Fiktion

Thomas Korsgaard: Det kan føles meget hensynsløst at skrive

Thomas Korsgaards novellesamling Tyverier er femten fortællinger om hemmeligheder, ensomhed og store forhåbninger.

”Som forfatter kan man godt føle, at man kommer til at stjæle alt muligt uden helt at gøre det med vilje. Så dan er det. Skamløst, men sandt.”

Thomas Korsgaard siger det med et skævt smil:

”Nogle gange ser man noget, hører noget, eller lægger mærke til noget, som man kommer til at tage med i sine tekster, fordi det er så godt, at man ikke kan lade være. Det kan være et blik, man ser på gaden, en sætning man overhører i bussen eller en anekdote, ens venner fortæller en. En lillebitte detalje, der bare er for god til, at man kan lade den ligge. Og det kan godt føles som et tyveri nogle gange.”

Der kommer bare bedre bøger ud af, at man stjæler fra virkeligheden.

Er du hele tiden i den slags ”forfatterberedskab”?

”Fuldstændig. Jeg har lært af Suzanne Brøgger, at man ikke kan gøre for det, og at man lige så godt kan prøve at lade være med at få kvaler over det. For der kommer bare bedre bøger ud af, at man stjæler fra virkeligheden. Det kan føles meget hensynsløst at skrive, for man kan ikke undgå at bruge noget fra andres liv eller noget, man har set. Men man kan lige så godt lade være med at have dårlig samvittighed over det, for så går man i stå. Hvis jeg begynder at tænke: Hvad nu hvis den person læser det her?, kan jeg ikke skrive det færdigt.”

Læs også: “Som forfatter bestemmer du ikke altid selv, hvad du vil skrive”

Hvordan er det at skrive noveller i stedet for romaner?

”I noveller skal alting være SÅ præcist. Der er ikke plads til noget, der er ligegyldigt, eller en lille sidesætning om, hvordan en dag var for 30 år siden. Man skal virkelig kunne argumentere benhårdt for, hvorfor hver en sætning skal være der. Jeg har kæmpet for at komme i gang med at skrive noveller, for jeg elsker selv at læse dem. Lige fra H. C. Andersens eventyr til Vita Andersen. Hvis noveller virkelig er gode, kan man zoome ind på et lille øjeblik, et lille glimt i et større liv, som kan sige virkelig meget.”

Thomas Korsgaard debuterede som 21-årig med romanen Hvis der skulle komme et menneske forbi. Foto: Les Kaner

Er dine replikker sjove at skrive?

”Det er det sjoveste i verden at skrive replikker! Det er dem, jeg begynder med. Der er så meget i, hvad vi siger, og jeg kan som regel sige meget mere med replikker end med alt muligt andet. Jeg morer mig så meget med det – det er den største glæde for mig ved det her arbejde.

Engang troede jeg, at jeg skulle være journalist. Jeg arbejdede på en ugeavis i Skive. Men jeg kan huske, at når jeg kom hjem fra et interview og skulle skrive det ned, så tænkte jeg: Arh, jeg kan skrive de replikker lidt bedre. Det må man jo desværre ikke. Men det er nok det, der ubevidst har bragt mig hen til at skrive replikker på den her måde.”

Hvis mit liv var gået bare en my anderledes, kunne jeg meget vel være endt som dem i bogen.

Du skriver meget om socialt udsatte – folk, der har været i fængsel eller mangler penge. Skriver du om klasse?

”Jeg skriver nok mere om klasse, end jeg selv er bevidst om. Jeg tror, mine karakterer ender med at blive ’tabere’, fordi jeg identificerer mig meget med dem. Hvis mit liv var gået bare en my anderledes, kunne jeg meget vel være endt som dem i bogen. Jeg er nok i virkeligheden meget klassebevidst et sted derinde. Jeg var aktiv i ungdomspolitik, da jeg var yngre, og jeg har altid haft en meget stærk retfærdighedssans. Den kommer meget med i det, jeg skriver, det gør den sgu. Men staklerne kan også være nogle lede svin! På den måde behandler jeg alle mennesker ens.”

Læs også: Læs første novelle i Thomas Korsgaards novellesamling

Dine noveller kredser også meget om ensomhed. Hvor kommer det fra?

”Ensomheden kommer helt klart fra mig selv. Det er ikke fordi, jeg er et ensomt menneske, som det er synd for. Jeg har bare en meget stor trang til at være alene – det tror jeg, man skal have for at kunne skrive. Jeg har nogle gange en stor trang til at isolere mig fuldstændig og forsvinde i 14 dage. Sætte mig til at skrive i et sommerhus eller tage på hotel i en weekend. Bare sidde med min tekst og være hemmelig og føle, at jeg er stukket af.”

Hvorfor udsætter du dine karakterer for så mange pinlige ting?

”Det kan gå så galt med folks forventninger, og derfor er det interessant at skrive om. Personligt har jeg det f.eks. vildt svært med gaver, fordi det kan blive så pinligt. Men jeg elsker at tale med folk om, hvad de har fået i gave. Jeg har en ven, der fik et kabel til at forbinde sit kamera med printeren fra sin mor. Det er jo verdens kedeligste gave! Men man bliver nødt til at spille taknemmelig. Det er forventning versus reality. Sådan er det at være menneske. Sådan er mit liv i hvert fald.”


Thomas Korsgaards Tyverier

Tyverier er en en samling af femten noveller om hemmeligheder, ensomhed og store forhåbninger.

Tyverier skriver Thomas Korsgaard om betydningsfulde øjeblikke i en række personers liv: Om at blive konfronteret med sin fortid på et posthus. Om at kravle ud ad vinduet til en familiefrokost efter at have fået sandheden at vide. Om at være på jagt efter årets nytårsmiddag i en container. Om at forsøge at sælge en forsikring til en døende.

Ikke mindst handler fortællingerne om at stjæle ting og sager – og liste hemmeligheder ud af folk – uden at det nogensinde bliver opdaget.

Læs mere og køb Tyverier her – eller hos din lokale boghandler.

Forfatterfotos: (c) Les Kaner

Gik du glip af Bog.dk avisen på BogForum? Se den her