Amerikanske romaner Fiktion Paul Auster Romaner Skønlitteratur

Paul Auster – hvem er forfatteren bag de populære bøger?

Paul Auster

Paul Auster er en af de største nulevende forfattere i dag. Han har særligt stor succes i Europa, hvor hans bøger er storsælgende. Herhjemme er han en af de allermest læste amerikanske forfattere, og den store danske opbakning gør, at Auster har et nært forhold til det danske marked.


Paul Auster er lige nu aktuel med sin nye roman Baumgartner. Denne udgivelse er hans 18. roman og hans første i syv år. Og så er der noget andet særligt ved Baumgartner: den fik nemlig verdenspremiere på dansk, inden den udkom i USA!

LÆS OGSÅ: Danske læsere er de første i verden, der kan få fingre i Paul Austers nye roman Baumgartner

Og det er faktisk ikke første gang, at den danske læseglæde og interesse for Paul Auster belønnes. Flere af hans romaner fandt nemlig vej til danske boghandleres hylder, inden de kom på markedet i USA. Blandt andet kunne danskere som det første land i verden læse med i Brooklyn Dårskab, der også udkom på i en dansk version før den engelske i 2005.

Det er ikke svært at forstå, at vi danskere elsker Paul Auster. Auster er en forfatter i verdensklasse, der udfolder komplekse og store fortællinger om identitet, kulturelle møder, storbymiljøer og dybe medmenneskelige relationer.


Opvækst i New York

En af de faste rammer i Austers historier er storbymiljøet i New York. Paul Auster selv er godt bekendt med newyorkerlivet, da han voksede op i et middelklasseshjem i en forstad til New York, og desuden bor i storbyen i dag.

Auster blev født i 1947 og hans opvækst var præget af halvtredsernes forbrugerkultur og materialisme. Han selv tog dog afstand hertil, og vendte sig i stedet mod sin uddannelse og forskellige småjobs for at tjene til føden.

Gennem halvfjerdserne startede Auster først som kritiker, så essayist, oversætter og digter, og i 1985 kom hans litterære gennembrud som forfatter for alvor.

Han udgav tre bøger på tre år, der alle netop udspiller sig i det pulserende storbymiljø. Først By af glas, Genfærd og til sidst Det aflåste værelse, og Auster beskriver dem som en samlet storbyskildring.

LÆS OGSÅ: Ude nu. Paul Austers mesterværk New York Trilogien i luksusudgave

Trilogien udkom altså originalt i tre bind, men blev samlet som ét langt bind i 1989 og udgivet som New York Trilogien. Med dette samlede bind blev Austers internationale succes en realitet, og han blev etableret som en af de mest centrale amerikanske repræsentanter for postmoderne litteratur.  

Kendskabet til ham stiger, og i halvfemserne fik folk for alvor øjnene op for Auster – og for New York. Især danske læsere tog glædeligt imod spændingen, dramaet og travlheden, newyorkerromanerne har at byde på.

Siden har Auster suppleret sit forfatterskab med værk efter værk af store romaner, og han er oversat til mere end 30 forskellige sprog verden over.

LÆS OGSÅ: En af postmodernismens stærkeste stemmer: Her er Paul Austers værker


Fiktion og virkelighed

Det brede forfatterskab er kendetegnet af komplekse tematikker og metafiktioner. I flere af Austers værker eksperimenterer han med litterære produkters form og identitet. Metafiktion og selvreferencer blandes sammen med fiktion, og teksterne optræder som en sammensmeltning af opfundet og oplevet.

Det ses fx i By af glas, hvor den fiktive hovedperson hører om privatdetektiven Paul Auster og overtager en af hans detektivopgaver. Auster bringer således sig selv på banen, og både de fiktive karakterer samt læseren genkender forfatteren i karaktererne.

Ligeledes gør Auster flere steder i sine fortællinger opmærksom på, at der er tale om fortællinger, og han skriver, at han skriver. På den måde omtales forholdet mellem skrift og virkelighed, og han sammentænker det eksperimenterende med det konventionelle, det enkle med det komplicerede osv.

Auster udtalte selv i et interview i 2017, at både hans forfatterskab såvel som hans liv er særligt inspireret af refleksioner. ”Jeg tror ikke, der findes et levende menneske, der ikke reflekterer over, hvad der kunne have været, og hvad der kunne være sket – hvis man havde truffet andre valg” (Louisiana Channel, 2017).

Derfor reflekterer Auster i sine romaner, og han reflekterer over, at han reflekterer. Han selvtematiserer og spejler og bruger metafiktionen som redskab for at få endnu mere til at udfolde sig. Både nedskrevet på siderne, og mellem linjerne hos læseren.

LÆS OGSÅ: Paul Auster. Livet er langt mærkeligere og mere uforudsigeligt end de fleste af os ønsker det

Foruden sine mange klassiske Auster-romaner, er Paul Auster en alsidig forfatter med en farverig genrepalet. Han har blandt andet udgivet digtsamlingen Samlede digte (2012), essaysamlingen Samtaler med fremmede (2020) og de selvbiografiske romaner Vinternoter (2012) og Rapport fra de indre landskaber (2013).

Uanset genre og værk formår Auster på sin helt egen gribende måde, at udforske og undersøge identitet og menneskelige relationer. Han skriver om, hvordan karakterers liv filtres ind i hinanden på kryds og tværs, og han afdækker, hvordan møderne sætter aftryk på uforudsigelige måder.


At Auster er så populær, er nemt at forstå. Find og læs et udpluk af hans imponerende forfatterskab herunder:

Baumgartner

Paul Auster - hvem er forfatteren bag de populære bøger?

Første roman fra Paul Auster i 6 år og Baumgartner udkommer helt særligt med verdenspremiere i Danmark.

★★★★★ “De mange krydsklip mellem nu og før giver læseren nogle vældige luftture og horisontudvidelser” – Kristeligt Dagblad

Midt i en sætning om Kierkegaards pseudonymer går det op for den 71-årige filosofiprofessor Seymour Baumgartner, at han har glemt en bog nede i stuen. Her rammes han af en brændt lugt fra køkkenet, hvor en kasserolle fra morgenmaden er efterladt på komfuret. Kasserollen minder ham om Anna. Fra de mødtes som unge studerende i New York, over fyrre års passioneret ægteskab til den dag for ni år siden, hvor Anna blev taget fra ham. Siden den dag har hans liv været styret af minderne, men en brændt kasserolle bliver vendepunkt, der igen giver hans tilværelse retning.

Paul Austers roman Baumgartner kan købes online fx hos Bog&idé eller i den lokale boghandel.

Nationens blod

Paul Auster - hvem er forfatteren bag de populære bøger?

Nationens blod er en tankevækkende historisk gennemgang af våbenvold i USA af den amerikanske forfatter Paul Auster.

USA oplever netop nu det ene forfærdelige skyderi efter det andet på skoler, tankstationer, indkøbscentre og i det offentlige rum. Våbenlovgivningen splitter amerikanerne som aldrig før, og i øjeblikket er der flere våben i USA end der er indbyggere. Hver dag bliver mere end 100 mennesker dræbt og 200 såret i hændelser, hvor der er våben involveret. Disse tal er helt ude af proportioner i forhold til resten af verden, og man må spørge sig selv, hvorfor USA adskiller sig så markant og indtager en førsteplads som det mest voldelige land i den vestlige verden?

Bogen er illustreret af fotografen Spencer Ostrander, der med sine s/h fotos dokumenterer mere end 30 steder, hvor der har fundet skyderier sted. Hvert foto fortæller en grufuld historie.

Du kan købe Nationens blod af Paul Auster online fx. hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 1. februar.

4 3 2 1

Paul Auster - hvem er forfatteren bag de populære bøger?

4321 er et pragtværk af en roman omhandlende en ung mand, der bliver voksen i et Amerika i forandring, med skarpt fokus på hvilke valg og tilfældigheder som afgør, hvilken retning ens liv tager.

Den 3. marts 1947 fødes Archibald Isaac Ferguson i New Jersey. Fra denne dag forgrenes fortællingen om Archibald i fire forskellige retninger. Fire drenge, som egentlig er den samme dreng, vokser op og lever parallelle, men helt forskellige liv.

4321 tager læseren med fra den søvnige forstad til det myldrende Manhattan og kunstnernes Paris. Fra sportsdrømme til forfatterambitioner. Fra 50’ernes tro på fremtiden til 60’ernes Kennedy-mord, Vietnamkrig, borgerrettighedsbevægelse og en hel generations knuste drømme.

Du kan købe 4 3 2 1 online, eller i din lokale boghandler.

Vinternoter

Paul Auster - hvem er forfatteren bag de populære bøger?

Paul Auster står på tærsklen til sit livs vinter.

Fireogtres år gammel ser han i den selvbiografiske Vinternoter tilbage på livets op- og nedture, lykketræf og uheld. Det bliver historien om drengen, der vokser op i det jødisk-amerikansk prægede New Jersey, om den intellektuelle kunstnerspires oprør mod institutionerne, om årene i Frankrig, om Austers seksuelle erfaringer, om det første ægteskab, om kampen for kunstnerisk anerkendelse og om mødet med den store kærlighed, forfatteren Siri Hustvedt, der bliver et vendepunkt i hans liv.

Du kan købe Vinternoter online fx hos Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.



Sunset Park

Paul Auster - hvem er forfatteren bag de populære bøger?

Efter nogle svære år vender den 28-årige Miles Heller tilbage til Brooklyn i New York og slår sig ned i et besat hus med tre jævnaldrende. Her venter han på, at hans mindreårige kæreste bliver gammel nok til at rejse fra sine forældre i Florida og følge efter ham til New York.

Romanen giver også stemme til Miles kunstnerisk anlagte bofæller, hans forlæggerfar og skuespillermor og alle kredser de om kærlighedens svære vilkår. Hver sårede, søgende karakters historie understreger behovet for mellemmenneskelige bånd, sammenhæng og skønhed.

Med det økonomiske kollaps i 2008 som baggrund minder Sunset Park os om alt det varige: kærligheden, kunsten og livets mirakuløse forviklinger.

Du kan købe Sunset Park online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.

Usynlig

Paul Auster - hvem er forfatteren bag de populære bøger?

Som ung litteraturstuderende ved Columbia University i New York møder Adam Walker den franske professor Rudolf Born, der på diabolsk vis kommer til at præge resten af hans liv.

Du kan købe Usynlig online hos fx Saxo eller i din nærmeste boghandel.

















Brooklyn Dårskab

Paul Auster - hvem er forfatteren bag de populære bøger?

Den tidligere forsikringsagent Nathan Glass har gennemgået alle behandlingsformer for lungekræft og har indstillet sig på en stille afslutning på et – synes han – trist og latterligt liv.

Men et tilfældigt møde med nevøen Tom Wood, den flamboyante homoseksuelle Harry Brightmann og den unge smukke Marina Gonzales får Nathan til at ændre sine planer.

Alt imens han skriver videre på sine anekdoter til ‘Bogen om menneskelig dårskab’ flettes de forskellige personers skæbner ind i hinanden og spillet om Hotel Eksistens kan begynde.

Du kan købe Brooklyn Dårskab online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.

Illusionernes bog

Paul Auster - hvem er forfatteren bag de populære bøger?

Da universitetslæreren Zimmer fatter interesse for den forsvundne stumfilmsstjerne Hector Mann, fyrre år efter at stjernen pludselig forsvandt fra jordens overflade, sætter han en række skæbnesvangre begivenheder i gang.

Du kan købe Illusionernes bog online hos fx Saxo eller i din nærmeste boghandel.















Mr Vertigo

Paul Auster - hvem er forfatteren bag de populære bøger?

Walt er ni år, forældreløs og usædvanligt grov i munden. Walts liv ændrer sig markant, da han en dag møder den mystiske Mester Yehudi, som ser et lys i den unge dreng. Mester Yehudi overtaler Walt til at tage med ham. Hjemme hos Mester Yehudi lære Walt at ophæve tyngdekraften ved hjælp af sine tanker.

Efter flere års træning sker det så endelig – Walt letter fra jorden. Mester Yehudi og Walt the Wonder Boy begynder at turnerer USA tyndt med tryllenummeret. Men da de kommer til New York, oplever Walt pludselig svimmelhed, og med ét må Walt kæmpe med sin angst for Mr. Vertigo.

Du kan købe Mr Vertigo online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.

Tilfældets musik

Paul Auster - hvem er forfatteren bag de populære bøger?


Jim Nashe er i trediverne, brandmand fra Boston, ansvarlig far og beskytter af andres liv. Da han arver en sum penge, beslutter han sig for at leve ‘det frie liv’.

Gennem et par år kører Nashe igennem USA, ‘slingrer blindt fra det ene nulpunkt til det næste’, mens han venter på at pengene skal slippe op. Så møder han Jack Pozzi, også kaldet Jackpot, en omrejsende hasardspiller med en vedvarende vrede, som han end ikke forsøger at beherske.

Med Nashes sidste penge deltager han og Pozzi i et pokerspil med de excentriske millionærer Flower og Stone, og satser ‘alt på et enkelt kort vendt i blinde…’

Du kan købe Tilfældets musik online hos fx Saxo eller i din nærmeste boghandel.

Rapport fra de indre landskaber

Paul Auster - hvem er forfatteren bag de populære bøger?

Bogen Vinternoter handlede om Paul Austers fysiske omgivelser livet igennem, hans legemlige selv og de ting, dette selv har været udsat for og har oplevet, herunder de slag og fornøjelser kroppen har gennemlevet.

Nu følger Auster op på vinternoterne med en bog, der beskæftiger sig med de mentale aspekter af selvet, de psykiske forhold i barndommen og ungdommen, der har formet forfatteren og gjort ham til den han er i dag. Auster går ganske konkret til værks når det gælder om at finde svarene på de helt universelle og alment menneskelige spørgsmål:

Hvem er jeg? Og hvorfor?

Du kan købe Rapport fra de indre landskaber online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.

Moon Palace

Paul Auster - hvem er forfatteren bag de populære bøger?

Marco Stanley Fogg er forældreløs, tresserbarn, af natur en eventyrrejsende, åndeligt såvel som legemligt.

Moon Palace er hans historie, en roman som strækker sig over tre generationer, fra dette århundredes begyndelse til de første månelandinger, og som bevæger sig fra Manhattans slugter til det vestlige Amerikas grusomt smukke landskaber.

Fuld af spænding, usandsynlige sammentræf, hjerteskærende tragedier og vidunderlige lyriske passager, fører romanen ubesværet læseren af sted med Marco i hans søgen efter kærlighed, efter den ukendte far og efter nøglen til hans oprindelses og skæbnes uhåndgribelige rødder.

Du kan købe Moon Palace online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.

I det sidstes land

Paul Auster - hvem er forfatteren bag de populære bøger?

Fremtidsfortælling.

I et uhyggeligt ingenmandsland, et slags fremtidigt helvede, leder en kvinde efter sin broder i “Ødelæggelsernes by”, hvor dødsdriften hersker, og hvor kærlighed og håb undertrykkes.

Du kan købe I det sidstes land online hos fx Saxo eller i din nærmeste boghandel.
















New York Trilogien

New York trilogien, Paul Auster, By af glas, det aflåste værelse

Romanerne By af glas, Genfærd og Det aflåste værelse – bedre kendt som New York Trilogien – blev Paul Austers store gennembrud.

New York Trilogien er en mystisk, medrivende og helt ubeskrivelig fortælling om den ikoniske by og de mennesker, der befolker den.

En uomgængelig roman i verdensklasse.

New York Trilogien fås nu i en ny, flot hardback-udgave. 

Du kan købe New York Trilogien online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.

Til artiklen er brugt indlæg fra Litteratursiden, Wikipedia, bog.dk, Forfatterweb og Louisiana Channel.