Anna Grue Bestsellere Danske krimier Lydbøger

Danskerne er vilde med lydbøger og indlæseren har stor betydning for folks lyttevaner. Den prisvindende forfatter Anna Grue fortæller hvorfor hendes faste indlæser, Ghita Lehrmann, har ”et ekstra gear”    

Danskerne er vilde med lydbøger og indlæseren har stor betydning for folks lyttevaner. Den prisvindende forfatter Anna Grue fortæller hvorfor hendes faste indlæser, Ghita Lehrmann, har ”et ekstra gear”    

I samarbejde med analyseinstituttet Megafon har Mofibo lavet en undersøgelse af lydbogsmarkedet som viser at hele 44 % af befolkningen lytter til lydbøger. Det tal er identisk med målingen fra 2022, men dem der har taget lydbøgerne til sig lytter endnu mere i dag end de gjorde sidste år ved samme tid.

Vinder af den mest lyttede kategori

Mofibo lancerede undersøgelsen i forbindelse med deres store lydbogspris Mofibo Awards, der blev afholdt på Vega i marts 2023. Inden for den mest lyttede kategori i Danmark, Krimi og Spænding, vandt Nøglen til mord, som er skrevet af Anna Grue og indlæst af Githa Lehrmann. Sidstnævnte vandt desuden Pharao-prisen for sit store arbejde gennem 45 år i indlæserfaget.

Spørger man forfatteren til den prisvindende roman Nøglen til mord, Anna Grue, er det fuldt fortjent, at Ghita Lehrmann bliver hædret:

”Ghita er en helt fantastisk god indlæser. Hun har varme i stemmen og man kan mærke, at hun er skuespiller uden, at hun dramatiserer for meget”, siger Anna Grue.

Danskerne er vilde med lydbøger og indlæseren har stor betydning for folks lyttevaner. Den prisvindende forfatter Anna Grue fortæller hvorfor hendes faste indlæser, Ghita Lehrmann, har ”et ekstra gear”    
Anna Grue Foto af Stine Heilmann

Hør et uddrag af Ligene i lysthuset her:



Indlæserens balanceakt

Ghita Lehrmann har indlæst samtlige Anna Grues bøger fra hendes debut med romanen Noget for noget i 2005 og til den spritnye Ligene i lysthuset, som er det fjerde selvstændige bind i forfatterens hyggekrimisucces om Anne-Maj Mortensen.

”Den gang Noget for noget skulle indlæses som lydbog i 2005 anede jeg lige som de fleste andre danskere ikke meget om lydbøger. Det var mest noget der blev produceret til blinde og svagtseende. At de valgte Ghita Lehrmann til at indtale min første bog var et sandt lykketræf og lige fra første gang jeg hørte hende var jeg helt vild med hendes måde at gøre det på”, husker Anna Grue.

Skuespilleren Ghita Lehrmann har indlæst mere end 400 bøger og i et interview med e-reolen har hun selv peget på arbejdet med en bogs karakterer, som noget af det mest interessante ved sin indlæser-metier:

”Det at lave karakteristik af de forskellige personer i romanen. Sådan at folk ved, hvem man er, uden at man nødvendigvis laver store stemmer. Jeg har snakket med rigtig mange mennesker, der lytter til lydbøger, og de har ofte svært ved, at man bliver for dramatisk. Man skal selvfølgelig kende de enkelte figurer, men det er meget vigtigt ikke at gå for langt og bliver teatralsk. Lægge et lillebitte karakteristikum ind, uden at det bliver for meget”, fortæller Ghita Lehrmann.

Ghita Lehrmanns ekstra gear

Anna Grue har mange eksempler på Ghitas store grundighed i forberedelsen til indlæsningen. Da Anna i 2015 havde afleveret romanen Italiensvej tog hun efterfølgende til Venedig. Forfatteren stod til en fernisering med et glas champagne i hånden da hendes telefon pludselig ringede. I røret var Ghita, som på grund af romanens mange italienske ord havde fået en italienskkyndig ven til at hjælpe sig med udtalen og nu spurgte hun forfatteren:

”Ville det ikke være en god idé hvis hovedpersonen Vittoria (som er italiensk, men flytter til Danmark) taler med tyk italiensk accent i begyndelsen af bogen og gradvist bliver mere og mere flydende på dansk som historien skrider frem?”, lød indtalerens spørgsmål til forfatteren.  

Anna Grue kalder det for: ”Ghitas berømte ekstra gear” og hun priser sig lykkelig for, at det er gennemgrundige Ghita Lehrmann, som lægger stemme til samtlige hendes lydbøger.

LYT til smagsprøve på Ghita Lehrmanns indtaling af Anna Grues Ligene i lysthuset:

   

Lytterne om indlæseren

Spørger man lytterne har indlæseren da også en særdeles stor betydning for brugernes lytteoplevelse. Blandt de 3000 adspurgte brugere i Mofibos undersøgelse synes hele 69%, at indlæseren er afgørende for, om de vil lytte en bog til ende. Tendensen går også i retning af en stor loyalitet overfor en bestemt indlæser, som ligger godt i ens ører. Hele 54% kan finde på, at række ud efter en lydbog, hvis det er hvis det er en af deres favoritindlæsere, som lægger stemme til fortællingen.  

Krimier er de mest lyttede

Når danskerne skal vælge hvilke lydbøger de vil lytte til er det dog først og fremmest forfatteren og genren der er bestemmende for valget. 65% af brugerne svarer, at det er forfatteren, der giver dem lyst til at lytte. For 68% er det en genre, de kan lide og 34% svarer, at de går efter anbefalinger fra familie, venner og kolleger. Den med længder mest populære genre er krimi og spænding. Det er hele 49 %, som foretrækker at lytte til en god krimi.    

Hvornår lytter vi til bøger?

Rigtigt mange danskere holder af, at lytte til lydbøger når de kører bil, være i selskab med en spændende historie når de går tur eller være midt i en spændende mordgåde mens de pudser vinduer. Lydbogsformatet tillader danskerne at lytte til bøger samtidig med, at de foretager sig andre ting. Mofibos undersøgelsen viser, at de lytter til lydbøger i mange forskellige situationer. F.eks. lytter halvdelen af brugerne i undersøgelsen typisk til lydbøger, når de gør rent. Blandt de andre højdespringere, hvor danskere holder af at have lydbøger i ørerne er gåture, bilkørsel og madlavning.    

53% lytter når de går tur

50% lytter når de kører bil

50% lytter når de gør rent

7% lytter når de er i bad

44% lytter når de laver mad

31% lytter når de er på ferie

12% lytter når de handler

15% lytter når de cykler

29% lytter når de er i haven

29% lytter når de sidder i sofaen

6% lytter når de er på toilettet

Kilde: Undersøgelse foretaget af Mofibo i samarbejde med Megafon. Læs hele rapporten her: https://awards.mofibo.com/dk/da/danskernes-lydbogsvaner-2023/


Ligene i lysthuset

Anna Grue, Ligene i lysthuset



En ung mand sidder varetægtsfængslet for mord, og den ukonventionelle privatdetektiv Anne-Maj Mortensen kaster sig ind i sagen med bistand fra sit computer-kyndige barnebarn, trettenårige Didi.

Tingene kompliceres, da der sker flere mord på unge mænd, og en vrissen kvinde forsvinder – alt imens datteren Iben gennemgår en svær graviditet, og gravhunden Mortensen den Tredje kommer i vanskeligheder. 

Ligene i lysthuset er fjerde selvstændige bind i serien om efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der sætter sig for at opklare de forbrydelser, som har fået politiet til at kaste håndklædet i ringen.

Du kan købe Ligene i lysthuset i nærmeste boghandel eller online fx hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.

 




Nøglen til mord

Anna Grue, Nøglen til Mord

Tredje selvstændige hyggekrimi i Anna Grues bestsellerserie om fru Mortensen. 

Anne-Maj Mortensen finder sin eksmands lig i en luksuslejlighed ved Nykøbing Sjællands Lystbådehavn. Den ældre herre har tilsyneladende begået selvmord, og ingen forstår hvorfor. Til hendes store irritation må hun påtage sig at få solgt boligen, og det bliver en kamp med en lige lovlig smart ejendomsmægler – og alt for mange flyttekasser.

Midt i processen overrasker Anne-Maj et par, der på mystisk vis har skaffet sig nøgler til lejligheden for at have sex – og snart får hun mistanke om, at den lokale mægler står bag et organiseret misbrug af tomme ejendomme.

Politiets efterforskere tager som sædvanlig ikke Anne-Maj alvorligt – ikke engang, da man finder først ét, så et andet lig, der efter hendes bedste overbevisning har forbindelse til sammensværgelsen.

Du kan købe Nøglen til mord online hos Bog & Idé eller i din lokale boghandel.




Døden i kurbadet

Anna Grue, døden i kurbadet

Anne-Maj Mortensen er taget på luksus-kurbad efter en knæoperation.

Knæet værker, og det hele går lidt langtsom på grund af krykkerne.

Men da en af de andre kurgæster dør, sætter Anne-Maj smerterne til side og går i gang med sin egen efterforskning – også selvom den ikke ligefrem behager det lokale politi. 

Døden i kurbadet er andet selvstændige bind i Anne Grues hyggekrimiserie om efterlønneren Anne-Maj Mortensen.

Du kan købe Døden i kurbadet online, fx hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.





Mysteriet i genbrugen

mysteriet i genbrugsen, Anna Grue, Anne-Maj Mortensen, hyggekrimi

Mysteriet i Genbrugsen er første bog i en ny serie serie fra Anna Grue, der skrev Dan Sommerdahl-serien.

Der foregår noget mystisk i en genbrugsbutik i Nykøbing Sjælland.

En efter en afgår butikkens aldrende frivillige ved døden. Politiet afskriver dødsfaldene som naturlige, men efterlønner Anne-Maj Mortensen er stærkt skeptisk.

Så selvom hun har travlt med familiemiddage, hundeopdragelse og havearbejde, går hun i gang med at efterforske sagen.

En rigtig hyggekrimi der kommer til at kalde på en lang weekend i sommerhus med en stor kop te og masser af læsetid.

LÆS OGSÅ: Smuglæs i Anna Grues krimi Mysteriet i Genbrugsen

Du kan købe Mysteriet i Genbrugsen i paperback online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Er du nysgerrig på mere? Så tjek vores forfatterside om Anna Grue ud.



Om Dennis Andersen Dennis Andersen (f.1973) cand. mag. og pressekoordinator på Lindhardt og Ringhof. Har tidligere været filmanmelder, pressekoordinator på TV 2 og PR Chef på Nordisk Film.