Ikke uden grund er hun én af vor tids største amerikanske forfattere, hvis værker – hvad enten det er romaner, essays eller videnskabelige artikler – altid er kendetegnet af dybde og refleksion. Kun ganske få mennesker har nemlig Siri Hustvedts talent for at udforske både Kierkegaard såvel som Knausgård og samtidig forklare lyst, tro og fantasi.
“Jeg holder af kunst, humaniora og naturvidenskab. Jeg er romanforfatter og feminist. Og jeg er en lidenskabelig læser, hvis synspunkter til stadighed er blevet og fortsat bliver påvirket og ændret af de bøger og artikler, der en del af mit læsende liv i hverdagen. Sandheden er, at jeg er fyldt til randen af andre forfatteres ikke altid harmoniske stemmer. Denne bog er til en vis grad et forsøg på at få en mening ud af kakofonien”.
Sådan skriver Siri Hustvedt i indledningen til sin essaysamling En kvinde ser på mænd der ser på kvinder.
Den norsk-amerikanske forfatter er især kendt og elsket for sine romaner, b.la. Det jeg elskede, Lily Dahls fortryllelse, Den flammende verden og er til april 2019 aktuel med romanen Minder om fremtiden. Men ved siden af sine skønlitterære værker, er Siri Hustvedt forfatter til en lang række essays, der tager afsæt i hendes store interesse for naturvidenskab, psykologi og kønsforskning, f.eks. En bøn for Eros og At leve, at tænke, at se.
Ved siden af sit virke som forfatter underviser Siri Hustvedt i psykiatri på det medicinske fakultet på Cornell University og har udover sin PhD i engelsk litteratur også forsket i Søren Kierkegaard. Her anses hun som en kapacitet indenfor området, og hun holdte derfor også åbningstalen ved den internationale Søren Kierkegaard-konference på Københavns Universitet i 2013, der markerede Kierkegaards to hundrede års fødselsdag. Åbningstalen er sidste essay i En kvinde ser på mænd der ser på kvinder.
Uddrag fra indledningen til En kvinde ser på mænd der ser på kvinder
“Hvis man kan tale om, at jeg har en mission med teksterne i En kvinde ser på mænd der ser på kvinder er det en simpel en: Jeg håber, at man vil opdage at meget af det, der fremstår som videnskabelige sandheder i bøger, i medierne og på internettet, i virkeligheden er noget, som man kan genoverveje og sætte spørgsmålstegn ved (…)
Der er blevet talt meget om at bygge en smuk bro henover dybet (mellem naturvidenskabsmændene og humanisterne, red.). I øjeblikket har vi kun en midlertidig, vakkelvorn gangbro, men jeg har lagt mærke til, at flere og flere tager turen over på den anden side, og trafikken går i begge retninger.
Man kan opfatte denne bog som en rejsebeskrivelse af mine egne ekspeditioner frem og tilbage. Jeg håber meget, at jeg kan fortsætte mine rejser, for der er stadig masser af uopdaget land på begge sider.”
Ikke uden grund er hun én af vor tids største amerikanske forfattere, hvis værker – hvad enten det er romaner, essays eller videnskabelige artikler – altid er kendetegnet af dybde og refleksion. Kun ganske få mennesker har nemlig Siri Hustvedts talent for at udforske både Kierkegaard såvel som Knausgård og samtidig forklare lyst, tro og fantasi.
“Jeg holder af kunst, humaniora og naturvidenskab. Jeg er romanforfatter og feminist. Og jeg er en lidenskabelig læser, hvis synspunkter til stadighed er blevet og fortsat bliver påvirket og ændret af de bøger og artikler, der en del af mit læsende liv i hverdagen. Sandheden er, at jeg er fyldt til randen af andre forfatteres ikke altid harmoniske stemmer. Denne bog er til en vis grad et forsøg på at få en mening ud af kakofonien”.
Sådan skriver Siri Hustvedt i indledningen til sin essaysamling En kvinde ser på mænd der ser på kvinder.
Den norsk-amerikanske forfatter er især kendt og elsket for sine romaner, b.la. Det jeg elskede, Lily Dahls fortryllelse, Den flammende verden og er til april 2019 aktuel med romanen Minder om fremtiden. Men ved siden af sine skønlitterære værker, er Siri Hustvedt forfatter til en lang række essays, der tager afsæt i hendes store interesse for naturvidenskab, psykologi og kønsforskning, f.eks. En bøn for Eros og At leve, at tænke, at se.
Ved siden af sit virke som forfatter underviser Siri Hustvedt i psykiatri på det medicinske fakultet på Cornell University og har udover sin PhD i engelsk litteratur også forsket i Søren Kierkegaard. Her anses hun som en kapacitet indenfor området, og hun holdte derfor også åbningstalen ved den internationale Søren Kierkegaard-konference på Københavns Universitet i 2013, der markerede Kierkegaards to hundrede års fødselsdag. Åbningstalen er sidste essay i En kvinde ser på mænd der ser på kvinder.
Uddrag fra indledningen til En kvinde ser på mænd der ser på kvinder
“Hvis man kan tale om, at jeg har en mission med teksterne i En kvinde ser på mænd der ser på kvinder er det en simpel en: Jeg håber, at man vil opdage at meget af det, der fremstår som videnskabelige sandheder i bøger, i medierne og på internettet, i virkeligheden er noget, som man kan genoverveje og sætte spørgsmålstegn ved (…)
Der er blevet talt meget om at bygge en smuk bro henover dybet (mellem naturvidenskabsmændene og humanisterne, red.). I øjeblikket har vi kun en midlertidig, vakkelvorn gangbro, men jeg har lagt mærke til, at flere og flere tager turen over på den anden side, og trafikken går i begge retninger.
Man kan opfatte denne bog som en rejsebeskrivelse af mine egne ekspeditioner frem og tilbage. Jeg håber meget, at jeg kan fortsætte mine rejser, for der er stadig masser af uopdaget land på begge sider.”
Du kan købe En kvinde ser på mænd der ser på kvinder online her eller i din lokale boghandel.
Andre læste også: