Historiske romaner

Katrin Ottarsdóttir: Jeg har da tænkt: Hvorfor fanden blev jeg ikke bare født i et større land?

Katrin Ottarsdóttir: Jeg har da tænkt: Hvorfor fanden blev jeg ikke bare født i et større land?

INTERVIEW | Som den første færing nogensinde blev Katrin Ottarsdóttir optaget på Den Danske Filmskole i 1979 og har været en pioner i de næsten 40 år, hun har lavet film. Hendes debutroman Pigen i verden foregår på Færøerne, hvor hun selv er opvokset. Et ophav, der har defineret hende, og som hun hverken kan eller vil undslippe fra.


I hjemmet i Hedehusene, hvor Katrin Ottarsdóttir bor med sin mand, tales der færøsk mellem de voksne, og når forældrene henvender sig til de tre voksne børn er det også på færøsk, men svaret kommer tilbage på dansk.

Sådan er begge lande hele tiden til stede i familien både konkret og som det usynlige fundament, man bliver givet fra fødslen. Et fundament, som Katrin Ottarsdóttir har forholdt sig til både i sin kunst og som menneske, selvom hun har boet i Danmark siden 1979 og ikke har nogen planer om at flytte tilbage. 

Mor som 17-årig

Katrin er opvokset i Thorshavn på Færøerne i 60’erne, men flyttede ligesom mange andre unge på den tid til Danmark umiddelbart efter hun fik sin studentereksamen for at tage en uddannelse. Men til forskel fra de fleste andre unge mennesker, så havde Katrin et lille barn med sig på armen.

”Jeg blev jo mor som kun 17-årig,” fortæller hun og sukker lidt.

LÆS OGSÅ: Ane Riel skriver, så du bliver varm om hjertet, mens det løber dig koldt ned ad ryggen

”Men det er jo en helt anden historie…” og fortsætter alligevel:

”Det, at jeg var så ung, da jeg blev mor var også en af grundene til, at jeg flygtede fra Færøerne. Det var en skjult graviditet, ingen vidste noget om det, fordi jeg simpelthen ikke anede, hvordan jeg skulle få det sagt. Vi var jo bare to teenagere, og det var aldrig meningen, at det skulle være os.”

Blev du fordømt?

”Ja, det gjorde jeg. Mine forældre tog det helt forfærdeligt. Det var en katastrofe. Min far var skoleinspektør på den største skole i Thorshavn og skulle ligesom være et forbillede. Jeg var deres eneste barn, og så sker det her.” Hun griner lidt og lukker det kapitel for nu, ”men det kan være, at det bliver til en bog engang eller en film måske”. 

Katrin Ottarsdóttir: Jeg har da tænkt: Hvorfor fanden blev jeg ikke bare født i et større land?

Første færing på Filmskolen

I Danmark begyndte hun at læse dansk på universitet, men hørte så om filmskolen og vidste med det samme, at det var den vej, hun skulle. I 1979 blev den unge, lidt punkede mor optaget på Den Danske Filmskole og blev i 1982 færdig som den første færing. Da var hun bare 24 år, hvilket var temmelig ung i den branche, men til gengæld havde hun lidt flere livserfaringer i baggagen end de fleste. 

Hvorfor blev du filminstruktør?

”Jamen, det sagde bare pling. Jeg har altid haft svært ved at udtrykke mig mundtligt, så bare tanken om at have publikum for mig selv i halvanden time uden afbrydelser, og hvor de bare lytter, mens jeg fortæller mine historier, føltes besnærende.”  

Hvad var det, du gerne ville fortælle?

”Jeg har altid interesseret mig for forholdet mellem mennesker. For folk, der har det svært med hinanden og som gør hinanden ondt uden at vide det. Jeg vil gerne fortælle om de utilpassede, de indadvendte, dem, som ikke kan finde ud af at leve og finde sig til rette.”

LÆS OGSÅ: 10 historiske romaner til din læsning

“Jeg har også villet gøre op med det her romantiske billede af Færøerne, som det uspolerede land, hvor udviklingen har stået stille, og hvor alle lever i harmoni med hinanden og naturen. I stedet har jeg villet vise et moderne land, og at færinger er som alle andre – på godt og ondt.”

Katrin Ottarsdóttir: Jeg har da tænkt: Hvorfor fanden blev jeg ikke bare født i et større land?
Filmplakat til Bye Bye Bluebird

Gennem årene er det blevet til cirka 10-11 filmproduktioner, herunder roadmovien Bye Bye Bluebird fra 1999, der vandt flere udenlandske priser, men det var en kamp at lave film, især at skaffe finansiering.

”Jeg har aldrig villet anerkende, at det at være kvinde skulle være et problem, så jeg buldrede bare frem, men det var svært. Altså: jeg var ung, kvinde og færing – det er jo hele tre handicap!,” siger hun grinende.

”Mange gange har jeg da tænkt: Hvorfor fanden blev jeg ikke bare født i et større land?  I udlandet er det ligegyldigt, at jeg kommer fra Færøerne, der er jeg bare en del af Norden, men i Danmark har det haft betydning.”

Fra film til litteratur

Katrin Ottarsdóttir har elsket at skrive lige siden folkeskolen. Som helt ung sendte hun nogle digte ind til Gyldendal, hvor Klaus Rifbjerg skrev tilbage, at ”det var lovende”, men så lagde hun skriverierne på hylden, og filmen tog over. Langt senere har hun fået udgivet et par novellesamlinger samt den første roman, Pigen i verden.

Romanen foregår på Færøerne i 1960’erne, og den er fortalt af en 11-årig pige, der forsøger at begribe de voksnes verden. Hun besøger sin mormor og morfar, der bor sammen med Tante og Moster, og der foregår mange ting i den lille flok, som hun observerer og efter bedste evne drager sine egne konklusioner på, så hun kan leve med tingene.   

LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med nye og kommende bøger

”Det at skrive et filmmanuskript er så forbandet surt, når man sammenligner med, hvor dejligt, frit og legende let, det er at skrive en bog. Med film skal man hele tiden tænke på, om det man skriver kan lade sig gøre, og man skal barbere alt væk, som har med litteratur at gøre. Jeg fik altid at vide, at jeg var for litterær. Nu føler jeg, at jeg er kommet hjem.”

Katrin Ottarsdóttir, pigen i verden
Katrin Ottarsdóttir. Foto: Lærke Posselt

Det er en pige, jeg kender godt

For nogle år siden læste hun op af sin novellesamling 43 bagateller i Århus, hvor en af tilhørerne bagefter kom hen og sagde, at han godt gad at høre mere om den pige, der optrådte i flere af dem. Ideen lagrede sig i Katrin, og pigen begyndte at presse sig på. Novellerne blev på den måde de ubevidste forstudier til Pigen i verden.

LÆS OGSÅ: 10 nye danske romaner til din læseliste

”Det er en pige, jeg kender godt”, siger Katrin, ”jeg kan kun skrive sådan her, fordi jeg kender til tingene. Det er personligt, men ikke privat”.  

”Det har været befriende, at se voksenverdenen gennem en 11-årigs øjne. Det har gjort, at jeg kunne stille alle de dumme spørgsmål, bare give los og skrive uden forbehold. Jeg tror, at mange forfattere er i tæt kontakt med det barnlige i sig selv. Det skal man kunne. Så hjælper det jo også, at man ikke er blevet forstenet.”

Seksualitet og skam

Et af de overskyggende temaer i romanen er seksualitet og de komplikationer, den besværlige drift kan udløse. Pigen mærker glæden ved at placere sin nøgne numse og lår i det bløde mos, men er også klar over, at det er skamfuldt, hvis de voksne opdager det.

Hos de voksne raser seksualiteten som en voldsom kraft, der skaber problemer hos dem alle sammen på forskellig vis. Alle defineres af deres seksualitet, enten fordi de går i seng med nogen, ikke gør det, eller gør det med de forkerte.

LÆS OGSÅ: 15 (vildt gode) danske romaner på Mofibo og Saxo Premium

”Forleden fik jeg en besked fra en færøsk kollega, der skrev, at det var sjældent, at han havde læst en bog, der var så gennemseksualiseret uden at nogen rent faktisk har sex,” fortæller Katrin og forklarer: ”Sådan bliver det, når seksualiteten ikke er fri og skal holdes skjult. Det seksuelle er meget tys-tys ude i de små bygder, hvor det religiøse altid har spillet en stor rolle og måske stadigvæk gør det i dag.”

Katrin Ottarsdóttir: Jeg har da tænkt: Hvorfor fanden blev jeg ikke bare født i et større land?
Færøerne

Mindreværdskomplekser og højtråbende danskere

Da Katrin Ottarsdóttir voksede op på Færøerne, før internettet gjorde verden større, var følelsen af at bo på en ø midt ude i Atlanterhavet meget stærk. Det var en følelse af isolation, fordi man kom ikke lige dertil eller væk derfra.

Så det var naturligt at tage andre steder hen, når man ville have en uddannelse eller bare ville se lidt mere af verden. Alle skolebørn lærte dengang som nu dansk fra 4. klasse, så de fleste tog til Danmark, men i dag tager mange unge andre steder hen også, for eksempel Tyskland, England eller USA.

LÆS OGSÅ: 30 virkelig gode bøger du bør læse

”Færøerne er et appendiks til Danmark, og det er sådan en mærkelig konstellation. Mange færinger har nok et mindreværdskompleks over for danskerne, som stadig hænger ved. Lidt karikeret sagt, så fremstår danskerne højtråbende og lidt selvgode i mange færingers øjne, og det er sjovt at lave fis med storebror.

Men det er nok en typisk balance mellem et lille samfund og et stort samfund. Sådan er det jo også mellem for eksempel den danske vestkyst og København.

Til gengæld er færingerne lidt for tilbageholdende, og der kunne de godt tage ved lære af danskerne og blive lidt mere frembusende. Man kan godt sidde helt stille med en flok færinger og bare sige ak ja eller ingenting, uden at alle bliver febrilske og føler, der går en engel gennem stuen. Ingen grund til at sige noget, der er indlysende. Så hellere tie stille”, griner Katrin Ottarsdóttir.

Katrin Ottarsdóttir: Jeg har da tænkt: Hvorfor fanden blev jeg ikke bare født i et større land?
Katrin Ottarsdóttir. Foto: Lærke Posselt

Gæstens øje er et klogt øje

Men kommer der snaps på bordet, sker der noget.

”Når man lige har fået løsnet tungebåndene med et par snaps, så kommer der gang i historierne. Der er en tradition med, at man kører lidt på hinanden for at få den anden til at føle sig ilde berørt på en godmodig måde. Det er en måde at tage revanche for den generthed, som mange har. Uden snaps kan det virke som en meget tavs forsamling”.

LÆS OGSÅ: “Det var så dramatisk en historie, at jeg ikke kunne lade den ligge.” Mormors breve blev til en historisk roman. Interview med Astrid Saalbach

Katrin Ottarsdóttir har boet i Danmark siden 1979, har fået børn og børnebørn, som bor her og har ingen planer om at vende tilbage til fødeøerne.

”Som udenlandsfæring får man hele tiden stikpiller: nu må det være på tide, at I vender hjem og gør noget for Færøerne. Det ligger lidt i luften, at man har svigtet. Men det er sundt for et land, at nogen bor andre steder i verden. Det kan give et nyt blik på hjemlandet. Og så er gæstens øje et klogt øje, som færingerne siger.”

Vi er ikke så forskellige, som vi tror

”Jeg ved, at jeg ikke kunne bo der igen. Jeg kan savne naturen, udsigten, den friske luft og alt det der, men det er for småt. Jeg elsker Danmark, og jeg føler, at jeg kan gøre mere ved at bo her som færing og skrive mine ting.

Tidligere følte jeg nok en større forpligtelse til at skulle repræsentere Færøerne, og det kunne godt føles som en byrde. Men Færøerne er jo en stor del af min identitet. Det er mit ophav og følger mig. Det giver da også noget krudt til mine historier, fordi man kan tillade sig mere som færing.

LÆS OGSÅ: Forfatter Christina Englund: Jeg var ensom og skrøbelig, og det kan jeg genkende hos Woodman

På Færøerne kan man godt være fyldt med patos og alligevel blive taget alvorligt som person. Og jeg kan godt lide lidt patos. Det tror jeg ikke, jeg kunne tillade mig, hvis min historier kun foregik i Danmark.

Men i virkeligheden er vi ikke så forskellige, når det kommer til stykket. Hvis jeg kunne gøre noget ved fordommene, så ville det være godt.”


Katrin Ottarsdóttir, Pigen i verden, færøerne

I Pigen i verden følger man en færøsk piges tankemylder på nært hold.

De våde, majestætiske klipper og havgusen lægger scenen for denne roman, der foregår i den ejendommelige natur i Færøerne.

En lille pige skal på sommerferie hos mormor og morfar. Her bruger hun sommerferien med moster, der ikke er flyttet hjemmefra endnu, telefonmanden der spiller skak med morfar og husholdersken Tante der er lun på morfar.

Som et barn i de voksnes verdener, kan det være svært at forstå hvorfor døren lige pludselig smækkes vredt eller hvorfor de i radioen snakker om krig i Vietnam. Men det bliver hurtig glemt, når morfar skaffer hende bruskperler, han selv tager ud af torskenes hoveder.

Romanen omhandler et færøsk bygdsamfund i 1960’erne set fra en lille piges synspunkt.

Du kan låne Pigen i verden på biblioteket eller finde den som lydbog og e-bog.


Jeg arbejder i presseafdelingen, hvor jeg har den fornøjelse at sørge for, at pressen og læserne bliver opmærksomme på de bøger, som forlaget udgiver. Det var vist Troldepus, der var min første litterære forelskelse og siden har der været mange andre, og det bliver bare ved. Jeg har læst dansk litteratur på Københavns Universitet og er siden havnet i forlagsbranchen, hvilket er dejligt og rigtigt.