Bøger fra Disney Børnebøger Eventyr H.C. Andersen Klassiske børnebøger Læs let bøger

Den lille havfrue: En tidløs fortælling der skaber ringe i vandet

den lille havfrue

Tag med den lille havfrue og dyk ned under havets overflade til en verden af eventyr


Hvad enten du associerer Den lille havfrue med H.C. Andersen eller Disney, så er én ting sikkert: det er en historie, der bliver ved dig hele livet. Med den nye Disney live action-film baseret på den klassiske fortælling om den lille havfrue, er det mere oplagt end nogensinde før at dykke ned i den hjerteskærende historie om den modige havfrue endnu en gang.

LÆS OGSÅ: Der var engang … Skønne og fortryllende eventyr for børn

H.C. Andersens Den Lille Havfrue blev oprindeligt udgivet i 1837. Eventyret følger den lille havfrue, der er fascineret af menneskenes verden og deres kultur. Hun forelsker sig i en prins og indgår en aftale med havheksen om at få en menneskelig krop, men til gengæld mister hun sin stemme. Bogen udforsker temaer som kærlighed, ofre og identitet, og den har en melankolsk undertone, der er karakteristisk for mange af H.C. Andersens fantastiske eventyr.

Disney lavede den berømte tegnefilm fra 1989 baseret på H. C. Andersens eventyr, og gjorde fænomenet endnu mere verdensberømt. Både den lille havfrue-filmen og den lille havfrue-eventyret har altså været en del af opvæksten for børn verden over, og er den dag i dag en fortælling, der bliver ved med at blive genoptaget.

Nedenfor har vi samlet en liste over de skønne fortællinger om den lille havfrue.




Disney: Den lille havfrue

Den lille havfrue: En tidløs fortælling der skaber ringe i vandet

Havfruen Ariel lever i havet med sin far, Kong Triton, sine søstre og sine venner. De bor i et paradis, men Ariel kan ikke lade være med at fantasere om, hvordan det må være at leve på land. Da hun redder en prins fra at drukne, forelsker hun sig i ham. For at møde prinsen igen, må hun lave en pagt med havheksen Ursula. En pagt, der hurtigt forvandler Ariels drøm til et mareridt.

Her får du hele historien fra Disneys populære animationsfilm i en stor, flot højtlæsningsbog fyldt med farveillustrationer.

Fra ca. 4 år

Du kan købe Den lille havfrue online eller i din nærmeste boghandel.





H.C Andersen (illustreret af Peter Madsen): Den lille havfrue

Den lille havfrue: En tidløs fortælling der skaber ringe i vandet

H.C. Andersens verdenskendte eventyr DEN LILLE HAVFRUE illustreret af Peter Madsen.

Med en smuk og fabulerende streg har Peter Madsen givet Den lille havfrue nyt liv. Bogen er gennemillustreret i flotte farver og med en fortælling i illustrationerne, der vil vække begejstring hos både yngre og ældre læsere. Dyk ned i det blå univers, og lad dig rive med af en fortælling om stor og ulykkelig kærlighed.

Du kan købe Den lille havfrue online eller i din nærmeste boghandel.







H.C Andersen (illustreret af Lars Gabel): Den lille havfrue

Den lille havfrue: En tidløs fortælling der skaber ringe i vandet

Den lille havfrue har betaget børn og voksne i flere hundrede år. Og den er blevt illustreret utallige gange af dygtige kunstnere – men sjældent er det set så smukt udført, som når Lars Gabel lægger streg og farver til den grumme fortælling om den lille havfrue, der ofrer alt for kærligheden.

Lars Gabel har illustreret flere af H.C. Andersens eventyr (De vilde svaner, Snedronningen, Fyrtøjet, Nattergalen), og han skuffer bestemt heller ikke med denne billedbog, der vil kaste sine læsere ud i et sælsomt farvespil og en vidunderlig streg, der bringer nyt liv til en gammel, elsket fortælling.

Lars Gabel modtog Kulturministeriets Illustratorpris i 2015 for sin smukke fortolkning af H.C. Andersens De vilde svaner.

Du kan købe Den lille havfrue online eller i din nærmeste boghandel.






Læs også

Disney Museum

Den lille havfrue: En tidløs fortælling der skaber ringe i vandet

Den ultimative rejse gennem Disneys fortryllende historie – uanset alder!

Tag en tur gennem dette fabelagtige Disney-museum og oplev historien bag selskabet, der ændrede filmverdenen for evigt.

Denne store, farverige bog er perfekt til enhver fan af Disneys utrolige univers. Her kan man nemlig finde sjældne illustrationer og koncepttegninger fra højtelskede Disneyfilm, lige fra Snehvide til Frost, blive klog på tegnefilmens guldalder, se, hvordan de originale Disneyparker så ud, og meget, meget mere.

Disney Musem er en sjov, rørende og dybt fascinerende fortælling om 100 års magisk historie – og så er den fyldt med unikt billedmateriale direkte fra Disneys arkiver; et uundgåeligt samleobjekt til enhver fan, uanset alder.

Du kan købe Disney Museum online eller i din nærmeste boghandel.