Interview ｜ Den svenske forfatter Alex Schulman, der har skrevet de anmelderroste romaner Overleverne og Glem mig, har igen taget fat på dybt personligt stof. I Brænd alle mine breve fortæller han sin mormor og morfars historie – en kærlighedshistorie med livet som indsats.
”Hvis ikke jeg gør noget, så vil hun forlade mig.”
Med den erkendelse åbner Alex Schulman sin bog, Brænd alle mine breve, efter han har haft endnu et skænderi med sin hustru og en række episoder, hvor han har oplevet, at hans børn frygter hans vrede.
”Hvornår var det blevet sådan her?,” undrer forfatteren sig.
Hør Alex Schulman fortælle om Brænd alle mine breve
Schulman begynder i terapi, og her får han til opgave at tegne et familietræ med lige linjer mellem de familiemedlemmer, hvor der er sunde relationer og stiplede linjer mellem de problematiske.
Billedet er klart: det er i moderens slægt, at der hersker ufred, uvenskab, kaos og konflikter og alt leder hen til morfaderen Sven Stolpe, der var en berømt og berygtet svensk litterat, anmelder og forsker.
Kan morfaren være nøglen til en forståelse af Schulmans egen vrede?
Ulykkelig kærlighed
Via en stak breve, som han får fra forfatterkollega David Lagercrantz, åbnes op til en helt utrolig historie om lidenskabelig kærlighed mellem Schulmans mormor Karin Stolpe og den kendte forfatter Oluf Lagercrantz – og med Sven Stolpe, som den voldsomt jaloux ægtemand i en afgørende dramatisk rolle.
Alex Schulman blev nødt til at skrive historien. For sin egen skyld, sin mormors – og fordi den var for god til at lade ligge.
Alex Schulman, fotograf: Victor Fremling
Interview med Alex Schulman om Brænd alle mine breve
Du skriver: ”Det tiltaler mig, at det mørke, jeg har arvet, kommer fra denne episode, der indtraf i min morfars liv for lang tid siden.” Hvorfor tiltaler det dig?
“Det tiltaler mig, fordi så findes der måske et svar! Men jeg kæmpede også med det, fordi det af og til også føltes næsten … banalt.”
“Findes der virkelig sådan noget som en ur-ondskab i en slægt? Eller er det bare en konstruktion, noget, som jeg opfinder for at kunne lægge skylden for min egen opførsel over på nogen andre.
Men jeg blev forført så meget af ideen, at jeg begyndte at undersøge den, og det var sådan, bogen blev til.”
Din bog er skrevet ud fra den tese, at vrede nedarves gennem slægten, og at individer i en slægt påvirker hinanden. Efter at have skrevet bogen, har du så nu følelsen af, at det er muligt for dig at stoppe kædereaktionen, så du ikke giver vreden videre til dine børn? Har du repareret dig selv ved at forstå fortiden og din familie?
“Jeg tror ikke på, at der findes hurtige løsninger, ikke noget quick fix. Men bare det at skrive bogen, har bevirket, at jeg har fået et nyt syn på mig selv. Jeg ved, hvad mine udfordringer er, og jeg arbejder dagligt med dem.”
Sven Stolpe har styret og kontrolleret mennesker omkring sig – også dig – med sin vrede og deraf udløst frygt – har det ikke været angstfremkaldende at skrive bogen, selvom det er efter hans død? Han ville jo have hadet dette inderligt. Hvilke følelser har du haft undervejs, mens du har researchet på historien og skrevet bogen?
“Jeg er kommet til at foragte Sven Stolpe som menneske. Inden jeg begyndte mit arbejde, så var han først og fremmest en mærkelig mand, og min familie brugte meget energi på at sprede historier, historier om en original, der gjorde tossede ting.”
“Og alt det er rigtigt – min morfar VAR en utrolig sjov person. Han havde en fantastisk humor. Men alt det, som kom frem, mens jeg arbejdede på bogen, har vist, hvordan han har holdt min mormor nede gennem årtier, og jeg er kommet frem til, at hans handlinger er utilgivelige.”
Til slut i bogen skriver du på et tidspunkt, at du har en tvivl i dig: Om du er uretfærdig overfor din morfar og historien. Du har som fortæller eneret til at disponere stoffet, men hvad nu hvis du tager fejl eller overser noget. Hvad betyder sandhed for dig, når du skriver?
“Sandhed er altid en relativ størrelse, når man skriver og med det, mener jeg, at der ikke findes en objektiv sandhed, ikke engang i en bog, som er baseret på faktiske hændelser, som den her. Jeg har beskåret og tilrettelagt det, som er foregået, lagt folk ord i munden, ændret i kronologien visse steder, men når det er sagt: jeg har været meget opsat på at holde det meget dokumentarisk.”
“Alle citater fra breve eller dagbøger er gengivet korrekt, og de begivenheder, som jeg fortæller om, er alle foregået på den måde, som jeg beskriver dem. Materialet var jo kæmpestort, Olof Lagercrantz har skrevet enorme mængder af tekst om den sommer og gengivet alle detaljer og hændelser.
Og jeg har virkelig forsøgt at fortælle en historie, som jeg senere vil kunne læse og tænke: ja, det var sådan det gik til.”
Interviewet fortsætter under videoen.
Se bogtrailer for Brænd alle mine breve
Din bog er dedikeret til din mormor. Er den skrevet for din egen, for hendes skyld, eller fordi det grundlæggende er en blændende god historie, og du er forfatter, der ikke kan lade den være ufortalt?
“Ja, til det hele.
Jeg kan huske, da jeg fik brevene, og jeg læste dem igennem. Jeg husker, at jeg tænkte: sådan et stof kommer jeg aldrig til at have mellem hænderne igen. Det er det perfekte stof til en historie. Jeg må ikke lade det gå fra mig, fordi sådan en chance får jeg ikke igen.”
“Og det er så svært at vide, hvad der er hvad, når man skriver, der er jo altid en grad af forfængelighed, en kærlighed til fortællingen og så videre, men en stor del af det, handler jo også om endelig at give Karin Stolpe en stemme.
Begge de her mænd har jo strides og udbredt sig om hende i 60 år, og hun sagde aldrig et ord. Nu fik hun endelig lov til at sige noget selv.”
Kærlighedshistorien mellem Karin og Oluf skriver sig ind i en romantisk tradition, hvor det er stor, livslang kærlighed, som ingen nogensinde kan glemme, hverken Oluf, Karin eller Sven. Du skriver på et tidspunkt, at: ”Jeg har lyst til at fortælle ham, at han skal holde op med at spilde mere tid på det. Drop projektet, Oluf.”
Mener du det? Din mormor – og Oluf – oplever 10 dages lykke, men var prisen for høj i dine øjne?
“Ja, prisen var for høj. Jeg skal måske ikke afsløre alt, hvad der sker i bogen, men sandheden er jo, at affæren slutter med et mordforsøg. Og da mordforsøget mislykkedes, så tager Sven livet af Karin på en anden måde – bare langsommere og gennem flere årtier.”
Du skriver, at vreden er en gåde, som du må løse, og historien er som et puslespil, der skal lægges, og sådan føles det også for os som læsere. Bogen er nærmest konstrueret som et krimiplot. Hvilke tanker har du gjort dig om bogens form og opbygning, og hvornår i processen fandt du formen?
“Jeg er besat af form, og jeg vidste ret tidligt, at jeg ville fortælle historien i 3 tidsplaner, og at disse tre planer hele tiden skulle tale med hinanden. Da jeg havde udtænkt det, så var resten ret lystpræget.”
“Men det er som altid, når jeg har fundet mit emne eller mit materiale, så jeg sidder bare og tænker utrolig længe, inden jeg begynder at skrive.
I det her tilfælde sad jeg med de mange dokumenter i et halvt år uden at skrive en eneste linje, fordi jeg først ville finde ud af, hvordan historien skulle fortælles.”
Du skriver, at din bror har modvilje mod projektet, hvilket han ofte har, når du graver i familiehistorien og skriver bøger om det. Kan du forstå, at det for nogle mennesker kan være for smertefuldt at vide besked, og som foretrækker at begrave fortiden? Og skal man tage hensyn til dem?
“Ja, det har jeg stor respekt for. Især når jeg har skrevet om min mor, som jo også er mine brødres mor. Og min sandhed, min version af sandheden, er jo den som andre folk hører, og derfor den som måske opfattes som den gældende sandhed, men det er det jo ikke. Mine brødre har andre versioner af samme sandhed. Igen: sandheden findes ikke. Kun versioner af den.”
Brænd alle mine breve
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “En fænomenalt god bog” – JYLLANDS-POSTEN
“Fremragende … helt suverænt udført” – WEEKENDAVISENAlex, som er forfatter og far til tre, indser efter mange års opslidende skænderier, at han bærer rundt på en enorm vrede. Hans underliggende mørke skræmmer hans hustru og børn, og han tager på en rejse for at finde roden til vreden, og granske sin amiliehistorie.
Kan vreden nedarves gennem generationer? I sin søgen på svar rettes fokus mod hans morfar, forfatteren Sven Stolpe, og ved hjælp af 80 år gamle breve og dagbogsuddrag folder en tragisk fortælling om forbudt kærlighed og jalousi sig ud.
Brænd alle mine breve er en medrivende og intens spændingsroman om kærlighed, rivalisering og hævn. Og om hvordan en enkelt mands vrede kan sætte varige spor, både i litteraturen og i familien.
Alex Schulmans nye roman Malma station udspiller sig på et tog. Fem personer er på rejse gennem Sverige: et ægtepar i krise, en enlig far og hans datter, og en ung kvinde, der søger svaret på den gåde, hendes mor efterlod hende med.
De rejser alle mod Malma station, og hverken de eller læseren ved, hvordan deres skæbner hænger sammen. De ved heller ikke, at det der sker på endestationen vil ændre deres liv for evigt. Malma station er en bevægende fortælling om hemmeligheder og nedarvede familietraumer på tværs af generationer – og om jagten på sandheden, der kan forandre alt.
Glem mig er en anmelderrost fortælling om en søns komplicerede relation til sin alkoholiserede mor.
Som voksen forsøger Alex Schulman at overtale sin mor til at lade sig indlægge på en afvænningsklinik, for han ønsker sin mor tilbage.
I et forsøg på at forstå hvad der gik galt i deres relation, kigger Alex Schulman tilbage på sin barndom.
Læserne kommer helt tæt på forfatteren, og får indblik i Schulmans længsel efter at reparere forholdet til sin mor – og i den smerte det har været at vokse op med en alkoholiseret mor.
For første gang i 20 år er tre brødre kørt sammen op til den ødegård i Sverige, hvor de har tilbragt alle deres barndoms somre. Med sig har de deres mors aske, som de har planlagt at sprede ved stedet.
Sidst de besøgte stedet skete der noget, der resulterede i, at de aldrig tog tilbage til ødegården. Noget de aldrig har talt om, og som de tre brødre opdager, at de har meget forskellige erindringer om.
Overleverne er en rørende og foruroligende roman om at forstå sin familie og om at genopleve sin barndom og de hændelser, man er præget af.
Interview ｜ Den svenske forfatter Alex Schulman, der har skrevet de anmelderroste romaner Overleverne og Glem mig, har igen taget fat på dybt personligt stof. I Brænd alle mine breve fortæller han sin mormor og morfars historie – en kærlighedshistorie med livet som indsats.
”Hvis ikke jeg gør noget, så vil hun forlade mig.”
Med den erkendelse åbner Alex Schulman sin bog, Brænd alle mine breve, efter han har haft endnu et skænderi med sin hustru og en række episoder, hvor han har oplevet, at hans børn frygter hans vrede.
”Hvornår var det blevet sådan her?,” undrer forfatteren sig.
Hør Alex Schulman fortælle om Brænd alle mine breve
Schulman begynder i terapi, og her får han til opgave at tegne et familietræ med lige linjer mellem de familiemedlemmer, hvor der er sunde relationer og stiplede linjer mellem de problematiske.
LÆS OGSÅ: Brænd alle mine breve. En stærk fortælling om kærlighed, hævn og rivalisering. Begynd din læsning her
Billedet er klart: det er i moderens slægt, at der hersker ufred, uvenskab, kaos og konflikter og alt leder hen til morfaderen Sven Stolpe, der var en berømt og berygtet svensk litterat, anmelder og forsker.
Kan morfaren være nøglen til en forståelse af Schulmans egen vrede?
Ulykkelig kærlighed
Via en stak breve, som han får fra forfatterkollega David Lagercrantz, åbnes op til en helt utrolig historie om lidenskabelig kærlighed mellem Schulmans mormor Karin Stolpe og den kendte forfatter Oluf Lagercrantz – og med Sven Stolpe, som den voldsomt jaloux ægtemand i en afgørende dramatisk rolle.
Alex Schulman blev nødt til at skrive historien. For sin egen skyld, sin mormors – og fordi den var for god til at lade ligge.
Interview med Alex Schulman om Brænd alle mine breve
Du skriver: ”Det tiltaler mig, at det mørke, jeg har arvet, kommer fra denne episode, der indtraf i min morfars liv for lang tid siden.” Hvorfor tiltaler det dig?
“Det tiltaler mig, fordi så findes der måske et svar! Men jeg kæmpede også med det, fordi det af og til også føltes næsten … banalt.”
LÆS OGSÅ: Nye bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
“Findes der virkelig sådan noget som en ur-ondskab i en slægt? Eller er det bare en konstruktion, noget, som jeg opfinder for at kunne lægge skylden for min egen opførsel over på nogen andre.
Men jeg blev forført så meget af ideen, at jeg begyndte at undersøge den, og det var sådan, bogen blev til.”
Din bog er skrevet ud fra den tese, at vrede nedarves gennem slægten, og at individer i en slægt påvirker hinanden. Efter at have skrevet bogen, har du så nu følelsen af, at det er muligt for dig at stoppe kædereaktionen, så du ikke giver vreden videre til dine børn? Har du repareret dig selv ved at forstå fortiden og din familie?
“Jeg tror ikke på, at der findes hurtige løsninger, ikke noget quick fix. Men bare det at skrive bogen, har bevirket, at jeg har fået et nyt syn på mig selv. Jeg ved, hvad mine udfordringer er, og jeg arbejder dagligt med dem.”
Sven Stolpe har styret og kontrolleret mennesker omkring sig – også dig – med sin vrede og deraf udløst frygt – har det ikke været angstfremkaldende at skrive bogen, selvom det er efter hans død? Han ville jo have hadet dette inderligt. Hvilke følelser har du haft undervejs, mens du har researchet på historien og skrevet bogen?
“Jeg er kommet til at foragte Sven Stolpe som menneske. Inden jeg begyndte mit arbejde, så var han først og fremmest en mærkelig mand, og min familie brugte meget energi på at sprede historier, historier om en original, der gjorde tossede ting.”
LÆS OGSÅ: 30 virkelig gode bøger du bør læse
“Og alt det er rigtigt – min morfar VAR en utrolig sjov person. Han havde en fantastisk humor. Men alt det, som kom frem, mens jeg arbejdede på bogen, har vist, hvordan han har holdt min mormor nede gennem årtier, og jeg er kommet frem til, at hans handlinger er utilgivelige.”
Til slut i bogen skriver du på et tidspunkt, at du har en tvivl i dig: Om du er uretfærdig overfor din morfar og historien. Du har som fortæller eneret til at disponere stoffet, men hvad nu hvis du tager fejl eller overser noget. Hvad betyder sandhed for dig, når du skriver?
“Sandhed er altid en relativ størrelse, når man skriver og med det, mener jeg, at der ikke findes en objektiv sandhed, ikke engang i en bog, som er baseret på faktiske hændelser, som den her. Jeg har beskåret og tilrettelagt det, som er foregået, lagt folk ord i munden, ændret i kronologien visse steder, men når det er sagt: jeg har været meget opsat på at holde det meget dokumentarisk.”
LÆS OGSÅ: Jeg ved, der findes en tid, hvor min mor ikke drak, hvor hun elskede mig. Alex Schulman om sin prisvindende bog Glem mig
“Alle citater fra breve eller dagbøger er gengivet korrekt, og de begivenheder, som jeg fortæller om, er alle foregået på den måde, som jeg beskriver dem. Materialet var jo kæmpestort, Olof Lagercrantz har skrevet enorme mængder af tekst om den sommer og gengivet alle detaljer og hændelser.
Og jeg har virkelig forsøgt at fortælle en historie, som jeg senere vil kunne læse og tænke: ja, det var sådan det gik til.”
Interviewet fortsætter under videoen.
Se bogtrailer for Brænd alle mine breve
Din bog er dedikeret til din mormor. Er den skrevet for din egen, for hendes skyld, eller fordi det grundlæggende er en blændende god historie, og du er forfatter, der ikke kan lade den være ufortalt?
“Ja, til det hele.
Jeg kan huske, da jeg fik brevene, og jeg læste dem igennem. Jeg husker, at jeg tænkte: sådan et stof kommer jeg aldrig til at have mellem hænderne igen. Det er det perfekte stof til en historie. Jeg må ikke lade det gå fra mig, fordi sådan en chance får jeg ikke igen.”
LÆS OGSÅ: Hvordan en kikset samtale blev til en international sensation. Mød svenske Alex Schulman
“Og det er så svært at vide, hvad der er hvad, når man skriver, der er jo altid en grad af forfængelighed, en kærlighed til fortællingen og så videre, men en stor del af det, handler jo også om endelig at give Karin Stolpe en stemme.
Begge de her mænd har jo strides og udbredt sig om hende i 60 år, og hun sagde aldrig et ord. Nu fik hun endelig lov til at sige noget selv.”
Kærlighedshistorien mellem Karin og Oluf skriver sig ind i en romantisk tradition, hvor det er stor, livslang kærlighed, som ingen nogensinde kan glemme, hverken Oluf, Karin eller Sven. Du skriver på et tidspunkt, at: ”Jeg har lyst til at fortælle ham, at han skal holde op med at spilde mere tid på det. Drop projektet, Oluf.”
Mener du det? Din mormor – og Oluf – oplever 10 dages lykke, men var prisen for høj i dine øjne?
“Ja, prisen var for høj. Jeg skal måske ikke afsløre alt, hvad der sker i bogen, men sandheden er jo, at affæren slutter med et mordforsøg. Og da mordforsøget mislykkedes, så tager Sven livet af Karin på en anden måde – bare langsommere og gennem flere årtier.”
Du skriver, at vreden er en gåde, som du må løse, og historien er som et puslespil, der skal lægges, og sådan føles det også for os som læsere. Bogen er nærmest konstrueret som et krimiplot. Hvilke tanker har du gjort dig om bogens form og opbygning, og hvornår i processen fandt du formen?
“Jeg er besat af form, og jeg vidste ret tidligt, at jeg ville fortælle historien i 3 tidsplaner, og at disse tre planer hele tiden skulle tale med hinanden. Da jeg havde udtænkt det, så var resten ret lystpræget.”
LÆS OGSÅ: Anmelderrost bog er smertefuld og stærk – smuglæs i Glem mig
“Men det er som altid, når jeg har fundet mit emne eller mit materiale, så jeg sidder bare og tænker utrolig længe, inden jeg begynder at skrive.
I det her tilfælde sad jeg med de mange dokumenter i et halvt år uden at skrive en eneste linje, fordi jeg først ville finde ud af, hvordan historien skulle fortælles.”
Du skriver, at din bror har modvilje mod projektet, hvilket han ofte har, når du graver i familiehistorien og skriver bøger om det. Kan du forstå, at det for nogle mennesker kan være for smertefuldt at vide besked, og som foretrækker at begrave fortiden? Og skal man tage hensyn til dem?
“Ja, det har jeg stor respekt for. Især når jeg har skrevet om min mor, som jo også er mine brødres mor. Og min sandhed, min version af sandheden, er jo den som andre folk hører, og derfor den som måske opfattes som den gældende sandhed, men det er det jo ikke. Mine brødre har andre versioner af samme sandhed. Igen: sandheden findes ikke. Kun versioner af den.”
Brænd alle mine breve
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “En fænomenalt god bog” – JYLLANDS-POSTEN
“Fremragende … helt suverænt udført” – WEEKENDAVISENAlex, som er forfatter og far til tre, indser efter mange års opslidende skænderier, at han bærer rundt på en enorm vrede. Hans underliggende mørke skræmmer hans hustru og børn, og han tager på en rejse for at finde roden til vreden, og granske sin amiliehistorie.
Kan vreden nedarves gennem generationer? I sin søgen på svar rettes fokus mod hans morfar, forfatteren Sven Stolpe, og ved hjælp af 80 år gamle breve og dagbogsuddrag folder en tragisk fortælling om forbudt kærlighed og jalousi sig ud.
Brænd alle mine breve er en medrivende og intens spændingsroman om kærlighed, rivalisering og hævn. Og om hvordan en enkelt mands vrede kan sætte varige spor, både i litteraturen og i familien.
Du kan købe Brænd alle mine breve online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også
Malma station – udkommer snart
Alex Schulmans nye roman Malma station udspiller sig på et tog. Fem personer er på rejse gennem Sverige: et ægtepar i krise, en enlig far og hans datter, og en ung kvinde, der søger svaret på den gåde, hendes mor efterlod hende med.
De rejser alle mod Malma station, og hverken de eller læseren ved, hvordan deres skæbner hænger sammen. De ved heller ikke, at det der sker på endestationen vil ændre deres liv for evigt. Malma station er en bevægende fortælling om hemmeligheder og nedarvede familietraumer på tværs af generationer – og om jagten på sandheden, der kan forandre alt.
Du kan købe Malma station af Alex Schulman online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 23. februar.
Glem mig
Glem mig er en anmelderrost fortælling om en søns komplicerede relation til sin alkoholiserede mor.
Som voksen forsøger Alex Schulman at overtale sin mor til at lade sig indlægge på en afvænningsklinik, for han ønsker sin mor tilbage.
I et forsøg på at forstå hvad der gik galt i deres relation, kigger Alex Schulman tilbage på sin barndom.
Læserne kommer helt tæt på forfatteren, og får indblik i Schulmans længsel efter at reparere forholdet til sin mor – og i den smerte det har været at vokse op med en alkoholiseret mor.
Du kan købe Glem mig online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Overleverne
For første gang i 20 år er tre brødre kørt sammen op til den ødegård i Sverige, hvor de har tilbragt alle deres barndoms somre. Med sig har de deres mors aske, som de har planlagt at sprede ved stedet.
Sidst de besøgte stedet skete der noget, der resulterede i, at de aldrig tog tilbage til ødegården. Noget de aldrig har talt om, og som de tre brødre opdager, at de har meget forskellige erindringer om.
Overleverne er en rørende og foruroligende roman om at forstå sin familie og om at genopleve sin barndom og de hændelser, man er præget af.
Du kan købe Overleverne online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Se trailer til Overleverne
Andre læste også: