Forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen kaldte Station elleve for “et lille mesterværk”, da hun anmeldte den i 2015.
En pandemi udsletter størstedelen af Jordens befolkning. Efter katastrofen kæmper en lille gruppe kunstnere for at bevare skønheden i en verden, der ligger i ruiner. Station elleve af den canadiske forfatter Emily St. John Mandel er en roman om længsel, kunst og minder efter civilisationens sammenbrud.
Læs med her, hvor Anne-Marie Vedsø Olesen deler ud af sin begejstring for bogen.
Anne-Marie Vedsø Olesen. Foto: Katrine Gøth
Hvornår læste du først Station elleve?
Jeg var lige begyndt som anmelder på Politiken, da jeg læste den, og jeg troede ikke, at man måtte give andre end Shakespeare seks hjerter. Derfor fik Station elleve kun fem, men hvis jeg kunne gøre det om, ville den få fuld plade.
Hvorfor?
Jeg var vildt begejstret for den. Det var første gang, jeg læste en postapokalyptisk roman, der ikke var mørk og dyster. I stedet er bogen dybt poetisk og opbyggelig. På trods af al rædslen har den en optimistisk tone og en tro på, at menneskeheden er i stand til at rejse sig, uanset hvor hårdt et slag, den bliver ramt af.
”Overlevelse er ikke nok,” siger karaktererne til hinanden, en sætning Mandel har lånt fra science fiction-serien Star Trek. Og hele bogen er en slags insisteren på denne pointe – at der er mere til det at være menneske end bare dyrisk overlevelse.
Hvad er det, Emily St. John Mandel kan som forfatter?
Hun skriver præcist, enkelt og fjerlet om de allersværeste ting. På et tidspunkt ligger en af hovedpersonerne og dør af influenza på en strand. Det er jo en grotesk og forfærdelig situation. Men der er en lethed i Mandels pen, der gør, at selv de mest grusomme situationer ikke bliver ubærlige.
Desuden er hun en mester til at binde handlingen sammen. Det er jo sådan noget, jeg ikke kan lade være med at lægge mærke til med mine forfatterøjne. For i virkeligheden burde plottet i Station elleve føles vanvittigt kompliceret – vi bevæger os både i fortid, nutid og fremtid og mellem flere synsvinkler. Men det gør det slet ikke. Som læser kan man kun lade sig rive med, mens man langsomt opdager sammenhængen mellem alle romanens tråde.
Hvad vil du sige til læsere, der måske tøver lidt ved at samle en bog op om en dødbringende pandemi?
Det er rigtigt, at Station elleve er en apokalyptisk fortælling, men den er også det stik modsatte. Romanen er en hyldest til menneskeheden, til alt det vi kan, og alt det vi rummer. Det er en fortælling om vores skæbnefællesskab, om håbet og skønheden – og om hvordan vi sammen kommer igennem sorgen og døden.
“En af Mandels bedste romaner og en af hendes hidtil mest tilfredsstillende opdagelsesrejser ind i spekulativ fiktion.” — The New York Times
I 2401 sættes tidsdetektiven Gaspery-Jacques Roberts til at efterforske en anomali – og opdager en serie af forbundne liv: en ung britisk aristokrat drevet til galskab i de canadiske skove; en forfatter fanget i en pandemi langt væk hjemmefra, samt en af Gasperys egne barndomsvenner, som har fået en ekstraordinær mulighed, der har potentiale til at skabe ravage i universets tidslinje.
Stilhedens hav er en universel og aktuel roman om kunst og kærlighed, der strækker sig gennem tid og rum – fra Vancouver Island i 1912 til en koloni på Månen hundredvis af år senere.
Hvad er værd at bevare, hvis al civilisation kollapser? Og hvor langt er man villig til at gå for at beskytte det?
På en iskold Toronto-aften falder den berømte skuespiller Arthur Leander om på scenen midt i sit livs rolle som Kong Lear. Samme aften rammer en dødbringende virus hele Nordamerika, og verden forandres forevigt.
20 år senere fremfører Kirsten, en ung skuespiller i Den omrejsende Symfoni, Shakespeare for de spredte enklaver, som er skudt op efter den tidligere civilisations kollaps. Men i den forandrede verden trues hendes håb af ydre kræfter.
Hvad mistede vi under kollapset? Næsten alt, næsten alle, men endnu findes skønheden.
Forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen kaldte Station elleve for “et lille mesterværk”, da hun anmeldte den i 2015.
En pandemi udsletter størstedelen af Jordens befolkning. Efter katastrofen kæmper en lille gruppe kunstnere for at bevare skønheden i en verden, der ligger i ruiner. Station elleve af den canadiske forfatter Emily St. John Mandel er en roman om længsel, kunst og minder efter civilisationens sammenbrud.
LÆS OGSÅ: Vølvens vej – Misteltenen: Vinder af DR Romanprisen 2022 Anne-Marie Vedsø Olesen er klar med næste bog i serien
Læs med her, hvor Anne-Marie Vedsø Olesen deler ud af sin begejstring for bogen.
Hvornår læste du først Station elleve?
Jeg var lige begyndt som anmelder på Politiken, da jeg læste den, og jeg troede ikke, at man måtte give andre end Shakespeare seks hjerter. Derfor fik Station elleve kun fem, men hvis jeg kunne gøre det om, ville den få fuld plade.
Hvorfor?
Jeg var vildt begejstret for den. Det var første gang, jeg læste en postapokalyptisk roman, der ikke var mørk og dyster. I stedet er bogen dybt poetisk og opbyggelig. På trods af al rædslen har den en optimistisk tone og en tro på, at menneskeheden er i stand til at rejse sig, uanset hvor hårdt et slag, den bliver ramt af.
”Overlevelse er ikke nok,” siger karaktererne til hinanden, en sætning Mandel har lånt fra science fiction-serien Star Trek. Og hele bogen er en slags insisteren på denne pointe – at der er mere til det at være menneske end bare dyrisk overlevelse.
Hvad er det, Emily St. John Mandel kan som forfatter?
Hun skriver præcist, enkelt og fjerlet om de allersværeste ting. På et tidspunkt ligger en af hovedpersonerne og dør af influenza på en strand. Det er jo en grotesk og forfærdelig situation. Men der er en lethed i Mandels pen, der gør, at selv de mest grusomme situationer ikke bliver ubærlige.
LÆS OGSÅ: Tillid er en spændende fortælling om 1920’ernes New York. Tyvstart din læsning af romanen her
Desuden er hun en mester til at binde handlingen sammen. Det er jo sådan noget, jeg ikke kan lade være med at lægge mærke til med mine forfatterøjne. For i virkeligheden burde plottet i Station elleve føles vanvittigt kompliceret – vi bevæger os både i fortid, nutid og fremtid og mellem flere synsvinkler. Men det gør det slet ikke. Som læser kan man kun lade sig rive med, mens man langsomt opdager sammenhængen mellem alle romanens tråde.
Hvad vil du sige til læsere, der måske tøver lidt ved at samle en bog op om en dødbringende pandemi?
Det er rigtigt, at Station elleve er en apokalyptisk fortælling, men den er også det stik modsatte. Romanen er en hyldest til menneskeheden, til alt det vi kan, og alt det vi rummer. Det er en fortælling om vores skæbnefællesskab, om håbet og skønheden – og om hvordan vi sammen kommer igennem sorgen og døden.
LÆS OGSÅ: Dystopisk roman om vores afhængighed af nettet. Læs i Månen over Øen
Nyt på vej fra forfatteren: Stilhedens hav
♥️♥️♥️♥️ “En fængslende læseoplevelse” – Politiken
“En af Mandels bedste romaner og en af hendes hidtil mest tilfredsstillende opdagelsesrejser ind i spekulativ fiktion.” — The New York Times
I 2401 sættes tidsdetektiven Gaspery-Jacques Roberts til at efterforske en anomali – og opdager en serie af forbundne liv: en ung britisk aristokrat drevet til galskab i de canadiske skove; en forfatter fanget i en pandemi langt væk hjemmefra, samt en af Gasperys egne barndomsvenner, som har fået en ekstraordinær mulighed, der har potentiale til at skabe ravage i universets tidslinje.
Stilhedens hav er en universel og aktuel roman om kunst og kærlighed, der strækker sig gennem tid og rum – fra Vancouver Island i 1912 til en koloni på Månen hundredvis af år senere.
Du kan købe Stilhedens hav online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Station elleve
♥️♥️♥️♥️♥️♥️ “Postapokalyptisk pageturner” – Femina
Hvad er værd at bevare, hvis al civilisation kollapser? Og hvor langt er man villig til at gå for at beskytte det?
På en iskold Toronto-aften falder den berømte skuespiller Arthur Leander om på scenen midt i sit livs rolle som Kong Lear. Samme aften rammer en dødbringende virus hele Nordamerika, og verden forandres forevigt.
20 år senere fremfører Kirsten, en ung skuespiller i Den omrejsende Symfoni, Shakespeare for de spredte enklaver, som er skudt op efter den tidligere civilisations kollaps. Men i den forandrede verden trues hendes håb af ydre kræfter.
Hvad mistede vi under kollapset? Næsten alt, næsten alle, men endnu findes skønheden.
Du kan købe Station elleve online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: