For vovede, for voldelige, for væmmelige – for sande? Gennem historien er masser af store bøger blevet brændt, censureret eller gemt væk. Hvilke af de her 7 forbudte bøger har du læst?
Der er mange grunde til, at bøger kan falde i unåde. Både i “gamle dage” og i nyere tid er det ofte bøger med seksuelt indhold, der bliver for frække til deres samtid – og særligt skolebiblioteker bliver mødt med krav om censur fra både forældre og skolebestyrelser.
LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
Det skete for nyligt i USA, hvor konservative i 2022 har sat en regulær bølge af klager i gang over en række bøger, som de beskylder for enten at være for voldsomme, eller at de ikke er egnede til læsning for børn, fordi de indeholder beskrivelser af andre familieformer – for eksempel familier med to fædre.
Klagerne kommer dog også fra venstrefløjen, hvor det hovedsageligt er racistisk indhold, der møder modstand.
Mange af de omdebatterede bøger er hovedværker i litteraturhistorien. Her kan du se en liste med 7 forbudte bøger – hvor mange har du læst?
7 forbudte bøger til din læseliste
Dræb ikke en sangfugl
Harper Lees hovedværk om en hvid sydstatsadvokats forsvar af en uskyldigt anklaget sort deler vandene i USA. Bogen er netop blevet udråbt til den bedste bog gennem de sidste 125 år af læserne af the New York Times. Men samtidig forsøger andre grupper at få bogen forbudt på grund af racistisk indhold, fordi den sprogligt anvender skældsord, der ikke ville bruges i dag.
Beskrivelse af bogen
Harper Lees verdensberømte klassiker i en smuk, indbundet gaveudgave.
En ni-årig pige fortæller om livet i en lille sydstatsby og om sin fars indsats som sagfører for en uskyldigt anklaget sort.
Harper Lees roman skildrer kampen for retfærdighed og etnisk lighed i en lille amerikansk sydstatsby. Den udgør en af det 20. århundredes største klassikere og blev skelsættende i den begyndende afskaffelse af den adskillelsespolitik og racisme som fandtes i USA, som i sin tid var en del af hverdagen, men som i dag synes uforståelig.
Dræb ikke en sangfugl blev udgivet i 1960 og vandt sidenhen Pulitzer-prisen i 1961. Romanen har solgt over 40 mio. eksemplarer over hele verden.
Tjenerindens fortælling
Margaret Atwoods dystopiske fortælling er blandt de mest kontroversielle titler i det moderne USA, hvor konservative mener, bogen er for voldelig, indeholder upassende sex-scener – og sætter kristendommen i et dårligt lys.
Beskrivelse af bogen
Margaret Atwoods klassiske roman bag TV-serien The Handmaid’s Tale er en rystende fortælling om frygt, uvidenhed og undertrykkelse.
Tjenerindens fortælling er sat i den nære fremtids USA, som er blevet til diktaturet Gilead. Her tvinges de få tilbageværende fødedygtige kvinder til at være tjenerinder og føde børn for samfundets elite.
Romanen følger tjenerinden Offred, som er blevet anbragt hos en af det totalitære samfunds spidser. Men Offred kan ikke lade være med at drømme om et bedre liv.
Mus og mænd
John Steinbecks klassiker Mus og mænd bliver ligesom Dræb ikke en sangfugl forsøgt forbudt på grund af racistisk indhold. Mus og mænd udkom i 1937 og handler om jagten på (den umulige) amerikanske drøm med de to daglejere George og Lennie som hovedpersoner.
Ved sin udgivelse i 1939 var det til gengæld Steinbecks anden klassiker, Vredens druer, som visse grupper ville have forbudt. Fordi den satte USA’s finansielle sektor i et dårligt lys.
Beskrivelse af bogen
Med Mus og mænd slog John Steinbeck sig fast som en af de mest betydningsfulde amerikanske forfattere.
Tag med til Californien i 1930’erne, en tid holdt fast i depressionens jerngreb. Her møder vi daglejerne George og Lennie, som driver om fra ranch til ranch i håb om at finde arbejde.
De to venner er meget forskellige: George er lille og kvik, mens Lennie er stor og stærk – og retarderet. Hver især har de brug for hinanden, og de drømmer om en dag at få deres eget fælles stykke jord.
Men drømmen braser, da en tragedie indtraffer. Lennie er nemlig slet ikke klar over, hvor stærk han egentlig er …
Frankenstein
Årsagen til, at Frankenstein har været forbudt, kan måske lyde decideret idiotisk i moderne ører. Ikke desto mindre mente det sydafrikanske apartheid-styre i 1950’erne, at bogen opfordrede til “raceblanding”, hvilket var en forbrydelse. I dag bliver Frankenstein hyldet for at være den første egentlige science fiction-roman, og som inspiration for talrige andre bøger, film, serier med mere.
Beskrivelse af bogen
I sorg over sin mors død begraver den unge videnskabsmand Victor Frankenstein sig i et vanvittigt eksperiment og stykker et væsen sammen af kropsdele fra lig. Ved hjælp af lyn i natten gnistrer han liv i skabningen…
Men snart efter flygter han i rædsel.
Det forladte væsen vandrer rundt i verden i en desperat søgen efter venskab og forståelse. Overalt møder det afsky og frygt, og verdens afvisninger og dets egen ensomhed ender med at gøre dets indre lige så ondt og ækelt som dets ydre.
Madame Bovary
De læsere, der kender lidt til historien i romanen Madame Bovary, kan nok godt regne ud, hvorfor den blev forbudt. Romanen udkom i 1857 og beskriver, hvordan Madame Bovary er sin mand utro – uden der bliver lagt ret mange fingre i mellem. Den slags eskapader var for hård kost i forfatter Gustave Flauberts samtid – i en grad så han faktisk blev retsforfulgt for at have “fornærmet offentligheden”.
Beskrivelse af bogen
En klassiker i verdenslitteraturen er vendt tilbage!
Den flamboyante og virkelighedsfjerne Emma Bovary er bliver gift med provinslægen Charles Bovary, som bliver betaget af den kønne bondedatter.
Deres liv sammen lever dog ikke på til Madame Bovarys tanker om kærlighed og overklasseliv, så hun tager flere elskere og opbygger snart en gæld, som hun umuligt kan indfri.
Flauberts skildring af Emma Bovary regnes af mange som et af de første realistiske kvindeportrætter.
1001 nats eventyr
Ligesom Madame Bovary har 1001 nats eventyr været censureret af mange omgange og mange steder i verden. De arabiske folkeeventyr indeholder beskrivelser af både samleje og homoseksualitet, og flere gange gennem historien er det faktisk oversætterne selv, der har udeladt visse ting, som de vurderede (sikkert korrekt i samtiden), simpelthen var for saftige på deres modersmål.
Beskrivelse af bogen
Yndefulde kærlighedshistorier, groteske rædselsfortællinger, moralske fabler, drabelige slægtsfejder og erotiske underfundigheder. 1001 nats eventyr har det hele og har begejstret generationer af læsere verden over.
Scheherazade fortæller kong Schahriar historier gennem 1001 nætter. De elsker også hver nat, får tre børn sammen og hun beriger ham med kundskab, således at hans sjæl er dybt forvandlet og hans er opfyldt af glæde og lykke ved at leve. Denne samling indeholder de mange af de smukkeste eventyr, fx Historien om Aziz og Aziza, Farizade med rosensmilet og Prinsesse Fatimas kærlighedseventyr med digteren Murakisch.
Twilight – Tusmørke
Børnebøger og Young Adult-romaner er ofte særligt udsatte i forhold til at ende blandt “de forbudte bøger”. Det gælder også Twilight-serien, som den dag i dag fortsat er forbudt visse steder i både USA og Australien, fordi bøgerne indeholder sex og kan være “i modstrid med læsernes religion”.
Beskrivelse af bogen
Første bog i den internationale bestsellerserie om Bella og Edward.
Da Bella Swan møder den mystiske Edward Cullen, bliver der vendt op og ned på hele hendes verden.
Deres forhold bliver mere og mere intenst, selvom Edward insisterer på, at han ikke er god for Bella. Da han afslører den hemmelighed, som han og hans familie har gemt på i årtier, forstår Bella pludseligt hvorfor.
Nu kan ingen vide sig sikre – især ikke Bella.
Twilight er en forførende fortælling om forbudt og livsfarlig kærlighed.

Du kan købe Dræb ikke en sangfugl online, fx hos Bog & idé, eller hos din lokale boghandel.
Tjenerindens fortælling
Margaret Atwoods dystopiske fortælling er blandt de mest kontroversielle titler i det moderne USA, hvor konservative mener, bogen er for voldelig, indeholder upassende sex-scener – og sætter kristendommen i et dårligt lys.
Beskrivelse af bogen
Margaret Atwoods klassiske roman bag TV-serien The Handmaid’s Tale er en rystende fortælling om frygt, uvidenhed og undertrykkelse.
Tjenerindens fortælling er sat i den nære fremtids USA, som er blevet til diktaturet Gilead. Her tvinges de få tilbageværende fødedygtige kvinder til at være tjenerinder og føde børn for samfundets elite.
Romanen følger tjenerinden Offred, som er blevet anbragt hos en af det totalitære samfunds spidser. Men Offred kan ikke lade være med at drømme om et bedre liv.
Du kan købe Tjenerindens fortælling online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Mus og mænd
John Steinbecks klassiker Mus og mænd bliver ligesom Dræb ikke en sangfugl forsøgt forbudt på grund af racistisk indhold. Mus og mænd udkom i 1937 og handler om jagten på (den umulige) amerikanske drøm med de to daglejere George og Lennie som hovedpersoner.
Ved sin udgivelse i 1939 var det til gengæld Steinbecks anden klassiker, Vredens druer, som visse grupper ville have forbudt. Fordi den satte USA’s finansielle sektor i et dårligt lys.
Beskrivelse af bogen
Med Mus og mænd slog John Steinbeck sig fast som en af de mest betydningsfulde amerikanske forfattere.
Tag med til Californien i 1930’erne, en tid holdt fast i depressionens jerngreb. Her møder vi daglejerne George og Lennie, som driver om fra ranch til ranch i håb om at finde arbejde.
De to venner er meget forskellige: George er lille og kvik, mens Lennie er stor og stærk – og retarderet. Hver især har de brug for hinanden, og de drømmer om en dag at få deres eget fælles stykke jord.
Men drømmen braser, da en tragedie indtraffer. Lennie er nemlig slet ikke klar over, hvor stærk han egentlig er …
Du kan købe Mus og mænd online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Frankenstein
Årsagen til, at Frankenstein har været forbudt, kan måske lyde decideret idiotisk i moderne ører. Ikke desto mindre mente det sydafrikanske apartheid-styre i 1950’erne, at bogen opfordrede til “raceblanding”, hvilket var en forbrydelse. I dag bliver Frankenstein hyldet for at være den første egentlige science fiction-roman, og som inspiration for talrige andre bøger, film, serier med mere.
Beskrivelse af bogen
I sorg over sin mors død begraver den unge videnskabsmand Victor Frankenstein sig i et vanvittigt eksperiment og stykker et væsen sammen af kropsdele fra lig. Ved hjælp af lyn i natten gnistrer han liv i skabningen…
Men snart efter flygter han i rædsel.
Det forladte væsen vandrer rundt i verden i en desperat søgen efter venskab og forståelse. Overalt møder det afsky og frygt, og verdens afvisninger og dets egen ensomhed ender med at gøre dets indre lige så ondt og ækelt som dets ydre.
Du kan købe Frankenstein online, eller i din nærmeste boghandel.
Madame Bovary
De læsere, der kender lidt til historien i romanen Madame Bovary, kan nok godt regne ud, hvorfor den blev forbudt. Romanen udkom i 1857 og beskriver, hvordan Madame Bovary er sin mand utro – uden der bliver lagt ret mange fingre i mellem. Den slags eskapader var for hård kost i forfatter Gustave Flauberts samtid – i en grad så han faktisk blev retsforfulgt for at have “fornærmet offentligheden”.
Beskrivelse af bogen
En klassiker i verdenslitteraturen er vendt tilbage!
Den flamboyante og virkelighedsfjerne Emma Bovary er bliver gift med provinslægen Charles Bovary, som bliver betaget af den kønne bondedatter.
Deres liv sammen lever dog ikke på til Madame Bovarys tanker om kærlighed og overklasseliv, så hun tager flere elskere og opbygger snart en gæld, som hun umuligt kan indfri.
Flauberts skildring af Emma Bovary regnes af mange som et af de første realistiske kvindeportrætter.
Du kan købe Madame Bovary online, eller i din lokale boghandler.
1001 nats eventyr
Ligesom Madame Bovary har 1001 nats eventyr været censureret af mange omgange og mange steder i verden. De arabiske folkeeventyr indeholder beskrivelser af både samleje og homoseksualitet, og flere gange gennem historien er det faktisk oversætterne selv, der har udeladt visse ting, som de vurderede (sikkert korrekt i samtiden), simpelthen var for saftige på deres modersmål.
Beskrivelse af bogen
Yndefulde kærlighedshistorier, groteske rædselsfortællinger, moralske fabler, drabelige slægtsfejder og erotiske underfundigheder. 1001 nats eventyr har det hele og har begejstret generationer af læsere verden over.
Scheherazade fortæller kong Schahriar historier gennem 1001 nætter. De elsker også hver nat, får tre børn sammen og hun beriger ham med kundskab, således at hans sjæl er dybt forvandlet og hans er opfyldt af glæde og lykke ved at leve. Denne samling indeholder de mange af de smukkeste eventyr, fx Historien om Aziz og Aziza, Farizade med rosensmilet og Prinsesse Fatimas kærlighedseventyr med digteren Murakisch.
Du kan købe 1001 nats eventyr online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Twilight – Tusmørke
Børnebøger og Young Adult-romaner er ofte særligt udsatte i forhold til at ende blandt “de forbudte bøger”. Det gælder også Twilight-serien, som den dag i dag fortsat er forbudt visse steder i både USA og Australien, fordi bøgerne indeholder sex og kan være “i modstrid med læsernes religion”.
Beskrivelse af bogen
Første bog i den internationale bestsellerserie om Bella og Edward.
Da Bella Swan møder den mystiske Edward Cullen, bliver der vendt op og ned på hele hendes verden.
Deres forhold bliver mere og mere intenst, selvom Edward insisterer på, at han ikke er god for Bella. Da han afslører den hemmelighed, som han og hans familie har gemt på i årtier, forstår Bella pludseligt hvorfor.
Nu kan ingen vide sig sikre – især ikke Bella.
Twilight er en forførende fortælling om forbudt og livsfarlig kærlighed.
Du kan købe Twilight (1) – Tusmørke online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: