Paul Auster er uden tvivl en af postmodernismens største stemmer. Bogen Samtaler med fremmede samler tekster fra et halvt århundrede, som tegner et mangefacetteret billede af forfatteren. Læs essayet “Undergrund” her.
I Samtaler med fremmede præsenteres et bredt udsnit af Paul Austers tekster skrevet mellem 1967-2017, der med rette viser, hvorfor Paul Auster er en af nutidens største amerikanske forfattere.
LÆS OGSÅ: Jesper Præst Nielsen anbefaler Paul Auster: Leviathan
Teksterne behandler en bred vifte af emner: politik og filosofi, hjemløshed, 9/11 og sågar sammenhængen mellem fodbold og krig. Et gennemgående tema er desuden refleksioner over forfatterens rejse gennem livet med sin højt elskede skrivemaskine.
Du kan købe Samtaler med fremmede online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Paul Auster
“Undergrund” fra Samtaler med fremmede
På dansk ved Rasmus Hastrup
Kører med undergrundsbanen i de travle timer – morgenmyldretiden, eftermiddagsmyldretiden – og er så heldig at finde en siddeplads. Tæller de aviser, der ikke er på engelsk, skimmer bogtitler og betragter folk læse (mysteriet ved det, umuligheden af at træde ind i et andet menneskes tanker), lytter til samtaler, sniger mig til at tjekke baseballresultaterne over skulderen på en.
De tynde mænd med mapperne, de kraftige kvinder med bibler og religiøse pampletter, high school-ungerne med femten kilo skolebøger. Dårlige romaner, tegneserier, Melville og Tolstoj, How to Attain Inner Peace.
Ser tværs over midtergangen på medpassagererne, gransker deres ansigter. Forundres over variationen i hudfarve og træk, blæst bagover af hvor særegne alle folks næser og hager er, jubler stiltiende over de uendelige måder hvorpå de menneskelige kort kan blandes.
Tiggerne med deres skingre sange og fortællinger om elendighed og ulykke, de genfødte missionærers uforsonlige prædikener, de døvstumme, som høflige lægger tegnsprogskort i skødet på én, de tavse mænd, der haster gennem vognene og sælger paraplyer, duge og billigt optrækkeligt legetøj.
Togets støj, togets hastighed. Den uforståelige statiske skratten, der kommer ud af højttalerne ved hvert stop. De pludselige ryk, den mistede balance, stødet, når fremmede rammer hinanden. Den diskrete, aldeles civiliserede kunst at passe sig selv.
Og så, uden nogen påviselig grund, går lyset ud, ventilationen stopper, og alle sidder i tavshed og venter på, at toget skal sætte sig i bevægelse igen. Ikke et ord fra nogen. Knap nok et suk. Mine med-newyorkere sidder i mørket og venter med en engels tålmodighed.
11. oktober 2001
Paul Auster er uden tvivl en af postmodernismens største stemmer. Bogen Samtaler med fremmede samler tekster fra et halvt århundrede, som tegner et mangefacetteret billede af forfatteren. Læs essayet “Undergrund” her.
I Samtaler med fremmede præsenteres et bredt udsnit af Paul Austers tekster skrevet mellem 1967-2017, der med rette viser, hvorfor Paul Auster er en af nutidens største amerikanske forfattere.
LÆS OGSÅ: Jesper Præst Nielsen anbefaler Paul Auster: Leviathan
Teksterne behandler en bred vifte af emner: politik og filosofi, hjemløshed, 9/11 og sågar sammenhængen mellem fodbold og krig. Et gennemgående tema er desuden refleksioner over forfatterens rejse gennem livet med sin højt elskede skrivemaskine.
Du kan købe Samtaler med fremmede online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Paul Auster
“Undergrund” fra Samtaler med fremmede
På dansk ved Rasmus Hastrup
Kører med undergrundsbanen i de travle timer – morgenmyldretiden, eftermiddagsmyldretiden – og er så heldig at finde en siddeplads. Tæller de aviser, der ikke er på engelsk, skimmer bogtitler og betragter folk læse (mysteriet ved det, umuligheden af at træde ind i et andet menneskes tanker), lytter til samtaler, sniger mig til at tjekke baseballresultaterne over skulderen på en.
De tynde mænd med mapperne, de kraftige kvinder med bibler og religiøse pampletter, high school-ungerne med femten kilo skolebøger. Dårlige romaner, tegneserier, Melville og Tolstoj, How to Attain Inner Peace.
Ser tværs over midtergangen på medpassagererne, gransker deres ansigter. Forundres over variationen i hudfarve og træk, blæst bagover af hvor særegne alle folks næser og hager er, jubler stiltiende over de uendelige måder hvorpå de menneskelige kort kan blandes.
Tiggerne med deres skingre sange og fortællinger om elendighed og ulykke, de genfødte missionærers uforsonlige prædikener, de døvstumme, som høflige lægger tegnsprogskort i skødet på én, de tavse mænd, der haster gennem vognene og sælger paraplyer, duge og billigt optrækkeligt legetøj.
Togets støj, togets hastighed. Den uforståelige statiske skratten, der kommer ud af højttalerne ved hvert stop. De pludselige ryk, den mistede balance, stødet, når fremmede rammer hinanden. Den diskrete, aldeles civiliserede kunst at passe sig selv.
Og så, uden nogen påviselig grund, går lyset ud, ventilationen stopper, og alle sidder i tavshed og venter på, at toget skal sætte sig i bevægelse igen. Ikke et ord fra nogen. Knap nok et suk. Mine med-newyorkere sidder i mørket og venter med en engels tålmodighed.
11. oktober 2001
Andre læste også: