Fiktion Bøger i gave Fagbøger Inspirationslister og guides

Giv bøger i studentergave! De bedste boggaver til studenten

studentergave, bog

Det er snart sommer, og det betyder også, at de hvide studenterhuer atter dukker op i bybilledet. Måske er du også inviteret til studentergilde – og hvis du ikke aner, hvad du skal give den nyudklækkede student i studentergave, har vi gode gaveforslag af den firkantede slags.


Studenterhuen markerer slutningen på en masse eksaminer og tung læsning. Studenten har netop kæmpet sig igennem uger med pligtlæsning og terperi – og har nu endelig tid til at feste, til at slappe af – og læse en god bog efter eget valg.

LÆS OGSÅ: 25 bøger der er bestsellere

Her giver vi forslag til de bedste bøger, du kan give i studentergave. Der er både klassikere, som kan stå i reolen for evigt, og pageturnere, som kan sluges i sommervarmen. Samtidig er der også novellesamlinger med nerve og den ultimative flyttehjemmefra-kogebog.

Se alle de mange forslag til studentergaver nedenfor


Tik Tok fænomen på vej til det store lærred!

Giv bøger i studentergave! De bedste boggaver til studenten

NY UDGAVE MED EKSTRA MATERIALE!

En uforglemmelig fortælling om kærlighedens ultimative pris.

Da Lily møder den flotte neurokirurg Ryle, falder hun for ham med det samme. Og da de to bliver et par, svæver Lily nærmest af lykke.

Alligevel er der noget ved Ryle, som giver skår i glæden.

Og da Lilys ungdomskæreste Atlas dukker op, går det op for Lily, at hendes forhold måske er mere skrøbeligt, end hun havde forestillet sig.

For nogle gange er det dem, der elsker dig højest, som kan gøre dig allermest ondt.

Denne udgave indeholder en samling billeder samt en Q&A mellem Colleen Hoover og hendes mor, Vannoy Fite, hvis historie er inspirationskilde til bogen. 

Du kan købe Det ender med os online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: Nu er hovedrollerne afsløret i filmatiseringen af Colleen Hoovers Det ender med os




Rå, akut og kærlig bog

Giv bøger i studentergave! De bedste boggaver til studenten

★★★★★★ “En af 2023s vigtigste bøger” – Kristeligt Dagblad

Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.

Anna har siden sine teenageår kæmpet med psykisk sygdom, men nu har hun styr på livet. Ved at se sig selv som en superskurk, har hun taget sine dæmoner på sig, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres igennem!

Men hvordan fejrer man livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget.

Du kan købe Superskurk online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Autobiografisk roman om at vokse op i en håndboldfamilie

Giv bøger i studentergave! De bedste boggaver til studenten

Nomineret til DR Romanprisen.

“Et fint, rørende, meget gennemreflekteret portræt af forfatteren som ung sportsmand” – Information

★★★★★ “Fremragende” – Jyllands-Posten

★★★★★ Kristeligt Dagblad

Mestrene er en autobiografisk roman om at vokse op i et sportsmiljø. Det er en roman om familie, håndbold, halkultur, om at være queer i et maskulint domineret fællesskab og om vindermentalitet i 00’erne. Malte er en forfatter sidst i 20’erne. Han er vokset op i ”en rigtig håndboldfamilie” og bliver i en ung alder en del af en gylden årgang i håndboldklubben Bolbro. Men da han som 17-årig står over for muligheden for en professionel karriere som håndboldspiller, smuldrer det hele mellem fingrene på ham. Men hvad skete der? Malte går på opdagelse, ikke bare i sin egen fortid, men også i håndboldspillets historie og i de danske håndboldklubbers udvikling.

Du kan købe Mestrene online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Thomas Korsgaards nyklassikere samlet i ét bind

Giv bøger i studentergave! De bedste boggaver til studenten
Trilogien om Tue indeholder alle tre romaner om Tue af Thomas Korsgaard

Trilogien om Tue er en samlet udgave af de populære bøger om Tue, der vokser op på en gård for enden af verdens længste grusvej i Nørre Ørum.

Faren skylder sin bror så mange penge, at han må sælge sin guldtand, og han er mere optaget af sine hunde end sine børn. Moren sidder helst i et mørkt rum hele dagen og spiller poker på nettet.

Tue beslutter sig for at prøve lykken i København. Men byen er ikke helt lige til, når man kommer fra Jylland, ikke kender nogen og slet ikke har mulighed for forældrekøb.

Du kan købe Trilogien om Tue online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: Alle bøger af Thomas Korsgaard. Se dem her




Maren Uthaugs prisvindende dystopiske roman

Giv bøger i studentergave! De bedste boggaver til studenten

★★★★★ – Berlingske
❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken
★★★★★ – Kristeligt Dagblad
★★★★★ – Dagbladenes bureau

Vinder af De Gyldne Laurbær 2022

“Du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre.”Citat fra bogen

I den nye tid er der ingen mænd tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland.

Fire kvinders liv vikles ufrivilligt ind i hinanden, men de bliver tvunget til at samarbejde, da der pludselig dukker en dreng op ude i det fri.

Spørgsmålet er, hvornår han indeholder så meget testosteron, at han bliver en trussel for dem alle?

Du kan købe 11% online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.





George Orwells klassiker

George Orwell, 1984

En nyoversættelse af George Orwells dystopiske fremtidsroman, som blev udgivet første gang i 1949 og nu er en verdensberømt klassiker.

1984 følger Winston Smith, som bor i Oceanien, der overvåges af den allestedsnærværende Store Broder og fører tæt kontrol med indbyggernes gøren og laden.

Hver en handling – ja, hver en tanke – bliver styret, registreret og brugt af Tankepolitiet, som har til ansvar at slå alle oprørske tanker ned.

Winston har altid holdt sig på den rigtige side af loven, men da han bliver forelsket i den rebelske Julia, begynder frihedstrangen at ulme i ham …

Du kan købe 1984 online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Quiz: Hvor meget ved du om George Orwells 1984?




Bogen der gik fra at være forbudt til at være en klassiker

Madame Bovary, Gustave Flaubert

En klassiker i verdenslitteraturen er vendt tilbage!

Den flamboyante og virkelighedsfjerne Emma Bovary er bliver gift med provinslægen Charles Bovary, som bliver betaget af den kønne bondedatter.

Deres liv sammen lever dog ikke på til Madame Bovarys tanker om kærlighed og overklasseliv, så hun tager flere elskere og opbygger snart en gæld, som hun umuligt kan indfri.

Flauberts skildring af Emma Bovary regnes af mange som et af de første realistiske kvindeportrætter.

Du kan købe Madame Bovary online, eller i din lokale boghandler.




Træfsikre favoritter til den travle student

Madens verden - Airfryer

Holger og Katrine Rørby Madsen står bag Madens Verden, der er et af Danmarks mest populære madsites, som har over 2 millioner brugere om måneden.

I denne bog har de samlet 100 skønne opskrifter, der er virkelig gode i en airfryer. De er nu gået i køkkenet for at lave sundere retter, og her har airfryeren vist sig at være en rigtig god hjælper i køkkenet. Den er nemlig god til at lave både sprøde og mere saftige retter, uden alt for meget fedtstof.

Madglæden er som altid stor hos Holger og Katrine, de laver som altid gode klassiske retter. Der er retter både med og uden kød, masser af grønt tilbehør, godt brød og lækre kager. 

Du kan købe Madens verden – Airfryer online eller i din nærmeste boghandel fra 4. juni.




Ultimative guide til at lave den bedste hjemmelavede pizza

Pizzadej, Hannah Grant, Pizza

Den ultimative guide til den bedste hjemmelavede pizza. 

Pizza er nem mad og – lavet helt rigtigt – et gudemåltid. I denne bog fortæller Hannah Grant, hvordan du selv kan bage de bedste pizzaer. 

En pizza kan laves på utrolig mange måder, og i denne bog er der noget for enhver pizza-elsker. Her er opskrifter på forskellige typer dej: den klassiske italienske, surdejsbund, glutenfri, en last-minute dej, til de dage, hvor du får akut lyst til pizza og en opskrift på forbagte bunde, du kan have på frost. 

Der er alt fra opskrifter på klassisk napolitansk pizza til deep pan pizza New York-style og Hannahs egne favoritter. Og nok så vigtigt; ifølge Hannah kan man sagtens bage pizza til alle døgnets måltider, og derfor er der opskrifter til aftensmad, frokost, morgenmad og dessert. 

Du kan købe Pizza online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Til studenten, der skal lære at lave mad

Giv bøger i studentergave! De bedste boggaver til studenten

Sulten er den store grundkogebog, der er helt uundværlig for alle, der har brug for lidt hjælp i køkkenet.

Du finder 230 opskrifter på alle dagens måltider, og 900 trin-for-trin billeder, der fører dig let og problemfrit igennem tilberedningen – som det bl.a. kendes fra måltidskasserne. Bogen er den ultimative flytte hjemmefra-kogebog, og den kan bruges både som opslagsværk og til inspiration.

Bogen er inddelt i kategorier som morgenmad, pasta, kød, tilbehør og desserter, og indeholder opskrifter på de mest klassiske retter. Lige fra pasta bolognese og cæsarsalat til hollandaisesauce og chokolademousse.

Du kan købe Sulten online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: Ny i køkkenet? Så er Sulten en grundkogebog, du har brug for




Lækre retter med bælgfrugt for begyndere

bælgfrugt, Louisa Lorang

Vi ved godt, at det er både sundt for os og godt for kloden, hvis vi spisere flere grønne proteiner og mindre kød. Men selvom vi godt ved det, er det for mange nok mere en pligt end velbehag at spise bønner, linser og kikærter.

Det skal ikke være en straf at spise bælgfrugter, for du kan lave nogle lækre hverdagsretter med bælgfrugter, de skal bare tilberedes med masser af smag. Og denne bog en en håndsrækning til alle dem, der gerne vil spise mere bælg. 

Her er både forslag til, hvordan du laver de mest simple og klassiske retter som en rigtig god minestrone og hummus, og opskrifter der er alternativer til kødretter som kikærte-burger, black bean-burritoes, postejer. Og så lærer du, hvordan du bruger bælgfrugter til fx at bage med.

Du kan købe Bælgfrugt for begyndere online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Filmatiseret bestseller dystopi

Tjenerindens fortælling, Margaret Atwood

Margaret Atwoods klassiske roman bag TV-serien The Handmaid’s Tale er en rystende fortælling om frygt, uvidenhed og undertrykkelse.

Tjenerindens fortælling er sat i den nære fremtids USA, som er blevet til diktaturet Gilead. Her tvinges de få tilbageværende fødedygtige kvinder til at være tjenerinder og føde børn for samfundets elite.

Romanen følger tjenerinden Offred, som er blevet anbragt hos en af det totalitære samfunds spidser. Men Offred kan ikke lade være med at drømme om et bedre liv.

Du kan købe Tjenerindens fortælling online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Tidløs klassiker om kærlighed

Stolthed og fordom, Jane Austen

I Stolthed og fordom møder vi mr. og mrs. Bennett samt deres fem døtre, for hvem det er mrs. Bennetts største ambition at finde de bedste partier til.

Da ungkarlene mr. Darcy og mr. Bingley flytter til Longbourne, ser mrs. Bennett derfor sin lykke gjort. Mr. Bingley falder straks for Jane, den ældste af Bennett-døtrene, mens den stolte mr. Darcy bliver betaget af den næstældste datter Elizabeth og hendes intelligens og humor. Men Elizabeth tror ikke, at mr. Darcy har rent mel i posen – og hun vil kun giftes af kærlighed.

Stolthed og fordom er en af litteraturens største kærlighedsfortællinger foruden at være en gnistrende satire over sladder og snobbethed i den engelske middelklasse.

Du kan købe Stolthed og fordom online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: Jane Austen skriver om den kærlighed, hun aldrig selv oplevede




En guide til grøn investering

Giv bøger i studentergave! De bedste boggaver til studenten

Efter bestselleren “Girls just wanna have funds” er stifterne af Female Invest tilbage med denne ultimative guide til, hvordan du tjener penge og samtidig gør verden til et bedre sted. 

Female Invest-trioen forklarer, hvad der kendetegner bæredygtige investeringer, og de lærer dig at vurdere, om aktier, investeringsfonde og obligationer reelt er ansvarlige, etiske og grønne, eller bare foregiver at være det. 

Med denne bog bliver du i stand til at placere dine finanser i initiativer, som både gavner din egen formue og sætter et positivt aftryk på verden – og du behøver hverken at være rig eller ekspert for at komme i gang.

Du kan købe Girls just wanna have impact funds online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.




Til den spirituelle student

Talmagi

Lær dig selv at kende med numerologi.

Tallene 1-9 indeholder hver deres symbolik, budskab og energi, og den talkode, som ligger i din fødselsdato, siger noget om, hvem du er. I denne bog lærer du din egen personlige talkode at kende, og ud fra den bliver du klogere på dine talenter, potentialer og det, du er her for at lære. 

At kende sin egen kode og dens betydning er en unik nøgle til at forstå sig selv og sin omverden på et dybere plan. Koden kan nemlig sammenlignes med et kort over en selv, som gør det nemmere at finde vej.

Det er også en stor hjælp at kende sin partners, sine venners, kollegers eller familiemedlemmers koder. Det giver en mulighed for bedre at forstå, hvorfor de gør, siger og tænker, som de gør – og hvorfor de måske er anderledes end en selv. At kende til sin egen og andre menneskers datokoder skaber empati og medfølelse – både med sig selv og andre.

Du kan købe Talmagi online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmest boghandel

LÆS OGSÅ: Annasophia Petri Holm: “Din fødselsdato sladrer om dig”




Få indblik i kvindernes betydning i kunsthistorien

Giv bøger i studentergave! De bedste boggaver til studenten

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “En gave til alle os, der holder af kunst” – Kristeligt Dagblad

Kvindernes kunsthistorie er en rig og fascinerende historie, der hører til i den kunsthistoriske kanon på lige fod med de mandlige kunstnere. Men alt for længe er kvinderne blevet udeladt. Det gør kunsthistoriker Katy Hessel nu op med i denne bog, der tager læseren på en rejse gennem de største og vigtigste værker i historien om kunst – uden mænd.

Denne bog fortæller om nogle helt særlige kvinder i kunstens verden. Det er de vigtigste kvindelige kunstnere fra Renæssancen og 1800-tallets USA, den hollandske guldalder og efterkrigstidens Latinamerika. Det er historien om, hvordan kvinderne brød med normerne, kom ind på kunstakademierne og var med til at forme kunstens verden. Dette er historien om kunst, som den aldrig er blevet fortalt før.

Du kan købe Historien om kunst uden mænd online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




En lattervækkende fortælling om overgangen fra ung til voksen

ting jeg har lært da det var for sent, petra nagel

Petra Nagel har braget igennem på tv-skærmen i flere år, med programserier som “Petra dater hele verden”, “Petra får en baby” og “Petra elsker sig selv.” Programmerne er humoristiske, udleverende og ærlige med et personligt udgangspunkt.

Stilen fortsætter i Ting, jeg har lært, da det var for sent, som er en inspirerende, åbenhjertig og lattervækkende fortælling om alle de ting, som Petra gerne ville have vidst, da hun var 20 år gammel.

Bogen fyldes med historier om grimt tøj, lavt selvværd, kærester og venskab. Mange ting ville have været gode at vide 20 år tidligere, og Ting, jeg har lært, da det var for sent er en indsigtsfuld beretningen om den kaotiske overgang fra ung til voksen.

Du kan købe Ting, jeg har lært, da det var for sent online, fx. hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.

LÆS OGSÅ: Roskildes største p*k, Grønærten og en bh-hylde i nakken. Læs i Petra Nagels åbenhjertige biografi her




Tag med Signe Amtoft på en vidunderlig rejse til Island

Giv bøger i studentergave! De bedste boggaver til studenten

I en sommermåned rejser radio-/tv-vært og forfatter Signe Amtoft til Island for at undersøge, hvilke sanseindtryk der gemmer sig mellem vulkaner, is og bjerge. Med behovet for at fjerne de hæmninger, hun konstant har lagt på sig selv, beslutter hun sig for med turen at trodse sin usikkerhed og afprøve eget mod.

Det bliver til en perlerække af intense møder med den rå natur og de folk, der bor i den.

Gennem møder med alt fra præsidenten til fiskeren og kvinden på gaden lærer Signe om forholdet til fisk, får, danskere og Eurovision. Hun gør sit bedste over for en glimabryder og tester det uofficielle motto thetta reddast (da: det ordner sig). Et motto, man som dansker godt kan blive lidt træt af, når man bare gerne vil lave faste aftaler og have to spor i vejtunnelerne.

Du kan købe Det ordner sig online hos Bog & Idé eller i din nærmeste boghandel.




Lille, klog bog om – det hele

Den lille prins, Antoine de Saint-Exupéry

Den lille prins er den klassiske og elskede fortælling om en pilot, der er strandet i ørkenen, hvor han møder en lille prins fra en fremmed planet. Prinsen fortæller ham om sin rejse gennem det store univers og om alle de skabninger, han har mødt og om alt det, han har lært om livet.

Den lille Prins er en poetisk og filosofisk fortælling om ensomhed og om at bryde den, om kærlighed og om livet og døden. En uforglemmelig oplevelse for både børn og vokse.

Du kan købe Den lille prins online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: Den lille prins nyoversat og i nyt udstyr



Find flere bøger på Lindhardt og Ringhofs hjemmeside eller denne liste med 30 virkelig gode bøger vi anbefaler.