Menneskedyret er helt utroligt. Gennem millioner af år har det udviklet sig til at være det mest dominerende dyr, og det skyldes i høj grad vores evne til at hjælpe hinanden. Biolog Anders Kofoed gør dig klogere på dig selv i bogen Meningen med livet.
Mennesket er en forunderlig skabning af kemi og fysik, som ikke ligner mange andre dyr. Og så alligevel. Mange af de træk vi anser som menneskelige, er faktisk også at finde i dyreriget.
I Meningen med livet gør biolog og naturformidler Anders Kofoed dig klogere på det utrolige menneskedyr.
”Der er to ting, der gør mennesket unikt. Vores fantastiske evne til at tale og så den lidt oversete, vores evne til at elske. Som de fleste andre dyr elsker mennesket sin familie, men vi elsker også vores venner og i nogle tilfælde også mennesker vi slet ikke kender. Og så kan vi kaste vores kærlighed på andre dyrearter,” siger Anders Kofoed.
Det, at vi er i stand til at elske andre og dermed også hjælpe andre end vores nærmeste, er ifølge Anders Kofoed en af grundene til, at vi er otte milliarder mennesker i dag og har indtaget alle verdens kontinenter, og ikke stadig drøner rundt på en østafrikansk savanne.
Et af de steder hvor menneskets træng til at hjælpe adskiller sig fra andre dyrearter, og især pattedyr, er faderrollen.
”De fleste dyr er ret ligeglade med deres børn. De får dem lavet, men ellers bruger de ikke meget krudt på dem. Menneske-faren derimod passer sine egne børn, sørger for mad, beskytter dem og har en stor rolle i opdragelsen. Dermed viser menneske-faren også sine børn, at man skal hjælpe hinanden,” siger Anders Kofoed.
Mennesket jager meningen med livet
Noget af det mest essentielle ved at være et menneskedyr er, at det hele livet forsøger at finde en mening med lige netop livet.
“Min konklusion i bogen er, at der ikke er en mening med livet. Der er otte milliarder meninger med livet. Alle mennesker skal finde deres mening med livet, for biologien har ikke bestemt meningen med livet for os,” siger Anders Kofoed.
Det samme gør sig gældende for dyr, de har heller ikke fået en bestemt mening med deres liv, de skal leve op til. Og det er ifølge Anders Kofoed ret heldigt.
“Tænk hvis vi ikke levede op til meningen med livet. Hvis vi på den sidste dag fik at vide, at vi ikke har været gode nok som mennesker, eller myren ikke har fuldført sin opgave som myre. Når der ikke er nogen biologisk meningen med livet, så kan vi heldigvis heller ikke fejle i det,” siger han.
Men jagten på meningen med livet kommer et sted fra. Anders Kofoed peger på, at det er vores fantastiske hjerne, der er kilden til det store filosofiske spørgsmål.
“Jeg tror, at vores behov for at finde en mening med livet, er et biprodukt af andre fantastiske evner i hjernen. Vi kan forudsige ting, som andre dyr ikke kan. Indimellem giver det også nogle upræcisheder, hvor vi kommer til at lægge mønstre ind i noget, der ikke findes,” siger han.
Vi danner hele tiden mønstre. Når det rasler i bladene, forestiller vi os, at der kommer en løve. Nogle gange er det rigtigt, og så bliver du ikke ædt af en løve. Andre gange er det ikke rigtigt, men det gør ikke noget.
“Evnen til at forudsige mønstre behøver ikke være præcis. Når du kan forudsige noget, der ikke sker, har du også evnen til at se ting, der ikke findes. Det kan jo føre til hvad som helst, såsom at tro på julemanden eller tillægge døde fænomener liv og mening,” siger han.
Du har med sikkerhed skældt ud på vinden eller et bordben, der stod i vejen. Både vinden og bordbenet er ret ligeglade, men vi skælder ud alligevel, fordi det giver mening for os.
“Sådan er det gennem hele livet. Vi tillægger døde fænomener liv og mening,” siger han.
Naturen tror ikke på kasser
Er der noget mennesker godt kan lide, så er det at putte alting ting i kasser. Men naturen lader sig slet ikke begrænse af de kasser, som menneskene igennem mange år har skabt, tværtimod.
“Da jeg skulle skrive om kønnene, blev det meget tydeligt, at det er så forankret i vores sprog, at vi har to køn, mand og kvinde. Men når vi kigger på mennesker og dyr med de biologiske briller, er der virkelig store gråzoner i forhold til køn,” siger Anders Kofoed.
“Biologien navigerer ikke efter et binært system, men et langt mere kompliceret system, hvor dyr kan skifte køn for at tilpasse sig eller sikre artens overlevelse,” siger Anders Kofoed:
“Det nytter ikke noget at sætte alting i kasser, for naturen bruger ikke kasser. Den er ligeglad med menneskets mange kasser, det er nogle vi har skabt for vores eget behov. Det er vigtigt, at vi som mennesker husker på, at vi ikke er skabt til at passe ind i samfundsmæssige kasser, men i naturens system.”
Anders Kofoed: Meningen med livet
Læs om alle stadier i menneskets tilværelse. Vores historie begynder under dynen, ved undfangelsen, og slutter under jorden, når mennesket er gået bort, og det sidste liv ebber ud.
Indimellem går biolog og naturformidler Anders Kofoed bagom alle de andre store øjeblikke. Spædbarnet, der begynder at pludre og får sprog. Teenageren, der flipper ud på sine forældre. Kvinden, der føder i smerter og giver livet videre. Forældreparret, der forlader hinanden og går på jagt efter nye mager. Bedsteforældrene, der træder til og passer slægtens yngste. De ældre, der begynder at glemme i livets efterår. Og til sidst døden, som siden tidernes morgen har været kilde til frygt og filosofisk undren for mennesket.
Som ekspert i dyr trækker Anders Kofoed en række oplysende og underholdende paralleller til andre levende væseners liv og forklarer, at vi mennesker ikke er alene med vores mærkværdigheder. Flagermus pludrer også kærligt til deres afkom. Hunde og køer bliver også umulige teenagere. Og de gamle løver tager sig også af de unge i flokken. Der er en mening med det meste, hvis vi kigger rundt i livets store træ.
Menneskedyret er helt utroligt. Gennem millioner af år har det udviklet sig til at være det mest dominerende dyr, og det skyldes i høj grad vores evne til at hjælpe hinanden. Biolog Anders Kofoed gør dig klogere på dig selv i bogen Meningen med livet.
Mennesket er en forunderlig skabning af kemi og fysik, som ikke ligner mange andre dyr. Og så alligevel. Mange af de træk vi anser som menneskelige, er faktisk også at finde i dyreriget.
I Meningen med livet gør biolog og naturformidler Anders Kofoed dig klogere på det utrolige menneskedyr.
”Der er to ting, der gør mennesket unikt. Vores fantastiske evne til at tale og så den lidt oversete, vores evne til at elske. Som de fleste andre dyr elsker mennesket sin familie, men vi elsker også vores venner og i nogle tilfælde også mennesker vi slet ikke kender. Og så kan vi kaste vores kærlighed på andre dyrearter,” siger Anders Kofoed.
LÆS OGSÅ: Slavehandel, trekantsdramaer og jomfrufødsler: Der mangler ikke drama i Anders Kofoeds store bog om naturen
Det, at vi er i stand til at elske andre og dermed også hjælpe andre end vores nærmeste, er ifølge Anders Kofoed en af grundene til, at vi er otte milliarder mennesker i dag og har indtaget alle verdens kontinenter, og ikke stadig drøner rundt på en østafrikansk savanne.
Et af de steder hvor menneskets træng til at hjælpe adskiller sig fra andre dyrearter, og især pattedyr, er faderrollen.
”De fleste dyr er ret ligeglade med deres børn. De får dem lavet, men ellers bruger de ikke meget krudt på dem. Menneske-faren derimod passer sine egne børn, sørger for mad, beskytter dem og har en stor rolle i opdragelsen. Dermed viser menneske-faren også sine børn, at man skal hjælpe hinanden,” siger Anders Kofoed.
Mennesket jager meningen med livet
Noget af det mest essentielle ved at være et menneskedyr er, at det hele livet forsøger at finde en mening med lige netop livet.
“Min konklusion i bogen er, at der ikke er en mening med livet. Der er otte milliarder meninger med livet. Alle mennesker skal finde deres mening med livet, for biologien har ikke bestemt meningen med livet for os,” siger Anders Kofoed.
Det samme gør sig gældende for dyr, de har heller ikke fået en bestemt mening med deres liv, de skal leve op til. Og det er ifølge Anders Kofoed ret heldigt.
LÆS OGSÅ: 10 bøger der gør dig klogere
“Tænk hvis vi ikke levede op til meningen med livet. Hvis vi på den sidste dag fik at vide, at vi ikke har været gode nok som mennesker, eller myren ikke har fuldført sin opgave som myre. Når der ikke er nogen biologisk meningen med livet, så kan vi heldigvis heller ikke fejle i det,” siger han.
Men jagten på meningen med livet kommer et sted fra. Anders Kofoed peger på, at det er vores fantastiske hjerne, der er kilden til det store filosofiske spørgsmål.
“Jeg tror, at vores behov for at finde en mening med livet, er et biprodukt af andre fantastiske evner i hjernen. Vi kan forudsige ting, som andre dyr ikke kan. Indimellem giver det også nogle upræcisheder, hvor vi kommer til at lægge mønstre ind i noget, der ikke findes,” siger han.
LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med nye og kommende bøger
Vi danner hele tiden mønstre. Når det rasler i bladene, forestiller vi os, at der kommer en løve. Nogle gange er det rigtigt, og så bliver du ikke ædt af en løve. Andre gange er det ikke rigtigt, men det gør ikke noget.
“Evnen til at forudsige mønstre behøver ikke være præcis. Når du kan forudsige noget, der ikke sker, har du også evnen til at se ting, der ikke findes. Det kan jo føre til hvad som helst, såsom at tro på julemanden eller tillægge døde fænomener liv og mening,” siger han.
LÆS OGSÅ: 20 virkelig gode lydbøger du kan lytte til
Du har med sikkerhed skældt ud på vinden eller et bordben, der stod i vejen. Både vinden og bordbenet er ret ligeglade, men vi skælder ud alligevel, fordi det giver mening for os.
“Sådan er det gennem hele livet. Vi tillægger døde fænomener liv og mening,” siger han.
Naturen tror ikke på kasser
Er der noget mennesker godt kan lide, så er det at putte alting ting i kasser. Men naturen lader sig slet ikke begrænse af de kasser, som menneskene igennem mange år har skabt, tværtimod.
“Da jeg skulle skrive om kønnene, blev det meget tydeligt, at det er så forankret i vores sprog, at vi har to køn, mand og kvinde. Men når vi kigger på mennesker og dyr med de biologiske briller, er der virkelig store gråzoner i forhold til køn,” siger Anders Kofoed.
“Biologien navigerer ikke efter et binært system, men et langt mere kompliceret system, hvor dyr kan skifte køn for at tilpasse sig eller sikre artens overlevelse,” siger Anders Kofoed:
“Det nytter ikke noget at sætte alting i kasser, for naturen bruger ikke kasser. Den er ligeglad med menneskets mange kasser, det er nogle vi har skabt for vores eget behov. Det er vigtigt, at vi som mennesker husker på, at vi ikke er skabt til at passe ind i samfundsmæssige kasser, men i naturens system.”
Anders Kofoed: Meningen med livet
Læs om alle stadier i menneskets tilværelse. Vores historie begynder under dynen, ved undfangelsen, og slutter under jorden, når mennesket er gået bort, og det sidste liv ebber ud.
Indimellem går biolog og naturformidler Anders Kofoed bagom alle de andre store øjeblikke. Spædbarnet, der begynder at pludre og får sprog. Teenageren, der flipper ud på sine forældre. Kvinden, der føder i smerter og giver livet videre. Forældreparret, der forlader hinanden og går på jagt efter nye mager. Bedsteforældrene, der træder til og passer slægtens yngste. De ældre, der begynder at glemme i livets efterår. Og til sidst døden, som siden tidernes morgen har været kilde til frygt og filosofisk undren for mennesket.
Som ekspert i dyr trækker Anders Kofoed en række oplysende og underholdende paralleller til andre levende væseners liv og forklarer, at vi mennesker ikke er alene med vores mærkværdigheder. Flagermus pludrer også kærligt til deres afkom. Hunde og køer bliver også umulige teenagere. Og de gamle løver tager sig også af de unge i flokken. Der er en mening med det meste, hvis vi kigger rundt i livets store træ.
Du kan købe Meningen med livet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Besøg Anders Kofoeds hjemmeside her.
Andre læste også: