Interview | Forfatter Anna Juul sammenligner sin skrivestil med et tordenvejr: Først kommer humoren som et lysglimt, og så følger tragikkens dybe rumlen. Læs her om forfatterens “knaldroman om kedsomhed”, Penge og Bacon, der er noget så sjældent som syleskarp samtidssatire.
Anna Juul har haft knald på op gennem sine 20’ere.
Hun har nået at færdiggøre uddannelsen som manuskriptforfatter på Filmskolen, været tekstforfatter på det hedengangne Den Korte Radioavis på Radio24syv, skabt alteregoet Veronika Katinka, debuteret med digtromanen Jeg bruger min krop som, et møbel. Anna har skrevet og spillet hovedrollen i tv-serien Min Kamp på DR3, der handler om samme karakter, og hun står bag tv-serien Fantomforhold.
Under den anden corona-nedlukning i 2021 gav hun sig selv opgaven at skrive en underholdende pageturner om kedsomhed. Det blev til Penge og Bacon, der er en sorthumoristisk roman om ensomhed, kedsomhed – og tilværelsens øvrige ulidelige halløj.
(Artiklen fortsætter under videoen).
Se trailer for Penge og Bacon
Hvordan fik du ideen til romanen?
”Det gjorde jeg, fordi der var pandemi, og Danmark var lukket ned.
Jeg havde mødt min kæreste under den første lockdown, hvor vi var helt nyforelskede, men under anden lockdown havde hverdagen sneget sig mere ind. Det var overvejende på en god måde, men også på en måde hvor jeg blev klar over at jeg ikke kunne leve af kærlighed og kildevand.
Først skammede jeg mig over, at det ikke var nok for mig kun at være sammen med ham i tosomhedsboblen. Jeg var vildt forelsket i ham, men jeg kunne også røvkede mig.”
“Jeg savnede livet og jeg savnede at elske min kæreste sammen med andre mennesker. Jeg savnede, at sidde i et selskab sammen med ham og tænke på, hvor heldigt det var, at jeg skulle følges med lige præcis ham hjem,” husker forfatteren, der midt i nedlukningsmørket gav sig selv opgaven, at lave en underholdende pageturner.
”Jeg brugte ret lang tid på at konstruere et plot. Jeg forsøgte at skrive en spændingsroman om et parforhold og om kedsomhed,” forklarer Anna Juul.
En knaldroman om kedsomhed
I romanen bor Anja i en duplexlejlighed med ”sublime detaljer” på toppen af Østerbro sammen med Anders og de to vandrende pinde, Penge og Bacon. Om dagen syr hun kostumer til DR Pigekoret, om natten sover hun ikke.
Anja elsker Anders, men da statsminister Lilian kaster Danmark ud i en klimalockdown for at nedbringe CO²-udslippet, isoleres Anja og Anders pludselig i duplexlejligheden uden internet.
”Jeg ville undersøge, hvad der sker, når man ikke har andet end bare hinanden. Kan man virkelig leve af kærlighed, kildevand og en grøntsagskasse fra Aarstiderne, som hovedsaligt indeholder agurker?
Hele den setting var på en gang meget genkendelig, fordi landet jo var lukket ned, og lidt fremmed fordi jeg selvfølgelig har strammet skruen og lagt pres på ved at gøre nedlukningen mere drastisk og true hovedkaraktererne med, at den ville være helt uden bagkant,” fortæller Anna Juul.
Humor og tragik
Forfatteren har gentagne gange oplevet, at læsere af romanen har beskrevet den som ”helt vildt sjov, men også lidt trist”, siger Anna og fortsætter:
”En af de kæpheste, jeg rider igen og igen, er, at jeg synes, folk undervurderer, hvad humor kan som kommunikationsværktøj. Humor er et fantastisk redskab til at lege ting ind med. Man kan smugle utroligt meget indhold og mange pointer ind ad bagdøren, hvis man kan få det til at spille med humoren.
Der er jo som regel en ret trist menneskelig pointe i de ting, jeg skriver, men det er ikke sikkert, man lægger mærke til det, fordi det ved første øjekast udløser et grin. Man kan sammenligne det med en slags tordenvejr, hvor grinet er det første, som blinker, og først bagefter kommer den dybe rumlen fra tragikken. Det synes jeg er spændende,” siger forfatteren.
”Jeg tror, man skriver verden på samme måde, som man ser på verden, og jeg ser meget på verden i absurditeter. Det er der både noget enormt sjovt, men også noget tragisk i. Mange ting kan være både humoristiske og tragiske og være det på en gang alt efter, hvilket humør man er stemt i.”
Det er to vandrende pinde, som har lagt navn til bogen. Hvordan opstod de?
”På et tidspunkt gav min kæreste mig syv vandrende pinde, som jeg måtte navngive, og jeg greb chancen og opkaldte dem efter mine yndlingsting i tilværelsen. Der er en som hedder Penge, en der hedder Bacon, og sørme også en jeg har opkaldt efter min kæreste, som hedder Piotr. Det er de tre som stadig er i live.
De andre fire pinde er simpelthen stukket af, og enten er de døde, eller også sidder de skjulte steder i lejligheden og har deres helt egen fest. Jeg synes, det ville have været underligt, hvis bogen havde heddet Penge & Piotr eller Bacon og Piotr så det blev Penge & Bacon.”
“Det er ikke, fordi jeg har brugt oceaner af tid på at tænke på det, men hvis man læser bogen som kapitalismekritik eller økokritik, som man sagtens kan gøre, så er der jo noget med at hverken penge eller bacon, gør verden til et mere bæredygtigt sted.
På den måde passede de godt til karakteren Anja, og helt lavpraktisk sad jeg og kiggede meget på de der vandrende pinde, mens jeg skrev bogen. Jeg kunne se dem hele tiden, og den ene af dem har vokset sig til sådan en stor vandrende kæp,” griner forfatteren.
Har du tænkt meget over de politiske spor i romanen?
”Ja, det har jeg jo nok, men ikke på sådan en direkte politisk måde. Jeg tror mere, det kommer sig af, at jeg har været i skole på Den Korte Radioavis. At jeg i lang tid har vænnet mig til at motivspekulere alt, hvad jeg hører, og alt hvad jeg læser. Det både vildt gavnligt, men det kan også gøre en lidt trist og pessimistisk.”
Jeg tror, jeg oplevede, at både pandemien og nu her for nyligt, at krigen i Ukraine giver mig følelsen af, at det er en ret vild tid at være menneske i, og det er en tid, hvor det er meget svært ikke at have en eller anden form for politisk bevidsthed. Jeg prøver at stille mig et agnostisk sted, eller i al fald et mere ydmygt sted, hvor jeg erkender, at det eneste jeg ved er, at jeg intet ved.
Jeg prøver i bogen ikke at gøre mig til dommer over, hvad der er rigtigt, eller hvad der er forkert. Jeg prøver ikke at shame nogen. Jeg prøver at udstille tilværelsens ulidelige halløj og skrive om, at det ER skide sjovt, og det ER skide svært at være menneske, og at det nok gælder for alle.”
Nyt på vej fra Anna Juul: Superskurk
★★★★★★ “En af 2023s vigtigste bøger” – Kristeligt Dagblad
Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.
Anna har siden sine teenageår kæmpet med psykisk sygdom, men nu har hun styr på livet. Ved at se sig selv som en superskurk, har hun taget sine dæmoner på sig, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres igennem!
Men hvordan fejrer man livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget.
Sammen med sin ægtemand Anders og de to vandrende pinde, Penge og Bacon, bot Anja i en lejlighed med “sublime detaljer” på toppen af Østerbro. Anja arbejder som kostumesyerske for DR’s pigekor, og i stedet for at sove, køber hun dyre silkekjoler på nette og lægger meget store puslespil.
Selvom Anja elsker Anders, bliver deres forhold udfordret, da Danmarks kastes ud i en klimalockdown for at nedbringe CO2-niveauet. I deres isolation må de stille flere vigtige spørgsmål: kan man virkelig leve af kærlighed, kildevand og en grøntsagskasse fra Aarstiderne?
Penge & Bacon er en sorthumoristisk roman af Anna Juul, hvor ensomhed, kedsomhed og tilværelsens øvrige ulidelighed er i centrum.

LÆS OGSÅ: Penge og Bacon af Anna Juul er en sorthumoristisk parforholdsgyser. Smuglæs i bogen her
Under den anden corona-nedlukning i 2021 gav hun sig selv opgaven at skrive en underholdende pageturner om kedsomhed. Det blev til Penge og Bacon, der er en sorthumoristisk roman om ensomhed, kedsomhed – og tilværelsens øvrige ulidelige halløj.
(Artiklen fortsætter under videoen).
Se trailer for Penge og Bacon
Hvordan fik du ideen til romanen?
”Det gjorde jeg, fordi der var pandemi, og Danmark var lukket ned.
Jeg havde mødt min kæreste under den første lockdown, hvor vi var helt nyforelskede, men under anden lockdown havde hverdagen sneget sig mere ind. Det var overvejende på en god måde, men også på en måde hvor jeg blev klar over at jeg ikke kunne leve af kærlighed og kildevand.
Først skammede jeg mig over, at det ikke var nok for mig kun at være sammen med ham i tosomhedsboblen. Jeg var vildt forelsket i ham, men jeg kunne også røvkede mig.”
LÆS OGSÅ: Penge og Bacon af Anna Juul er fyldt med sort humor – og (måske lidt småpinligt) genkendelige parforholdsmønstre
“Jeg savnede livet og jeg savnede at elske min kæreste sammen med andre mennesker. Jeg savnede, at sidde i et selskab sammen med ham og tænke på, hvor heldigt det var, at jeg skulle følges med lige præcis ham hjem,” husker forfatteren, der midt i nedlukningsmørket gav sig selv opgaven, at lave en underholdende pageturner.
”Jeg brugte ret lang tid på at konstruere et plot. Jeg forsøgte at skrive en spændingsroman om et parforhold og om kedsomhed,” forklarer Anna Juul.
En knaldroman om kedsomhed
I romanen bor Anja i en duplexlejlighed med ”sublime detaljer” på toppen af Østerbro sammen med Anders og de to vandrende pinde, Penge og Bacon. Om dagen syr hun kostumer til DR Pigekoret, om natten sover hun ikke.
LÆS OGSÅ: Nye bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
Anja elsker Anders, men da statsminister Lilian kaster Danmark ud i en klimalockdown for at nedbringe CO²-udslippet, isoleres Anja og Anders pludselig i duplexlejligheden uden internet.
”Jeg ville undersøge, hvad der sker, når man ikke har andet end bare hinanden. Kan man virkelig leve af kærlighed, kildevand og en grøntsagskasse fra Aarstiderne, som hovedsaligt indeholder agurker?
Hele den setting var på en gang meget genkendelig, fordi landet jo var lukket ned, og lidt fremmed fordi jeg selvfølgelig har strammet skruen og lagt pres på ved at gøre nedlukningen mere drastisk og true hovedkaraktererne med, at den ville være helt uden bagkant,” fortæller Anna Juul.
Humor og tragik
Forfatteren har gentagne gange oplevet, at læsere af romanen har beskrevet den som ”helt vildt sjov, men også lidt trist”, siger Anna og fortsætter:
”En af de kæpheste, jeg rider igen og igen, er, at jeg synes, folk undervurderer, hvad humor kan som kommunikationsværktøj. Humor er et fantastisk redskab til at lege ting ind med. Man kan smugle utroligt meget indhold og mange pointer ind ad bagdøren, hvis man kan få det til at spille med humoren.
LÆS OGSÅ: Nye romaner der udkommer i foråret 2022
Der er jo som regel en ret trist menneskelig pointe i de ting, jeg skriver, men det er ikke sikkert, man lægger mærke til det, fordi det ved første øjekast udløser et grin. Man kan sammenligne det med en slags tordenvejr, hvor grinet er det første, som blinker, og først bagefter kommer den dybe rumlen fra tragikken. Det synes jeg er spændende,” siger forfatteren.
”Jeg tror, man skriver verden på samme måde, som man ser på verden, og jeg ser meget på verden i absurditeter. Det er der både noget enormt sjovt, men også noget tragisk i. Mange ting kan være både humoristiske og tragiske og være det på en gang alt efter, hvilket humør man er stemt i.”
Det er to vandrende pinde, som har lagt navn til bogen. Hvordan opstod de?
”På et tidspunkt gav min kæreste mig syv vandrende pinde, som jeg måtte navngive, og jeg greb chancen og opkaldte dem efter mine yndlingsting i tilværelsen. Der er en som hedder Penge, en der hedder Bacon, og sørme også en jeg har opkaldt efter min kæreste, som hedder Piotr. Det er de tre som stadig er i live.
De andre fire pinde er simpelthen stukket af, og enten er de døde, eller også sidder de skjulte steder i lejligheden og har deres helt egen fest. Jeg synes, det ville have været underligt, hvis bogen havde heddet Penge & Piotr eller Bacon og Piotr så det blev Penge & Bacon.”
LÆS OGSÅ: 30 virkelig gode bøger du bør læse
“Det er ikke, fordi jeg har brugt oceaner af tid på at tænke på det, men hvis man læser bogen som kapitalismekritik eller økokritik, som man sagtens kan gøre, så er der jo noget med at hverken penge eller bacon, gør verden til et mere bæredygtigt sted.
På den måde passede de godt til karakteren Anja, og helt lavpraktisk sad jeg og kiggede meget på de der vandrende pinde, mens jeg skrev bogen. Jeg kunne se dem hele tiden, og den ene af dem har vokset sig til sådan en stor vandrende kæp,” griner forfatteren.
Har du tænkt meget over de politiske spor i romanen?
”Ja, det har jeg jo nok, men ikke på sådan en direkte politisk måde. Jeg tror mere, det kommer sig af, at jeg har været i skole på Den Korte Radioavis. At jeg i lang tid har vænnet mig til at motivspekulere alt, hvad jeg hører, og alt hvad jeg læser. Det både vildt gavnligt, men det kan også gøre en lidt trist og pessimistisk.”
LÆS OGSÅ: 10 skønne danske debutromaner du ikke må gå glip af
Jeg tror, jeg oplevede, at både pandemien og nu her for nyligt, at krigen i Ukraine giver mig følelsen af, at det er en ret vild tid at være menneske i, og det er en tid, hvor det er meget svært ikke at have en eller anden form for politisk bevidsthed. Jeg prøver at stille mig et agnostisk sted, eller i al fald et mere ydmygt sted, hvor jeg erkender, at det eneste jeg ved er, at jeg intet ved.
Jeg prøver i bogen ikke at gøre mig til dommer over, hvad der er rigtigt, eller hvad der er forkert. Jeg prøver ikke at shame nogen. Jeg prøver at udstille tilværelsens ulidelige halløj og skrive om, at det ER skide sjovt, og det ER skide svært at være menneske, og at det nok gælder for alle.”
Nyt på vej fra Anna Juul: Superskurk
★★★★★★ “En af 2023s vigtigste bøger” – Kristeligt Dagblad
Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.
Anna har siden sine teenageår kæmpet med psykisk sygdom, men nu har hun styr på livet. Ved at se sig selv som en superskurk, har hun taget sine dæmoner på sig, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres igennem!
Men hvordan fejrer man livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget.
Du kan købe Superskurk online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Penge og Bacon
Sammen med sin ægtemand Anders og de to vandrende pinde, Penge og Bacon, bot Anja i en lejlighed med “sublime detaljer” på toppen af Østerbro. Anja arbejder som kostumesyerske for DR’s pigekor, og i stedet for at sove, køber hun dyre silkekjoler på nette og lægger meget store puslespil.
Selvom Anja elsker Anders, bliver deres forhold udfordret, da Danmarks kastes ud i en klimalockdown for at nedbringe CO2-niveauet. I deres isolation må de stille flere vigtige spørgsmål: kan man virkelig leve af kærlighed, kildevand og en grøntsagskasse fra Aarstiderne?
Penge & Bacon er en sorthumoristisk roman af Anna Juul, hvor ensomhed, kedsomhed og tilværelsens øvrige ulidelighed er i centrum.
Du kan købe Penge & Bacon online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: