INTERVIEW || Leif Davidsen dur ikke til at få ideer ved at sidde derhjemme og kigge ud af vinduet. Med sin trofaste notesbog ved hånden bruger han i stedet verden omkring sig som inspiration til sine romaner.
”For mig er mit litterære råstof det, der foregår på den anden side af vinduerne. Det har det været, siden jeg begyndte som journalist, og sådan vil det blive ved med at være. Dét er mig, og det er min måde at blive inspireret på,” siger Leif Davidsen.
Selvom han præsenterer sig selv som forfatter først og fremmest, lægger Leif Davidsen ikke skjul på, at han er, og altid vil være, journalist helt ind til benet. Det afspejler sig helt konkret i den måde, han arbejder med sine bøger på. Han researcher, rejser og noterer på livet løs i sine små, sorte notesbøger.
For Leif er det at rejse og se verden omkring sig blevet en vigtig grundsten i hans forfatterskab. Både når det kommer til at få ideer, og når det kommer til researchfasen.
”Jeg bruger altid egne observationer til mine romaner. Jeg kan ikke skrive et sted, hvor jeg ikke har været. Det er umuligt for mig. Der er jeg ligesom en filminstruktør, der er ude at se på locations.”
Den uundværlige notesbog
Når Leif Davidsen fortæller om sine arbejdsmetoder, står det hurtigt klart, at især hans små notesbøger har en helt særlig plads i hans hjerte. Notesbogen er sort og på størrelse med en lille lommekalender. Leif bærer den altid på sig, når han går uden for døren, uanset om det gælder en tur i S-toget eller en rejse til Cuba.
”I dag bruger mange deres telefon til at skrive ned på. Det kan jeg ikke. Jeg skal have det i hånden. Så husker jeg det også bedre. Jeg skriver alt ned. Alt mellem himmel og jord. Vejret, maden, ting jeg ser på mine rejser. Måske får jeg en idé på vej hen til min bil. Måske hører jeg en replik i et S-tog eller læser noget i en avis. Det hele ryger ned i notesbogen.”
Han har ikke selv tal på, hvor mange notesbøger han har skriblet sig igennem. De brugte notesbøger gemmer han i en gammel taske. Det kunne aldrig falde ham ind at smide dem ud, for som han med et glimt i øjet siger, ”kunne der jo ligge noget guld i dem.”
Noterne kickstartede forfatterkarrieren
Det var særligt Leif Davidsens vane med at tage noter og hans baggrund som journalist, der i sin tid såede kimen til hans forfatterskab af spændingsromaner. Som radiojournalist på DR i slut-70’erne og 80’erne husker Leif, hvordan han og hans kolleger var underlagt DRs retningslinjer for nyhedsafdelingerne. Som journalist måtte man ikke være personlig og skulle altid tilstræbe at være objektiv, hvilket det daværende Radioråd holdt nøje øje med.
”Det var mod DRs ånd og bestemmelser at viderebringe rygter, og det fandt jeg selvfølgelig helt rigtigt. Men man jo hørte masser af rygter i sit arbejde som journalist, og de røg selvfølgelig ned i notesbøgerne. Og jeg opdagede med min første roman, Uhellige Alliancer, der foregår i Spanien, at alle de her ’fraklip’, som jeg ikke kunne bruge som journalist, dem kunne jeg bruge til en roman,” siger Leif og tilføjer, at det reelt set nok kun er en tiendedel af hans notater, som han ender med at gøre brug af.
Se også: Leif Davidsen om Ernest Hemingway
Ferien i Frankrig blev til gotisk roman
I modsætning til andre forfattere er det ikke vigtigt for Leif Davidsen at planlægge sine romaner minutiøst på forhånd. Ved begyndelsen af en roman ved han aldrig, hvor den skal ende. Oftest starter han blot med ét billede inde i hovedet af en hoved- eller biperson, hvorefter han lader skriveprocessen føre historien videre.
Det var også tilfældet med Leifs seneste roman, Ravnens Rede, som udspiller sig på et gotisk slot i Bretagne på den franske vestkyst. Romanens handling kan udelukkende tilskrives fiktionens verden, men slottet, som agerer bogens omdrejningspunkt, eksisterer i virkeligheden. Leif blev inspireret til romanen, da han i november måned for to år siden var på en otte-dages ferie med sin kone Ulla i det franske, hvor de tilfældigvis boede foran slottet.
Det slog ham hurtigt, at slottet og dets omkringliggende vilde klippekyst var en perfekt ramme for en mørk og mystisk fortælling.
Ud og hjem er vigtigt for at kunne skrive
På den måde endte en kort ferie og et øjebliks livlig fantasi med at udvikle sig til en roman, der må betragtes som lidt atypisk i forhold til hans Rusland-romaner.
”Når jeg skriver på den måde, jeg gør, så er det fordi, jeg synes det er den mest spændende for mig personligt. For mig er det en udforskning af karaktererne, plottet og historien. Jeg sidder heller ikke hjemme i to år og skriver. Når jeg går i stå eller ikke ved, hvad der skal ske, tager jeg ud i verden og researcher. Bagefter tager jeg hjem igen og skriver videre. Det lyder mystisk, men det er det faktisk ikke.”
Leif Davidsen (f. 1950) er en af Danmarks mest populære og bedst sælgende forfattere med en stribe spændingsromaner, rejsebøger og et par novellesamlinger bag sig. Han udgav i 2017 ‘Ravnens rede’, som fik 5 hjerter i Politiken og fast plads på bestsellerlisterne.
Se også: Rækkefølgen på Leif Davidsens bøger
INTERVIEW || Leif Davidsen dur ikke til at få ideer ved at sidde derhjemme og kigge ud af vinduet. Med sin trofaste notesbog ved hånden bruger han i stedet verden omkring sig som inspiration til sine romaner.
”For mig er mit litterære råstof det, der foregår på den anden side af vinduerne. Det har det været, siden jeg begyndte som journalist, og sådan vil det blive ved med at være. Dét er mig, og det er min måde at blive inspireret på,” siger Leif Davidsen.
Selvom han præsenterer sig selv som forfatter først og fremmest, lægger Leif Davidsen ikke skjul på, at han er, og altid vil være, journalist helt ind til benet. Det afspejler sig helt konkret i den måde, han arbejder med sine bøger på. Han researcher, rejser og noterer på livet løs i sine små, sorte notesbøger.
For Leif er det at rejse og se verden omkring sig blevet en vigtig grundsten i hans forfatterskab. Både når det kommer til at få ideer, og når det kommer til researchfasen.
”Jeg bruger altid egne observationer til mine romaner. Jeg kan ikke skrive et sted, hvor jeg ikke har været. Det er umuligt for mig. Der er jeg ligesom en filminstruktør, der er ude at se på locations.”
Den uundværlige notesbog
Når Leif Davidsen fortæller om sine arbejdsmetoder, står det hurtigt klart, at især hans små notesbøger har en helt særlig plads i hans hjerte. Notesbogen er sort og på størrelse med en lille lommekalender. Leif bærer den altid på sig, når han går uden for døren, uanset om det gælder en tur i S-toget eller en rejse til Cuba.
Han har ikke selv tal på, hvor mange notesbøger han har skriblet sig igennem. De brugte notesbøger gemmer han i en gammel taske. Det kunne aldrig falde ham ind at smide dem ud, for som han med et glimt i øjet siger, ”kunne der jo ligge noget guld i dem.”
Noterne kickstartede forfatterkarrieren
Det var særligt Leif Davidsens vane med at tage noter og hans baggrund som journalist, der i sin tid såede kimen til hans forfatterskab af spændingsromaner. Som radiojournalist på DR i slut-70’erne og 80’erne husker Leif, hvordan han og hans kolleger var underlagt DRs retningslinjer for nyhedsafdelingerne. Som journalist måtte man ikke være personlig og skulle altid tilstræbe at være objektiv, hvilket det daværende Radioråd holdt nøje øje med.
”Det var mod DRs ånd og bestemmelser at viderebringe rygter, og det fandt jeg selvfølgelig helt rigtigt. Men man jo hørte masser af rygter i sit arbejde som journalist, og de røg selvfølgelig ned i notesbøgerne. Og jeg opdagede med min første roman, Uhellige Alliancer, der foregår i Spanien, at alle de her ’fraklip’, som jeg ikke kunne bruge som journalist, dem kunne jeg bruge til en roman,” siger Leif og tilføjer, at det reelt set nok kun er en tiendedel af hans notater, som han ender med at gøre brug af.
Se også: Leif Davidsen om Ernest Hemingway
Ferien i Frankrig blev til gotisk roman
I modsætning til andre forfattere er det ikke vigtigt for Leif Davidsen at planlægge sine romaner minutiøst på forhånd. Ved begyndelsen af en roman ved han aldrig, hvor den skal ende. Oftest starter han blot med ét billede inde i hovedet af en hoved- eller biperson, hvorefter han lader skriveprocessen føre historien videre.
Det var også tilfældet med Leifs seneste roman, Ravnens Rede, som udspiller sig på et gotisk slot i Bretagne på den franske vestkyst. Romanens handling kan udelukkende tilskrives fiktionens verden, men slottet, som agerer bogens omdrejningspunkt, eksisterer i virkeligheden. Leif blev inspireret til romanen, da han i november måned for to år siden var på en otte-dages ferie med sin kone Ulla i det franske, hvor de tilfældigvis boede foran slottet.
Det slog ham hurtigt, at slottet og dets omkringliggende vilde klippekyst var en perfekt ramme for en mørk og mystisk fortælling.
Ud og hjem er vigtigt for at kunne skrive
På den måde endte en kort ferie og et øjebliks livlig fantasi med at udvikle sig til en roman, der må betragtes som lidt atypisk i forhold til hans Rusland-romaner.
”Når jeg skriver på den måde, jeg gør, så er det fordi, jeg synes det er den mest spændende for mig personligt. For mig er det en udforskning af karaktererne, plottet og historien. Jeg sidder heller ikke hjemme i to år og skriver. Når jeg går i stå eller ikke ved, hvad der skal ske, tager jeg ud i verden og researcher. Bagefter tager jeg hjem igen og skriver videre. Det lyder mystisk, men det er det faktisk ikke.”
Leif Davidsen (f. 1950) er en af Danmarks mest populære og bedst sælgende forfattere med en stribe spændingsromaner, rejsebøger og et par novellesamlinger bag sig. Han udgav i 2017 ‘Ravnens rede’, som fik 5 hjerter i Politiken og fast plads på bestsellerlisterne.
Se også: Rækkefølgen på Leif Davidsens bøger
Du kan købe Ravnens Rede online eller hos din lokale boghandler.
Andre læste også: