Fiktion Amerikanske romaner Paul Auster

En af postmodernismens stærkeste stemmer: Her er Paul Austers værker

En af postmodernismens stærkeste stemmer: Her er Paul Austers værker

Paul Auster er med bestsellere som Vinternoter, Illusionernes bog og New York Trilogien en af de mest læste amerikanske forfattere i Danmark. Fra oktober er forfatteren aktuel med bogen Baumgartner. Læs mere om forfatteren og hans imponerende forfatterskab her.

Her i Europa betragtes Paul Auster som en af de helt store nulevende forfattere – særligt i Danmark. Faktisk har hans popularitet blandt danske læsere betydet, at flere af hans bøger er blevet udgivet i Danmark længe før, at de blev udgivet i hjemlandet USA – eller andre steder i verden.

Paul Austers gennembrud

paul auster

Paul Auster blev med sine intellektuelle romaner en af 1980’ernes og postmodernismens centrale forfattere. Han fik sit gennembrud med de tre kortromaner, som udgør New York Trilogien, som er blevet læst af generationer af litteraturstuderende og andre læseheste. Men også romanerne I det sidstes land, Moon Palace og Tilfældets musik har haft stor succes hos de danske læsere.

LÆS OGSÅ: Gå på opdagelse i Siri Hustvedts fantastiske forfatterskab

Ud over de internationalt anerkendte romaner består Paul Austers omfattende forfatterskab også af lyrik, essays og filmmanuskripter. Austers forfatterskab er oversat til mere end 30 sprog, og han har modtaget mange priser for sine værker.

Den i dag 75-årige amerikanske forfatter bor i Brooklyn, New York og er gift med den norsk-amerikanske forfatter Siri Hustvedt.


Bøger af Paul Auster

En af postmodernismens stærkeste stemmer: Her er Paul Austers værker

Første roman fra Paul Auster i 6 år og Baumgartner udkommer helt særligt med verdenspremiere i Danmark.

★★★★★ “De mange krydsklip mellem nu og før giver læseren nogle vældige luftture og horisontudvidelser” – Kristeligt Dagblad

Midt i en sætning om Kierkegaards pseudonymer går det op for den 71-årige filosofiprofessor Seymour Baumgartner, at han har glemt en bog nede i stuen. Her rammes han af en brændt lugt fra køkkenet, hvor en kasserolle fra morgenmaden er efterladt på komfuret. Kasserollen minder ham om Anna. Fra de mødtes som unge studerende i New York, over fyrre års passioneret ægteskab til den dag for ni år siden, hvor Anna blev taget fra ham. Siden den dag har hans liv været styret af minderne, men en brændt kasserolle bliver vendepunkt, der igen giver hans tilværelse retning.

Paul Austers roman Baumgartner kan købes online fx hos Bog&idé eller i den lokale boghandel.





Nationens blod

En af postmodernismens stærkeste stemmer: Her er Paul Austers værker

Nationens blod er en tankevækkende historisk gennemgang af våbenvold i USA af den amerikanske forfatter Paul Auster.

USA oplever netop nu det ene forfærdelige skyderi efter det andet på skoler, tankstationer, indkøbscentre og i det offentlige rum. Våbenlovgivningen splitter amerikanerne som aldrig før, og i øjeblikket er der flere våben i USA end der er indbyggere. Hver dag bliver mere end 100 mennesker dræbt og 200 såret i hændelser, hvor der er våben involveret. Disse tal er helt ude af proportioner i forhold til resten af verden, og man må spørge sig selv, hvorfor USA adskiller sig så markant og indtager en førsteplads som det mest voldelige land i den vestlige verden?

Bogen er illustreret af fotografen Spencer Ostrander, der med sine s/h fotos dokumenterer mere end 30 steder, hvor der har fundet skyderier sted. Hvert foto fortæller en grufuld historie.

Du kan købe Nationens blod af Paul Auster online fx. hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 1. februar.





New York Trilogien

New York trilogien, Paul Auster, By af glas, det aflåste værelse

Romanerne By af glas, Genfærd og Det aflåste værelse – bedre kendt som New York Trilogien – blev Paul Austers store gennembrud.

New York Trilogien er en mystisk, medrivende og helt ubeskrivelig fortælling om den ikoniske by og de mennesker, der befolker den.

En uomgængelig roman i verdensklasse.

New York Trilogien fås nu i en ny, flot hardback-udgave. 

Du kan købe New York Trilogien online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.





Samtaler med fremmede

Samtaler med fremmede, Paul Auster

Samtaler med fremmede er en samling af tekster af den amerikanske forfatter Paul Auster, skrevet og samlet fra de seneste halvtreds år.

LÆS OGSÅ: Oplev New Yorks undergrund. Læs “Undergrund” fra Paul Austers essaysamling Samtaler med fremmede

De 44 tekster giver et bredt og mangefacetteret billede af Paul Auster, hans tanker og reflektioner over en bred vifte af emner: korte filosofiske meditationer, politiske tekster, der berører emner som hjemløshed, 9/11, og sammenhængen mellem fodbold og krig samt tekster om hans lange rejse med den højt elskede skrivemaskine.

Du kan købe Samtaler med fremmede online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandler.




4 3 2 1

4321, Paul Auster

4 3 2 1 handler om Archibald Isaac Ferguson, der bliver født på Beth Israel-hospitalet i Newark, New Jersey d. 3. marts 1947. Han er enebarn til forældrene Stanley og Rose Ferguson, og fra den dag, han kommer til verden, tager familien Fergusons liv fire samtidige og uafhængige retninger.

I alle fire versioner af Archibalds liv, bliver han tryllebundet af mageløse Amy Schneiderman, og hver version af Archibald får sin egen unikke relation til hende. Romanen følger Archibald i medgang og modgang i forskellige liv – og dog det samme.

LÆS OGSÅ: 10 bøger uden (eller med usædvanligt navngivne) kapitler

Du kan købe 4 3 2 1 online, heriblandt hos Saxo, eller i din lokale boghandel.




Rapport fra de indre landskaber

Rapport fra de indre landskaber, Paul Auster

Bogen Vinternoter handlede om Paul Austers fysiske omgivelser livet igennem, hans legemlige selv og de ting, dette selv har været udsat for og har oplevet, herunder de slag og fornøjelser kroppen har gennemlevet.

Nu følger Auster op på vinternoterne med en bog, der beskæftiger sig med de mentale aspekter af selvet, de psykiske forhold i barndommen og ungdommen, der har formet forfatteren og gjort ham til den han er i dag. Auster går ganske konkret til værks når det gælder om at finde svarene på de helt universelle og alment menneskelige spørgsmål: Hvem er jeg? Og hvorfor?

Du kan købe Rapport fra de indre landskaber på bl.a. Saxo.com eller som e-bog eller lydbog hos Saga.




Nu og her

Nu og her, Paul Auster

De to forfattere Paul Auster og J.M. Coetzee mødtes ved et litterært arrangement i Australien, et møde som førte til tre års brevudveksling på tværs af kontinenter.

De to skriver frit fra leveren om mange forskellige emner, og slutresultatet er en særdeles indholdsrig samtale spækket med interessante synspunkter om bl.a.. litteratur, nødvendigheden af at skrive, kærlighedens og venskabets natur, valg af livsform og sport.

LÆS OGSÅ: 10 kloge Paul Auster-citater

Du kan købe Nu og her online, fx hos Saxo, eller som e-bog hos Saga.




Vinternoter

Vinternoter, Paul Auster

Paul Auster står på tærsklen til sit livs vinter. Fireogtres år gammel ser han i den selvbiografiske Vinternoter tilbage på livets op- og nedture, lykketræf og uheld. Det bliver historien om drengen, der vokser op i det jødisk-amerikansk prægede New Jersey, om den intellektuelle kunstnerspires oprør mod institutionerne, om årene i Frankrig, om Austers seksuelle erfaringer, om det første ægteskab, om kampen for kunstnerisk anerkendelse og om mødet med den store kærlighed, forfatteren Siri Hustvedt, der bliver et vendepunkt i hans liv.

Som i Opfindelsen af ensomhed flyder det selvbiografiske materiale fra siderne i veloplagt og umiskendelig Austersk form.

Du kan købe Vinternoter i vores webshop eller som e-bog hos Saga.




Sunset Park

Sunset Park

Sunset Park er det kvarter i Brooklyn, New York, hvor den unge karismatiske Miles Heller slår sig ned i et besat hus sammen med tre jævnaldrende, mens han venter på, at hans mindreårige kæreste Pilar bliver gammel nok til at følge efter ham fra Florida – uden at hendes familie kan anklage ham eller forhindre hende i at gøre det.

Husets samling af misfits tæller den uformelle leder Bing Nathan, der kører Hospitalet for ødelagte ting, den melankolske kunstner Ellen, og den specialestuderende Alice. Også Miles far, forlæggeren Morris Heller, som forsøger at redde både sit synkende forlag og ditto ægteskab, får stemme i romanen. Hjemsøgt af skyldfølelse efter sin stedbrors død har Miles ikke haft kontakt med sin far eller stedmor i de seneste syv år. Hver sårede, søgende karakters historie understreger vores behov for mellemmenneskelige bånd, sammenhæng og skønhed.

På romanens baggrund af den økonomiske kollaps i 2008 minder Paul Auster os om alt det varige: kærligheden, kunsten og livets mirakuløse forviklinger. Sunset Park er med sit ensemble af unge stemmer ikke en typisk Auster-roman, men en positiv overraskelse, som cementerer Paul Auster som en af de vigtigste nulevende amerikanske forfattere.

Du kan købe Sunset Park i vores webshop eller som e-bog, fx hos Saga.




Usynlig

Usynlig

Usynlig er fortællingen om den godhjertede Adam Walker, en 20-årig amerikansk forfatterspire, som i 1967 får tilbudt en verden af muligheder af den noget ældre franskmand Rudolf Born, herunder en række nætter med Borns kæreste. Sommeren ‘67 er hed, og erotikken blomstrer, men Adam aner ikke, hvad han er oppe imod, når det gælder Born …

“En af Paul Austers store styrker som romanforfatter er hans evne til at forene formalistisk experiment med elementær spænding og existentiel dybde. Sjældent har det været så synligt som i hans nyeste bog, Usynlig”.
– Frederik Stjernfelt, Weekendavisen.

Du kan købe Usynlig i vores webshop eller som e-bog hos Saga.




Mand i mørke

Mand i mørke

Mand i mørke foregår over én lang, søvnløs nat i August Brills liv. For at slå tiden ihjel, digter han for sig selv historien om den unge Owen Brick som vågner op i et cirkulært hul i en parallel verden. Owen befinder sig midt i en ny amerikansk territorialkrig og får det ultimatum enten at blive likvideret eller selv likvidere en forfatter ved navn … August Brill … manden der har opfundet den parallelle verden og holder krigen kørende ved fortsat at digte den.

Den virkelige, søvnløse Brill er indlogeret hos sin datter Miriam og sit barnebarn Katya. Alle tre er de i færd med at pleje de sår som livet i en ny og omskiftelig verden år 2007 har påført dem. Paul Auster leger igen uforudsigeligt og mesterligt med sine fortællinger som han indlejrer i hinanden. Mand i mørke handler en smule om krig og en masse om kærlighed, kærlighedens voldsomme ophør – og kærlighedens helende kraft. 

Du kan få Mand i mørke online, bl.a. hos Saxo, eller læse bogen som lydbog hos Saga.




Rejser i scriptoriet

Rejser i scriptoriet

Mr. Blank sidder på kanten af sin seng. Han kan ikke huske, præcis hvor han er. For selv om han godt er klar over, at han befinder sig i et værelse, så er erindringen om værelsets beliggenhed straks vanskeligere for Mr. Blank at fremkalde på nethinden. Er han i fængsel eller på hospitalet? Er han indspærret eller fri til at tage afsted? Mr. Blank er fuldstændig … blank.

I Rejser i scriptoriet får Mr. Blank besøg af flere karakterer fra Austers tidligere forfatterskab. Romanen er til alle Auster-fans, der elsker en fiktiv genganger og den specielle stemning af velkendt fremmedhed, som forfatteren er så kendt og elsket for.

Du kan købe Rejser i scriptoriet i vores webshop eller hos Saga som e-bog.




Brooklyn dårskab

Brooklyn dårskab af Paul Auster

Den tidligere forsikringsagent Nathan Glass har gennemgået alle behandlingsformer for lungekræft og har indstillet sig på en stille afslutning på et – synes han – trist og latterligt liv.

Men et tilfældigt møde med nevøen Tom Wood, den flamboyante homoseksuelle Harry Brightmann og den unge smukke Marina Gonzales får Nathan til at ændre sine planer. Alt imens han skriver videre på sine anekdoter til ‘Bogen om menneskelig dårskab’ flettes de forskellige personers skæbner ind i hinanden og spillet om Hotel Eksistens kan begynde.

Du kan købe Brooklyn Dårskab online, fx hos Saxo, eller som lydbog hos Saga.




Orakelnat

Orakelnat

Efter et langt sygdomsforløb lider forfatteren Sidney Orr af skriveblokering. En ny notesbog sætter ham i gang med en historie, der tilsyneladende får skæbnesvanger indflydelse på hans liv.

Forfatteren Sidney Orr er langsomt ved at komme sig efter en alvorlig sygdom. Under en af sine daglige spadsereture i kvarteret, hvor han bor, går han helt tilfældigt ind i en papirvareforretning, hvor han bliver fristet til at købe en blå notesbog. Denne i sig selv banale hændelse bliver starten på en række begivenheder, som ændrer tilværelsen afgørende for Sidney Orr og de mennesker, der står ham nærmest.

Paul Austers Orakelnat er en fortælling om historien i historien, en slags “kinesisk æske-roman”.

Du kan købe Orakelnat i vores webshop eller som e-bog.




Illusionernes bog

Illusionernes bog

“Alle troede at han var død. Da min bog om Hector Manns film blev udgivet i 1988, havde man ikke set noget til ham i næsten tres år. Bortset fra et par filmhistorikere og nogle cineaster, var der ikke mange der overhovedet anede, at han havde eksisteret.”

Da universitetslæreren Zimmer fatter interesse for den forsvundne stumfilmsstjerne Hector Mann, fyrre år efter at stjernen pludselig forsvandt fra jordens overflade, sætter han en række skæbnesvangre begivenheder i gang.

Du kan købe Illusionernes bog i vores webshop eller som e-bog.




Timbuktu

Timbuktu

Timbuktu er et moderne Don Quixote og Sancho Panza-lignende eventyr med den tænkende hund Mr. Bones og digterguruen fra Brooklyn, Willy G. Christmas, i hovedrollerne. Skrevet med en gnistrende ordrig energi – og set igennem en uskyldsren og uforglemmelig hunds karakter – lærer vi meget om vores egen menneskelighed.

Mr. Bones er vort vidne. Selvom han går på fire ben og ikke kan tale, kan han tænke – og ud fra hans tanker har Auster skabt et nyt rigt og overbevisende eventyr i moderne amerikansk litteratur. Morsomt, gribende og tragisk.

Men Tibuktu er først og fremmest en kærlighedshistorie. Skrevet med en gnistrende ordrig energi, set igennem en uskyldsren og uforglemmig hunds karakter, lærer vi meget om vores egen menneskelighed.

Du kan købe Timbuktu online, fx hos Saxo, eller som e-bog hos bl.a. Saga.




Den røde notesbog og andre sande historier

Den røde notesbog og andre sande historier

Paul Austers refleksioner over hændelser af betydning for livet og forfatterskabet.

Om nødvendigheden af at nedbryde grænser imellem livet og skriften og om brugen af bestemte litterære genrer i forsøget på at løse erindringsmæssige og eksistentielle spørgsmål.

Samlingen indeholder Den røde notesbog, Hvorfor skrive? og Fra hånden i munden.

Bogen fås også som e-bog hos Saga.

Du kan købe Den røde notesbog og andre sande historier bl.a. i vores webshop.




Mr Vertigo

Mr Vertigo

Walt er ni år, forældreløs og usædvanligt grov i munden. Walts liv ændrer sig markant, da han en dag møder den mystiske Mester Yehudi, som ser et lys i den unge dreng. Mester Yehudi overtaler Walt til at tage med ham. Hjemme hos Mester Yehudi lære Walt at ophæve tyngdekraften ved hjælp af sine tanker.

Efter flere års træning sker det så endelig – Walt letter fra jorden. Mester Yehudi og Walt the Wonder Boy begynder at turnerer USA tyndt med tryllenummeret. Men da de kommer til New York, oplever Walt pludselig svimmelhed, og med ét må Walt kæmpe med sin angst for Mr. Vertigo.

Du kan købe Mr Vertigo i vores webshop eller som e-bog.




Leviathan

Leviathan

“For seks dage siden sprængte en mand sig selv i luften i en vejkant i det nordlige Wisconsin. Der var ingen vidner, men det ser ud som om han sad i græsset ved siden af sin parkerede bil, da bomben, som han var ved at bygge, ved et uheld gik af. Ifølge rapporten fra politiets teknikere som netop er blevet offentliggjort, var han dræbt på stedet. Hans krop blev sprængt til dusiner af små stykker og fragmenter af hans lig blev fundet så langt som femogtyve meter væk fra eksplosionsstedet.”

Da bombemanden Benjamin Sachs dør i en eksplosionsulykke, beslutter hans ven, Peter Aaron, sig for at fortælle offentligheden den sande historie om vennen. Bag sig har Sachs nemlig adskillige bombeattentater på samvittigheden. Dog er de fleste gået ud over statuer og anden symbolik på den amerikanske drøm. Aaron holder FBI hen, så godt han kan. Spørgsmålet er blot, om det vil lykkes ham at få stykket historien sammen og sendt den ud i pressen inden FBI – og om pressen overhovedet vil tage imod den.

Du kan købe Leviathan i vores webshop eller som e-bog.




Auggie Wrens julefortælling

Auggie Wrens julefortælling

Det hele begynder med en forfatters dilemma: The New York Times har opfordret ham til at skrive en novelle, der skal trykkes i avisen julemorgen. Han siger ja til jobbet, men han har et problem: Hvordan skriver man en usentimental julefortælling?

Han bekender sig til sin ven i den lokale cigarforretning, en farverig figur ved navn Auggie Wren, som kvitterer med en ukonventionel historie om en forsvundet tegnebog, en blind kvinde og en julemiddag. Alt vendes på hovedet. Hvad betyder det at stjæle? Hvad betyder det at give? Hvad er løgn? Hvad er sandhed?

Auggie Wrens julefortælling blev første gang trykt i The New York Times og er siden blevet til filmen Smoke.

Du kan læse Auggie Wrens julefortælling som e-bog hos Saga.




Tilfældets musik

Tilfældets musik

Jim Nashe er i trediverne, brandmand fra Boston, ansvarlig far og beskytter af andres liv. Da han arver en sum penge, beslutter han sig for at leve ‘det frie liv’. Gennem et par år kører Nashe igennem USA, ‘slingrer blindt fra det ene nulpunkt til det næste’, mens han venter på at pengene skal slippe op. Så møder han Jack Pozzi, også kaldet Jackpot, en omrejsende hasardspiller med en vedvarende vrede, som han end ikke forsøger at beherske. Med Nashes sidste penge deltager han og Pozzi i et pokerspil med de excentriske millionærer Flower og Stone, og satser ‘alt på et enkelt kort vendt i blinde…’

Du kan købe Tilfældets musik online, bl.a. på Saxo.com, eller som e-bog.




Moon Palace

Moon Palace

»Det var den sommer hvor mennesket for første gang gik på månen. Jeg var ganske ung på det tidspunkt, men troede ikke de nogensinde ville komme en fremtid. Jeg ønskede at leve farligt, at presse mig selv til det yderste, og så se hvad der skete når jeg nåede derud. Det skulle vise sig at jeg næsten ikke klarede det …«

Marco Stanley Fogg er forældreløs, tresserbarn, af natur en eventyrrejsende, åndeligt såvel som legemligt. Moon Palace er hans historie, en roman som strækker sig over tre generationer, fra dette århundredes begyndelse til de første månelandinger, og som bevæger sig fra Manhattans slugter til det vestlige Amerikas grusomt smukke landskaber. fuld af spænding, usandsynlige sammentræf, hjerteskærende tragedier og vidunderlige lyriske passager, fører romanen ubesværet læseren af sted med Marco i hans søgen efter kærlighed, efter den ukendte far og efter nøglen til hans oprindelses og skæbnes uhåndgribelige rødder.

Du kan få Moon Palace online, fx på Saxo.com, eller som e-bog hos bl.a. Saga.




I det sidstes land

I det sidstes land

Anne Blume leder efter sin forsvundne bror, William, der som journalist er ankommet til Ødelæggelsernes By.

I denne Helvedes forgård dør indbyggerne, men erstattes lige så snart af nye folk, sultne og hjemløse, der strømmer ind fra landet blot for at tilslutte sig forskellige dødekulter som Springerne, Løberne eller Attentat-klubberne, hvor enhver kan dø på sin egen individuelle måde. I byens udkant stiger røgen fra krematorierne, kaldet Transformationscentre, mod himlen.

I dette inferno, hvor størstedelen af indbyggerne lever på gaderne desperat lænkede til indkøbsvognene med deres få ejendele, møder Anna journalisten Samuel Farr, der ligeledes søger efter William. På trods af alt forelsker Anna og Samuel sig i hinanden.

I det sidstes land er en mareridtsagtig fremtidsroman om Anna Blumes rejse til Ødelæggelsernes By, hvorfra ingen kommer tilbage, hvor døden hersker, og børn ikke lader sig føde. Et moderne forsøg på at beskrive helvede, der minder ikke så lidt om nogle af Vestens storbyer.

Du kan købe I det sidstes land online, fx hos Saxo, eller som e-bog hos bl.a. Saga.




Squeeze play

Squeeze Play, Paul Auster

Privatdetektiv Max Klein bliver stillet på en af sin karrieres største opgaver. Han skal redde den tidligere baseball-stjerne George Chapmans liv. Mordtrusler svirrer i luften og bliver snart erstattet af egentlige hævnmotiver, mødet med en smuk, mystisk kvinde, politiske intriger blandt New Yorks mest indflydelsesrige personer og mord …

Den noir detektivroman Squeeze play er Austers debut under pseudonymet Paul Benjamin – i denne udgave med Austers navn som diskret skygget skrift under Benjamins på forsiden.




Du kan købe Squeeze Play i vores webshop eller som e-bog.

Opfindelsen af ensomhed

Paul Auster, opfindelsen af ensomhed

Opfindelsen af ensomhed er Paul Austers debutroman og er delt i to dele.

Bogens første del, Portræt af en usynlig mand, har den traditionelle erindrings klare karakter og omhandler Austers tanker ved sin fars død. Efter farens fredelige død af et hjerteslag forsøger Auster ikke blot at genfinde, men nærmere opfinde den far, der aldrig afslørede sig, mens han levede. Faren forblev en gåde til sin død, en mand der aldrig var til stede for sig selv eller andre og derfor heller ikke kan genopstå i erindringen. Han var en usynlig mand. Men i eftersøgningen af sin fars, og dermed sin egen, identitet kommer Auster ved et tilfælde på sporet af en gåde, der hviler som en forbandelse over familien og tilbyder, om ikke en forklaring, så dog en fortolkningsramme til farens fremmedgørelse.

I bogens anden del, Erindringens bog, skifter perspektivet til Austers betragtninger over sin egen rolle som far. Essayets “hovedperson” A reflekterer over adskillelsen fra sin egen søn, sin egen døende bedstefar og over fortællingens og skriveprocessens natur.

Du kan købe Opfindelsen af ensomhed i vores webshop eller som e-bog.




Flere bøger med Paul Auster

… en verden i ord

Paul Auster, En verden i ord

En verden i ord er en fascinerende samtalebog mellem en af USA’s største nulevende forfattere Paul Auster og dansk lektor i engelsk litteratur ved Københavns Universitet Inge Birgitte Siegumfeldt.

Samtalerne har fundet sted over tre år, og resultatet er denne bog, der er et åbenhjertigt og ofte overraskende indblik i Paul Austers kunst, virke og liv. Bogen indeholder en række afsløringer, der ikke hidtil har været kendt af offentligheden, som fx at Paul Auster ikke anser sig selv for at være en postmoderne forfatter, skønt han ofte bliver kaldt det. En verden i ord er en bog, der er fuld af overraskelser, og dialogformen gør den både levende og vedkommende.

Du kan købe … en verden i ord i vores webshop eller som e-bog hos fx Saga.