsmissesag mellem en dansk reality-stjerne og en russisk oligark, som er på alles læber grundet de tos indædte kamp om forældremyndigheden over deres fælles søn.
Jagten på sandheden om mordene bringer Nora Sand til de mørkeste afkroge af London, men har hun denne gang gabt over mere, end hun kan klare?
Heksedrengen er tredje bog i serien om journalist Nora Sand.
Du kan købe Heksedrengen online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.
# 4 – Stilleleg
Stilleleg er fjerde krimi i den spændende serie om den danske journalist Nora Sand.
En krimi om grusomme mord, hemmeligheder og løgne, der er inspireret af virkelige hændelser.
Et brutalt mord på en politibetjent sender Nora Sand til en engelsk provinsby. Efterhånden som hun graver dybere i sagen, opdager hun, at byen gemmer på en mørk og hjerteskærende hemmelighed.
En hemmelighed, som nogen for alt i verden vil holde skjult – ligegyldigt hvor mange menneskeliv, det skal koste.
Du kan købe Stilleleg online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
# 5 – De usynlige
Under en ferie i Danmark bliver journalisten Nora Sand vidne til et drab, der viser sig at have forbindelse til Storbritanniens absolutte elite. Hun kommer på sporet af en gruppe mennesker, der ikke skyr nogen midler for at dække over fortidens synder.
Mennesker med penge, magt og indflydelse nok til at få ethvert problem til at forsvinde – og de anser Nora for at være præcis sådan et problem. Hendes eneste chance for redning bliver at opsøge sit værste mareridt.
De usynlige er femte bind i krimiserien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.
LÆS OGSÅ: Lone Theils fortæller den virkelige (og skræmmende) historie bag Nora Sand-krimien De usynlige
Du kan købe De usynlige online, fx på Saxo.dk, eller i din nærmeste boghandel.
# 6 – Troskyldigheden selv
En britisk kvinde drukner i en swimmingpool i et sommerhus ved den danske vestkyst. Men var det et hændeligt uheld? Eller var det mord? Og hvem stod i givet fald bag? Afdødes far, der er ved at gå konkurs med sin hotelkæde og har brug for de penge, hendes livsforsikringer vil generere, hendes jaloux søster, de stridende veninder, den kærlige ægtemand … eller en helt anden?
Den danske journalist Nora Sand bliver involveret i sagen, da den skal for retten i England. Og da flere mennesker dør, er hun pludselig selv mål for en skruppelløs morder, der gør alt for at hytte sit eget skind.
Troskyldigheden selv er sjette bog i den populære serie om Nora Sand.
Du kan købe Troskyldigheden selv online fx hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Hvis du mangler flere store læseoplevelser, så har vi masser af gode krimier til dig her.
Andre læste også: