Sarah Engell seneste roman Det øjeblik du tvivler er en stærk fortælling om, hvor hurtigt man kan falde fra hinanden og miste grebet om sit liv – også selvom man er vant til at stå op for sig selv. Her fortæller Sarah om arbejdet med bogen og om sin research blandt skatere og på sociale medier.
Af Sarah Engell
En typisk mandesport
Vigga er 18 år og bor på Nørrebro i København, lige her på hjørnet af Julius Bloms Gade med udsigt til Assistens Kirkegård. Derinde springer egern rundt i trækronerne, og Vigga drømmer om at opnå samme lethed og fart, når hun hænger ud i Københavns skateparker, hvor både de svære ramper og drengenes nedladende tilråb udfordrer hendes drøm om at blive professionel skater.
Aggressive inline skating er en typisk mandesport og et undergrundsmiljø jeg slet ikke kendte, inden jeg gik i gang med bogen. Som forfatter synes jeg, det er fascinerende at dykke ned i den slags subkulturer og bruge dem, både som en scene til fortællingen og som en afspejling af bestemte temaer.
I dette tilfælde var det meget mandsdominerede skatermiljø velegnet til at afspejle sexisme i en helt koncentreret form. I begyndelsen af mit forfatterskab lavede jeg et minimum af research, men efterhånden fylder det mere og mere i min skriveproces – og mit mobilkamera, min diktafon og gode, gamle notesblok er blevet vigtige tools, når en bog skal skrues sammen.
Fuld fart på researchen
Ud over det rent faktuelle, hjælper researchen mig med at finde et sprog. Ordvalg, jargon og særlige udtryk er vigtige byggesten, når et miljø skal beskrives troværdigt og livagtigt. Sproget i Det øjeblik du tvivler har jeg opsnappet både ved at færdes i skatermiljøet og interviewe unge skatere, men også ved at snuse rundt på nettet.
I chatfora, facebookgrupper og kommentartråde kommunikeres der på en langt mere bramfri og ucensureret måde, og det er en vigtig del af min inspiration.
Flere af de beskeder, Vigga modtager, samt de ting, der bliver råbt efter hende, er således taget direkte fra nettet.
Eksempelvis har jeg fundet meget i kommentarfelterne under YouTube-videoer, hvor piger har filmet, at de skater. Research-arbejdet er desuden generøst med detaljer, der kan være med til at gøre fortællingen mere levende og filmisk: Et gammelt, rustent fodboldbord udenfor. En lyserød campingvogn, overmalet med graffiti. Nogle krager, der hakker i en tabt burger. Den varme beton på en rampe i solskin. En astronaut sprayet på en mur. Den dunkle belysning og det rungende ekko i en skatehal.
Undervejs lod jeg nogle af de unge skatere læse med for at sikre mig, at alt var troværdigt og korrekt. Det er også dem, der har besluttet, hvilke skateparker og store skateevents, som det var et must at have med i bogen. Derudover har de fået lov at vælge flere af de tricks, som Vigga og de andre skatere laver.
Stemmer skal høres
Det er en både besværlig og tidskrævende proces at skulle integrere andres ideer, oplevelser og meninger, men jeg synes, anstrengelserne betaler sig i form af større autencitet. Og så er det meget rørende at opleve den taknemmelighed jeg bliver mødt med, når folk kan se, at jeg gør mig umage for at leve mig ind i deres virkelighed.
Det gælder både inline skaterne, som fortalte, at de er vant til at blive overset og ofte føler sig underlegne i forhold til sportsgrene som skateboarding og mountainbiking. Men i høj grad også de unge piger, som har delt deres gribende historier med mig, og som bogens handling er baseret på. Som en af dem skrev til mig, efter at hun havde læst bogen: “Tak fordi du giver os en stemme.”
Det øjeblik du tvivler
Vigga er skater, en rigtig dygtig skater, og som ung kvinde i en mandesport skal man være hårdfør. Så Vigga har droppet dating og træner intensivt for at bevise, at kvinder er lige så gode til at skate som mænd. Lige indtil hun uventet forelsker sig.
Han er lækker, han er cool, han er skarp. Han ser ind under Viggas hårde ydre og vil gøre alt for at passe på hende. Også da hun pludselig begynder at modtage ubehagelige trusler.
Men truslerne og de ækle beskeder fortsætter. Og de bliver værre og værre. Nu skal Vigga for alvor til at passe på, for den, der står bag, har ikke tænkt sig at lade hende slippe.

Du kan købe Det øjeblik du tvivler online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Du kan også læse et uddrag af Det øjeblik du tvivler her.
Se bogtraileren
Andre læste også: