Fiktion Amerikanske romaner Paul Auster

Jesper Præst Nielsen anbefaler Paul Auster: Leviathan

Jesper Præst Nielsen anbefaler Paul Auster: Leviathan

Paul Austers forfatterskab, som altid har haft en høj stjerne hos danske læsere, består af både romaner, erindringsværker, essays, digte og filmmanuskripter. Vi har bedt en række læsere om at anbefale deres yndlingsbog af Paul Auster.


I anledningen er udgivelsen af Paul Austers essaysamling Samtaler med fremmede, der samler tekster skrevet gennem 50 år, sætter vi fokus på den populære forfatter.

LÆS OGSÅ: Bo Green Jensen anbefaler Paul Auster: Den røde notesbog

Vi håber, at det kan give inspiration til at læse eller genlæse Paul Austers mange bøger fra et langt og rigt forfatterskab.



Ph.d.-studerende Jesper Præst Nielsen anbefaler Paul Austers Levithan

Jesper Præst Nielsen anbefaler Paul Auster: Leviathan
Jesper Præst Nielsen skriver ph.d. om Paul Austers forfatterskab.

“For seks dage siden sprængte en mand sig selv i luften i en vejkant i det nordlige Wisconsin.”

Således eksplosivt begynder Paul Auster sin utvivlsomt mest politiske roman Leviathan fra 1992, og hvad der følger i stilheden efter braget, er på mange måder en kompliceret fortælling om et menneskes politiske forvandling.

Men det er også en simpel fortælling om venskab og kærlighed, om kunsten at elske og finde sit ståsted i livet, og om vores grundlæggende menneskelige behov for ikke bare at leve efter vores overbevisninger, men også at forandre verden mod det bedre – enten med ord eller med handling.

Leviathan, Paul Auster

Trods sine snart tre årtier på bagen synes Leviathan i dag mere relevant end nogensinde.

Man skal dog ikke kun læse den (igen), fordi den er relevant; man skal læse den, fordi det er en hamrende velskrevet, både spændingsfyldt og dybsindig roman, der sætter alle læserens følelser i spil – ikke mindst de politiske af slagsen.

Jesper Præst Nielsen om Paul Auster og 1968

I min Ph.d.-afhandling Sympathy for the Brick: The Dubious Role of ’68 in Paul Auster’s Life and Work undersøger jeg bl.a., hvilken indvirkning Austers personlige oplevelser af USA i de tumultariske slut-1960ere, herunder hans deltagelse i studenteroprøret på Columbia University i ’68, har haft på ham personligt og som forfatter, samt den betydning ‘1968’ som polemisk emne og historisk begivenhed tillægges i et udvalg af hans memoirer og romaner”.


Jeg arbejder i presseafdelingen, hvor jeg har den fornøjelse at sørge for, at pressen og læserne bliver opmærksomme på de bøger, som forlaget udgiver. Det var vist Troldepus, der var min første litterære forelskelse og siden har der været mange andre, og det bliver bare ved. Jeg har læst dansk litteratur på Københavns Universitet og er siden havnet i forlagsbranchen, hvilket er dejligt og rigtigt.