Bestsellere Bøger om Danmark Danske romaner Fiktion Indefra Thomas Korsgaard

Thomas Korsgaard: Jeg vil fortælle om “taberne”. Fordi jeg kender dem. Det er dét, jeg kommer af.

Blot 21 år gammel debuterede Thomas Korsgaard i 2017 med en roman om en familie i økonomisk krise – set med et barns øjne. Hvis der skulle komme et menneske forbi er baseret på forfatterens egen opvækst.

Inden udgivelsen af Hvis der skulle komme et menneske forbi talte vi med Thomas om romanen og om, hvordan det var at debutere med en historie, der er så tæt på hans eget liv. 


Allerførst: Hvordan føles det at debutere?

Det er både helt vildt og småtrist. Jeg har brugt godt og vel 2,5 år på bogen. En af de sidste dage, da jeg sad og skrev det allersidste på den i sommer, havde jeg printet manuskriptet ud og taget det med udenfor, hvor jeg sad og redigerede det i solskinnet.

Så kom en måge og sked ned på manuskriptet. Sjask. Den symbolske værdi af den episode klamrer jeg mig til for tiden, for nu er det på en måde ikke min bog længere. Den tilhører dem, der vil have den. Dem, der kan bruge tankerne, genkende sig selv i bogen. Jeg er færdig med den, skal videre med et nyt manuskript og bogen skal ud og leve sit eget liv – hvis den kan det!

Men hver roman er vel i bund og grund bare et forsøg på at skrive noget frem, at fryse noget fast, som man heller ikke helt selv er klar over, hvad er, før man er færdig. Derfor glæder jeg mig også til at få nogle reaktioner. Høre hvad folk synes. At snakke om den.

Er du nervøs for modtagelsen? Og tænker du mere over det, fordi bogen er så tæt på dit eget liv?

Jeg er rystende nervøs. Ikke fordi bogen er mit liv 1:1, den er jo en konstruktion af en slags; af erindringer, fiktionaliseringer, forestillinger, drømme og sådan. Jeg er nervøs, fordi det er så beskidt og hensynløst at skrive. Man må holde sig til det vigtige, fortællingen, ellers bliver det ligegyldigt. Jeg tænkte fra starten, at hvis jeg skulle skrive denne bog, så skulle alt det grimmeste, hårdeste, ondeste også med. Det var mig meget magtpåliggende.

Hvordan har dine nærmeste reageret på bogen? De fleste forældre er jo piv-stolte, når deres børn får antaget og udgivet en bog – men når historien går så tæt på kan der jo komme andre følelser i spil?

De fleste i min familie læser ikke. Det er der desværre ikke rigtig en tradition for. Men min mor har læst den nu og hun skrev et lille, kortfattet brev til mig bagefter.

Det var vildt at få et brev fra hende. Vi taler ikke så meget om følelser, og lige hendes reaktion var jeg egentlig ret nervøs for. Jeg ved, at hun kan genkalde sig en del af de ting, der sker i bogen, som også er en del af hendes historie. I brevet, som kom sammen med en håndsæbe og nogle nye strømper, skrev hun, at det havde taget fem og en halv time at læse den og at hun både havde grædt og grinet. Og at hun var sikker på, at det nok skulle gå godt. Det gjorde mig meget glad.

Hvorfor er det netop denne bog, du har skrevet? Hvad vil du fortælle?

Store dele af bogen er noget, jeg har haft lyst til at fortælle, siden jeg var en ti-elleve år og følte mig meget alene med mine tanker. Så det var en nødvendighed. Den skulle vitterlig bare skrives.

Og hvad vil jeg fortælle? “Skriv om dig selv, det er det eneste du ved noget om”, skrev Suzanne Brøgger vist engang. Det synes jeg, er meget rammende. Jeg skriver ikke med udgangspunkt i en eller anden tematik eller en aktuel begivenhed. Jeg skriver med udgangspunkt i noget, der ligger helt indeni og bobler og syder. Det er bare lige med at få fat i det.

Min ambition er især – i hvert fald med denne her bog – at fortælle om den magtesløshed og de ydmygelser, vi som mennesker kan påføre hinanden. Jeg vil fortælle om “taberne”. De faldne, ludomanerne, de udstødte sønner og døtre, dem der begår psykisk terror mod deres børn, de dumme, folk uden tænder. Fordi jeg kender dem og ved noget om det. Det er dét, jeg kommer af.

I bund og grund tror jeg også bare, at jeg har det sådan, at hvis bare én tyk teenagedreng med en sindssyg opvækst læser min bog og føler sig set og genkendt, så er jeg meget, meget lykkelig.

Thomas Korsgaard er født i 1995 og opvokset i Skive, som også danner baggrund for debutromanen. Interviewet er foretaget i 2017. 



Hvis der skulle komme et menneske forbi

Hvis der skulle komme et menneske forbi, Thomas Korsgaard

Tue vokser op i en presset familie for enden af en grusvej lidt uden for Skive. Tues far prøver desperat at holde sammen på stumperne af familiens økonomi og gældsætter sig hos sin bror.

Tues mor har en helt anden plan: Hun drømmer nemlig om at vinde den store gevinst på et af de mange internetkasinoer, hun besøger dagligt.

LÆS OGSÅ: Thomas Korsgaard: Det kan føles meget hensynsløst at skrive

Thomas Korsgaards debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk fortælling om at vokse op i fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund.

Men samtidig er det også fortællingen om en dreng, der finder sin egen vej uden at glemme, hvor han kommer fra.

Du kan købe Hvis der skulle komme et menneske forbi online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



En dag vil vi grine af det

Thomas Korsgaard
En dag vil vi grine af det

Hvad sker der med en familie i underskud, som pludselig kommer til penge? Som endelig får det, de har drømt om? Vil alt nu endelig blive godt i hjemmet for enden af den lange grusvej lidt uden for Skive?  

En dag vil vi grine af det er en sorgmunter roman om at skulle klare sig som ung mand i udkanten af det danske velfærdssamfund.

Thomas Korsgaard tog læsere og anmeldere med storm med sin debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi. Nu fortsætter den stærke fortælling om Tue, der vokser op i et hjem, hvor børn overlades til sig selv, hvor voksne ikke rigtig magter at være forældre – og hvor realiteterne sjældent lever op til intentionerne.

Du kan købe En dag vil vi grine af det online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Kommer snart: Man skulle nok have været der

Thomas Korsgaard, Man skulle nok have været der, En dag vil vi grine af det, Hvis der kommer et menneske forbi

Tue bor ikke længere hjemme – ja, faktisk bor han slet ingen steder, da han er blevet smidt ud af sin lejlighed på Frederiksberg.

Nu aner han ikke, hvor han skal tage, for han kan i hvert fald ikke tage hjem til Skive og sin voldelige far. I stedet flakker han rundt på gaden, indtil han en dag møder pigen Victoria, som lever et ganske andet liv end han selv.

Man skulle nok have været der er tredje bog om Tue, som vi mødte første gang i Hvis der skulle komme et menneske forbi. En rammende fortælling om at stå udenfor fællesskabet og drømme om at finde hjem.

Du kan købe Man skulle nok have været der online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel fra den 21. maj.