Aktuelt Fiktion

Anna Grue om sin nye hovedperson: “Anne-Maj er en parodi på mig selv”

Anna Grue elsker hyggekrimier; ikke for lange, ikke for blodige, ikke for dystre. Den slags bøger, man finder i sommerhuse og læser i laser foran pejsen eller ude i hængekøjen. Sådan én besluttede hun sig for at skrive. Mysteriet i Genbrugsen er første bog i forfatterens nye hyggekrimi-serie om Anne-Maj Mortensen. 

Vi har op til udgivelsen af Mysteriet i Genbrugsen stillet Anna Grue syv spørgsmål om hyggekrimier, ruhårede gravhunde, filmatiseringen af Dan Sommerdahl og livet som forfatter i øvrigt.


Hvad er en hyggekrimi?

Enhver krimi skal i sagens natur være spændende – og så skal den indeholde mindst ét mord og en opklaring. De præmisser opfyldes uanset hvilken undergenre, man læser (eller skriver): politiroman, femikrimi, thriller, politisk krimi osv. Det gælder naturligvis også hyggekrimien, som er en direkte oversættelse af det faste, engelske udtryk cosy crime. Denne genre har altid været mest udbredt i Storbritannien, men har i Skandinaven også været kendt fra fx Maria Lang. Det er den der slags romaner, som man kan finde i et gammelt sommerhus og læse i ét stræk, mens det regner udenfor.

Genren har humor og varme, som man finder den i fx Agatha Christies, Dorothy L. Sayers’ og Kate Atkinsons bøger; den byder på en snedig gåde, man godt kan gætte med på, og den vil aldrig nogensinde give læseren mareridt. Ingen torturscener, ingen voldtægter, ingen kødkroge, ingen mishandlede dyr og børn. Bare spænding på den hyggelige måde. Jeg håber virkelig, det er sådan en roman, jeg har skrevet.

Hvad er Anne-Maj Mortensen for en person?

Anne-Maj er en solidt bygget og særdeles handlekraftig efterlønner i Nykøbing Sjælland. Hun bor alene i et lille, lyseblåt byhus med sin ruhårede gravhund og har et lettere nørdet forhold til madlavning, bøger og havearbejde. Og så er hun altså blevet en slags detektiv her i sit livs efterår, godt hjulpet af datteren Iben og barnebarnet Didi.

Hvordan fandt du på hende?

Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg for første gang opfundet en person, der på godt og ondt er en parodi på mig selv. Anne-Maj er ikke mig én til én – dertil er der alligevel for mange forskelle – men hendes interesser, hendes evne til at underholde sig selv, hendes nysgerrighed samt hendes mange fordomme og utålmodigheden kan jeg sagtens genkende. Det er ret underholdende at gøre lidt nar ad sig selv i en fiktiv ramme. Faktisk tror jeg, det er sundt.

Bogen foregår i et lillebysamfund i Odsherred. Hvad er din egen tilknytning til det område?

Jeg er født i Nykøbing, på det gamle psykiatriske hospital, hvor min mor i sin tid var læge. Selv om jeg voksede op i Jylland og senere har boet i København en årrække, har jeg hele tiden haft en stor kærlighed til området, og i 1997 købte vi et sommerhus heroppe. I dag er jeg helt officiel Odsherred-borger, og det er jeg meget glad for!

Plotter du på forhånd eller skriver du stoffet frem undervejs?

Jeg plotter kun sjældent på forhånd. Jeg kan bedst lide at overraske mig selv under skrivningen – støde på personer, jeg ikke havde ventet at finde på, eller opdage sammenhænge de mærkeligste steder. Som udgangspunkt har jeg hver gang en samling personer og et miljø, jeg har lyst til at beskæftige mig med – ikke andet. Jeg aner ikke, hvem der bliver myrdet, hvorfor eller af hvem. Tænker jeg for meget over det på forhånd, føles det lidt som at lave lektier, når jeg bagefter skal skrive handlingen ned.

LÆS OGSÅ Den danske Agatha Christie

Er der et sted du skriver bedst?

Ja! Lige her, i Odsherred, i mit dejlige arbejdsværelse med udsigt over Isefjorden til Tuse Næs. Jeg har forsøgt at arbejde inde i byen, men det går slet ikke. Jeg skal have stilhed og åbent landskab og hader afbrydelser.

I bogen optræder der en ruhåret gravhund. Hvilken rolle spiller den hunderace for dig?

Jeg har selv haft flere andre hunderacer, først og fremmest cockerspaniels, men aldrig en ruhåret gravhund, selv om jeg er meget betaget af racen. De ser så sjove ud, som små, gamle mænd, og så bilder jeg mig ind, at de har humor. Måske skal jeg have en gravhund, når jeg bliver en gammel dame. Jeg tror, den ville klæde mig.

Hvordan det har været at få filmatiseret Dan Sommerdahl-serien?

Meget, meget spændende og ret nervepirrende. Projektet har stået på i mange år efterhånden, og da det er en dansk/tysk produktion med hele to store tv-stationer indblandet, har vi været igennem mange ideer og synsvinkler undervejs. Tv-serien er endt med at være meget anderledes end bøgerne, men den fungerer godt, synes jeg. Jeg krydser fingre for, at en masse mennesker får lyst til at læse romanerne bag serien.

Om forfatter Anna Grue

Anna Grue (f. 1957), debuterede i 2005 med romanen Noget for noget, der modtog Det Danske Kriminalakademis diplom for Fremragende Debut. Året efter udkom Det taler vi ikke om, og i 2012 udkom novellesamlingen De andre. Anna Grue fik sit gennembrud med kriminalromanerne om den skaldede detektiv Dan Sommerdahl. Serien begyndte i 2007 med Dybt at falde, senere udkom Judaskysset, Kunsten at dø, Den skaldede detektiv, et spørgsmål om penge, Sidste forestilling og I lige linje. I 2015 udkom romanen Italiensvej, der året efter  blev den fulgt af fortsættelsen De voksnes rækker.

Om Anna Grues egen hyggekrimi: “Mysteriet i Genbrugsen”

mysteriet i genbrugsen, Anna Grue, Anne-Maj Mortensen

Mysteriet i Genbrugsen er første bog i en helt ny serie serie fra Anna Grue, der skrev Dan Sommerdahl-serien.

Der foregår noget mystisk i en genbrugsbutik i Nykøbing Sjælland.

En efter en afgår butikkens aldrende frivillige ved døden. Politiet afskriver dødsfaldene som naturlige, men efterlønner Anne-Maj Mortensen er stærkt skeptisk.

Så selvom hun har travlt med familiemiddage, hundeopdragelse og havearbejde, går hun i gang med at efterforske sagen.

En rigtig hyggekrimi der kommer til at kalde på en lang weekend i sommerhus med en stor kop te og masser af læsetid.

Du kan købe Mysteriet i Genbrugsen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.