Aktuelt Fagbøger

Elsker du Taylor Swift? Så må du ikke gå glip af bogen Taylor Swift: Mastermind, hvor du kan lære meget mere om megastjernen

Taylor Swift: Mastermind

Kan du heller ikke få nok af musiksensationen Taylor Swift? Har du altid Taylor Swift sange på repeat? Så skal du have fat i Taylor Swift: Mastermind, der er den perfekte bog til swifties.


Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at Taylor Swift tog verden med storm i 2023. Hun vandt adskillige priser, slog alverdens rekorder med sin musik, og hendes navn var på alles læber. Faktisk blev hun også Time Magazines ‘Person of the Year’ i 2023. Det kan ikke overdrives, hvor stor indflydelse og succes Taylor har haft i løbet af de seneste år.

Holder du af Taylor Swift, så er den nye bog Taylor Swift: Mastermind til dig. I denne fortæller danske mega fan og Taylor Swift-ekspert Sofie Aukdal om den amerikanske musiksensation. Bogen er fyldt med billeder og informationer, der gør den til den perfekte bog at give i gave til Swift-fan eller til dig selv.

LÆS OGSÅ: Bøger du skal læse, imens du lytter til Taylor Swifts nye album

Taylor Swift: Mastermind er skrevet til fans af en mega fan. Sofie Aukdal er forfatteren bag bogen, og hun har været fan af Taylor Swift i årevis, og derudover er hun også musikekspert. Hun har nemlig en kandidat i musikvidenskab, og så skriver hun også for musikmagasinet Soundvenue. For første gang på dansk, udgives nu en samlet fagbog med billeder og viden om Taylor Swift.

I Taylor Swift: Mastermind kan du læse om alle de forskellige genrer, som Taylors musik har bevæget sig igennem, og hvordan hendes musik har udviklet sig. Du kan læse om både musikken og teksterne, der er også information om populære konspirationsteorier om Taylor, og du kan finde lister af de bedste kærligheds- og break-up sange. Aukdal fortæller også, om hvordan og hvorfor Taylor Swift har genindspillet sine gamle albummer, og hvordan hendes politiske ståsted er blevet aktuelt.

I Taylor Swift: Mastermind kan du finde information om popstjernens personlige liv og karriere.

LÆS OGSÅ: Nye bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger

Taylor Swift har igennem det seneste år været på en verdensomspændende turné kaldet ‘The Eras Tour’, hvor hun spiller sange fra hele sin karriere. Turneen har været så stor, at den har slået vilde rekorder. Det blev eksempelvis fastlagt i december 2023, at ‘The Eras Tour’ er den bedst indtjenende musikturné nogensinde. Dette og meget mere om turneen kan du læse om i Taylor Swift: Mastermind.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Taylor snart slår et smut forbi Skandinavien, hvor hun indtager Stockholm med ‘The Eras Tour’ i pinseweekenden i maj. Her vil hun spille tre koncerter fra den 17-19 maj og sætte en brag af en fest i gang.




Sofie Aukdal: Taylor Swift: Mastermind

Taylor Swift: Mastermind, Sofie Aukdal, Taylor Swift,

Taylor Swift er pigen fra landet, der flyttede til Nashville som 14-årig og blev en af klodens største popstjerner.

I denne bog fortæller den danske Swift-ekspert Sofie Aukdal om den amerikanske sanger, musiker og sangskriver, som også er en benhård forretningskvinde med stor magt. Hun kan få unge til at registrere sig som vælgere ved at lave et enkelt opslag på sine sociale medier. Og til nogle af hendes rekordstore stadionkoncerter er publikums hoppen og dansen blevet målt som et lille jordskælv.

I denne bog får man en masse flotte billeder og en indføring i superstjernens verden, karriere og personlige historie. Sofie Aukdal skriver for musikmagasinet Soundvenue, er cand.mag. i musikvidenskab og har som fan selv fulgt sangeren tæt gennem mange år. Det er en bog til Swiftierne, der laver friendship-bracelets, men også til dem, der lige er hoppet ombord på vognen.

Du kan købe Taylor Swift: Mastermind online eller i din nærmeste boghandel fra 13. maj.