Danske romaner Fiktion Mich Vraa

Under en anden himmel af Mich Vraa handler om en særlig mand og hans særlige skæbne

under en anden himmel

En ung kvindelig kok møder en forvirret gammel mand i en skov i Sydfrankrig. De følgende dage fortæller han hende sin eventyrlige livshistorie frem til den aften, der kommer til at ændre hans livsbane dramatisk. Under en anden himmel er Mich Vraas roman om en ganske særlig mand.

Emma er i Sydfrankrig for at rydde op i sin fars hus efter hans død. Sorgen og savnet gnaver i hende. Hun er resultatet af en flygtig sommerflirt og har kun haft kontakt med sin far i seks år. Nu er han væk for altid.

Da hun en dag leder efter svampe i den nærliggende skov, støder hun på en forvirret, ældre mand, der tilsyneladende har et særligt talent for at finde trøfler.

LÆS OGSÅ: På jagt efter god efterårslæsning? Her er 10 bøger du kan glæde dig til

Han fortæller hende sin livshistorie: fra barndommen i Fransk Indokina i 30’erne og senere Sydfrankrig til ungdomslivet i Paris, Hongkong, Algeriet og London. Indtil en middagsinvitation bliver afgørende for hans fremtid og indfrier en dyster spådom, han fik i Hongkong som ung.

Et umage venskab opstår i løbet af de dage, Emma tilbringer med den gådefulde, belevne verdensmand, og de forenes i en fælles passion for gastronomi. Hvem han er, får hun aldrig at vide.

Under en anden himmel er en roman om en usædvanlig mand og hans usædvanlige skæbne.

Om Mich Vraa

Mich Vraa (f. 1954) er forfatter og litterær oversætter. Fra 2016-18 udkom Mich Vraas roste og prisbelønnede romantrilogi om Dansk Vestindien, Haabet, Peters kærlighed og Faith. I 2020 udkom Vaniljehuset.

Sammen med forfatteren Jesper Bugge Kold har han senest ligget på bestseller-listerne med deres fælles romaner Pigen fra det store hvide skib (2021) og Tre dage i april (2022).

Mich Vraa har modtaget Dansk Oversætterforbunds Ærespris, Otto B. Lindhardt-prisen og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat.


Under en anden himmel:

Under en anden himmel af Mich Vraa handler om en særlig mand og hans særlige skæbne

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Resultatet er noget så sjældent som helstøbt” – Fyens Stiftstidende

“Mick Vraa er tydeligt i sit es” – Weekendavisen

“Mich Vraa skriver som altid i et fremragende og sanseligt sprog” – Litteratursiden

I et skur bag en havnekaj i Hongkong får den unge Ritou en dyster spådom: Du skal forsvinde fra verden uden at dø. Først mange år senere giver den kinesiske shamans ord mening.

Som gammel mand fortæller han sin historie til en ung kvindelig kok som han møder mens han samler trøfler på et bjerg i Sydfrankrig. I Ritous sidste sommer opstår et umage venskab.

Du kan købe Under en anden himmel online, hos fx. Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.


Se andre romaner af Mich Vraa:

Romantrilogi om Dansk Vestindien:

haabet, mich vraa

Der bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte på slavefregatten Haabet i 1787. Inden slaveoprøret slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid. Under dæk har to kvinder været i de desperate slavers vold, heriblandt kaptajnens hustru og kvinden, som er nygift med skibslægen.

Haabet er en grum beretning om den danske slavehandel, i en periode hvor Danmark skabte velstand gennem slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Et glemt, grusomt kapitel i Danmarkshistorien bliver til en barsk roman om udnyttelse, overlevelse og kærlighed.

Køb Haabet online, eller i din nærmeste boghandel.




Peters kærlighed, Mich Vraa, vestindien,

Under en anden himmel af Mich Vraa handler om en særlig mand og hans særlige skæbneDette er fortællingen om Peter von Scholtens utrolige historie.

Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien.

Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han, omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske, endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: “Now you are free!”

Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen.

Du kan købe Peters kærlighed online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Faith, Mich Vraa, Venstindien

Faith er en selvstændig del af Mich Vraa’s trilogi om slavetiden i Dansk Vestindien.

I marts 1917 overdrages De Vestindiske Øer til USA. Den unge fotograf Faith Netlock, overværer ceremonien med blandede følelser. Hun har aldrig følt sig som dansker, og hun ved, at hun aldrig vil blive amerikaner.

Men magtskiftet får voldsomme konsekvenser for den unge kvinde, der er arving til Solitude-plantagen.

Få hele beretningen om hvordan Danmark vandt og efter 250 år atter mistede sin koloni i Vestindien. Men også hele den intense fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien.

Du kan købe Faith online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Enkeltstående roman:

Vaniljehuset, Mich Vraa, slægtsroman

En slægtsroman af Mich Vraa, forfatter til bestsellertrilogien om Dansk Vestindien.

I sit livs efterår ser den hjertesvage Dusinius Dich tilbage på et liv, som formede sig anderledes, end nogen havde kunne forestille sig.

LÆS OGSÅ: Mich Vraa efter 25 romaner: Vaniljehuset var den svære to’er for mig

Da han som ung mand i 1800-tallets Odense stiftede Vaniljehuset, var Dusinius fuld af ambitioner og gåpåmod. Men et langt liv med forvirrende forelskelser og lyssky forretningsforbindelser viste ham snart, at det er en svær kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

Vaniljehuset er baseret på Mich Vraas morfars historie.

Du kan købe Vaniljehuset hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Romaner skrevet sammen med Jesper Bugge Kold:

Mich Vraa, Jesper Bugge Kold, Pigen fra det store hvide skib, Jutlandia, Koreakrigen

Historisk bestsellerroman af Jesper Bugge Kold (Tiden før døden) og Mich Vraa (Trilogien om Dansk Vestindien).

Den 23. januar 1951 afsejler hospitalsskibet Jutlandia fra Langeliniekajen med kurs mod Korea. Om bord er den unge, idealistiske sygeplejerske Molly Dahl, som i kraft at sit arbejde på operationsgangen på Odense Sygehus under besættelsen har stiftet bekendtskab med døden på nært hold. Men befrielsen gav også Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet alt. Mens napalmflammerne æder alt, hvad hun har kendt, flygter hun mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

For både Molly og Yun er rejsen mod Sydkorea en mulighed for at starte forfra, at få et nyt og bedre liv. Men det skal vise sig at være en lang og uforudsigelig rejse. 

Du kan købe Pigen fra det store hvide skib online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Under en anden himmel af Mich Vraa handler om en særlig mand og hans særlige skæbne

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – JYLLANDS-POSTEN

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – FYENS STIFTSTIDENDE

❤️❤️❤️❤️ – “Stærk og rørende historie” – POLITIKEN

Tre dage i april er en rørende roman om ung kvindes rejse med bus nr. 474 gennem det udbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner, om uselviskhed men i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv.

Krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland i år 1945, og der venter tusindvis af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der har optaget hendes tanker siden han forsvandt.

Du kan købe Tre dage i april online, eller i din nærmeste boghandel.

Du kan læse mere om Mich Vraas roman Under en anden himmel her.

Jeg arbejder i presseafdelingen, hvor jeg har den fornøjelse at sørge for, at pressen og læserne bliver opmærksomme på de bøger, som forlaget udgiver. Det var vist Troldepus, der var min første litterære forelskelse og siden har der været mange andre, og det bliver bare ved. Jeg har læst dansk litteratur på Københavns Universitet og er siden havnet i forlagsbranchen, hvilket er dejligt og rigtigt.