Krimi Danske krimier Danske krimiforfattere Populære krimier Steffen Jacobsen

Rækkefølgen på forfatter Steffen Jacobsens bøger

Forfatter Steffen Jacobsen

Steffen Jacobsen, kendt for den spændende Trofæ-serie, er en virkelig produktiv forfatter, der næsten hvert år kommer med en ny bog. Få overblikket over hans forfatterskab og rækkefølgen i serierne her.

Steffen Jacobsen skrev sig for alvor ind på krimilæsernes tbr-lister med gennembruddet Trofæ i 2013. Den spændende og brutale krimi blev startskuddet til en serie på foreløbig fem bøger om makkerparret Michael Sander og Lene Jensen.

Hans bøger er solgt til filmatisering og udgivelse i blandt andet Europa, USA og Kina, og han bliver af udenlandske anmeldere sammenlignet med John le Carré, Frederich Forsyth og Jan Guillou.

LÆS OGSÅ: Steffen Jacobsen: Fra læge til krimiforfatter

I 2019 udgav han sin første bog i en ny intens krimiserie om efterforskerne Jakob Nordstedt og Tanya Nielsen. Sideløbende med krimiserierne arbejder Steffen Jacobsen på andre projekter, hvilket blandt andet har resulteret i romanen Detox, debatbogen Hvis de lige vil sidde helt stille, frue og de historiske spændingsromaner Da blev jeg døden og Karthago.



Få overblik over Steffen Jacobsens udgivelser herunder – med den nyeste bog først:

DE HISTORISKE SPÆNDINGSROMANER

Karthago (2023)

Rækkefølgen på forfatter Steffen Jacobsens bøger

★★★★★ “En effektiv spændingshistorie, som selv Ken Follett ville have været stolt af” – Jyllands-Posten

I et glemt pengeskab i kælderen under Gestapos hovedkvarter i Shellhuset ligger uvurderlige tegninger til alle komponenter af en atombombe.

Frihedskæmperen Asta og faldskærmsagenten John er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Hver især vil de gøre alt for at sikre pengeskabets indhold, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden efter krigens afslutning.

Med Karthago har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller Da blev jeg døden fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.

Du kan købe Karthago online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.

Da blev jeg døden (2017)

★★★★★★ “Steffen Jacobsens bedste roman til dato .. Et brag af en bog”  – EKSTRA BLADET

Da blev jeg Døden er en hæsblæsende historisk spændingsroman om kapløbet om at skabe verdens første atombombe.

I New Mexicos ørkenlandskab kæmper en række af verdens førende atomforskere at konstruere et våben, der kan vinde 2. verdenskrig for De Allierede. Blandt disse kloge hoveder er både Oppenheimer, den berømte fysiker Niels Bohr og den unge danske ingeniør, David Adler.

For David Adler bliver kapløbet om at udvikle atombomben et personligt drama om magt, hemmeligheder og kærlighed. Ligesom Niels Bohr må Adler træffe et valg i et moralsk dilemma med uoverskuelige konsekvenser.

Læs også: Må man lægge replikker i munden på Niels Bohr?

“En fascinerende fortælling, der får dig til at sluge både fakta og fiktion i et hastigt tempo. Steffen Jacobsen sætter barren højt for den gode historie.” – LITTERATURSIDEN. Læs hele anmeldelsen her.

Du kan købe Da blev jeg døden online her eller hos din lokale boghandler.


KRIMISERIEN MED NORDSTEDT OG NIELSEN

Proxy (2019)

Proxy, Steffen Jacobsen

En pensioneret bogholder og terapeut findes myrdet med en afrikansk ritualkniv. Kort tid efter findes en lokal læge stranguleres i et udbrændt bilvrag.

Jakob Nordsted og Tanya Nielsen sættes til at eftersøge sagen og prøve at kortlægge de tilsyneladende umotiverede forbrydelser. Underligt nok er den eneste fællesnævner mellem de to mord en kronisk syg teenagepiger, der er lænket til sin kørestol.

Tanya, som har en særligt forfinet lugtesans, er dog ikke i tvivl om, at der er noget helt galt fat på gerningstedet …

PROXY er første bog i serien om Nordstedt og Nielsen.En hæsblæsende krimi af kirurg og krimiforfatter Steffen Jacobsen, som bl.a står bag bestselleren Trofæ.

Du kan købe Proxy online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

De stumme piger (2020)

De stumme piger, Steffen Jacobsen

Da den dømte voldtægtsforbryder Gordon Nimb bliver brutalt myrdet, tvinges efterforsker Tanya Nielsen til at grave i Nimbs mørke fortid. Køen af ofre med motiv til at hævne sig er lang – og omfatter også alle de uopklarede sager og ofre, som Nimb gerne pralede med; de, som han kaldte de “stumme piger”.

LÆS OGSÅ: Steffen Jacobsen er tilbage med hæsblæsende nyt krimiunivers i Proxy

Blandt de mistænkte for drabet er desuden Tanyas overordnede og mentor Jakob Nordsted. For at fange morderen og rense Nordsteds navn, må Tanya derfor opspore Nimbs usynlige ofre.

De stumme piger er Steffen Jacobsens selvstændige fortsættelse til bestselleren Proxy.

Du kan købe De stumme piger i paperback her.

LÆS OGSÅ: Steffen Jacobsen er tilbage med hæsblæsende nyt krimiunivers i Proxy


SANDER & JENSEN SERIEN

Steffen Jacobsens Trofæ (2013) blev startskuddet til en serie på fem bind om makkerparret Michael Sander og Lene Jensen. Serien blev afsluttet med den seneste udgivelse i serien Ghostwriter.

Sander og Jensen, Trofæ, Steffen Jacobsen, rækkefølge

Alle seriens bind er selvstændige fortællinger, men læser man bøgerne i deres rækkefølge får man et bedre indblik i makkerparrets forhold. Undervejs i serien kommer de to nemlig helt tæt på hinanden, mens de opklarer sager, der involverer alt fra selvmordsangreb i Tivoli til menneskejagt på Antarktis.

LÆS OGSÅ: ”Som læge har jeg set voldelig død i alle dens afskygninger – det har jeg brugt i mine bøger”. Steffen Jacobsen om Ghostwriter


1. Trofæ (2013)

Trofæ, Steffen Jacobsen, rækkefølge

I spændingsromanen Trofæ bliver privatdetektiv Michael Sander og kriminalkommissær Lene Jensen tvunget til at arbejde sammen om en sag, som både omhandler en filmoptagelse af en grusom menneskejagt og et mistænkeligt selvmord i en have i Holbæk.

Du kan købe Trofæ online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.

2. Gengældelsen (2014)

Gengældelsen, Steffen Jacobsen, rækkefølge

I Gengældelsen har en terrorhandling fundet sted i Tivoli og mere end tusind mennesker er blevet ofrer for en selvmordsbomber, som har udløst en sprængladning under en af Tivolis mest populære forlystelser.

Du kan købe Gengældelsen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.

3. Et bjerg af løgne (2015)

Rækkefølgen på forfatter Steffen Jacobsens bøger

I Et bjerg af løgne leder Lene Jensen efter morderen samtidig med at hendes gamle bekendte, privatdetektiven Michael Sander, leder efter Holms forsvundne, vigtige usb-stik på vegne af Nobel Oil.

Du kan købe Et bjerg af løgne online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.

4. Enhjørningen (2016)

Rækkefølgen på forfatter Steffen Jacobsens bøger

I Enhjørningen findes en ung kvinde død i en plantage nord for Kalundborg. Hun er blevet skudt i ryggen, hendes tøj er gennemvædet af saltvand, og retsmedicinerne finder sand i hendes sko. Med sine sidste kræfter har hun skåret bogstaver og tal ind i sit maveskind, og det viser sig, at hun har født to-tre måneder tidligere. Men hvem er hun?

Du kan købe Enhjørningen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.

5. Ghostwriter (2018)

Rækkefølgen på forfatter Steffen Jacobsens bøger

På en parkeringsplads i Nordsjælland sidder direktøren for et af verdens førende medicinalfirmaer død i sin bil. Få kilometer derfra ligger den ghostwriter, som skulle skrive hans biografi, skudt gennem hovedet.

Politikommissær Lene Jensen sættes på sagen, der involverer en forsvunden dagbog med sprængfarlig viden, som stærke kræfter i medicinalindustrien vil gøre alt for at holde skjult. Hurtigt viser sagen sig også at pege i retning af hendes mand, privatdetektiven Michael Sander, som ligeledes har en mørk hemmelighed i sit liv.

Du kan købe Ghostwriter online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.

LÆS OGSÅ: Steffen Jacobsen aktuel med spændende krimi i Trofæ-serien. Smuglæs i Ghostwriter her


Andre udgivelser

Steffen Jacobsen har også skrevet den historiske spændingsroman Da blev jeg døden om Niels Bohr og atomkapløbet under Anden Verdenskrig samt thrilleren Når de døde vågner om den italienske mafia. I år 2018 fik Steffen Jacobsen også stor opmærksomhed for sin humoristiske beretning om det danske sundhedsvæsen i bogen Hvis de lige vil sidde helt stille, frue, og senest har har udgivet romanen Detox.


Detox (2021)

Detox, Steffen Jaobsen, skønlitteratur, dansk roman

En kraftfuld fortælling om en ung kvindes kamp mod angst.

Annes tilværelse er for nyligt blevet vendt på hovedet af hendes fars og søsters død. I et forsøg på at bearbejde sorgen forskanser hun sig i familiens sommerhus, men her overmandes hun af en voldsom, kvælende angst.

Efterhånden får Anne svært ved at skelne mellem virkelighed og paranoia, og hun finder samtidigt ud af, at der var meget, hun ikke vidste om sin far …

Steffen Jacobsen er mest kendt for sine krimier men begår sig også inden for romangenren, bl.a. med den historiske roman Da blev jeg Døden.

Du kan købe Detox af Steffen Jacobsen online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel


Hvis de lige vil sidde helt stille, frue (2018)

Rækkefølgen på forfatter Steffen Jacobsens bøger

I denne skalpelskarpe og hylemorsomme debatbog giver Steffen Jacobsen læseren sine selvoplevede anekdoter og betragtninger om læger, regneark og blindtarme. Et besøg på skadestuen bliver aldrig det samme igen … så er De advaret!

Steffen Jacobsen er ud over bestsellerforfatter og knivskarp samfundsdebattør også overlæge og ortopædkirurg. For nylig sagde han op i protest mod Sundhedsplatformen. Dette er hans egen historie, fyldt med selvoplevede anekdoter og betragtninger om, hvordan politikere og DJØF’ere har ødelagt det danske sundhedsvæsen. Bogen rammer lige ned i en aktuel debat og er samfundssatire på samme niveau som Hans Scherfigs ”Idealister”.

Du kan købe Hvis de lige vil sidde helt stille, frue online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.



Om Robin Hansen-serien

Har du lyst til mere spænding af Steffen Jacobsen? Så kan du dykke ned i hans første serie, som er fyldt med spænding, brutal vold og dystre plots. Serien om politikommissær Robin Hansen er vaskeægte spænding med brutal vold, dystre overraskelser og udspekulerede plots.

Foreløbigt har Steffen Jacobsen skrevet to bøger i serien: Passageren (2008) og Den gode datter (2010).

Vi anbefaler, at du læser bøgerne i rækkefølge, men de to bind følger hvert sit afsluttede plot og kan derfor godt læses uafhængigt af hinanden.

LÆS OGSÅ: Steffen Jacobsen om sin debut: Det var et noget forpjusket first draft


Er lige nu stærkt optaget af boganbefalinger: Hvor får vi dem fra, hvem lytter vi mest til, hvornår får vi den der trang til at få fat i en en bestemt bog straks? Hvor læser vi, hvornår, hvorfor, hvordan? Er dagligt glad for forlagets fantastiske redaktører og ikke mindst forfattere, der udtænker, skriver og redigerer bøger, vi ikke vidste vi ville komme til at elske. Er også født 1977, bor på Amager med mange reoler, en mand og to børn.