Aktuelt Inspirationslister og guides Klassikere

20 bøger, der vil gavne din bogsamling

klassikere, bogsamling, gode boger

Vi har samlet 20 bøger, som vil klæde enhver bogreol – fra klassikere til fagbøger, det gør dig klogere på livet.


Skal man være ekstra god for at blive en del af din bogsamling? Det kender vi godt! Hvis du er én af de læsere, der gør dig umage med at vælge præcis hvilke bøger, der kan få plads på reolen, har vi her samlet en liste til dig.

LÆS OGSÅ: 10 fantastiske klassikere der er udgivet før 1950, som du skal læse

Alle bøgerne har det tilfælles, at de er anmelderroste, giver indsigt og rigtig gode læseoplevelser. Hvor mange af disse er allerede en del af din samling, og hvilke har du endnu til gode?


20 bøger, der vil gavne din bogsamling

Anne Franks Dagbog

Anne Franks Dagbog, klassikere

Anne Franks Dagbog er skrevet af den unge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Bogen er et af de stærkeste vidnesbyrd om jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig.

På sin 13-års fødselsdag får Anne Frank en dagbog, som hun straks tager i brug. Det bliver starten til denne gribende beretning om hendes og de øvrige beboeres liv, mens de skjuler sig i et lille baghus. Vi følger deres evige frygt for at blive opdaget, krigen, der raser lige udenfor – og ikke mindst Anne, som har sine helt egne ting at slås med.

Kun Annes far overlever krigen, og i 1947 udgiver han første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Denne flotte nye udgave af bogen er med forord af Kirsten Nilsson og i ny oversættelse af Aino Roscher Kristensen.

Du kan købe Anne Franks Dagbog online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.


Stoner

Stoner, John Williams, amerikansk roman, klassiker

En fascinerende, velskrevet og rørende roman om identitet, om livet og om de valg, vi træffer fra den amerikanske forfatter John Williams.

Der er intet særligt ved William Stoner. Han bliver født på landet i Missouri, USA, i slutningen af det nittende århundrede men vælger at gå den akademiske vej som lærer og siden universitetsprofessor.

Til trods for den bemærkelsesværdige almindelighed ved William Stoners tilværelse er Stoner en af det tyvende århundredes bedst anmeldte romaner.

Det er ganske enkelt umuligt ikke at blive berørt af dette rørende og velskrevede portræt om identitet, livet og de valg, vi træffer.

Nu fås nyklassikeren som flot gavebog.

Du kan købe Stoner online, fx hos Bog & idé, eller i din nærmeste boghandel.


Tjenerindens fortælling

Tjenerindens fortælling, Margaret Atwood

Margaret Atwoods klassiske roman bag TV-serien The Handmaid’s Tale er en rystende fortælling om frygt, uvidenhed og undertrykkelse.

Tjenerindens fortælling er sat i den nære fremtids USA, som er blevet til diktaturet Gilead. Her tvinges de få tilbageværende fødedygtige kvinder til at være tjenerinder og føde børn for samfundets elite.

Romanen følger tjenerinden Offred, som er blevet anbragt hos en af det totalitære samfunds spidser. Men Offred kan ikke lade være med at drømme om et bedre liv.

Du kan købe Tjenerindens fortælling online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


At tænke – hurtigt og langsomt

20 bøger, der vil gavne din bogsamling

Daniel Kahneman giver os i At tænke – hurtigt og langsomt et unikt indblik i den menneskelige bevidsthed og i de to systemer, som driver den måde, vi tænker på: System 1 er hurtigt, intuitivt og følelsesdrevet; System 2 er langsomt, rationelt og logisk.

Ved at trække på erfaringer fra eksperimenter foretaget gennem et helt liv afslører Daniel Kahneman, hvornår vi kan stole på den hurtige tænknings intuition, og hvordan vi kan drage fordel af den langsomme tænkning. Han giver praktisk og oplysende indsigt i, hvordan valg træffes i både vores professionelle og private liv – og hvordan vi kan bruge forskellige teknikker som værn mod de mentale faldgruber, der ofte skaffer os i vanskeligheder.

At tænke – hurtigt og langsomt vil for altid forandre den måde, du oplever verden og træffer beslutninger på.

Du kan købe At tænke – hurtigt og langsomt online, fx hos Bog & Ide, eller i din lokale boghandel.


Skrøner

skrøner, jørn riel

I bogen Skrøner har Jørn Riel samlet og udvalgt 30 skrøner om de udstationerede fangstfolk i Nordøstgrønland.

I Skrøner finder man fortællinger om drikkegilder, kulde, ensomhed og at finde sig selv. Livet er ikke nemt som fanger nord for polarcirklen.

Jørn Riel er elsket for sine varmhjertede skrøner, som kredser om, hvad det vil sige at være kød og blod og sat i livet som et menneske. Disse 30 skrøner er ikke anderledes.

Trods barske omstændigheder er menneskets vilje til at holde sig i live ukuelig. Fortællingerne omhandler liv, død og overlevelse, og naturkraften spiller altid en central rolle.

Du kan købe Skrøner online, eller i din nærmeste boghandel.


New York Trilogien

New York trilogien, Paul Auster, By af glas, det aflåste værelse

Romanerne By af glas, Genfærd og Det aflåste værelse – bedre kendt som New York Trilogien – blev Paul Austers store gennembrud.

New York Trilogien er en mystisk, medrivende og helt ubeskrivelig fortælling om den ikoniske by og de mennesker, der befolker den.

En uomgængelig roman i verdensklasse.

New York Trilogien fås nu i en ny, flot hardback-udgave. 

Du kan købe New York Trilogien online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.


Jonathan Livingston Havmåge

20 bøger, der vil gavne din bogsamling

Den tankevækkende fortælling om havmågen Jonathan, der trodser sin flok i jagten i jagten på det frie og uafhængige liv, er en smuk og moderne klassiker.

Havmågen Jonathan elsker at flyve – hele dagen, altid. Han kan ikke indordne sig mågeflokkens normer, hvilket leder ham til at blive udvist af flokken og dømt til at leve alene. Dette bekymrer dog ikke Jonathan, da han kun føler sig uafhængig og fri, når han kan flyve hver eneste dag. En dag møder han to andre måger, der er smukke, strålende og meget dygtige til at flyve. De er kommet for at tage Jonathan hjem til en helt anden flok, der, akkurat som ham, elsker at flyve og stræber efter fuldkommen frihed.

Richard Bachs bog er en fabel om menneskers frihed, og om at lede efter en højere mening i livet trods misbilligelse fra flokken.

Du kan købe Jonathan Livingston havmåge online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.


Meningen med livet

20 bøger, der vil gavne din bogsamling

Læs om alle stadier i menneskets tilværelse. Vores historie begynder under dynen, ved undfangelsen, og slutter under jorden, når mennesket er gået bort, og det sidste liv ebber ud.

Indimellem går biolog og naturformidler Anders Kofoed bagom alle de andre store øjeblikke. Spædbarnet, der begynder at pludre og får sprog. Teenageren, der flipper ud på sine forældre. Kvinden, der føder i smerter og giver livet videre. Forældreparret, der forlader hinanden og går på jagt efter nye mager. Bedsteforældrene, der træder til og passer slægtens yngste. De ældre, der begynder at glemme i livets efterår. Og til sidst døden, som siden tidernes morgen har været kilde til frygt og filosofisk undren for mennesket.

Som ekspert i dyr trækker Anders Kofoed en række oplysende og underholdende paralleller til andre levende væseners liv og forklarer, at vi mennesker ikke er alene med vores mærkværdigheder. Flagermus pludrer også kærligt til deres afkom. Hunde og køer bliver også umulige teenagere. Og de gamle løver tager sig også af de unge i flokken. Der er en mening med det meste, hvis vi kigger rundt i livets store træ.

Du kan købe Meningen med livet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Dræb ikke en sangfugl

Dræb ikke en sangfugl

Harper Lees verdensberømte klassiker i en smuk, indbundet gaveudgave.

En ni-årig pige fortæller om livet i en lille sydstatsby og om sin fars indsats som sagfører for en uskyldigt anklaget sort.

Harper Lees roman skildrer kampen for retfærdighed og etnisk lighed i en lille amerikansk sydstatsby. Den udgør en af det 20. århundredes største klassikere og blev skelsættende i den begyndende afskaffelse af den adskillelsespolitik og racisme som fandtes i USA, som i sin tid var en del af hverdagen, men som i dag synes uforståelig.

Dræb ikke en sangfugl blev udgivet i 1960 og vandt sidenhen Pulitzer-prisen i 1961. Romanen har solgt over 40 mio. eksemplarer over hele verden.

Du kan købe Dræb ikke en sangfugl online, fx hos Bog & idé, eller hos din lokale boghandel.


Det jeg elskede

20 bøger, der vil gavne din bogsamling

I et stort hus i bydelen SoHo i New York lever to familier som naboer på godt og ondt.

Som kunstneriske og intellektuelle mennesker deler de både de store glæder og den dybe sorg.

Det jeg elskede giver et kig ind bag facaden til de kreative processer og de personlige tragedier, der gemmer sig i New Yorks kunstneriske miljø. Et miljø, der har alt fra den eksklusive pragt til seksuel perversion og mord.

Med Det jeg elskede har Siri Hustvedt skrevet en stor eksistentiel roman.

Du kan købe Det jeg elskede online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Sapiens – Menneskehedens fødsel

Sapiens, Yuval Noah Harari, Menneskehedens fødsel

Tag med, når Yuval Noah Harari inviterer med på en rejse tilbage i tiden og fortæller menneskets evolution på en helt ny måde med karakterer som forhistoriske Bill, Doktor Fiktion og kriminalbetjent Lopez.

LÆS OGSÅ: Derfor SKAL du læse Sapiens og Homo Deus

Denne graphic history er en genfortælling af første del af Yuval Noah Hararis bestseller Sapiens, som er blevet til i samarbejde med graphic novel-kunstnerne David Vandermeulen og Daniel Casanave.

Originaludgaven af Sapiens har solgt mere end 16 millioner eksemplarer på verdensplan.

Du kan købe Sapiens – Menneskehedens fødsel som e-bog eller finde den på dit nærmeste bibliotek.


1984

George Orwell, 1984

En nyoversættelse af George Orwells dystopiske fremtidsroman, som blev udgivet første gang i 1949 og nu er en verdensberømt klassiker.

1984 følger Winston Smith, som bor i Oceanien, der overvåges af den allestedsnærværende Store Broder og fører tæt kontrol med indbyggernes gøren og laden.

Hver en handling – ja, hver en tanke – bliver styret, registreret og brugt af Tankepolitiet, som har til ansvar at slå alle oprørske tanker ned.

Winston har altid holdt sig på den rigtige side af loven, men da han bliver forelsket i den rebelske Julia, begynder frihedstrangen at ulme i ham …

Du kan købe 1984 online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Vredens druer

20 bøger, der vil gavne din bogsamling

Vredens druer blev udgivet i 1939 første gang, og den blev hurtigt et fænomen i offentligheden, hvor den kontroversielle roman skabte både begejstring og afsky. Det blev derfor også den bog, som blev diskuteret mest i samtiden og i 1940 indbragte den John Steinbeck Pulitzerprisen.

Romanen er et episk drama, og selvom det er over 80 år siden, at den blev udgivet, så er den stadig rystende aktuel.

Vredens druer handler om USA under Depressionen i 1930’erne.

Vi befinder os i Oklahoma, hvor den frugtbare jord er blevet ødelagt af overdyrkning. Bønderne er i krise, men banken opkræver fortsat penge, overtager jorden og smider dem på porten.

Vi følger Tom Joad, der netop er kommet ud af fængslet. Han bliver sammen med sin familie fordrevet fra hjemmet, og de drager sammen mod Californien. Men også her råder nøden for de undertvungne, og de må kæmpe for livet.

Du kan købe Vredens druer online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.


Fra Grønland til Stillehavet

20 bøger, der vil gavne din bogsamling

Den 5. Thule-ekspedition, 1921-24, var Knud Rasmussens betydeligste og mest berømte ekspedition. Her realiserede han sin storslåede plan om at udforske og dokumentere inuitstammer på strækningen fra Grønlands barske indlandsis over det nordlige Canada helt til Stillehavet og Sibiriens vilde tundra. Den tre år lange rejse foregik med hundeslæde og strakte sig over 18.000 km. Undervejs indsamlede Knud Rasmussen myter og sagn samt omkring 20.000 genstande, som kom til at danne grundstammen i Nationalmuseets samling. Han blev for sin indsats udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet.
I 1925 udkom Knud Rasmussens eventyrlige skildring om oplevelserne på den store slæderejse. Den nye luksusudgave indeholder illustrationer og kort, som ikke hidtil har været kendt, og i en kvalitet, der aldrig er set før. Med forord af professor i antropologi Kirsten Hastrup, forfatter til bl.a. Vinterens Hjerte. Knud Rasmussen og hans tid.

Du kan købe Knud Rasmussen Fra Grønland til Stillehavet online hos Bog & Idé eller i din lokale boghandel.


Morgenstjernen

Morgenstjernen, Karl Ove Knausgård

Morgenstjernen er en roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår. Den er Karl Ove Knausgårds første roman siden det store autofiktive projekt Min Kamp i 2013.

LÆS OGSÅ: Manden der heller vil skrive end være lykkelig. Kom tæt på Karl Ove Knausgård

Romanen følger ni mennesker henover to dage efter en kæmpe stjerne har vist sig en sensommeraften i august. Stjernen giver anledning til meget debat og alle har forskellige opfattelser af hvad de oplever og forskellige meninger om stjernens kraft.

Livet ender dog med at gå videre, men alt er ikke helt som før, da usædvanlige hændelser begynder at indtræffe.

Du kan købe Morgenstjernen online, fx på Gucca.com, eller i din nærmeste boghandel.


Factfulness

Factfulness, Hans Rosling, Ola Rosling, Anna Rosling

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Et festfyrværkeri af viden, tanker og forklaringer” – BØRSEN

“Bør blive standardpensum for undervisere på alle niveauer i uddannelsesvæsenet” – WEEKENDAVISEN

Hvor mange piger går i skole i dag? Hvor stor bliver Jordens befolkning i 2050? Og vil størstedelen leve i rige eller fattige lande?

Stiller man folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Factfulness handler om verden, og hvordan vi kan forstå den, som den er i virkeligheden.

Og det gode er, at verden faktisk er meget bedre end du tror.

“En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst – en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden.” – Bill Gates

Du kan købe Factfulness online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Den gamle mand og havet

Den gamle mand og havet, Ernest Hemingway, Hemingway, klassiker,

En flot, nyoversat udgave af Ernest Hemingways Pulitzer-vindende roman Den gamle mand og havet.

Den gamle mand og havet er en rørende historie om en cubansk fisker og hans kamp mod en gigantisk marlin langt ude i Golfstrømmen. Med sit enkle og dog kraftfulde sprog fortæller Hemingway en historie om eviggyldige temaer som mod, tab og personlig triumf, der fik øjeblikkelig klassikerstatus.

Romanen er udstyret med forord af Hemingways søn Patrick Hemingway og præsentation af barnebarnet Seàn Hemingway.

Bogen er oversat af forfatter Mich Vraa.

Du kan købe Den gamle mand og havet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Oplyst

Oplyst

Tara Westover havde en anderledes barndom end de fleste. Som den yngste i en børneflok på syv voksede hun op i Idahos bjerge med forældre, der var stærkt troende mormoner og nærede stor mistillid til al form for offentlig indblanding.

Men Tara satte aldrig spørgsmålstegn ved sit liv. Ikke før en af hendes brødre brød ud fra den tætsammenvævede familie og kom på college, hvorefter Tara besluttede sig at gå samme vej. Hun var 17 år, da hun første gang modtog undervisning. I dag har hun en ph.d. i historie fra University of Cambridge og har ingen kontakt til sine forældre.

Tara Westovers gribende erindringsroman Oplyst er en øjenåbnende roman, som er blevet anbefalet af både Barack Obama og Bill Gates.

Du kan købe Oplyst online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Rollemodeller og ravnemødre

20 bøger, der vil gavne din bogsamling

I sommeren 2020 mødtes fire af Danmarks mest indflydelsesrige kvinder for at tale om deres karriereveje.

Merete Eldrup, bestyrelsesformand for bl.a. Nykredit og Københavns Universitet. Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation og forhandlingsleder for 1,4 millioner danske lønmodtagere. Karen Hækkerup, tidligere minister og direktør i Landbrug og Fødevarer, nu generalsekretær i Unicef. Mai-Britt Poulsen, managing director, senior partner og global chief of staff i et af verdens største konsulenthuse, Boston Consulting Group.

Det blev til en samtale om valg og fravalg i livet, forestillinger og fordomme, oplevelser og overvejelser. Og om hvordan fremtiden kan komme til at se ud for kvinder, der har talent og knokler for at gøre karriere.

Du kan finde Rollemodeller og ravnemødre som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.


Stillidsen

20 bøger, der vil gavne din bogsamling

Gribende dannelsesroman og en uforglemmelig odyssé gennem Amerika. Roman blev præmieret med Pullitzerprisen.

Theo Decker er 13 år, da han overlever en eksplosion på et kunstmuseum i New York, mens hans elskede mor omkommer.

Ved ulykken kommer han i besiddelse af et værdifuldt kunstværk fra 1600-tallet.

Han bærer det eftertragtede maleri med sig igennem sin ungdom, og efterhånden trækkes han ind i kunstens kriminelle og dødsensfarlige underverden.

Du kan købe Stillidsen i en ny flot udgave online, fx på Saxo eller i din nærmeste boghandel.


Tip os gerne om klassikere, du mangler i din bogreol. Du kan få fat på os på Facebook og Instagram.