Fiktion

10 bøger du gerne vil have selskab af i din juleferie

Julens tid er den travle tid. Men det er også den tid på året, hvor vi tænder stearinlysene og forsvinder ned under de varme tæpper med en god bog. Vi har lavet en liste med 10 bøger, som du får svært ved at lægge fra dig i den lange juleferie.



Udenfor er det mørkt og koldt, og de varme stuer indbyder til hygge og sødesager. Med en god bog kan du både nyde julens hygge, og samtidig få et pusterum fra den travle tid. Find din(e) favorittitler og læn dig tilbage i stolen, og bliv godt underholdt.

Rigtig god fornøjelse!


Jeffrey Archers Clifton-krønike

Her var en mand
Jeffrey Archer

Jeffrey Archers forrygende serie om Clifton-familien, er ved at lakke mod enden. Med sidste bog i serien, Her var en mand, hører vi om Harry Clifton, den etablerede berømte forfatter, der arbejder på sin næste roman. Imens Emma, hans hustru, runder første årti som Bristol Royal Infirmarys bestyrelsesformand. Men et enkelt telefonopkald slår skår i glæden. Sebastian Clifton og lady Virginia vil meget nødigt opsøge en gammel bekendt i fængslet.

LÆS OGSÅ: Storslået og medrivende familiesaga af Jeffrey Archer

Vi får også et gensyn med Giles Barrington, der er ved at forlade sit politiske liv. Han må forberede sig på et fredeligt familielivet i England sammen med Karin hans østtyske hustru. På den anden side er Virginia nærmest på vej ud af England for at slippe af min sine kreditorer. Men da hertuginden af Hertford dør, får hun en idé.

Du kan købe Her var en mand online på f.eks. Saxo.com eller hos din lokale boghandler


Knud Romers store roman

kort over paradis
Knud Romer

⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️
“Vanvittigt fortættet fortælleglæde … Knud Romer skriver dræbende præcist”
Berlingske

Efter mange års ventetid udkom Knud Romer i 2018 med Kort over Paradis, som er fortællingen om ungdomslivet på Falster og hans vilde flugt fra den lille provins til den store reklameverden.

LÆS OGSÅ: Fra poesi til porno. Dyk dybt ned i kulturhistorien med viden fra Kort over Paradis

Selv kalder Knud Romer denne omtalte og velanmeldte roman for en omvendt dannelsesroman, der viser vejen til helvede. 

Du kan købe Kort over paradis online på Saxo.com eller hos din foretrukne boghandler


Thomas Korsgaard

Tyverier
Thomas Korsgaard

Vi kender ham fra bøgerne Hvis der skulle komme et menneske forbi og En dag vil du grine af det, der fik fremragende anmeldelser og masser af læsere. Han blev kaldt Danmarks mest opsigtsvækkende forfatter og er nu aktuel med Tyverier. Novellesamlingen består af femten noveller.

LÆS OGSÅ: Læs første novelle i Thomas Korsgaards novellesamling

Omdrejningspunktet er de afgørende øjeblikke, der er i livet, om ensomhed, hemmeligheder og forventninger. På et posthus kan fortiden pludselig dukke op. Eller sandheden kan få et familiemedlem til at flygte ud af vinduet. En container kan være nogens eneste vej til et måltid nytårsaften. Og hvem kan drømme om at sælge en døende forsikring?

Du kan købe Tyverier online på Saxo.com eller hos din lokale forhandler


Michael Katz Krefelds Ravn-serie

Skytsengel
Micheal Katz Krefeld

Michael Katz Krefeld er tilbage med sjette bog i serien om privatdetektiven Thomas Ravnsholdt, der blot er kendt under navnet Ravn.

I Skytsengel er Ravns fredelige Christianshavn blevet offer for et voldsomt skudattentat, og en af Ravns venner er hårdt såret.

⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ – Jyllands-Posten

Ravn vælger derfor at begynde en efterforskning af sagen, og han får hjælp af en advokat ved navn Miriam. Sammen må de forsøge at stoppe den person, der står bag attentatet, inden han kan nå at skade andre. 

LÆS OGSÅ: Ravns havn er centrum i Michael Katz Krefelds krimiserie

Du kan købe Skytsengel online på Saxo.com eller hos din lokale boghandler


Maren Uthaug

En lykkelig slutning
Maren Uthaug

⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️
“Vidunderlig, diabolsk, kontroversiel … en kulturhistorisk døds-tour de force” – Berlingske

I Maren Uthaugs En lykkelig slutning stifter læseren bekendtskab med både overtro, spøgelser, medlidenhedsdrab og nekrofili. En fortælling om en slægt af bedemænd i syv generationer, der samtidig bliver en slags dødens kulturhistorie.

Maren Uthaug er også forfatteren bag de anmelderroste romaner Og sådan blev det og Hvor der er fugle.

LÆS OGSÅ: Maren Uthaug har skrevet en slægtsroman om 7 generationer af bedemænd. Smuglæs i “En lykkelig slutning”

Du kan købe En lykkelig slutning online på f.eks. Saxo.com eller hos din lokale boghandler


Margret Atwood

Gileads døtre
Margaret Atwood

Margaret Atwoods dystopi blev kendt i hele verden, da HBO filmatiserede Tjenerindens fortælling som tv-serie.

LÆS OGSÅ: “Jeg ville have troet, jeg var for gammel.” Margaret Atwood modtager Booker-prisen 2019

Nu er hun ude med Gileads døtre (eng. The Testaments), som er en selvstændig fortsættelse af Tjenerindens fortælling, og som giver Atwoods mange læsere svar på, hvad der siden hændte i Gilead.

⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️
“Voldsom og vigtig roman” – Berlingske

Du kan købe Gileads døtre online på f.eks. Saxo.com eller hos din lokale boghandler


Amalie Langballe

Forsvindingsnumre
Amalie Langballe

Forsvindingsnumre er Amalie Langballes debutroman modtog Bogforums debutantpris 2019, for hendes hudløse, og gribende roman.

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️
“Jeg kommer til at læse Forsvindingsnumre igen” – Politiken

LÆS OGSÅ: AMALIE LANGBALLE MODTAGER BOGFORUMS DEBUTANTPRIS 2019

I Forsvindingsnumre skildres en ung kvindes sorg over sin afdøde mor og hendes søgen efter sig selv.

Efter Agnes mister sin mor, mister hun også sin virkelighed. Hendes ting begynder at forsvinde for hende, og hun forsvinder selv gradvis væk fra hverdagens realitet. Agnes kontakt til omverdenen er sparsom, hun taler med sin dukke og en uddød fugl, imens hun bruger sex som et lindrende, midlertidigt forsvindingsnummer fra sorgen og sig selv. Her er det ikke kun det ved døden ikke kun er ens nære der forsvinder men også dele af sig selv.

Du kan købe Forsvindingsnumre online på Saxo.com eller hos din lokale boghandler


Tara Westover

Oplyst
Tara Westover

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ – Femina
⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ – Jyllands-Posten
⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ – Kristeligt Dagblad

Oplyst er fortællingen om en ung kvindes kamp for at finde sig selv og sin plads i verden. Det er en beretning om stærk familieloyalitet og den sorg, der opstår, når man bryder båndene til sine nærmeste. Skrevet med den største indsigt giver bogen et billede af, hvad uddannelse og læring betyder for et menneske.

LÆS OGSÅ: Anmelderne kaldte den årets erindringsroman 2018. Smuglæs i Oplyst af Tara Westover

Du kan købe Oplyst online på f.eks. Saxo.com eller hos din lokale boghandler


Sofie Linde

Sofie Linde
Fårking Gravid

Er du i såkaldt lykkelig omstændigheder, så tag denne bog med på juleferie og oplev, hvordan den skønne tv-vært Sofie Linde fortæller ærligt og med humor om at glæde sig til babyen, men at hade graviditeten. Hør om livet som utålmodig gravid, hvor man samtidig skal håndtere de mange store omvæltninger, der følger med, når man er ved at starte en familie.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde: Jeg hadede at være gravid, men jeg elsker mit barn

Bogen består af Sofies tanker og åbenhjertige, sjove og pinlige dagbogsnotater fra graviditeten, samt en række af Sofies sjove graviditetsbilleder fra Instagram.

Du kan købe Fåking gravid online på Saxo.com eller hos din foretrukne boghandler


Anne-Cathrine Riebnitzsky

Samaragdsliberen
Anne-Cathrine Riebnitzsky

Smaragdsliberen er Anne-Cathrine Riebnitzskys gribende roman om smaragdsliberen Pierre Levy, der efter et dødeligt hjertestop får endnu en chance for at leve livet. Med poesi og indlevelse formår Riebnitzsky at beskrive menneskets forhold til religion, død og skønhed i en dragende fortælling.

LÆS OGSÅ: Det siger læserne om Smaragdsliberen af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Pierre Levy genoptager efter sin nærdødsoplevelse kontakten til sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef og påbegynder sit livsværk, slibningen af en sjælden smuk smaragd. Imens rejser Pierres datter, kunsthistorikeren Zara rundt i nogle af verdens farligste afkroge for UNESCO. Hver især bliver de nu på forskellig vis stillet overfor dødens realiteter og livets skønhed.

Du kan købe Smaragdsliberen online på f.eks. Saxo.com eller hos din lokale forhandler