Paul Austers forfatterskab, som altid har haft en høj stjerne hos danske læsere, består af både romaner, erindringsværker, essays, digte og filmmanuskripter. Vi har bedt en række læsere om at anbefale deres yndlingsbog af Paul Auster.
I anledningen er udgivelsen af Paul Austers essaysamling Samtaler med fremmede, der samler tekster skrevet gennem 50 år, sætter vi fokus på den populære forfatter.
Vi håber, at det kan give inspiration til at læse eller genlæse Paul Austers mange bøger fra et langt og rigt forfatterskab.
Bo Green Jensen anbefaler Paul Austers Den røde notesbog og andre sande historier
Bo Green Jensen er digter cand.phil. i engelsk og har skrevet over 40 bøger. Han skriver om film, musik og litteratur for Weekendavisen. Foto: Niels Christensen
Det er svært at vælge én favorit blandt så mange. Jeg har et særligt forhold til Samlede digte, som jeg oversatte i 2007, da Paul Auster fyldte 60, og jeg havde lejlighed til at opdage New York-trilogien i etaper, fordi jeg anmeldte bøgerne efterhånden, som de udkom.
Koncentrerer forfatterens bedste egenskaber og klareste tanker
De tidligste tekster er nært knyttet til Austers digte. Det gælder især historien om løgtærten. Han opholdt sig i Frankrig sammen med en ven, der var lige så fattig. De skrev og udforskede landskabet. Det var lykkedes Auster at samle ingredienser til en løgtærte, som han satte i ovnen før turen. Da de kom tilbage, var tærten forkullet.
Skuffelsen er livagtigt beskrevet: “I alle de år jeg havde kæmpet for at blive en voksen mand, tror jeg ikke der havde været et øjeblik, hvor jeg havde mindre lyst til at le eller sige noget morsomt. Det her var bunden og det var et rædselsfuldt og skrækindjagende sted at befinde sig.” Netop da ankom husets ejer og invitererede sultekunstnerne på middag.
Tilfældets musik
Historien er både lille og banal, men Auster har aldrig glemt, hvordan den brændte tærte smagte. Det gør læseren heller ikke. Mange flere trængsler følger, da Auster er tilbage i USA. Da det ser sortest ud, dør hans far og efterlader en arv, som lysner og letter det hele.
Få kan som Auster spille tilfældets musik og dramatisere kontrasten mellem kausalitet og vilkårlighed. Det gør han i de fleste tekster, men fundamentet er de oplevelser, som hans yngre jeg skrev ned i den røde notesbog. Sikkert fordi han kunne mærke, at de blev vigtige en dag.
Den røde notesbog koncentrerer forfatterens bedste egenskaber og klareste tanker. Og så er den skrevet med en stor kærlighed til livet og sanseligheden, som ikke altid har været prioritet i de mere beundrede bøger. Faktisk er der gået nogen tid, siden jeg sidst læste teksten. Jeg tror, jeg vil finde Den røde notesbog frem.
Paul Austers forfatterskab, som altid har haft en høj stjerne hos danske læsere, består af både romaner, erindringsværker, essays, digte og filmmanuskripter. Vi har bedt en række læsere om at anbefale deres yndlingsbog af Paul Auster.
I anledningen er udgivelsen af Paul Austers essaysamling Samtaler med fremmede, der samler tekster skrevet gennem 50 år, sætter vi fokus på den populære forfatter.
LÆS OGSÅ: Ole Sønnichsen anbefaler Paul Auster: New York-trilogien
Vi håber, at det kan give inspiration til at læse eller genlæse Paul Austers mange bøger fra et langt og rigt forfatterskab.
Bo Green Jensen anbefaler Paul Austers Den røde notesbog og andre sande historier
Foto: Niels Christensen
Det er svært at vælge én favorit blandt så mange. Jeg har et særligt forhold til Samlede digte, som jeg oversatte i 2007, da Paul Auster fyldte 60, og jeg havde lejlighed til at opdage New York-trilogien i etaper, fordi jeg anmeldte bøgerne efterhånden, som de udkom.
Tilfældets musik (1991) er en stor bog. Jeg elsker den varme erindringskunst i Rapport fra de indre landskaber (2013), og jeg var bestemt ikke skuffet over de forskudte livsbaner i murstensromanen 4 3 2 1 (2017). Men skal jeg virkelig vælge, så tænker jeg tit på de selvbiografiske tekster, der er samlet i Den røde notesbog og andre sande historier, som kom på dansk i 1998.
Koncentrerer forfatterens bedste egenskaber og klareste tanker
De tidligste tekster er nært knyttet til Austers digte. Det gælder især historien om løgtærten. Han opholdt sig i Frankrig sammen med en ven, der var lige så fattig. De skrev og udforskede landskabet. Det var lykkedes Auster at samle ingredienser til en løgtærte, som han satte i ovnen før turen. Da de kom tilbage, var tærten forkullet.
Skuffelsen er livagtigt beskrevet: “I alle de år jeg havde kæmpet for at blive en voksen mand, tror jeg ikke der havde været et øjeblik, hvor jeg havde mindre lyst til at le eller sige noget morsomt. Det her var bunden og det var et rædselsfuldt og skrækindjagende sted at befinde sig.” Netop da ankom husets ejer og invitererede sultekunstnerne på middag.
Tilfældets musik
Historien er både lille og banal, men Auster har aldrig glemt, hvordan den brændte tærte smagte. Det gør læseren heller ikke. Mange flere trængsler følger, da Auster er tilbage i USA. Da det ser sortest ud, dør hans far og efterlader en arv, som lysner og letter det hele.
Få kan som Auster spille tilfældets musik og dramatisere kontrasten mellem kausalitet og vilkårlighed. Det gør han i de fleste tekster, men fundamentet er de oplevelser, som hans yngre jeg skrev ned i den røde notesbog. Sikkert fordi han kunne mærke, at de blev vigtige en dag.
Den røde notesbog koncentrerer forfatterens bedste egenskaber og klareste tanker. Og så er den skrevet med en stor kærlighed til livet og sanseligheden, som ikke altid har været prioritet i de mere beundrede bøger. Faktisk er der gået nogen tid, siden jeg sidst læste teksten. Jeg tror, jeg vil finde Den røde notesbog frem.
Andre læste også: