Johanna Mo Krimi Svenske krimiforfattere

Ny Johanna Mo-krimi: Skeletter i skoven og skabet

Johanna Mo Mørkeskov

Afgørende hemmeligheder fra fortiden afsløres i Mørkeskov, tredje bind i Johanna Mos Ölandsserie.

19-årige Mikael forsvinder sporløst til et studentergilde i 1999. 20 år senere bliver hans skelet fundet i en skov på Öland, og det er tydeligt, at han er blevet myrdet.

Studenterklike med skeletter i skabet

Politiefterforsker Hanna Duncker bliver tilkaldt for at opklare, hvad der skete med Mikael den skæbnesvangre sommeraften. Meget tyder på, at i Mikaels studenterklike alle har deres ‘skeletter i skabet’. For hvad skete der egentlig til klikens sidste studentergilde i skoven? Der er forelskelser på kryds og tværs, kæresteri, magtkampe og konflikter i den lille klike, der som voksne alle har deres grund til at ønske fortiden glemt.

Kærligheden og forelskelsen er også på spil for Hanna Duncker, som ellers altid har travlt med ikke at knytte sig for meget til nogen. Fortiden rumsterer så meget, at den spænder ben for kærligheden.

LÆS OGSÅ: 25 gode krimier og spændingsromaner

Mørkeskov er den svenske krimiforfatter Johanna Mos tredje bog oversat til dansk efter de forrige bøger i Ölandsserien, Natsangeren (2021) og Skyggeliljen (2022). Den seneste bog i serien er Espeløvet (2024). Johanna Mo har skrevet ni bøger og har tidligere arbejdet som oversætter og forlagsredaktør.

Sandheden om farens forbrydelse

Hvis der er noget, der har fulgt Hanna Duncker i Johanna Mos krimiserie fra Öland, så er det farens forbrydelse. Det er et afgørende tema i serien at leve i skyggen af en forbrydelse og ikke kunne slippe forbindelsen til sin hjemstavn.

I Mørkeskov kommer efterforsker Hanna Duncker så tæt på sandheden om det mord, hendes far blev dømt for, at det bringer hende i livsfare.

Morder i forfatters nære bekendtskabskreds

Når Johanna Mo skriver om mord i et lille samfund, er det ikke tilfældigt. Som ung oplevede hun, at der i den nære bekendtskabskreds var et par unge mænd, der blev dømt for mordet på en taxachauffør.

Det gav Johanna inspiration til at skrive om skammen ved at være nær pårørende til en, der er dømt for en forbrydelse. Et plot, der er gennemgående i serien om Hanna Duncker, der konstant bliver dømt af omgivelserne for farens forbrydelse.

LÆS OGSÅ: Skyggeliljen. Ny Johanna Mo-krimi er langt fra svensk skærgårdsidyl

Det bliver nok ikke sidste gang, vi hører fra efterforsker Hanna Duncker, for Mørkeskov slutter med en cliffhanger.

Svensk presse skrev om Mørkeskov:

”Uhyggelig, mørk og frygtindgydende.”
– Femina

”Kærlighed, vold og dramatik i et ellers idyllisk miljø. Meget læseværdig.”
— Borås Tidning

”Flotte miljøer, en stor flok interessante karakterer og en slutning, der efterlader mig sulten efter mere. Straks, tak.”
— Skånska Dagbladet


Krimier i Ölandsserien

Espeløvet

Espeløvet, Johanna Mo

Da Hanna Dunckers veninde, Ingrid, finder sin kæreste død, ligner det mord. Hanna og kollegerne ved Kalmars politi må bede Ingrid om hjælp til at optrevle sandheden om kærestens brogede fortid, men da Ingrid bliver akut syg ændres alt, og Hanna må holde hovedet koldt.

I mellemtiden er Hannas bror, Kristoffer, vendt tilbage til Öland for at deltage i retssagen, der kan rense deres far, og med sin angstfyldte bagage invaderer han Hanna og Isaks skrøbelige samliv. Kommer sandheden endelig frem om hvad der skete for 17 år siden, da deres far blev dømt for mord?

Espeløvet er fjerde bind i serien om Hanna Duncker og politistyrken på Öland.

Du kan købe Espeløvet online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra den 15. maj.




Mørkeskov

Ny Johanna Mo-krimi: Skeletter i skoven og skabet

Juni 1999. Mikael er nitten år gammel og lige blevet student, da han forsvinder sporløst til et studentergilde. Tyve år senere findes hans skelet i Mittlandsskoven på Öland. Det er tydeligt, at han er blevet dræbt. Efterforsker Hanna Duncker bliver tilkaldt for at finde ud af, hvad der skete med Mikael den skæbnesvangre sommeraften.

Samtidigt kæmper Hanna stadig med sin fortid. Hun lever nemlig med uvisheden om, hvad der rent faktisk skete, da hendes far for mange år siden blev dømt for mord.

Mørkeskov er tredje selvstændige bind i Ölandsserien, en krimiserie om at leve i skyggen af forbrydelser og ikke kunne slippe forbindelsen til sin hjemstavn.

Du kan købe Mørkeskov online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Skyggeliljen

skyggeliljen, johanna mo

Anden selvstændige krimi i Ölandsserien efter Natsangeren.

Da Jenny kommer hjem, kan hun mærke, at der er noget galt. Huset er tomt, og både Thomas, hendes mand, og deres søn Hugo er væk. Men er de taget af sted frivilligt, eller er der sket dem noget?

Kalmars politi og efterforsker Hanna Duncker bidrager til sagen, og en stor eftersøgning igangsættes. Flere hemmeligheder kommer frem, og da Thomas findes død, intensiveres jagten på lille Hugo.

Samtidig mærker Hanna, hvordan nogen på øen tager grove midler i brug for at sikre sig, at hun ikke kommer sandheden om sin far nærmere, for hvad skete der egentlig for 16 år siden, da han blev dømt for mord?

Du kan købe Skyggeliljen online, fx. på Saxo.dk, eller i din nærmeste boghandel.




Natsangeren

Natsangeren, Johanna Mo, Ölandsserien, svensk krimi, Hanna Duncker

Velkommen til Johanna Mo – den nye stjerne på den svenske krimihimmel!

Politiefterforsker Hanna Duncker vender efter 16 år tilbage til sin barndoms ø, da hendes far dør. På sin første arbejdsdag ved Kalmars politi kastes hun ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret.

Pludselig står Hanna Duncker midt i en mordefterforskning, og sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid.

Natsangeren er første bog i Ölandsserien.

LÆS OGSÅ: Det siger læserne om Natsangeren af Johanna Mo

Du kan købe Natsangeren, fx Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Vil du læse mere? Så har vi nogle af de bedste krimibøger til dig her.

Ser det som min fornemmeste opgave at sprede læseglæde og dele stærke læseoplevelser med andre læseheste. Det gør jeg som en del af presseteamet hos Lindhardt og Ringhof og i min fritid, hvor bogstakken på mit natbord er faretruende høj. Har en fortid som bogopsætter, journalist, kulturredaktør og kommunikations- og pressekonsulent og har altid valgt arbejdspladsen nøje efter, om jeg kunne dele min store kærlighed til bøger og kultur.