Billedbøger Bøger fra Disney Børnebøger Børnebøger 3-5 år Børnebøger 6-9 år Carlsen Eventyr Højtlæsning Klassiske børnebøger

Tag på eventyr i skønne litterære klassikere for børn med Anders And og Mickey Mouse

anders og mickey, litterære klassikere for børn

Ny klassikerserie. Fantastiske eventyr venter, når børnenes favoritter Anders And, Mickey Mouse og alle deres venner fra Andeby optræder i nogle af de største litterære klassikere for børn.


I denne nye bogserie fra Disney kan børn gå på opdagelse i et udvalg af litteraturens største og mest højtelskede klassikere med de velkendte karakterer fra Disneys univers. Med Mickey Mouse, Anders And, Fedtmule, Andersine, Joakim von And, Minnie Mouse, Bjørnebanden og mange flere ikoniske Disney-figurer ved roret er den magiske stemning garanteret.

LÆS OGSÅ: Walt Disney Klassikere. De bedste historier fra Disneys magiske univers

Den nye bogserie fra Disney er en skøn måde, hvorpå børn fra cirka 5 år kan stifte bekendtskab med de klassiske fortællinger fra blandt andre Robert Louis Stevenson og Bram Stoker – også uden at det bliver alt for uhyggeligt.

Dracula, Disney, litterære klassikere for børn
Illustration fra Dracula med Anders og Mickey.

Mickey Mouse møder den frygtelige grev Dracula

En af bøgerne i Disneys bogserie med litterære klassikere for børn er en fuldt illustreret og herlig nyfortolkning af Bram Stokers Dracula. I Disneys udgave følger vi den unge engelske advokat Jonathan Mickersen (Mickey Mouse), som rejser til det fjerne land Peberlanien for at hjælpe den mystiske grev Dracula med at købe en række huse i England.

Dracula, Disney, litterære klassikere for børn
Illustration fra Dracula med Anders og Mickey.

Der venter dog Jonathan en grum overraskelse – grev Dracula er nemlig en vaskeægte vampyr! En vampyr der er fuldstændig besat af røde peberfrugter, og som låser Jonathan inde i et tårn på sit slot, efter at han nægter at spise hans ækle og stinkende røde peberfrugtsuppe.

Dracula, Disney, litterære klassikere for børn
Illustration fra Dracula med Anders og Mickey.

Stakkels Jonathan er spærret inde i dagevis, hvor han forgæves prøver at slippe ud og få kontakt til sin forlovede Minnie i London. En dag ser han til sin rædsel, at Dracula er i færd med at læsse kister fyldt med røde peberfrugter op i sin hestevogn. Greven er på vej til England.

Hvilke skumle planer har han mon? Kan Jonathan nå hjem for at advare sine venner mod vampyren i tide? Og hvorfor er Minnies veninde Andersine pludselig begyndt at opføre sig meget underligt hjemme i London?

Dracula, Disney, litterære klassikere for børn
Illustration fra Dracula med Anders og Mickey.

På skattejagt med Anders And

Disney-serien byder også på en skøn og gennemillustreret nyfortolkning af den populære sørøverklassiker Skatteøen af Robert Louis Stevenson. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1883 og drager os stadig ind i sit fortryllende univers fyldt med farlige pirater, mystiske skattekort og hemmelige øer.

Skatteøen, Disney, litterære klassikere for børn
Illustration fra Skatteøen med Anders og Mickey

I bogen driver Jim And (Anders And) den lille kro Admiral Duckbow sammen med sin bedstemor. Kroen ligger ved havet, og her lever Jim et stille liv, hvor han nyder at lytte til historierne fra kroens søfarende gæster.

En dag kommer den mystiske sømand Billy Bramsejl forbi. Han insisterer på at blive kaldt kaptajn og har en stor forkærlighed for sort te med masser af sukker. Kaptajnen afslører, at han frygter en grum pirat med et træben, og da han en dag forsvinder, efterlader han en kiste og et skattekort til Jim And. Det bliver starten på Jim Ands spændende rejse, der fører ham til den mystiske og magiske skatteø!

Skatteøen, Disney, litterære klassikere for børn
Illustration fra Skatteøen med Anders og Mickey


Læs med i de magiske litterære klassikere for børn –
se serien her


Moby Dick med Anders And

Tag på eventyr i skønne litterære klassikere for børn med Anders And og Mickey Mouse

Anders And og Mickey Mouse besøger en af verdens største litterære klassikere.

Den klodsede og uheldige Ismael møder den flinke og rolige Stubb, som skaffer ham et job som besætningsmedlem på et hvalfangerskib. Skibets kaptajn, den vrisne kaptajn Akab, har kun ét formål. Det er at finde Moby Dick, som er en stor, hvid hval, der engang har slugt alle hans skatte. Mon Ismael egner sig til sit nye job – og mon de finder Moby Dick?

Fra ca. 5 år.

Du kan købe Moby Dick – med Anders og Mickey online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Stolthed og fordom med Minnie og Mickey

Tag på eventyr i skønne litterære klassikere for børn med Anders And og Mickey Mouse

Børnenes favoritter Anders And, Mickey Mouse og deres venner fra Andeby, optræder i nogle af alletiders største litterære klassikere. Stolthed og fordom – med Minnie og Mickey er en skøn, fuldt illustreret nyfortolkning af Jane Austens højtelskede klassiker.

Mr. Bennet har fem døtre og er vil rigtig gerne have dem giftet bort – og allerhelst til en mand med mange penge på lommen. Det med kærligheden tænker han ikke så meget på. Det gør hans næstældste Elizabeth Bennet derimod. Hun syntes nemlig at man kun skal gifte sig fordi man er forelsket, og ellers skal man lade være.

Fra ca. 5 år.

Du kan købe Stolthed og fordom – med Minnie og Mickey online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Skatteøen med Anders og Mickey

Skatteøen, Disney, Anders og Mickey

Disney nyfortolker gamle klassikere i deres nye serie af bøger.

Det er et mix af børnenes favorit-venner fra Andeby og tidernes største litterære værk, når Anders og Mickey tager på eventyr i forskellige verdener.

Sammen med sin mor driver Jim Duckins (Anders And) en kro nær havet.

Mange besynderlige sømænd kommer gennem kroens døre, men en bestemt kaptajn stikker ud. Han elsker te og er bange for en pirat med træben!

En dag er kaptajnen væk. De eneste spor tilbage af ham, er en kiste og et skattekort som han har efterladt.

Og med de to ting sætter Jim Duckins vind i sejlene og starter en stor skattejagt.

Fra ca. 5 år.

Du kan købe Skatteøen med Anders og Mickey online eller i din nærmeste boghandel.




Dracula med Anders og Mickey

Dracula, Disney, Anders og mickey

Disney nyfortolker gamle klassikere i deres nye serie af bøger.

Det er et mix af børnenes favorit-venner fra Andeby og tidernes største litterære værk, når Anders og Mickey tager på eventyr i forskellige verdener.

I Dracula tager Jonathan Micker (Mickey) til Peberlanien for at hjælpe grev Dracula med at købe nogle ejendomme i England.

Hvad han finder ud af om den mystiske grev Dracula, er dog langt fra behageligt – Dracula er nemlig en vampyr!

Jonathan bliver låst inde på slottet, og Dracula drager mod England. Kan Jonathan nå hjem og advare sine venner om Draculas skumle planer?

Fra ca. 5 år.

Du kan købe Dracula med Anders og Mickey online eller i din nærmeste boghandel.




Frankenstein med Anders og Mickey

Tag på eventyr i skønne litterære klassikere for børn med Anders And og Mickey Mouse

Tag med Anders And, Mickey Mouse og deres venner fra Andeby på eventyr, når de optræder i nogle af alletiders største litterære klassikere.

Doktor Mickey Frankenstein har skabt to fantastiske væsner, som flygter for deres liv, da indbyggerne i en lille soveby fejlagtigt tror, at skabningerne er farlige. Mickey får følgeskab af sin bedste ven, og de sætter kursen mod det iskolde nord for at opspore skabningerne, men vil det mon lykkes dem at finde dem?

En herlig, fuldt illustreret nyfortolkning af Mary Shelleys højtelskede klassiker.

Fra ca. 5 år.

Du kan købe Frankenstein – med Anders og Mickey online eller i din nærmeste boghandel.




Hamlet med Anders og Mickey

Tag på eventyr i skønne litterære klassikere for børn med Anders And og Mickey Mouse

Tag med Anders And, Mickey Mouse og deres venner fra Andeby på eventyr, når de optræder i nogle af alletiders største litterære klassikere.

Mickey får besøg af et spøgelse, der har brug for hjælp til at opklare en lusket sag om en masse lækre småkager, der er forsvundet. Vil det mon lykkes Mickey at opklare mysteriet med sine venners hjælp?

Hamlet – med Anders og Mickey er en herlig, fuldt illustreret nyfortolkning af Shakespeares længe-elskede klassiker.

Fra ca. 5 år.

Du kan købe Hamlet – med Anders og Mickey online eller i din nærmeste boghandel.




Robin Hood – med Anders og Mickey

Tag på eventyr i skønne litterære klassikere for børn med Anders And og Mickey Mouse

Tag med på eventyr, når børnenes favoritter, Anders And, Mickey Mouse og deres venner fra Andeby, optræder i nogle af alletiders største litterære klassikere.

Dybt inde i Sherwoodskoven lever Robin Hood (Mickey Mouse) sammen med sine modige venner, der stjæler fra de rige og giver til de fattige. Sammen kæmper de mod Prins John og hans onde hjælper, Sheriffen af Nottingham, der holder byens borgere i et jerngreb. Og det er tid til det endelige opgør …

En herlig, fuldt illustreret nyfortolkning af sagnet om Robin Hood.

Fra ca. 5 år.

Du kan købe Robin Hood – med Anders og Mickey online eller i din nærmeste boghandel.




En verdensomsejling under havet – med Anders og Mickey

Tag på eventyr i skønne litterære klassikere for børn med Anders And og Mickey Mouse

Tag med på eventyr, når børnenes favoritter, Anders And, Mickey Mouse og deres venner fra Andeby, optræder i nogle af alletiders største litterære klassikere.

Kaptajn Sorteper drager ud på en ekspedition for at fange et frygteligt søuhyre. Med om bord er haveksperten Mickey Mouse og hans assistent Anders, og måske viser søuhyret sig ikke at være helt så farligt, som de troede …

En herlig, fuldt illustreret nyfortolkning af Jules Vernes’ udødelige klassiker.

Fra ca. 5 år.

Du kan købe En verdensomsejling under havet – med Anders og Mickey online eller i din nærmeste boghandel.




Rejsen til jordens indre – med Anders og Mickey

Tag på eventyr i skønne litterære klassikere for børn med Anders And og Mickey Mouse

Tag med på eventyr, når børnenes favoritter, Anders And, Mickey Mouse og deres venner fra Andeby, optræder i nogle af alletiders største litterære klassikere.

Da professor Joakim von Lidenand får færten af en hemmelig indgang til Jordens indre, drager han straks af sted. Med på rejsen har han sin nevø Anders, sin guddatter Andersine og deres islandske guide Mickey. Men fare lurer omkring hvert et hjørne, og det vil kræve gruppens samlede evner og snilde at slippe derfra i live!

En herlig, fuldt illustreret nyfortolkning af Jules Vernes højtelskede klassiker.

Fra ca. 5 år

Du kan købe Rejsen til jordens indre – med Anders og Mickey online eller i din nærmeste boghandel fra 5. september.





Læs også

Disney Museum

Tag på eventyr i skønne litterære klassikere for børn med Anders And og Mickey Mouse

Den ultimative rejse gennem Disneys fortryllende historie – uanset alder!

Tag en tur gennem dette fabelagtige Disney-museum og oplev historien bag selskabet, der ændrede filmverdenen for evigt.

Denne store, farverige bog er perfekt til enhver fan af Disneys utrolige univers. Her kan man nemlig finde sjældne illustrationer og koncepttegninger fra højtelskede Disneyfilm, lige fra Snehvide til Frost, blive klog på tegnefilmens guldalder, se, hvordan de originale Disneyparker så ud, og meget, meget mere.

Disney Musem er en sjov, rørende og dybt fascinerende fortælling om 100 års magisk historie – og så er den fyldt med unikt billedmateriale direkte fra Disneys arkiver; et uundgåeligt samleobjekt til enhver fan, uanset alder.

Du kan købe Disney Museum online eller i din nærmeste boghandel.

Jeg er født og opvokset med et lånerkort i hånden, hvilket har ledt til en stor kærlighed for (og dyb afhængighed af) bøger. På Bog.dk lægger jeg lidt af hvert op – fx opskrifter, artikler samt quizzer om alt fra dyrerekorder til H.M. Dronningen.