fantasybøger til børn

Få her 8 fantasy mustreads til børn fra 8 år!

Intet er bedre end bøger med magiske og medrivende fortællinger om fightere, der ikke giver op, selvom de har meget imod sig.

LÆS OGSÅ: Magiske Amari vil tage verden med storm i ny storslået fantasy-serie


Geminiforbandelsen 3

Tredje og sidste bind i Geminiforbandelsen-serien, som er en sjov og actionfyldt fantasytrilogi af Kim Ace.

Sommerferien nærmer sig, og Rasmus og Xander har travlt med at arrangere Xanders 13 års fødselsdagsfest. Xander skal snart flytte tilbage til Spanien, og de to venner prøver at få det bedste ud af den sidste tid, de har sammen.

Men en dag modtager Rasmus en mystisk besked: Jeg kender jeres hemmelighed, og kort udbryder der kaos på skolen. Hvem har skrevet beskeden? Hvorfor opfører nannyen Rosita sig så underligt? Hvad er der sket i Erytnevia, efter de tog tilbage? Og hvad er gåden bag Rasmus’ fortid? Situationen er katastrofal, og måske er Rasmus og Xander ikke længere i sikkerhed i deres egen verden.

Fra ca. 9 år.

Du kan købe Geminiforbandelsen (3) online, eller i din nærmeste boghandel.





Amari og det magiske spil (Amari 2)

Amari (2) – Amari og det magiske spil er andet bind i den magiske historie om Amari, der kæmper for verden og mod fordomme!

Amari har kæmpet sig til en plads på skolen for overnaturlige hændelser, hvor hun skal lære alt om at begå sig blandt mystiske væsener og holde fred i verden. Men det går op for hende, at hun selv er et af disse ‘mystiske væsener’, som de andre elever ser skævt til. Amari er nemlig begavet med en enorm magisk kraft, som mange gerne vil besidde.

Amari selv prøver bare at passe sin syge bror og komme igennem den udfordrende skolegang, hvor alle konkurrerer mod alle. Men der er en underverden, der har lagt planer – og om Amari vil det eller ej, er hun nødt til at spille det magiske spil, for at redde sine egne.

Fra ca. 10 år.

Du kan købe Amari (2) – Amari og det magiske spil online eller i din nærmeste boghandel.





Sjælerytterne II – Skygger over Jorvik

De fire Sjæleryttere er vennerne Anne, Lisa, Alex og Linda, og sammen med deres heste forsvarer de øen Jorvik mod ondskab. Det siger legenderne i hvert fald. Men hvad sker der for sammenholdet, når livet uden for Jorvik kalder?

De fire Sjæleryttere har været skilt ad over sommeren, og intet er som før, da de mødes igen. Alle undtagen Alex tvivler på Sjælerytternes mission.

Og denne gang møder Sjælerytterne en fjende, der vender op og ned på alt, de har lært og troet på som Sjæleryttere …

Star Stable-bøgerne er klassisk fantasy fuld af eventyr, heste og magi.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Star Stable: Sjælerytterne II (1) – Skygger over Jorvik online, eller i din nærmeste boghandel.





Datter af dybet

Datter af Dybet er et undersøisk action-eventyr der handler om forældreløse Ana og hendes bror Dev.

Ana og Dev går på en kostskole, der er specialiseret i marinebiologi. Her lærer de at dykke, og får al viden om tang og fisk.

Efter et voldsomt angreb som Ana og hendes klassekammerater overlever, finder Ana dog ud af at skolen har en hemmelighed, som gemmer sig på havets bund.

Og Ana er åbenbart nøglen til denne hemmelighed…

Fra ca. 10 år.

Du kan købe Datter af dybet online, eller i din nærmeste boghandel.





Karma og Jonar 1 – Klippetroldene

Et magisk land, en frygtindgydende stendrage og to modige venner!

Karma og Jonars familier har været fjender i mange år. De kæmper om den magiske stjerneglød, der kun findes i Glimeria, og de nægter at arbejde sammen. Da landet bliver besat af den grådige Stendrage og de onde klippetrolde, bliver kampen om stjernegløden endnu hårdere – og meget farligere.

Måske er det kun de to børn, Karma og Jonar, der kan redde familierne?

Fra ca. 7 år.

Du kan købe Karma og Jonar (1) – Klippetroldene online, eller i din nærmeste boghandel.





To på 10 (1) – En blodig weekend

to på ti (2) - en blodig weekend, Sophie Souid, Thomas Brunstrøm

Tvillingerne Hans og Grete skal lave en vigtig præsentation i skolen. Hvis præsentationen går godt, får de en belønning fra deres forældre – måske endda en hund!

De er bagud med opgaven, og deres mærkelige bedstefar ringer midt i det hele. Tvillingerne skal hjælpe ham med en vampyr, han har fået på halsen, og de må endnu engang finde på en vanvittig plan.

Til planen skal de bruge noget særligt vand fra kirken, mors falafler og en super soaker. Dog går planen slet ikke som planlagt…

Fra ca. 7 år.

Du kan købe To på ti (2) – En blodig weekend fra d. 31 august.





Elverdronningens riddere 2: Den forheksede ø

spider-man, marvel, superheltene går til angreb

Mange farer truer elverne i deres grønne rige. Derfor står en flok tapre riddere vagt om dronningens trone.
Elverpigen Nellike opsøger dronningen, fordi en brutal jætte truer hendes forældre. Stalddrengen Hassel vil gerne hjælpe hende. Men tør han kæmpe mod jætten Gru?

Dette er det andet bind om Elverdronningens riddere.

Det fortryllede skjold er en del af serien Carlsens Læseboost, som er for børn, der allerede har knækket læsekoden, og som er klar til at læse bøger med lidt mere tekst. Her får man spændende historier, som stadig er lette og overskuelige at læse.

Fra ca. 7 år.

Du kan købe Elverdronningens riddere 2: Den forheksede ø online eller i din nærmeste boghandel d. 7 februar.





Ant-Man – Zombiekuren

Det kan godt være, at Scott-Lang, alias Ant-Man, er den mindste af alle superheltene i Avengers. Men han har et stort hjerte. Sommetider føler han dog, at hans superkræfter blegner ved siden af de andre Avengers’ superkræfter.

Da en mystisk virus rammer New York og forvandler storbyens indbyggere til zombier, er det dog Ant-Man, der redder storbyen fra den totale katastrofe!

Serien Mighty Marvel er en superhelte-serie fyldt med action, heltemod og fede illustrationer.

Fra ca. 8 år

Du kan købe Ant-man – Zombiekuren online eller i din nærmeste boghandel.