Aktuelt Fagbøger

Taylor Swift er ude med nyt album. Læs alt om popfænomenet i bogen Taylor Swift: Mastermind

taylor swift: mastermind, sofie aukdal

Fredag den 19. april udkom Taylor Swifts nye album, The Tortured Poets Department. Fans over hele verden har ventet i spænding på den nye udgivelse, som vi dykker ned i her. Og så har vi godt nyt til alle danske Swifties, der kan glæde sig til bogen Taylor Swift: Mastermind – en medrivende fortælling om den verdenskendte popstjernes liv og karriere.

Swift-feberen raser verden over, og nu kan fans endelig høre hendes nye album.

Albummet med navnet The Tortured Poets Department indeholder 31 sange med titler som “I Can Fix Him (No Really I Can),” “But Daddy I Love Him,” og “I Can Do It With a Broken Heart”.

Faktisk havde Taylor Swift på forhånd annonceret, at der kun skulle være 16 sange på albummet, men få timer efter udgivelsen lagde hun en deluxe-udgave af albummet op med 15 sange mere. Man kan vist roligt sige, at verdensstjernen er fuld af overraskelser.

Den længe ventede udgivelse byder desuden på to tracks med berømte gæstesangere; den amerikanske rapper og sanger Post Malone er med på ”Fortnight”, mens Florence Welsh fra indierockbandet Florence and the Machine er med på sangen ”Florida!!!”

Taylor Swift satte ord på sit arbejde med sit 11. album, da hendes rekordsættende Eras-tour var i Tokyo.

”Jeg har arbejdet på Tortured Poets, lige siden jeg blev færdig med Midnights. Jeg har arbejdet på det i cirka to år. Jeg har arbejdet på det under min tour rundt i USA. Snart skal vi alle høre det sammen,” sagde hun ifølge Time.

Meget mere Taylor Swift

Hvis du slet ikke kan få nok af det verdenskendte popfænomen, kan du glæde dig til den danske Swift-ekspert Sofie Aukdals nye bog, Taylor Swift: Mastermind, der udkommer den 13. maj. Sofie Aukdal skriver for kulturmediet Soundvenue, er cand.mag. i musikvidenskab og har som fan selv fulgt sangeren tæt gennem mange år.

Bogen er et medrivende portræt af Taylor Swift og dykker ned i hendes imponerende karriere og enorme indflydelse. Den følger popstjernens liv helt fra begyndelsen af karrieren, da hun som 14-årig flyttede til Nashville for at blive countrysanger, til i dag, hvor hun er blevet en musikalsk og politisk magtfaktor.

LÆS OGSÅ: Bøger du skal læse, imens du lytter til Taylor Swifts album Folklore

Taylor Swift: Mastermind indeholder en masse flotte billeder fra Swifts liv og karriere, og i bogen analyserer Sofie Aukdal desuden sangerens musikalske univers og verdensberømte tekster.

Der er altså masser at se frem til for alle danske Swifties!


Taylor Swift: Mastermind

Taylor Swift: Mastermind, Sofie Aukdal, Taylor Swift,

Taylor Swift er pigen fra landet, der flyttede til Nashville som 14-årig og blev en af klodens største popstjerner.

I denne bog fortæller den danske Swift-ekspert Sofie Aukdal om den amerikanske sanger, musiker og sangskriver, som også er en benhård forretningskvinde med stor magt. Hun kan få unge til at registrere sig som vælgere ved at lave et enkelt opslag på sine sociale medier. Og til nogle af hendes rekordstore stadionkoncerter er publikums hoppen og dansen blevet målt som et lille jordskælv.

I denne bog får man en masse flotte billeder og en indføring i superstjernens verden, karriere og personlige historie. Sofie Aukdal skriver for musikmagasinet Soundvenue, er cand.mag. i musikvidenskab og har som fan selv fulgt sangeren tæt gennem mange år. Det er en bog til Swiftierne, der laver friendship-bracelets, men også til dem, der lige er hoppet ombord på vognen.

Du kan købe Taylor Swift: Mastermind online eller i din nærmeste boghandel fra 13. maj.