Boganmeldelser Fiktion

“Bogen er ganske enkelt fantastisk.” Det siger læserne om romanen Når bjergene synger

Når bjergene synger

Når bjergene synger er en gribende og episk slægtsroman om Vietnams historie. Vi har bedt et panel af læsere om at anmelde Nguyễn Phan Quế Mais roman – læs deres anmeldelser her.


Når Bjergene synger skildrer Vietnams blodige historie. Romanen er skrevet af Nguyễn Phan Quế Mai, der selv voksede op under Vietnamkrigen og oplevede dens rædsler på tæt hånd. Romanen har modtaget positive anmeldelser og international anerkendelse, og den er blevet tildelt flere litterære priser.

LÆS OGSÅ: Når bjergene synger er en gribende slægtsroman om Vietnams blodige historie. Start din læsning her

Når bjergene synger finder sted i Hanoi i 1972. Amerikanske bomber regner ned over Vietnam, og derfor må bedstemoderen Diệu Lan og hendes tolvårige barnebarn Hương søge i sikkerhed. Diệu Lan har tidligere måtte ofre alt, da landet faldt fra hinanden, for at holde sammen på familien. Nu er det op til Hương at gøre det samme.

Når bjergene synger viser Trần-familiens prøvelser og de grusomheder både familien og hele Vietnam har oplevet. Romanen er samtidig en kærlighedserklæring til forfatterens hjemland.

Vi har sendt Når bjergene synger ud til et panel af læsere, der har anmeldt romanen. Læs med her og find ud af, hvad læserne mente om romanen.




Hvad syntes du om Når bjergene synger?

“Når en bog fanger mig fra første side, skyldes det ofte et smukt velskrevet sprog, og et sådant sprog finder jeg i Når bjergene synger.”
– Dorthe J.

“Mit hjerte banker mange gange i løbet af historien, et par ekstra slag af glæde, spænding, sorg og forundring. Jeg mærker næsten solen på mine kinder, smager risene i min mund og at det vender sig i min mave, når Bedstemor og Huong oplever livet under krigen og livet i Vietnam.”
– Sara A.

“Den rummer ulykker, men den er også fuld af håb. Sorg, men også kærlighed.”
– Stinna J.

“Bogen er en dramatisk og fængslende roman om knap 100 års vietnamesisk historie fortalt via en familiekrønike.”

Gitte A.

“Jeg synes bogen er virkelig godt skrevet. Dens storytelling er gribende og samtidig informerende, hvilket gør, at man bliver fanget som læser.”
– Mille D.

“Det er spændende at læse om Vietnams historie fra dette perspektiv (…)”
– Stinne K.

“(…) hvert enkelt kapitel tager læseren med ind i sansemættede beskrivelser af ubærlig sult, umenneskelig vold og fanatisme, ubrydelige familiebånd og et håb, der aldrig slukkes helt, trods de forfærdelige skæbner, bogens personer udsættes for.”
– Mette N.

“Der er mange fine beskrivelser, og bogen har meget på hjertet.”
– Amie N.

“Det intensiverer på en måde læseoplevelsen, når man ved, at det er autentiske oplevelser, som danner baggrund for fortællingen.”

Mille D.

“Jeg synes, bogen er fantastisk”
– Helena N.

“Bogen er ganske enkelt fantastisk.”
– Kirsten R.

“Det er en roman, som gjorde stort indtryk på mig. Den har det hele – spænding, håb, savn, længsel og glæde – pakket ind i en historisk kontekst, som jeg ikke kendte meget til.”
– Mette K.

“Sproget åbner siderne og de østlige dufte af ris og røgelse, elendighedens og nedværdigelsens stank og lotusblomsternes sødme bedøver dine næsebor. Billedbeskrivelsernes poesi trækker dig helt ind i fortællingens univers. Den bevidste brug af vietnametiske bogstaver i navne og steder viser kærligheden til det land, der fortælles om.”
– Janne S.

“Vores hovedperson fortæller detaljeret, rytmisk og lægger ikke fingre imellem i forhold til de oplevelser, livet i en krigstid bringer.”
– Tobi R.




Hvilke tre ord ville du beskrive Når bjergene synger med?

“Bogen er poetisk, smuk, grum (…)”
– Dorthe J.

“Vidunderligt sprog – oplysende og forandrende”
– Sara A.

“Barsk, håbefuld og smuk.”
– Stinna J.

“Fængslende, barsk og rørende”
– Gitte A.

“Gribende, vigtig og smuk”

Mille D.

“Rørende, kompleks og interessant.”
– Stinne K.

“Hjerteskærende, berigende, lærerig.”
– Mette N.

“Barsk, gribende og smuk.”
– Christina J.

“Medrivende, tragisk og rørende.”

Kirsten R.

“Spændende, lærerig og smukt skrevet (…)”
– Helena N.

“Jeg synes, bogen på en gang var smuk, poetisk og voldsom.”
– Amie N.

“Fængslende. Rørende. Godt skrevet.”
– Tommy J.




Hvem vil du anbefale Når bjergene synger til?

“Det er en roman til læsere af episke dramaer, slægtsromaner og historiske romaner.”
– Janne S.

“Alle over 20 bør læse bogen. Den fortæller om prøvelser, kærlighed, krig og sammenhold. “
– Kirsten R.

“Jeg vil anbefale bogen til alle. Men specielt til historieinteresserede og til dem, som er nysgerrige på ny viden om et land.”
– Helena N.

“Jeg vil anbefale bogen til læsere, der holder af at læse historiske romaner, samt læsere med interesse for kvinders liv og vilkår.”

Mette K.

“Bogen vil helt sikkert falde i smag hos læsere, der holder af slægtsromaner, og som også er interesserede i at læse om historiske begivenheder fra andre perspektiver end det vestlige.”
– Christina J.

“Jeg vil anbefale bogen til alle, der elsker skønlitteratur samt måske har en interesse for historie. Særligt yngre mennesker som mig selv, der ikke er opvokset i Vietnamkrigens tid.”
– Mille D.

“”Når bjergene synger” er for alle dem, som interesserer sig for historie og har brug for at vide, at selvom der er krig, så kan der stadig være håb.”
– Stinna J.

“Jeg vil anbefale bogen til folk, der finder bøger med historie som baggrundstæppe interessant. “
– Stinne K.




Nguyễn Phan Quế Mai: Når bjergene synger

Når bjergene synger,

Én familie, to generationer af kvinder og en krig der vil forandre deres liv for evigt.

Hanoi, 1972. De amerikanske bomber regner ned over Vietnam og tolvårige Hương og hendes bedstemor Diệu Lan er nødsaget til at søge dækning. For Diệu Lan føles krigen alt for velkendt. Hun har tidligere måttet ofre alt for at holde sammen på familien, mens landet faldt fra hinanden. Nu må Hương gøre det samme.

Når bjergene synger er en episk slægtsroman, hvor Trần-familiens prøvelser fortæller historien om de grusomheder Vietnam har været vidne til som nation. Nguyễn Phan Quế Mai har skrevet en smuk og gribende roman der udfolder Vietnams smertefulde historie, men samtidig giver håb for fremtiden.

“… en fængende, rørende roman (…) en roman der, i mere end en forstand, heler historien”
– New York Times

“En lysende fortælling, der giver genlyd på tværs af generationer”
– O, the Oprah Magazine 

Du kan købe Når bjergene synger online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel fra d. 20. juni.