Carlsen CarlsenPuls Fantasy og dystopi Fantasy til børn og unge

Murtagh – bind 5 i kultserien Arven af Christopher Paolini er landet!

Murtagh - bind 5 i kultserien Arven af Christopher Paolini er landet!

Bestsellerforfatteren Christopher Paolini er klar med 5. bind i Arven-serien om dragerytteren Murtagh og hans drage Thorn, der skal bekæmpe onde kræfter i skikkelse af heksen Bachel. Serien har solgt over 40 mio. bøger og er udgivet i mere end 50 lande.

”En mand med en drage var aldrig virkelig alene. Sådan tænkte Murtagh, da han gik mod vest med lange, løse skridt”.

Dragerytteren Murtagh og hans drage Thorn er lagt for had af alle og lever isoleret fra omverden. Men da Murtagh får færten af noget ondt, der lurer i landets skygger, er han og hans drage tvunget ud på en episk rejse i både velkendt og nyt territorie. Og de får brug for alt, hvad de har i deres arsenal af våben og snilde, for at bekæmpe den mystiske heks, der er meget mere, end hun giver indtryk af.

LÆS OGSÅ: Elsker dit barn fantasy? Her er 8 gode bøger

”Heksen var iført en lang, sort kappe med høj krave og guldstikninger langs ærmegabene. (…) i modsætning til de fleste portrætter dækkede en maske den øverste halvdel af hendes ansigt, og den syntes at smelte sammen med hendes hud og give heksen et underligt drageagtigt udseende …”

Citat fra Murtagh af Christopher Paolini

Yngste bestsellerforfatter nogensinde

Der er næsten gået 20 år, siden det første bind i Arven-serien udkom, og nu er der omsider et bind 5 klar fra den amerikanske succesforfatter Christopher Paolini. 

Murtagh - bind 5 i kultserien Arven af Christopher Paolini er landet!

Forfatter Christopher Paolini (f. 1983) arbejder både som forfatter og manuskriptforfatter. Han bor i Paradise Valley, Montana. Foto: Lo Hunter.

Christopher Paolini har, ifølge Publishers Weekly, Guinness verdensrekord i at være den yngste bestsellerforfatter. Han var 19 år, da den første bog i Arven-serien Eragon blev en bestseller på verdensplan. De efterfølgende tre bind udkom i årene frem til 2011, hvor fjerde bind blev det foreløbig punktum. Derefter fordybede Christopher Paolini sig i andre projekter, før han besluttede sig for at skrive det femte aktuelle bind i serien – Murtagh.

I Arven-serien er nu udkommet: Eragon, Den ældste, Brisingr, Arven og Murtagh.

LÆS OGSÅ: Har du læst disse gode ungdomsbøger?

Murtagh af Christoffer Paolini:

Murtagh - bind 5 i kultserien Arven af Christopher Paolini er landet!

Bind 5 i fantasy-kultserien ‘Arven’!

Drageridderen Murtagh og hans drage Thorn er lagt for had af alle og lever isoleret fra omverden.

Men da Murtagh får færten af noget ondt, der lurer i landets skygger, er han og hans drage tvunget ud på en episk rejse i både velkendt og nyt territorie. Og de får brug for alt, hvad de har i deres arsenal af våben og snilde, for at bekæmpe den mystiske heks, der er meget mere, end hun giver indtryk af.

Der er næsten gået 20 år, siden det første bind i ‘Arven’-serien udkom, og nu er der omsider et bind 5 på vej fra bestseller-forfatteren Christopher Paolini. 

Du kan købe Arven (5) – Murtagh online eller i din nærmeste boghandel.