Hvordan tæmmede vi os selv og blev en evolutionær succes? Det stiller forfatter Thomas Thaulov Raab skarpt på i Menneskedyret – hvordan vi tæmmede os selv og blev Jordens mest succesfulde dyreart.
Menneskets evne til at tæmme sig selv og leve sammen i fællesskaber er den altoverskyggende årsag til vores succes som dyreart, skriver forfatter Thomas Thaulov Raab i ny bog om menneskets evolutionshistorie. På listen over afgørende ting, der flyttede menneskedyret op i den overlegne liga, vi befinder os i i dag, er særligt 3 faktorer afgørende: Madlavning, kommunikation og sammenhold.
Menneskets 3 vinderstrategier
1. Sammenhold har bragt os langt
Vi starter med det sidste: sammenholdet og etableringen af fællesskaber. Menneskets evne til at underlægge sig et fællesskabs dynamik og regler har skubbet positivt på vores udvikling, fordi vi derfor ikke har brugt alle kræfterne på at bekrige hinanden.
LÆS OGSÅ: Menneskedyret. Fascinerende ny bog forklarer, hvordan mennesket sejrede ved at tæmme sig selv
Bogen giver et godt indblik i, hvordan karakteren af vores fællesskaber skifter, når menneskegrupper kommer over en vis størrelse, hvor vi, ifølge Thomas Thaulov Raab, går fra venskabelige og personlige relationer til mere symbolske og traditionsbårne. Og som der står i bogen:
”Internationalt diplomati er ikke en opfindelse, som er opstået ud af det blå. Det er på sin vis en naturlig forlængelse af den måde, vi som mennesker altid har tilgået problemerne på.”
LÆS OGSÅ: Biolog Anders Kofoed: 2 ting gør menneskedyret unikt. Det ene er vores sprog, det andet er mere overset
Men vores evne til at gruppere os i fællesskaber har også en bagside:
”Ulempen har vist sig at være, at vi har en tendens til at definere vores eget tilhørsforhold i en gruppe på baggrund af et modsætningsforhold til andre grupper – som det for eksempel afspejler sig på de sociale medier i dag”, siger Thomas Thaulov Raab og tilføjer:
”Det interessante ved fællesskabet er, at vi indordner os under det, for at bevare en fredelig omgang med hinanden, selvom det kan føles som en trussel for vores autonomi og selvbestemmelse, hvis det bliver for vidtgående.”
2. Vi lærte at kommunikere
Sproget (og musikken) har haft en stor betydning for vores tæmning. Det optimale sprog er nemt at lære, men muligt at udtrykke komplekse ting med. Det kan umiddelbart lyde som et paradoks, men det er det ikke nødvendigvis.
”I takt med at sproget forsimples, så det bliver lettere for menneskehjernen at lære, er der opstået flere og flere måder at kombinere ordene på – ud fra et stigende behov for at udtrykke sig i flere retninger”, siger bogens forfatter.
LÆS OGSÅ: Yuval Harari om menneskehedens anden store fjende: epidemier og smitsomme sygdomme
En anden interessant observation er, at vi i takt med tæmningen har flere strenge at spille på – og formår at lege (og lære) hele livet.
I modsætning til de vilde dyr er tamdyret, som mennesket og hunden tilhører, ikke udsat for trusler og sult, og dermed mere fri og mindre afhængige af fastlagte adfærdsmønstre. Overskuddet til at lege hele livet hænger således sammen med vores mulighed for at udvikle os hele livet.
3. Menneskets superpower: Evnen til at lave mad!
Tæmningen af ilden har haft altafgørende betydning for den menneskelige udviklingshistorie. Vi skød i vejret og blev bedre til at bruge både hoved og hænder kreativt i takt med at vi lærte at tilberede kød og grøntsager over bål. Faktisk udkonkurrerede det moderne menneske muligvis neandertalerne ved at lære sig selv at tilberede maden – og dermed blev en smartere og stærkere udgave af sig selv.
LÆS OGSÅ: Nye bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
”Den energi, der tidligere blev brugt på mave-tarmsystemet, kunne nu bruges på hjernen, som var hastigt voksende. Menneskets evne til at lave mad bliver ofte overset i den samlede evolutionshistorie – men den har faktisk ret stor betydning – og er muligvis årsagen til, at vi overhalede neanderthalerne”, fortæller Thomas Thaulov Raab.
Menneskedyret
Hvordan endte et dyr med at skabe civilisationer, udvikle sprog og tæmme andre dyrearter?
Gennem årtusinder har mennesket forsøgt at forstå denne sære dobbelthed. Svaret er, at vi mennesker har tæmmet os selv for at blive til det, vi er i dag.
I bogen Menneskedyret – hvordan vi tæmmede os selv og blev Jordens mest utrolige dyreart kortlægges årtiers forskning i udviklingen af de genetiske, fysiske og mentale fordele, som gjorde, at vi endte som den eneste tilbageværende menneskeart.
Hvordan tæmmede vi os selv og blev en evolutionær succes? Det stiller forfatter Thomas Thaulov Raab skarpt på i Menneskedyret – hvordan vi tæmmede os selv og blev Jordens mest succesfulde dyreart.
Menneskets evne til at tæmme sig selv og leve sammen i fællesskaber er den altoverskyggende årsag til vores succes som dyreart, skriver forfatter Thomas Thaulov Raab i ny bog om menneskets evolutionshistorie. På listen over afgørende ting, der flyttede menneskedyret op i den overlegne liga, vi befinder os i i dag, er særligt 3 faktorer afgørende: Madlavning, kommunikation og sammenhold.
Menneskets 3 vinderstrategier
1. Sammenhold har bragt os langt
Vi starter med det sidste: sammenholdet og etableringen af fællesskaber. Menneskets evne til at underlægge sig et fællesskabs dynamik og regler har skubbet positivt på vores udvikling, fordi vi derfor ikke har brugt alle kræfterne på at bekrige hinanden.
LÆS OGSÅ: Menneskedyret. Fascinerende ny bog forklarer, hvordan mennesket sejrede ved at tæmme sig selv
Bogen giver et godt indblik i, hvordan karakteren af vores fællesskaber skifter, når menneskegrupper kommer over en vis størrelse, hvor vi, ifølge Thomas Thaulov Raab, går fra venskabelige og personlige relationer til mere symbolske og traditionsbårne. Og som der står i bogen:
”Internationalt diplomati er ikke en opfindelse, som er opstået ud af det blå. Det er på sin vis en naturlig forlængelse af den måde, vi som mennesker altid har tilgået problemerne på.”
LÆS OGSÅ: Biolog Anders Kofoed: 2 ting gør menneskedyret unikt. Det ene er vores sprog, det andet er mere overset
Men vores evne til at gruppere os i fællesskaber har også en bagside:
”Ulempen har vist sig at være, at vi har en tendens til at definere vores eget tilhørsforhold i en gruppe på baggrund af et modsætningsforhold til andre grupper – som det for eksempel afspejler sig på de sociale medier i dag”, siger Thomas Thaulov Raab og tilføjer:
”Det interessante ved fællesskabet er, at vi indordner os under det, for at bevare en fredelig omgang med hinanden, selvom det kan føles som en trussel for vores autonomi og selvbestemmelse, hvis det bliver for vidtgående.”
2. Vi lærte at kommunikere
Sproget (og musikken) har haft en stor betydning for vores tæmning. Det optimale sprog er nemt at lære, men muligt at udtrykke komplekse ting med. Det kan umiddelbart lyde som et paradoks, men det er det ikke nødvendigvis.
”I takt med at sproget forsimples, så det bliver lettere for menneskehjernen at lære, er der opstået flere og flere måder at kombinere ordene på – ud fra et stigende behov for at udtrykke sig i flere retninger”, siger bogens forfatter.
LÆS OGSÅ: Yuval Harari om menneskehedens anden store fjende: epidemier og smitsomme sygdomme
En anden interessant observation er, at vi i takt med tæmningen har flere strenge at spille på – og formår at lege (og lære) hele livet.
I modsætning til de vilde dyr er tamdyret, som mennesket og hunden tilhører, ikke udsat for trusler og sult, og dermed mere fri og mindre afhængige af fastlagte adfærdsmønstre. Overskuddet til at lege hele livet hænger således sammen med vores mulighed for at udvikle os hele livet.
3. Menneskets superpower: Evnen til at lave mad!
Tæmningen af ilden har haft altafgørende betydning for den menneskelige udviklingshistorie. Vi skød i vejret og blev bedre til at bruge både hoved og hænder kreativt i takt med at vi lærte at tilberede kød og grøntsager over bål. Faktisk udkonkurrerede det moderne menneske muligvis neandertalerne ved at lære sig selv at tilberede maden – og dermed blev en smartere og stærkere udgave af sig selv.
LÆS OGSÅ: Nye bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
”Den energi, der tidligere blev brugt på mave-tarmsystemet, kunne nu bruges på hjernen, som var hastigt voksende. Menneskets evne til at lave mad bliver ofte overset i den samlede evolutionshistorie – men den har faktisk ret stor betydning – og er muligvis årsagen til, at vi overhalede neanderthalerne”, fortæller Thomas Thaulov Raab.
Menneskedyret
Hvordan endte et dyr med at skabe civilisationer, udvikle sprog og tæmme andre dyrearter?
Gennem årtusinder har mennesket forsøgt at forstå denne sære dobbelthed. Svaret er, at vi mennesker har tæmmet os selv for at blive til det, vi er i dag.
I bogen Menneskedyret – hvordan vi tæmmede os selv og blev Jordens mest utrolige dyreart kortlægges årtiers forskning i udviklingen af de genetiske, fysiske og mentale fordele, som gjorde, at vi endte som den eneste tilbageværende menneskeart.
Du kan købe Menneskedyret online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: