Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Julen er bøgernes fest – og bøger er lig med timevis af underholdning! Vi har samlet de bedste børnebøger til juleferien til både store og små.

Flotte billedbøger, fængende fantasy, fart over feltet og humor på højt plan. Ligegyldigt hvilken slags børnebøger, der hitter hjemme hos jer, kan du finde bud på børnebøger til juleferien nedenfor.

LÆS OGSÅ: De dejligste julebøger for hele familien

Se alle bøgerne og få inspiration til julelæsningen baseret på alder:




Bøger til de 0-2 årige

Eddie hjælper til

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Far brokker sig over, hvor hårdt det er at være voksen. Der er altid så mange praktiske ting derhjemme, som skal ordnes. Eddie kan ikke se, hvad problemet er. Det virker da nemt nok. Så han tilbyder at hjælpe lidt til, mens far slapper af i sofaen. Det går bare ikke helt, som far havde regnet med.

Eddie-bøgerne er en ny serie til de mindste med den populære lillebror fra Sallys far. Eddie hjælper til er fortalt af Thomas Brunstrøm og tegnet af Thorbjørn Christoffersen.

Fra ca. 2 år.

Du kan købe Eddie hjælper til online eller i din nærmeste boghandel.




Paddinton på eventyr – Helt rundt på isen

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Helt rundt på isen bliver Paddington meget begejstret, da han opdager en skøjtebane i parken. Den må han prøve!

Men kan han nå at lære at skøjte inden den store fest på isen? Helt rundt på isen er historien om glæden ved at lære noget nyt eller at genlære noget, man troede, man havde glemt.

Fra ca. 3 år

Du kan købe Paddington på eventyr – Helt rundt på isen online eller i din nærmeste boghandel.




Babys første tittebøh – Dyr

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Solid papbog til de allermindste med flapper og fine farverige illustrationer. Kig bag flapperne, og sig hej til alle dyrene.

Fra ca. 12 mdr.

I samme serie:
Babys første tittebøh: GODNAT

Du kan købe Babys første tittebøh: DYR online eller i din nærmeste boghandel.




Min store bog om ord

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Kvalitetspapbog for de allermindste af den populære svenske illustrator, der er kendt for både småbørnsbøger, legetøj og plakater i klare og varme farver til børneværelset. 

Lær ord, farver, tal, former og meget mere! Her er masser at kigge på og tale om bag de bløde flapper samt et spejl bagerst i bogen.

Fra ca. 12 mdr.

Du kan købe Min STORE bog om ord online, eller i din nærmeste boghandel.




Sebastian store bog om bondegårdens dyr for de små

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Tag med på bondegårdsbesøg med den populære dyreekspert Sebastian Klein, og mød flotte heste, gryntende grise, søde dyreunger og mange andre dyr, der bor på bondegården.

Bogen er i et stort, lækkert format i solid kvalitet og har et sprudlende og farverigt look. Ud over masser af flotte fotos af bondegårdens dyr indeholder bogen også dyrefakta og er velegnet til ordindlæring og samtale mellem det dyreglade barn og voksen.

Fra ca. 12 mdr.

Du kan købe Sebastians store bog om bondegårdens dyr for de små online eller i din nærmeste boghandel.




Min lille bog om sanser – Lugt og smag

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien
Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Papbogsserie for de allemindste om sanserne i solidt pap og et godt format for små hænder.

Tag med Hund på tur gennem byens mange sjove, klamme og dejlige lugte. Og tal med det lille barn om vores smagssans. Serien er skrevet og illustreret af Jørgen Stamp varmt og humoristisk.

Fra ca. 12 mdr.

Du kan købe Min lille bog om sanser-serien online eller i din nærmeste boghandel.




Bøger til de 3-5 årige

De bedste historier om Prop og Berta

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Lækker højtlæsningsbog med de to populære karakterer Prop & Berta! Bogen indeholder fire originale historier af Bent Solhof samt tre helt nyskrevne historier af Kim Ace. 

Tag med ind i skoven, og mød Tyttebøvserne, heksen Fullatrix, Bukserysterbanden og alle de andre i dette hyggelige og fantasifulde univers. 

Bogen indeholder også sort-hvide illustrationer, både de originale af Mâris Putnins samt nye tegnet af Rasmus Andreasen.

Fra ca. 3 år.

Du kan købe De bedste historier fra Prop & Berta online eller i din nærmeste boghandel.




Ønsket

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Vi kender alle ønskestjernen, som vi har mødt i samtlige gamle Disney klassikere, men hvordan blev den egentlig til? I Disneys helt nye bud på en sikker klassiker begiver de sig ud på et episk eventyr for at undersøge netop det. 

Mød Asha og hendes venner, der bor i Rosas, også kaldet Ønskernes kongerige. Et sted, hvor alt er muligt. Kong Magnifico opbevarer alle indbyggernes inderste ønsker sikkert på sit slot, og under en helt særlig ceremoni opfylder han dem også. Men en dag opdager Asha, at nogle af ønskerne aldrig vil blive opfyldt. Sandheden knuser hende, og det bliver hendes inderste ønske at lave om på dette. Så en aften ønsker hun til en stjerne – og stjernen svarer.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Ønsket – Disney online eller i din nærmeste boghandel.




5 minutter i godnat – Hestehistorier

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

I denne højtlæsningsbog får du tolv galoperende historier om Disneys prinsesser og deres trofaste heste. Følg med, når Belle finder en ven til Philippe, tag på et vildt ridt med Merida, konkurrér i poloturnering med Jasmin og meget mere …

Fem minutter i godnat er korte historier, der passer perfekt til godnatlæsningen – eller til alle andre tidspunkter på dagen, hvor der lige er fem minutter tilovers.

Fra ca. 3 år

Du kan købe Fem minutter i godnat – Hestehistorier online eller i din nærmeste boghandel.




Bien fra Malta

Thomas Korsgaard, Frida Brygmann

Den ensomme Mikael åbner sin kuffert. Op flyver en bi fra Malta. Mikael og den lille bi bliver de bedste venner lige indtil, at bien finder en anden ven. Men Mikael har nu mærket, hvad vil det sige at have en ægte ven og har nu mod til at gå ud i den store verden.

Bien fra Malta er en humoristik og lun billedbog om det fantastiske ved at have en ven i sit liv, skrevet af Frida Brygmann og Thomas Korsgaard.

Fra ca. 4 år

Du kan købe Bien fra Malta online eller i din nærmeste boghandel.




Sallys far kan godt selv

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Sally og Svend er i gang med at bygge en hule, men Sallys far mener, de gør det totalt forkert. De har vist brug for en rigtig handyman som ham. Far kaster sig over byggeriet, og da hulen er færdig, er han blevet helt vildt ivrig. Pludselig ser han gør-det-selv-projekter overalt. Der er ikke den ting, som Sallys far ikke kan fikse. Selv de ting, som egentlig ikke er i stykker.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Sallys far kan godt selv eller i din nærmeste boghandel.




Anton og Farmor på havets bund

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Anton og Farmor må rejse til havets bund, for at finde den ring Farmor har mistet. På bunden af havet møder de farlige uhyrer og stressede havfruer. Anton må derfor være ekstra kvik, hvis han skal klare opgaven og få Farmors ring med tilbage.

Rejsen er bliver eventyrlig, og når Farmor er med, er der aldrig et kedeligt øjeblik.

Anton og Farmor er skabt af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen, makkerparret bag Sallys far

Du kan købe Anton og Farmor på havets bund online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel




Sol over indre by og historien om en jahat

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Sol er godt træt af, når folk siger nej. Mor gør det i hvert fald alt for tit. Men nede i kiosken hører Sol om noget, der hedder en nejhat. Og hvis der findes en nejhat, så må der vel også findes en jahat. Sådan én kunne jo løse alle Sols problemer, og måske kunne hun endelig komme i zoologisk have eller i cirkus. Historien om jahatten er anden bog i serien “Sol over indre by” om pigen Sol, som kan finde på lidt af hvert, men har et hjerte af guld.

Fra ca. 4 år

Du kan købe Sol over indre by og historien om en jahat online eller i din nærmeste boghandel.




Monsterklar

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Monsterklar er 10 sjove historier til børn på seks til otte år, der er klar på at grine og gyse på samme tid. Hør historien om drengen Aksel, der på ingen måde tør at gå ned i kælderen for at hente toiletpapir til sin far, der sidder og venter. Eller pigen Jytte, der er sikker på, at de mærkelige lyde, der kommer inde fra stuen er et monster, men heldigvis bare er far, som øver violin.    

Fra ca. 6 år. 

Du kan købe Monsterklar online eller i din nærmeste boghandel.




Den store lortebog

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Vi mennesker er ret kedelige, når det kommer til lort. Vi går på toilettet, får det overstået, vasker hænder og slut. Dyr er meget mere interessante. Katte dækker deres lort til, fordi det ligger i deres natur, at andre rovdyr ikke må finde ud af, hvor de er. Flodhesten spreder sin afføring ud til alle sider, for at imponere hunnere. Og ræven lægger gerne sin lort højest muligt, så alle kan lugte, at her bor den. I denne bog fortæller Sebastian om en række dyr og deres måde at bruge afføringen på, så man som dyrenørd får helt styr på lortet. 

Fra ca. 5 år 

Du kan købe Den store lortebog online eller i din nærmeste boghandel.




Bøger til de 6-9 årige

Happy Camper (1) – Costa del nedtur

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Happy Camper-serien er en sød, sjov og letlæst serie fra ca. 9 år.

Joanna synes, at camping er for tabere. Men hendes mor mener, at camping er bedre for miljøet, end den tur, de har bestilt til Thailand.

Joanna og hendes far kan ikke overtale moren til at droppe sin idé, og stemningen på turen bliver så dårlig, at hendes far kører hjem. Det er så pinligt og surt og rædselsfuldt. Og da hendes mor fortæller, at hun og Joannas far skal skilles, bliver Joanna rasende.

Hvad har hendes mor tænkt sig? Skal de bo på en campingplads resten af livet? Og hvad vil hendes veninder sige? Hun er nødt til at finde på en historie, så det hele ikke er så pinligt og taberagtigt.

Du kan købe Happy Camper (1) – Costa del nedtur online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Kig op! Der findes UFOer

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Ufo betyder uidentificeret flyvende objekt. Noget, der flyver rundt, men som vi mennesker ikke ved, hvad er. Og der findes ufoer, ting, der flyver rundt oppe i luften, som vi mennesker ikke ved, hvad er.

I denne bog kan du følge drengen Frederik, der arver sin fars gamle bøger med observationer og avisudklip om ufoer. Og bøgerne åbner en helt ny verden for ham, da han kan læse om de mest utrolige ting, som mennesker har observeret.

Spændende og medrivende historier, som helt sikkert vil vække din nysgerrighed for det, som er derude.

Bogen er skrevet af Frederik Dirks Gottlieb, der er vært på den populære podcast Flyvende tallerken.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Kig op, der findes ufoer online eller i din nærmeste boghandel.




Andreas Mogensen fortæller

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Den første dansker i rummet – Andreas Mogensen – fortæller om, hvordan han blev astronaut, og hvordan det er at bo på en rumstation. Han fortæller også om, hvor fantastisk det er at være vægtløs og se Jorden fra rummet for første gang.

Han giver også et indblik i, hvor nervepirrende det er at træne med den robotarm, som skal fange forsyninger i rummet, så de ikke flyver væk. Og hvordan det føles at se jorden fra rummet og forstå, hvor værdifuld vores planet er.

Når bogen bliver udgivet, er han på vej på sin anden mission i rummet, hvor han skal være afsted i seks måneder.

Du kan købe Andreas Mogensen fortæller om astronauttræning, vægtløshed og kæmpelyn online eller i din nærmeste boghandel.




Sallys far er skideskov

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Sallys far er skidesjov, og han vil rigtig gerne dele alle sine bedste jokes med Sally. Du får 130 sjove, skøre og platte vittigheder.

Der er både kræs for kendere med Sallys fars egne påfund og klassiske vittigheder fra dengang Sallys far var dreng.

Du kan købe Sallys far er skidesjov online eller i din nærmeste boghandel.





Den store Disneyquiz

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Quiz der gør dig klogere på alt, der har med Disney at gøre!

Her er bogen, der med sine 1.000 quiz-spørgsmål kan gøre jer klogere på Disney.

Bogen indeholder både kategorier om helte, skurke, musik, historie, Andeby og meget, meget mere, der er med til at teste jeres kendskab til et af verdens mest elskede og ikoniske brands.

Til alle 1.000 spørgsmål er der tre svarmuligheder, så hele familien kan være med – for det er langt fra sikkert, at I kender svarene til de forunderlige og fantastiske ting, der finder sted i og omkring Disneys eventyrlige univers.

Saml venner, familie eller kolleger, og se, hvem af jer der er den skarpeste Disney-ekspert!

Bogen er desuden fyldt med flotte og genkendelige illustrationer – nedslagspunkter i Disneys 100-år-lange historie.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Den store Disney-quiz online eller i din nærmeste boghandel.




Jas & Mika

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Jasmin og Mika møder hinanden og bliver stormende forelskede, men Mika bor i København og Jasmin bor på Bornholm. Det er svært med distancen, og der er en anden pige, som også er vild med Mika. Hun forsøger at sabotere deres kærlighed. Vil det lykkes Jasmin og Mika at blive rigtige kærester?

Jas & Mika – Kærlighed ved første klik er en sjov og romantisk bog, som er inspireret af den ægte kærlighedshistorie mellem Jasmin Lind Schultz og Mika Schultz, som er kendt fra deres populære youtube-kanal og deres instagram- og TikTok-profiler. 

Fra ca. 10 år.  

Du kan købe Jas & Mika – Kærlighed ved første klik online eller i din nærmeste boghandel.




Jordens Rekordbog

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Jordens rekordbog er videnskab til børn på 8+ om de 100 mest fascinerende fænomener på jordkloden. 

Hvad er jordens vildeste kraft? Hvilket sted på jorden er det mest øde? Hvad er det dybeste, et menneske har været nede i jorden? Det er sådan 100 spørgsmål, Lars Henrik Aagaard, som er en af Danmarks bedste formidlere af naturvidenskab til børn, skriver om i Jordens rekordbog

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Jordens rekordbog online eller i din nærmeste boghandel.




Guinness World Records 2024

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Verdens bedst sælgende årbog er sprængfyldt med tusindvis af nye rekorder og kategorier. I 2024 er der bl.a. fokus på vores blå planet, robotter, rutsjebaner, manga, musik, tv og gaming.

Bogen indeholder også et nyt afsnit om historiske begivenheder, der bl.a. kommer omkring emner som pirater, det gamle Egypten, riddere, vampyrer og spøgelser.

Med over 50.000 årlige ansøgninger er Guinness World Records den absolutte verdensautoritet, hvad angår alle slags rekorder – fra det fantastiske og fascinerende til det underlige og uhyggelige.

Du kan købe Guinness World Record 2024 online eller i din nærmeste boghandel.




Percy Jackson

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Nu er det her! Sjette bind i Percy Jackson-serien!

Percy skal snart på college, og det kræver, at han får anbefalinger med fra sine guddommelige slægtninge. Men alle tjenester fra guderne skal betales med en modydelse, og endnu en gang må Percy klare de strideste opgaver, før han kan sikre sig gudernes gunst. Læs med, når Percy og hans venner suser igennem det fantastiske univers, hvor der lurer farer og udfordringer, som selv guderne kan have svært ved at overkomme. 

Serien om Percy Jackson er læst af millioner verden over – og sjette bind i serien skuffer bestemt heller ikke. 

Fra ca. 10 år (selvlæsning) og 8 år (højtlæsning)

Du kan købe Percy Jackson (6) og gudernes bæger online, f.eks. hos Bog&Idé, eller i din nærmeste boghandel.




Morten & Mutti – Den store flugt

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Med ca. 450.000 følgere er Morten Münster måske Danmarks mest populære youtuber, og i bøgerne Morten & Mutti kommer man med ham og mor Hanne ud på de mest halsbrækkende eventyr med andre figurer, som er kendt fra hans sketches: ekskæresten Ritta, populære Brian og den lidt tunge Lars. 

Bogen kommer med farvelagte illustrationer og er skrevet af Line Kyed Knudsen, som også er forfatter til serien om lillesøster Naja Münster. 

Fra 8 år. 

Du kan købe Morten & Mutti – Den store flugt online eller i din nærmeste boghandel.




Bøger til de 10-12 årige

Sådan bliver du elitefodboldspiller

Sådan bliver du elitefodboldspiller er til dig, der mener fodbold seriøst!

Der er to ting, som er vigtige, hvis du vil være en dygtig fodboldspiller: vilje og viden. Du skal vide, hvordan du håndterer pres, hvad du skal kunne med bolden, hvordan du læser spillet, og hvor stærk du skal være, hvordan du skal spise og hvor meget, du skal sove.

Alt dette finder du i denne bog skrevet af den internationalt anerkendte fodboldprofessor, Jens Bangsbo, der selv spillet på landsholdet og været træner for bl.a. Iniesta, Del Piero og Zidane i i klubber som Atalanta og Juventus.

Fra 10 år.

Du kan købe Sådan bliver du elitefodboldspiller online eller i din nærmeste boghandel.




Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer?

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Jo mere vi ved, jo bedre er vi rustet. Det er mantraet i denne nye, optimistiske klimabog, der møder børn i øjenhøjde og svarer på de store og vigtige spørgsmål, som mange børn går rundt og tænker på.

Klimajournalist Nina Bendixen og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen hjælper os med at forstå, at Jorden og naturen faktisk er ret seje og har kunnet overleve nogle vilde ting, og at der er mange gode klimatiltag i gang, som kan hjælpe os.

Bogen er illustreret af Bjørn Nørbo Andersen.

Fra ca. 9 år

Du kan købe Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer? online eller i din nærmeste boghandel.




Læs med Pokémon – Velkommen til Galar

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Pokémon udgiver nu for første gang en letlæsningsserie med de populære figurer. 

Ash og hans ven Goh besøger Galar for første gang. De glæder sig til at møde alle de nye Pokémons. Snart støder de på en mystisk ny Pokemon. Men er det en ven … eller en fjende?

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Læs med Pokémon – Velkommen til Galar online, eller i din nærmeste boghandel.




Arven (5) – Murtagh

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Bind 5 i fantasy-kultserien ‘Arven’!

Drageridderen Murtagh og hans drage Thorn er lagt for had af alle og lever isoleret fra omverden.

Men da Murtagh får færten af noget ondt, der lurer i landets skygger, er han og hans drage tvunget ud på en episk rejse i både velkendt og nyt territorie. Og de får brug for alt, hvad de har i deres arsenal af våben og snilde, for at bekæmpe den mystiske heks, der er meget mere, end hun giver indtryk af.

Der er næsten gået 20 år, siden det første bind i ‘Arven’-serien udkom, og nu er der omsider et bind 5 på vej fra bestseller-forfatteren Christopher Paolini. 

Du kan købe Arven (5) – Murtagh online eller i din nærmeste boghandel.




Lucas O’kult og Satans VHS

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Lucas O´Kult flytter til Kvæhlstrup med sin mor og to søskende. De har arvet farfarens hus, efter at han er forsvundet sporløst. En aften finder de en såkaldt VHS-afspiller i kælderen og ser den gyserfilm, der sidder i maskinen. Samtidig begynder der at ske grufulde ting i Kvæhlstrup. Ting, som minder uhyggeligt meget om filmens handling. Folk i byen begynder at mistænke Lucas og hans familie, og Lucas er nødt til at rense deres navn. Men måske er familien rent faktisk mere involveret, end de selv aner.

Fra ca. 9 år

Du kan købe Lucas O’Kult og Satans VHS online eller i din nærmeste boghandel fra 10. oktober.




Disney Museum

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Den ultimative rejse gennem Disneys fortryllende historie – uanset alder!

Tag en tur gennem dette fabelagtige Disney-museum og oplev historien bag selskabet, der ændrede filmverdenen for evigt.

Denne store, farverige bog er perfekt til enhver fan af Disneys utrolige univers. Her kan man nemlig finde sjældne illustrationer og koncepttegninger fra højtelskede Disneyfilm, lige fra Snehvide til Frost, blive klog på tegnefilmens guldalder, se, hvordan de originale Disneyparker så ud, og meget, meget mere.

Disney Musem er en sjov, rørende og dybt fascinerende fortælling om 100 års magisk historie – og så er den fyldt med unikt billedmateriale direkte fra Disneys arkiver; et uundgåeligt samleobjekt til enhver fan, uanset alder.

Du kan købe Disney Museum online eller i din nærmeste boghandel.




Læs med Star Wars – Små robotter, store problemer

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Lær at læse med Star Wars.

Robotterne C-3PO og R2-D2 er i slem knibe. Det lykkedes dem med nød og næppe at undslippe den onde Darth Vader, men nu er de strandet på en varm, sandet planet. Hvordan skal R2-D2 dog kunne fuldføre sin meget hemmelige, og meget vigtige, mission? 

Bogen er perfekt for unge, nyklækkede læsere, der lige er ved at lære ordenes og historiernes magi.

Fra ca. 6 år.

Andre titler i serien:
Læs med Star Wars – Fanget på Dødsstjernen

Du kan købe Læs med Star Wars: Små robotter, store problemer online eller i din nærmeste boghandel fra 3. oktober.




Hestenes Dal – Frygtløse Philippe

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

Disneys heste galopperer ud af deres eventyr – og ind i vores verden – i denne medrivende og magiske hesteserie.

Efter to hæsblæsende hesteeventyr er søstrene Maddie og Evie blevet enige om at lade hestene blive i deres egen verden – eventyrprinsesserne har trods alt brug for dem! Men da Evies fødselsdagsønske ser ud til ikke at gå i opfyldelse, finder pigerne tilbage til ønskebrønden. De leder efter Belle, men det er hendes hest, Philippe, der måske redder dagen!

Fra ca. 7 år

Du kan købe Hestenes dal (3) – Frygtløse Philippe online eller i din nærmeste boghandel fra den 6. september.




Bøger til de 13+

En af os vender tilbage

En af os vender tilbage, Karen M. McManus, Karen McManus, ungdomsbøger

Lige siden Simon døde, har livet ikke været nemt for eleverne fra Bayview. Først måtte Bayview-firkløveret bevise, at de ikke var mordere, dernæst skulle en ny generation finde ophavsmanden til en ondskabsfuld leg. Og nu starter det igen …

Først lyder beskeden som en dårlig joke: Tid til en ny leg, Bayview. Men da en elev pludselig forsvinder, er det tydeligt, at denne ’leg’ er blevet alvor – og ingen forstår reglerne. Ingen kan føle sig sikre, og da en uventet person vender tilbage til Bayview, begynder tingene at blive ubehagelige …

En af os vender tilbage er tredje bog i En af os lyver-serien.

Du kan købe En af os vender tilbage, fx på bog-ide.dk, eller i din nærmeste boghandel.

Den første der dør til sidst

Den første der dør til sidst, Adam Silvera, ungdomsbøger

Det nyetablerede ’Dødsrådet’ kan forudsige folks dødsdato: Bliver man ringet op, har man et døgn tilbage at leve i.

Orions og Valentinos veje krydses på Times Square, og de oplever straks en følelse af at høre sammen. Men da Dødsrådets gennemfører deres allerførste opkald, er det kun den ene af dem, som bliver ringet op. Ingen af dem ved, hvordan dagen vil ende, men én ting ved de: De vil være sammen … lige meget hvor hjerteskærende afskeden bliver sidst på dagen.

Den første, der dør til sidst er en gribende roman om de varige indtryk, vi gør på hinanden, og om hvordan netop de indtryk kan få os til at leve livet fuldt ud.

Du kan købe Den første der dør til sidst online eller i din nærmeste boghandel.




Promise Boys

Promise boys, Nick Brooks, ungdomsbøger

Drengene J.B., Ramón og Trey går på den prestigefyldte skole The Urban Promise Prep. Da deres skoleleder en dag bliver dræbt, og politiet snuser rundt på skolen, bliver trioen pludselig sagens hovedmistænkte.
Mens de tre forsøger at bevise deres uskyldighed, må de gå sammen for at finde den rigtige drabsmand, før de selv bliver arresteret. Men er gerningsmanden tættere på, end de tror?

Promise Boys er en nervepirrende thriller om race, fordomme og retfærdighed.

Du kan købe Promise boys online eller i din nærmeste boghandel.




Den stjålne arving

Den store julelæseliste - børnebøger til juleferien

4. bog i den populære serie ‘Folk of the Air’ af bestseller-forfatteren Holly Black.

De sidste otte år har freden hersket i Faerie, men i nord lægger lady Nore planer, som skal sikre hende den hævn, hun har tørstet efter så længe. 

Suren har søgt tilflugt i menneskenes verden fra de rædsler, hun måtte udstå ved Tændernes Hof. Men da hun en nat falder i et baghold, bliver hun reddet af prins Oak. Og nu står hun i gæld til ham. En gæld han gerne vil indfri ved at tage hende med tilbage til Faerie, hvor hun skal hjælpe ham med at fuldføre en plan om at drage mod nord. Det sted Suren hader og frygter af hele sit hjerte.

Du kan købe Folk of the Air (4) Den stjålne arving online eller i din nærmeste boghandel.




Snestorm

Snestorm, ungdomsbøger

En kærlighedshistorie fra samme hold af anmelderroste og prisvindende amerikanske forfatterstjerner, som gav os New York Times bestselleren Blackout.

Det er næsten jul, og Atlanta er ramt af en snestorm. Imens byen går i stå, slår tolv teenagere sig sammen for at hjælpe en ven med at give den mest episke undskyldning i hendes liv. Vil det lykkes på trods af stormen?
Ingen var forberedt på snestormen – ligesom man heller ikke kan forberede sig på de magiske øjeblikke, der pludselig ændrer alt.

Skrevet af Dhonielle Clayton, Tiffany D. Jackson, Nic Stone, Angie Thomas, Ashley Woodfolk og Nicola Yoon.

Du kan købe Snestorm online eller i din nærmeste boghandel fra 17. oktober.


En Cubansk piges guide til

En cubansk piges guide til kage og kærlighed, Laura Taylor Namey, ungdomsbøger

Lila Reyes fra Miami er typen, der følger den plan, hun har lagt, nemlig at:

Overtage abuelas rolle som bagermester i familiens bageri. Flytte sammen med sin bedste veninde. Og så leve lykkeligt til sine dages ende med sin dejlige kæreste.

Og det var aldrig planen, at hun skulle bruge sin sommer i England. Men pludselig beslutter Lilas familie at sende hende til den lille by, Winchester. Det lyder som en fin plan – for alle andre end Lila. 

Men så møder hun den charmerende og ret irriterende Orion Maxwell, og en ny fremtid begynder at danne sig i Lilas sind – en, der ville betyde at forlade alt, hvad hun nogensinde havde planlagt.

Du kan købe En cubansk piges guide til kage og kærlighed online eller i din nærmeste boghandel.




Savner du mere inspiration? Så kan du læse med her om for eksempel Radionauterne.