“Jeg har brugt mit liv på samtaler med folk, jeg aldrig har mødt, folk jeg aldrig vil lære at kende, og jeg håber at kunne fortsætte med det, indtil den dag, hvor mit hjerte holder op med at slå,” skrev Paul Auster i bogen Samtaler med fremmede.
Den store amerikanske forfatter Paul Auster er død 77 år gammel i sit hjem i Brooklyn, skriver New York Times.
“Med Paul Austers bortgang har vi mistet et stort menneske og en stor forfatter. Danmark og de danske læsere har altid betydet noget helt særligt for Paul Auster, ikke mindst takket være hans nære ven og forlægger gennem mange år, Per Kofod. Da Per Kofod for lidt over et årti solgte sit forlag, var vi så heldige at blive Paul Austers nye udgivere i Danmark. Vi har i de mellemliggende år udgivet det, der skulle blive hans sidste fem bøger, senest i efteråret romanen Baumgartner,” siger litterær direktør på Lindhardt og Ringhof, Sune de Souza Schmidt-Madsen:
“For mig personligt var det en næsten surrealistisk oplevelse at møde Paul Auster første gang. Jeg havde elsket forfatterskabet, lige siden jeg som 16-årig så filmen Smoke og efterfølgende kastede mig over det virkelige forfatterskab bag den fiktive “Paul Benjamin”. At stå i hans hus i Brooklyn 20 år senere var som at møde en levende legende, der pludselig trådte frem fra bogsiderne og blev til et menneske. Og Paul var fantastisk godt selskab, en umådelig generøs og nærværende mand, der åbnede op og fortalte og lyttede. Så det er ikke kun en forfatter, vi tager afsked med, det er et menneske, hvis liv blev til litteratur, fordi litteraturen – når den er bedst – netop formår at rumme det menneskelige. Vores tanker går til hans familie, ikke mindst Siri.”
Paul Auster var gift med den amerikanske digter, romanforfatter og essayist Siri Hustvedt. Sammen besøgte de flere gange København – og de modtog også gerne besøg af deres danske forlæggere.
Lars Boesgaard, Trine Ravn og Susanne Bent Andersen fra Lindhardt og Ringhof sammen med Auster og Hustved i Brooklyn i maj 2016. Foto: Gertrud Smith
Mit første møde med Paul Auster
“Jeg vil altid huske mit første møde med ham på Frankfurt Bogmesse i 1989, hans mørke lød, det næsten levantinske udseende, de store, dybe, lidt udstående øjne, hans venlighed og inde bag et snert af dæmoni, den lysende intelligens,” siger redaktør Karsten Nielsen:
“Jeg var i tyverne og netop blevet ansat som redaktør på det lille uafhængige forlag Per Kofod. Per havde dristigt og med vanlig tæft antaget en trilogi af den stort set ukendte newyorkerforfatter Paul Auster til udgivelse i Danmark. Jeg blev sat til at arbejde med romanen Det aflåste værelse og en håndfuld af de senere bøger.
Paul Auster og Karsten Nielsen på Frankfurt Bogmesse i 1989 på Per Kofods stand.
“Det begyndte med et forkert nummer, med telefonen der ringede tre gange midt om natten og stemmen i den anden ende der spurgte efter én som ikke var ham.“
Sådan begynder Paul Austers roman By af glas fra 1985, første bind i hans senere så berømmede New York Trilogi. Og sådan begyndte for mig og mange andre på det tidspunkt en livslang kærlighed til og fascination af Austers bøger, hans univers og hans figur, kan man vel sige, for i hele sit forfatterskab leger han med identitet. Sin egen og andres. Hvem er hvem? Man ved det aldrig helt. Karakterer fra tidligere bøger dukker op senere i forfatterskabet. Paul Auster selv kigger forbi,” fortæller Karsen Nielsen.
Flettet ind i egen historie
“Hans værk er flettet ind i min egen historie, kan ikke adskilles fra den, som det er med kunstnere, man har fulgt det meste af livet. Men især én scene fra erindringsbogen Opfindelsen af ensomhed (1982), står tilbage. Da Auster får sin søn Daniel, håber han langt om længe at kunne skabe en forbindelse til sin fraværende far, at få kontakt i andet led. Men da faren ser ned i barnevognen på den nyfødte, er hans blik helt tomt. Han vender sig blot bort med en banalitet på læben. Det var hjerteskærende at læse, et chok. Filmen Smoke står også stærkt. Og selvfølgelig de to slapstick-komiske skikkelser i Tilfældets musik (1991), der skal bygge en mur for at slippe af med en spillegæld. Et utal af uforglemmelige scener i et stort og rigt forfatterskab.
Auster er med rette blevet kaldt postmodernist. Hans leg med genrer, identitet, høj- såvel som lavkultur, var perfekt timet til tiden dengang i 80’erne. Auster var højlitterær, men samtidig inkarneret baseballfan, ekstremt belæst, men gik aldrig af vejen for en vits i sine romaner. Senere knopskød forfatterskabet i mange retninger fra romanerne til Nationens blod (2023) om USA’s våbenkultur, og Burning Boy (2021), den 800 sider lange biografi om forfatteren Stephen Crane, og senest romanen Baumgartner, der vel godt kan ses som en art testamente. Efter hans eget udsagn færdiggjorde han den lige før, han fik konstateret sin kræftsygdom,” siger Karsten Nielsen.
Om sit forfatterskab skriver Auster selv i essaysamlingen Samtaler med fremmede:
“Hver roman er et ligeværdigt samarbejde mellem forfatteren og læseren, og det er det eneste sted i verden, hvor to fremmede kan mødes og med det samme være på ganske intim fod med hinanden. Jeg har brugt mit liv på samtaler med folk, jeg aldrig har mødt, folk, jeg aldrig vil lære at kende, og jeg håber at kunne fortsætte med det, indtil den dag, hvor mit hjerte holder op med at slå”.
Einar Már Guðmundsson, Gorm Henrik Rasmussen og Merete Pryds Helle med Paul Auster på L’Éducation Nationale i Pisserenden i København
Ramt af lynet
En af de helt centrale begivenheder og tilbagevendende historier i Paul Austers liv går tilbage til dengang, han var en ung dreng og et lyn slog ned i en kammerat under et uvejr på en sommerlejr. Kammeraten døde, og lynnedslaget var kun få øjeblikke fra at have ramt Auster i stedet.
Historien er at finde i erindringsværket Den røde notesbog og andre sande historier(1998), hvori Paul Auster fortæller en række små historier, hvor mystiske sammentræf og tilfældigheder peger på vilkårlighedens indflydelse på vores liv.
I den mere tilforladelige afdeling er fx historien om vennen, der i årevis har ledt efter en bestemt bog, der er uopdrivelig, men en dag ser en kvinde stå på en undergrundstation med netop den bog i hånden. Vennen indleder en samtale med hende, og hun forærer ham bogen med ordene: “Jeg kom her i dag for at give den til dig”.
Vi tillægger det tilfældige værdi
Det tilfældige, det vilkårlige og det uventede er gennemgående temaer, man hører gentaget, når man taler om Paul Austers forfatterskab. I Inge Birgitte Siegumfeldts samtalebog … en verden af ord siger Paul Auster selv om det med tilfældet, som han bliver ved at kredse om i sine bøger:
” … at livet nogle gange ser ud, som om det er en roman. Tilfælde sker så uforudsigeligt; det er, som de skriger os så højt ind i ansigtet, at vi synes, de må betyde noget. Ting sker på mærkelige måder, at vi helst vil tillægge dem en eller anden metafysisk værdi”.
Lidt senere tilføjer han dog også: “Livet er langt mærkeligere og mere uforudsigeligt end de fleste af os ønsker det. Det er næsten ubærligt at tænke på, at så meget af det, der sker, er tilfældigt. Det kan vi simpelthen ikke tolerere”.
Et livslangt ønske om at skrive
Paul Auster blev født 3. februar 1947 i Newark, New Jersey, og vidste allerede som 16-17-årig, at han ville være forfatter. Men fra ønsket om det og til rent faktisk at kunne leve af forfattergerningen gik der mange år med forefaldende arbejde, oversætteropgaver og undervisningjobs for at få tid til sine egne skriverier.
I begyndelsen skrev han kun digte og essays, og de korte formater kunne passes ind i et liv med mange andre forpligtelser både arbejdsmæssigt og i privatlivet, hvor han blev far til en søn i 1977 sammen med forfatteren Lydia Davis (som han blev skilt fra i 1978). Som ung overvejede han at blive filminstruktør, og glæden ved det filmiske har påvirket mange af hans bøger fx indgår film ofte helt konkret, mens han senere skrev manuskript til to film instrueret af Wayne Wang, nemlig Smoke (1995) og Blue in the Face (1995).
Et banebrydende værk
En samtalebog mellem lektor Inge Birgitte Siegumfeldt og Paul Auster. Citaterne i artiklen stammer herfra, medmindre andet er angivet.
I 1979 døde Austers far pludseligt og i forlængelse af tabet, følte han behov for at skrive om faderen, hvilket blev til det selvbiografiske værk Opfindelsen af ensomhed (1982). Et banebrydende værk, skriver lektor Inge Birgitte Siegumfeldt i sin samtalebog med Paul Auster og tilføjer, at bogen “fungerer som en slags genpulje for tanker omkring sprog, erindring, repræsentation og den bestandigt pågående dannelse af selvet i hele Austers forfatterskab”.
Selv har Paul Auster sagt: “Jeg har tit følt, at meget af mit arbejde er vokset ud af Opfindelsen af ensomhed. Eller i det mindste, at jeg her artikulerer de ting, jeg synes er vigtigst; de ting, jeg er fortsat med at bygge videre på eller ændre eller udvikle i senere arbejder”.
Alle er det bøger, der – udover at være en slags erindringer – også kan læses som forsøg på at vise, hvordan et menneske dannes, hvordan et menneske er til i verden, og hvordan et menneske fortæller sin historie. Paul Auster vil nemlig mere end bare fortælle om sig selv: “På mange måder er [det] en invitation til læseren til at udforske sine egne erindringer, at tænke over sit eget liv”.
Romaner om verden og ord
Men det er først og fremmest romanerne, som fylder i Paul Austers forfatterskab. Han er kendt og elsket af mange læsere for sin legende historiefortælling og sine komplekse romanstrukturer, hvor han udforsker forholdet mellem verden og ord og gerne går nye veje i måden at fortælle sine historier på. Han låner frit fra eventyr, fabler, detektivromaner og komedier og lægger gerne lag på lag i sine historier, hvor der skiftes mellem både synsvinkler og personer.
Hans mest læste værk er nok New York-trilogien, der består af tre bøger: By af glas (1987), Genfærd (1988) og Det aflåste værelse (1989). Ifølge ham selv er de tre bøger forskellige dimensioner af den samme historie: “Det tema, der løber gennem dem, er flertydighed. Flertydighed og usikkerhed. Hvis jeg skulle koge [essensen af New York-trilogien] ned til én sentens, er det: ‘At lære at leve med flertydighed'”.
Og der er i sandhed mange uforklarligheder og gådefulde hændelser i New York-trilogien, der sender læseren rundt i en labyrintisk fortælling med lukkede døre og blinde veje og handlingstråde, der vikler sig ind og ud af hinanden.
“Jeg vil vende alting på vrangen”
Paul Austers leg med genrer og udforskning af de konventionelle fortælleformer har gjort, at han ofte er blevet kaldt postmoderne. Selv forklarer han sit arbejde således: “Jeg har altid gerne villet skrive ting, der er smukke og sande og gode, men jeg er også interesseret i at opfinde nye måder at fortælle historier på. Jeg vil vende alting på vrangen … Ligesom en arkitekt, der bygger et hus, hvor man kan se alle rør og ledninger. Jeg er fascineret af litteraturens kunstighed”.
I Paul Austers Samtaler med fremmede udgives en samling af tekster skrevet gennem 50 år. Her vil man kunne læse om de forfattere, som Auster beundrer og er inspireret af, og hans refleksioner over kunsten, litteraturen, og hvordan vi mennesker oplever kunst og litteratur.
I afslutningsteksten, der bærer bogens titel, forsøger Paul Auster at forklare, hvorfor han skriver. Svaret er svævende: “Jeg ved ikke, hvorfor jeg laver det, jeg laver. Hvis jeg vidste det, ville jeg sikkert ikke føle, at jeg behøvede at lave det … Det eneste svar, jeg nogensinde har kunnet finde frem til, er: Fordi man er nødt til det, fordi man ikke har noget valg”.
Mere Auster
Paul Austers forfatterskab strækker sig over mere end 50 år og består af 18 romaner og 5 selvbiografiske værker – derudover også en række essays, digte, skuespil og filmmanuskripter.
Hvis du vil have inspiration til at læse eller genlæse Paul Austers bøger, så har vi samlet en række anbefalinger skrevet af ti læsere, der hver især anbefaler en bog af det rige forfatterskab:
Første roman fra Paul Auster i 6 år og Baumgartner udkommer helt særligt med verdenspremiere i Danmark.
★★★★★ “De mange krydsklip mellem nu og før giver læseren nogle vældige luftture og horisontudvidelser” – Kristeligt Dagblad
Midt i en sætning om Kierkegaards pseudonymer går det op for den 71-årige filosofiprofessor Seymour Baumgartner, at han har glemt en bog nede i stuen. Her rammes han af en brændt lugt fra køkkenet, hvor en kasserolle fra morgenmaden er efterladt på komfuret. Kasserollen minder ham om Anna. Fra de mødtes som unge studerende i New York, over fyrre års passioneret ægteskab til den dag for ni år siden, hvor Anna blev taget fra ham. Siden den dag har hans liv været styret af minderne, men en brændt kasserolle bliver vendepunkt, der igen giver hans tilværelse retning.
“Jeg har brugt mit liv på samtaler med folk, jeg aldrig har mødt, folk jeg aldrig vil lære at kende, og jeg håber at kunne fortsætte med det, indtil den dag, hvor mit hjerte holder op med at slå,” skrev Paul Auster i bogen Samtaler med fremmede.
Den store amerikanske forfatter Paul Auster er død 77 år gammel i sit hjem i Brooklyn, skriver New York Times.
“Med Paul Austers bortgang har vi mistet et stort menneske og en stor forfatter. Danmark og de danske læsere har altid betydet noget helt særligt for Paul Auster, ikke mindst takket være hans nære ven og forlægger gennem mange år, Per Kofod. Da Per Kofod for lidt over et årti solgte sit forlag, var vi så heldige at blive Paul Austers nye udgivere i Danmark. Vi har i de mellemliggende år udgivet det, der skulle blive hans sidste fem bøger, senest i efteråret romanen Baumgartner,” siger litterær direktør på Lindhardt og Ringhof, Sune de Souza Schmidt-Madsen:
“For mig personligt var det en næsten surrealistisk oplevelse at møde Paul Auster første gang. Jeg havde elsket forfatterskabet, lige siden jeg som 16-årig så filmen Smoke og efterfølgende kastede mig over det virkelige forfatterskab bag den fiktive “Paul Benjamin”. At stå i hans hus i Brooklyn 20 år senere var som at møde en levende legende, der pludselig trådte frem fra bogsiderne og blev til et menneske. Og Paul var fantastisk godt selskab, en umådelig generøs og nærværende mand, der åbnede op og fortalte og lyttede. Så det er ikke kun en forfatter, vi tager afsked med, det er et menneske, hvis liv blev til litteratur, fordi litteraturen – når den er bedst – netop formår at rumme det menneskelige. Vores tanker går til hans familie, ikke mindst Siri.”
Paul Auster var gift med den amerikanske digter, romanforfatter og essayist Siri Hustvedt. Sammen besøgte de flere gange København – og de modtog også gerne besøg af deres danske forlæggere.
Mit første møde med Paul Auster
“Jeg vil altid huske mit første møde med ham på Frankfurt Bogmesse i 1989, hans mørke lød, det næsten levantinske udseende, de store, dybe, lidt udstående øjne, hans venlighed og inde bag et snert af dæmoni, den lysende intelligens,” siger redaktør Karsten Nielsen:
“Jeg var i tyverne og netop blevet ansat som redaktør på det lille uafhængige forlag Per Kofod. Per havde dristigt og med vanlig tæft antaget en trilogi af den stort set ukendte newyorkerforfatter Paul Auster til udgivelse i Danmark. Jeg blev sat til at arbejde med romanen Det aflåste værelse og en håndfuld af de senere bøger.
“Det begyndte med et forkert nummer, med telefonen der ringede tre gange midt om natten og stemmen i den anden ende der spurgte efter én som ikke var ham.“
Sådan begynder Paul Austers roman By af glas fra 1985, første bind i hans senere så berømmede New York Trilogi. Og sådan begyndte for mig og mange andre på det tidspunkt en livslang kærlighed til og fascination af Austers bøger, hans univers og hans figur, kan man vel sige, for i hele sit forfatterskab leger han med identitet. Sin egen og andres. Hvem er hvem? Man ved det aldrig helt. Karakterer fra tidligere bøger dukker op senere i forfatterskabet. Paul Auster selv kigger forbi,” fortæller Karsen Nielsen.
Flettet ind i egen historie
“Hans værk er flettet ind i min egen historie, kan ikke adskilles fra den, som det er med kunstnere, man har fulgt det meste af livet. Men især én scene fra erindringsbogen Opfindelsen af ensomhed (1982), står tilbage. Da Auster får sin søn Daniel, håber han langt om længe at kunne skabe en forbindelse til sin fraværende far, at få kontakt i andet led. Men da faren ser ned i barnevognen på den nyfødte, er hans blik helt tomt. Han vender sig blot bort med en banalitet på læben. Det var hjerteskærende at læse, et chok. Filmen Smoke står også stærkt. Og selvfølgelig de to slapstick-komiske skikkelser i Tilfældets musik (1991), der skal bygge en mur for at slippe af med en spillegæld. Et utal af uforglemmelige scener i et stort og rigt forfatterskab.
Auster er med rette blevet kaldt postmodernist. Hans leg med genrer, identitet, høj- såvel som lavkultur, var perfekt timet til tiden dengang i 80’erne. Auster var højlitterær, men samtidig inkarneret baseballfan, ekstremt belæst, men gik aldrig af vejen for en vits i sine romaner. Senere knopskød forfatterskabet i mange retninger fra romanerne til Nationens blod (2023) om USA’s våbenkultur, og Burning Boy (2021), den 800 sider lange biografi om forfatteren Stephen Crane, og senest romanen Baumgartner, der vel godt kan ses som en art testamente. Efter hans eget udsagn færdiggjorde han den lige før, han fik konstateret sin kræftsygdom,” siger Karsten Nielsen.
Om sit forfatterskab skriver Auster selv i essaysamlingen Samtaler med fremmede:
“Hver roman er et ligeværdigt samarbejde mellem forfatteren og læseren, og det er det eneste sted i verden, hvor to fremmede kan mødes og med det samme være på ganske intim fod med hinanden. Jeg har brugt mit liv på samtaler med folk, jeg aldrig har mødt, folk, jeg aldrig vil lære at kende, og jeg håber at kunne fortsætte med det, indtil den dag, hvor mit hjerte holder op med at slå”.
Ramt af lynet
En af de helt centrale begivenheder og tilbagevendende historier i Paul Austers liv går tilbage til dengang, han var en ung dreng og et lyn slog ned i en kammerat under et uvejr på en sommerlejr. Kammeraten døde, og lynnedslaget var kun få øjeblikke fra at have ramt Auster i stedet.
Historien er at finde i erindringsværket Den røde notesbog og andre sande historier (1998), hvori Paul Auster fortæller en række små historier, hvor mystiske sammentræf og tilfældigheder peger på vilkårlighedens indflydelse på vores liv.
I den mere tilforladelige afdeling er fx historien om vennen, der i årevis har ledt efter en bestemt bog, der er uopdrivelig, men en dag ser en kvinde stå på en undergrundstation med netop den bog i hånden. Vennen indleder en samtale med hende, og hun forærer ham bogen med ordene: “Jeg kom her i dag for at give den til dig”.
Vi tillægger det tilfældige værdi
Det tilfældige, det vilkårlige og det uventede er gennemgående temaer, man hører gentaget, når man taler om Paul Austers forfatterskab. I Inge Birgitte Siegumfeldts samtalebog … en verden af ord siger Paul Auster selv om det med tilfældet, som han bliver ved at kredse om i sine bøger:
” … at livet nogle gange ser ud, som om det er en roman. Tilfælde sker så uforudsigeligt; det er, som de skriger os så højt ind i ansigtet, at vi synes, de må betyde noget. Ting sker på mærkelige måder, at vi helst vil tillægge dem en eller anden metafysisk værdi”.
Lidt senere tilføjer han dog også: “Livet er langt mærkeligere og mere uforudsigeligt end de fleste af os ønsker det. Det er næsten ubærligt at tænke på, at så meget af det, der sker, er tilfældigt. Det kan vi simpelthen ikke tolerere”.
Et livslangt ønske om at skrive
Paul Auster blev født 3. februar 1947 i Newark, New Jersey, og vidste allerede som 16-17-årig, at han ville være forfatter. Men fra ønsket om det og til rent faktisk at kunne leve af forfattergerningen gik der mange år med forefaldende arbejde, oversætteropgaver og undervisningjobs for at få tid til sine egne skriverier.
I begyndelsen skrev han kun digte og essays, og de korte formater kunne passes ind i et liv med mange andre forpligtelser både arbejdsmæssigt og i privatlivet, hvor han blev far til en søn i 1977 sammen med forfatteren Lydia Davis (som han blev skilt fra i 1978). Som ung overvejede han at blive filminstruktør, og glæden ved det filmiske har påvirket mange af hans bøger fx indgår film ofte helt konkret, mens han senere skrev manuskript til to film instrueret af Wayne Wang, nemlig Smoke (1995) og Blue in the Face (1995).
Et banebrydende værk
I 1979 døde Austers far pludseligt og i forlængelse af tabet, følte han behov for at skrive om faderen, hvilket blev til det selvbiografiske værk Opfindelsen af ensomhed (1982). Et banebrydende værk, skriver lektor Inge Birgitte Siegumfeldt i sin samtalebog med Paul Auster og tilføjer, at bogen “fungerer som en slags genpulje for tanker omkring sprog, erindring, repræsentation og den bestandigt pågående dannelse af selvet i hele Austers forfatterskab”.
Selv har Paul Auster sagt: “Jeg har tit følt, at meget af mit arbejde er vokset ud af Opfindelsen af ensomhed. Eller i det mindste, at jeg her artikulerer de ting, jeg synes er vigtigst; de ting, jeg er fortsat med at bygge videre på eller ændre eller udvikle i senere arbejder”.
Hvordan et menneske dannes
Senere har Paul Auster skrevet flere selvbiografiske bøger, blandt andet Den røde notesbog og andre sande historier (1998, i den danske udgave inkl. Fra hånden og i munden), Vinternoter (2012) og Rapport fra de indre landskaber (2013), hvor Auster erindrer sit liv fra forskellige positioner: som barn, som ung og som aldrende mand.
Alle er det bøger, der – udover at være en slags erindringer – også kan læses som forsøg på at vise, hvordan et menneske dannes, hvordan et menneske er til i verden, og hvordan et menneske fortæller sin historie. Paul Auster vil nemlig mere end bare fortælle om sig selv: “På mange måder er [det] en invitation til læseren til at udforske sine egne erindringer, at tænke over sit eget liv”.
Romaner om verden og ord
Men det er først og fremmest romanerne, som fylder i Paul Austers forfatterskab. Han er kendt og elsket af mange læsere for sin legende historiefortælling og sine komplekse romanstrukturer, hvor han udforsker forholdet mellem verden og ord og gerne går nye veje i måden at fortælle sine historier på. Han låner frit fra eventyr, fabler, detektivromaner og komedier og lægger gerne lag på lag i sine historier, hvor der skiftes mellem både synsvinkler og personer.
Hans mest læste værk er nok New York-trilogien, der består af tre bøger: By af glas (1987), Genfærd (1988) og Det aflåste værelse (1989). Ifølge ham selv er de tre bøger forskellige dimensioner af den samme historie: “Det tema, der løber gennem dem, er flertydighed. Flertydighed og usikkerhed. Hvis jeg skulle koge [essensen af New York-trilogien] ned til én sentens, er det: ‘At lære at leve med flertydighed'”.
Og der er i sandhed mange uforklarligheder og gådefulde hændelser i New York-trilogien, der sender læseren rundt i en labyrintisk fortælling med lukkede døre og blinde veje og handlingstråde, der vikler sig ind og ud af hinanden.
“Jeg vil vende alting på vrangen”
Paul Austers leg med genrer og udforskning af de konventionelle fortælleformer har gjort, at han ofte er blevet kaldt postmoderne. Selv forklarer han sit arbejde således: “Jeg har altid gerne villet skrive ting, der er smukke og sande og gode, men jeg er også interesseret i at opfinde nye måder at fortælle historier på. Jeg vil vende alting på vrangen … Ligesom en arkitekt, der bygger et hus, hvor man kan se alle rør og ledninger. Jeg er fascineret af litteraturens kunstighed”.
I Paul Austers Samtaler med fremmede udgives en samling af tekster skrevet gennem 50 år. Her vil man kunne læse om de forfattere, som Auster beundrer og er inspireret af, og hans refleksioner over kunsten, litteraturen, og hvordan vi mennesker oplever kunst og litteratur.
I afslutningsteksten, der bærer bogens titel, forsøger Paul Auster at forklare, hvorfor han skriver. Svaret er svævende: “Jeg ved ikke, hvorfor jeg laver det, jeg laver. Hvis jeg vidste det, ville jeg sikkert ikke føle, at jeg behøvede at lave det … Det eneste svar, jeg nogensinde har kunnet finde frem til, er: Fordi man er nødt til det, fordi man ikke har noget valg”.
Mere Auster
Paul Austers forfatterskab strækker sig over mere end 50 år og består af 18 romaner og 5 selvbiografiske værker – derudover også en række essays, digte, skuespil og filmmanuskripter.
Hvis du vil have inspiration til at læse eller genlæse Paul Austers bøger, så har vi samlet en række anbefalinger skrevet af ti læsere, der hver især anbefaler en bog af det rige forfatterskab:
Læs Paul Austers sidste roman Baumgartner
Første roman fra Paul Auster i 6 år og Baumgartner udkommer helt særligt med verdenspremiere i Danmark.
★★★★★ “De mange krydsklip mellem nu og før giver læseren nogle vældige luftture og horisontudvidelser” – Kristeligt Dagblad
Midt i en sætning om Kierkegaards pseudonymer går det op for den 71-årige filosofiprofessor Seymour Baumgartner, at han har glemt en bog nede i stuen. Her rammes han af en brændt lugt fra køkkenet, hvor en kasserolle fra morgenmaden er efterladt på komfuret. Kasserollen minder ham om Anna. Fra de mødtes som unge studerende i New York, over fyrre års passioneret ægteskab til den dag for ni år siden, hvor Anna blev taget fra ham. Siden den dag har hans liv været styret af minderne, men en brændt kasserolle bliver vendepunkt, der igen giver hans tilværelse retning.
Paul Austers roman Baumgartner kan købes online fx hos Bog&idé eller i den lokale boghandel.
Andre læste også: