Biografier Blandede bøger Fagbøger Inspirationslister og guides

Bøger til dig, der vil læse om Kim Larsen og andre folkekære danske personligheder.

Bøger til dig, der vil læse om Kim Larsen og andre folkekære danske personligheder. Se vores anbefalinger her.

Der bliver skrevet mange bøger med utrolige livsberetninger fra danske personligheder, hvis historier er værd at opleve igen og igen. Vi anbefaler bøger om folkekære musikere som Kim Larsen, skuespillere som Sonja Oppenhagen og mange flere.

Der er flere personligheder, der har fået en særlig plads i den danske bevidsthed og kultur. Det er samtidig mennesker, med utrolige livshistorier, erfaringer og fortællinger, der fascinerer og berører læsere landet over.

Folkekære musikere som Kim Larsen har efterladt en unægtelig indflydelse på musikscenen, og har været elsket af publikum i generationer. Det er samtidig også et menneske, med en livshistorie, der er ligeså fascinerende som karrieren. Portrættet Larsen af Peter Bundgaard er derfor en stensikker klassiker for enhver Larsen-entusiast.

LÆS OGSÅ: Gode romaner der udkommer lige om lidt

Portrætter, biografier og selvbiografier bringer os tættere på disse mennesker, der har på den ene eller anden måde influeret den danske kulturarv. De folkekære ikoner, der i deres hverv har fundet plads i danskeres hjerter er også kilder til overvejelser og refleksioner vi alle kan blive dybt fascineret af.

Vi har her samlet bøger, der omhandler folkekære danske personligheder, der alle har en særlig plads i Danmarks kultur. Se vores anbefalinger af bøger her.




Peder Bundgaard: Larsen

Bøger til dig, der vil læse om Kim Larsen og andre folkekære danske personligheder.

Kim Larsen er hele Danmarks folkekære gavflab og, ifølge rockanmelder Erik Jensen, Danmarks mest populære kunstner nogensinde. Kim Larsen fik sit gennembrud med Gasolin’ i 70’erne og fulgte op med en solokarriere med forskellige samarbejder.

Forfatter Peder Bundgaard har fulgt Kim Larsen på nært og venskabeligt hold siden Gasolin’-dagene i 70’erne, og i bogen giver han et kærligt og loyalt portræt af sangeren fra barndommen og den tidlige ungdom i 50’erne, over 60’erne, gennembrudsårene med Gasolin’ og frem til tiden med Kjukken.

Historien om Larsen er fortalt med masser af anekdoter og et nysgerrigt blik på samtiden fra efterkrigsårene til årtusindskiftet.

Du kan købe Larsen – Biografi online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Jens Folmer Jepsen: Dissing

Bøger til dig, der vil læse om Kim Larsen og andre folkekære danske personligheder.

❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken

Povl Dissing har i mere end 60 år været en stemme i dansk musik, som både har været opsigtsvækkende, omdiskuteret og elsket. Da hans karriere begyndte, vidste folk ikke, hvad de skulle mene om hans hæse og teatralske stemme, men siden er han blevet en afholdt og folkekær visesanger.

I Dissing fortæller Povl Dissing for første gang sin vilde livshistorie. Selv om Povl Dissings egne ord er i centrum, er bogen bygget op som en klassisk biografi og derfor fyldt med interviews med blandt andet Niels Hausgaard, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Fuzzy, Poul Krebs og Kjartan fra Folkeklubben samt Povl Dissings venner og familie.

Du kan købe Dissing online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Niels Hausgaard og Dorthe Løwendahl Bomann: Når vi ånder i takt

Bøger til dig, der vil læse om Kim Larsen og andre folkekære danske personligheder.

Historiefortælling har lige fra barndommen haft en særlig betydning for Niels Hausgaard, og gennem et halvt århundrede har han underholdt med historier på sin helt egen facon.

Sammen med journalist Dorthe Løwendahl Bomann udforsker han historiefortællingens betydning for mennesker, og hvorfor nogle historier er bedre end andre.

“Vi skal fortælle historier, finde vores fælles materiale. Når vi tør blotte os, være selvironiske og forlade tomgangssnakken, viser vi hinanden tillid, så berører vi hinanden. Og så ånder vi i takt.”, siger Hausgaard og deler ud af historier fra sit eget lange liv.

Du kan købe Når vi ånder i takt online fx hos Bog&idé eller i nærmeste boghandel.




Sonja Oppenhagen: Mit liv, min linedans

mit liv min linedans, sonja oppenhagen

I den rigt illustrerede Mit liv, min linedans fortæller Sonja Oppenhagen selv om sit livs op- og nedture, og om hvordan hun til sidst finder sig selv og lander som mor til to.

Hendes liv har båret præg af mange opgør; det professionelle opgør med lillepigerollen, et opgør med barndommen og dens tryghed og opgøret med den svigtende far.

Sonja Oppenhagens historie er en fortælling om en evig søgen efter kreativitet og troen på frihed og kunstnerisk integritet. Det er samtidig fortællingen om hendes store roller i blandt andet Matador og Badehotellet, som gjorde hende til en folkekær skuespillerinde.

Køb Mit liv, min linedans online, eller i din nærmeste boghandel.




Ulf Pilgaard: Hellere halvgammel end helt død

Bøger til dig, der vil læse om Kim Larsen og andre folkekære danske personligheder.

Ulf Pilgaard er for sidste gang gået af Cirkusrevyens scene som 81-årig.

I den anledning har Ulf Pilgaard skrevet om det at blive gammel, at vennerne og familien stille begynder at svinde ind og når kroppen begynder at drille.

I sin vante humoristiske og ærlige jargon fortæller Ulf Pilgaard om sin nyforelskelse, sorg, sex, tro, succeser, fortrydelser og sit begivenhedsrige liv.

En biografi der er en optimistisk fortælling om livet!

Du kan købe Hellere halvgammel end helt død online, eller i din nærmeste boghandel.




Lisbeth Dahl og Ulf Pilgaard: Livsvidner

Bøger til dig, der vil læse om Kim Larsen og andre folkekære danske personligheder.

Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard er blandt de sidste af de store folkekære skuespillere. Og selv om de to, i en menneskealder, har arbejdet sammen i Cirkusrevyen og i flere andre sammenhænge, har de aldrig set sig selv og hinanden som værende de bedste venner.

Men i takt med, at Dirch, Rysse og mange af de andre er faldet bort, har Lisbet og Ulf indset, at de nok er blevet noget vigtigere for hinanden. De er blevet hinandens livsvidner.

I bogen dykker de igennem samtaler ned i den samhørighed, som Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard selv kalder for “et ægteskab … bare uden sex”. Undervejs fortæller de to skuespillere både sjove og tankevækkende historier og anekdoter fra deres mangeårige karrierer, og om alle lige fra Dirch Passer til dronning Margrethe. Alt sammen med den lune, vid og sans for den skarpe bemærkning, der kendetegner dem begge.

Du kan købe Livsvidner online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Ole Sønnichsen: Møllehave

Bøger til dig, der vil læse om Kim Larsen og andre folkekære danske personligheder.

Ole Sønnichsen har lavet den første egentlige biografi om hele Danmarks Johannes Møllehave.

Bogen kigger tilbage på Johannes Møllehaves 50 år som en af landets allerstørste kulturpersonligheder i sit virke som blandt andet præst, foredragsholder, sangskriver og forfatter.

Gennem samtaler med Møllehave selv og 40 personer tæt på den folkekære præst er Ole Sønnichsen kommet helt tæt på Johannes Møllehaves forfatterskab, men også helt ind på livet af mennesket bag.

Du kan finde Møllehave – Jagten på lyset og kærligheden som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.