Aktuelt Bestsellere Inspirationslister og guides

20 bøger der er bestsellere

bestsellere, bestsellerlister, bestseller bøger

Skal du give en god bog i gave eller er du på udkig efter en rigtig god læseoplevelse?

Med disse 20 bøger kan du ikke gå galt i byen. De har nemlig alle været bestsellere i år. 

Her er noget for enhver smag, scroll ned og se udvalget i skønlitteratur, krimier, biografier, faglitteratur, livsstil, børnebøger og ungdomsromaner (young adult).


Peter Lund Madsen: Når børn og unge får angst

Peter Lund Madsen har skrevet en højaktuel bog om angst hos børn og unge, hvis forudbestillinger allerede har sikret en plads blandt bestsellere.

Hvorfor er der så mange børn og unge, der lider af angst? Hvordan støtter man bedst børn og unge med angst? 

Angst er blevet et symptom, som hører vores tid til, og flere og flere børn og unge får en angstdiagnose i disse år. I bogen gør psykiater og hjerneforsker Peter Lund Madsen os klogere på angst, og hvordan vi skal forstå og hjælpe mennesker, der har angst.

Bogen giver læseren en større forståelse af, hvad angst er, så man bliver bedre rustet til at støtte mennesker, der lider af angst ligesom den giver et overblik over, hvilke professionelle terapi- og behandlingsmuligheder, der findes.  

Desuden fortæller en række voksne og familier med børn i forskellige aldre deres historier med angst, og Peter Lund Madsen fortæller også historier fra sit eget liv om at kæmpe med og håndtere angst.

Du kan købe Når børn og unge får angst online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Thomas Korsgaard: Man skulle nok have været der

Thomas Korsgaard er klar med den længe ventede afslutning på hans romantrilogi om Tue, som kan forudbestilles nu. Thomas Korsgaard var blot 21 år gammel da han debuterede med den første bog om Tue Hvis der skulle komme et menneske forbi. Debuten blev fulgt op af nr 2. En dag vil vi grine af det. Begge romaner blev bestsellere.

Thomas Korsgaard, Man skulle nok have været der, En dag vil vi grine af det, Hvis der kommer et menneske forbi

Tue bor ikke længere hjemme – ja, faktisk bor han slet ingen steder, da han er blevet smidt ud af sin lejlighed på Frederiksberg.

Nu aner han ikke, hvor han skal tage, for han kan i hvert fald ikke tage hjem til Skive og sin voldelige far. I stedet flakker han rundt på gaden, indtil han en dag møder pigen Victoria, som lever et ganske andet liv end han selv.

Man skulle nok have været der er tredje bog om Tue, som vi mødte første gang i Hvis der skulle komme et menneske forbi. En rammende fortælling om at stå udenfor fællesskabet og drømme om at finde hjem.

Du kan købe Man skulle nok have været der online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel fra den 21. maj.




Jesper Bugge Kold og Mich Vraa: Pigen fra det store hvide skib

Den fantastiske historiske roman om Molly der begiver sig ud på sit livs rejse med Jutlandia blev straks fra udgivelse blandt landets bestsellere.

Mich Vraa, Jesper Bugge Kold, Pigen fra det store hvide skib, Jutlandia, Koreakrigen

Historisk roman af Jesper Bugge Kold (Tiden før døden) og Mich Vraa (Trilogien om Dansk Vestindien).

Den 23. januar 1951 afsejler hospitalsskibet Jutlandia fra Langeliniekajen med kurs mod Korea. Om bord er den unge, idealistiske sygeplejerske Molly Dahl, som i kraft at sit arbejde på operationsgangen på Odense Sygehus under besættelsen har stiftet bekendtskab med døden på nært hold. Men befrielsen gav også Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet alt. Mens napalmflammerne æder alt, hvad hun har kendt, flygter hun mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

For både Molly og Yun er rejsen mod Sydkorea en mulighed for at starte forfra, at få et nyt og bedre liv. Men det skal vise sig at være en lang og uforudsigelig rejse. 

Du kan købe Pigen fra det store hvide skib online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.


Se en video hvor forfatterne fortæller om romanen:



Amanda Gorman: Bjerget vi bestiger

Amanda Gormans digt gjorde hende verdensberømt ved Præsident Bidens indsættelsesceremoni og mindede os allesammen om, hvilke følelser litteratur kan vække i os.

Bjerget vi bestiger

Amanda Gorman stjal ikke kun scenen men også alles hjerter, da hun ved den amerikanske præsident Joe Bidens indsættelsesceremoni optrådte med digtet ‘The Hill We Climb’.

Efter ceremonien stod dette digt tilbage, og alle talte om den unge kvinde, der formåede at tænde lyset i en mørk vinter.

Amanda Gormans digt vil gå over i historien, og har vist hele verden, hvordan poesien kan samle os, give os fornyet håb og et nyt syn på verden.

I denne udgave af The Hill We Climb findes både den originale engelske tekst, den danske version af digtet, Bjerget vi bestiger, oversat af Naiha Khiljee samt et forord af Oprah Winfrey.

Du kan købe Bjerget vi bestiger online eller i din nærmeste boghandel.




Mich Vraa: Vaniljehuset

Mich Vraas historiske roman som foregår i Odense er nominerest til årets Martha-pris.

Vaniljehuset, Mich Vraa, slægtsroman

En slægtsroman af Mich Vraa, forfatter til bestsellertrilogien om Dansk Vestindien.

I sit livs efterår ser den hjertesvage Dusinius Dich tilbage på et liv, som formede sig anderledes, end nogen havde kunne forestille sig.

LÆS OGSÅ: Mich Vraa efter 25 romaner: Vaniljehuset var den svære to’er for mig

Da han som ung mand i 1800-tallets Odense stiftede Vaniljehuset, var Dusinius fuld af ambitioner og gåpåmod. Men et langt liv med forvirrende forelskelser og lyssky forretningsforbindelser viste ham snart, at det er en svær kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

Vaniljehuset er baseret på Mich Vraas morfars historie.

Du kan købe Vaniljehuset online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Alex Schulman: Overleverne

Alex Schulmans internationale gennembrudsroman er en fortælling om tre brødre der sammen rejser tilbage til det hus hvor de tilbragte deres barndoms somre og som voksne må konfronteres med en begivenhed der ændrede alt.

Overleverne

For første gang i 20 år er tre brødre kørt sammen op til den ødegård i Sverige, hvor de har tilbragt alle deres barndoms somre. Med sig har de deres mors aske, som de har planlagt at sprede ved stedet.

Sidst de besøgte stedet skete der noget, der resulterede i, at de aldrig tog tilbage til ødegården. Noget de aldrig har talt om, og som de tre brødre opdager, at de har meget forskellige erindringer om.

Overleverne er en rørende og foruroligende roman om at forstå sin familie og om at genopleve sin barndom og de hændelser, man er præget af.

Du kan købe Overleverne online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.




Helle Juhl: Jutlandia

I sin bog om Jutlandia – Jutlandia – Krig, kald & kærlighed giver Helle Juhl stemme til de sygeplejersker, som var med til at sætte en ny standard for nødhjælp i krigsramte lande.

De fleste kender hospitalsskibet Jutlandia fra sangen af Kim Larsen, men de færreste kender den fulde historie om de danske sygeplejersker ombord.

De var med deres kyndige behandling af mange tusinde ofre med til at redde menneskeliv under Korea-krigen.

LÆS OGSÅ: På høje tid at få dem frem i lyset. Helle Juhl fortæller om sygeplejerskerne på Jutlandia

I en ny bog om Jutlandia tager forfatter Helle Juh gennem personlige fotos og private dagbogsnotater dig helt tæt på sygeplejerskerne, der revolutionerede nødhjælpen og hver dag kæmpede mod krigens rædsler med omsorg og kærlighed.

Du kan købe Jutlandia – Krig, kald & kærlighed online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Barack Obama: Et forjættet land

Barack Obama fortæller i denne anmelderroste erindringsbog om sine første år i Det hvide hus. Et forjættet land har ligget på bestsellerlisten siden bogen udkom i november 2020.

Et forjættet land, Barack Obama, Obama,

♥♥♥♥♥♥ “Sætter helt ny standard for politisk litteratur” Politiken
★★★★★ “Et must read for alle, der interesserer sig for USA”
Berlingske
★★★★★ – Altinget
★★★★★ – Kristeligt Dagblad

Barack Obama fortæller i Et forjættet land den utrolige historie om en ung, søgende mand, der ender som leder af den frie verden.

Det er en hudløst ærlig beretning om Barack Obamas politiske dannelse og om de største milepæle i den første periode af hans historiske præsidentskab – en periode præget af dramatiske forandringer og turbulens.

Obama reflekterer over præsidentembedet og giver en enestående og tankevækkende analyse af både betydningen af og begrænsningerne i en præsidents magt – såvel som indblik i den dynamik, der er i amerikansk politik og i internationalt diplomati.

Samtidig beskriver han den svære balancegang, der er, når man som sort amerikaner stiller op til et offentligt embede. Om de moralske overvejelser, man har, når der skal tages beslutninger, der involverer de højeste risici. Han fortæller om de kræfter, der modarbejdede ham både hjemme og i udlandet, han er åben omkring, hvordan det at bo i Det Hvide Hus påvirkede hans hustru og døtre, og modig nok til at afsløre skuffelser og tvivl på egne evner.

Et forjættet land er det første af to bind.

Du kan købe Et forjættet land online, fx på Gucca, eller i din nærmeste boghandel.




David Baldacci: Splitsekund

David Baldacci er én af verdens bedste thriller-forfattere.

Første bog i David Baldaccis krimiserie om de to eks-Secret Service agenter Sean King og Michelle Maxwell.

Michelle Maxwell har ødelagt sin lovende karriere i U.S Secret Service. Imod bedre vidende lod hun den præsidentkandidat, hun var sat til at beskytte, uden opsyn et ganske kort øjeblik, og nu er manden forsvundet i den blå luft.

Sean King ved, hvordan den yngre agent har det. Otte år tidligere lod den ambitiøse Secret Service agent sig distrahere i et splitsekund, og hans kandidat blev skudt for øjnene af ham.

Nu forenes deres skæbner. Fanget i et spind af løgne, hemmeligheder og livsfarlige sammentræf, afdækker de to tidligere agenter en skræmmende sandhed: de begivenheder, der ødelagde deres liv, var nøje planlagt – og er langt fra ovre.

Du kan købe Splitsekund online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.

LÆS OGSÅ: Agenterne King og Maxwell på farlig mission. Læs i David Baldaccis thriller Splitsekund



Lone Theils: De usynlige

Lone Theils er endelig tilbage med en ny bog i serien om journalist og korrespondent Nora Sand. Se alle Nora Sand bøgerne her.

Lone Theils, De usynlige

Under en ferie i Danmark bliver journalisten Nora Sand vidne til et drab, der viser sig at have forbindelse til Storbritanniens absolutte elite. Hun kommer på sporet af en gruppe mennesker, der ikke skyr nogen midler for at dække over fortidens synder.

Mennesker med penge, magt og indflydelse nok til at få ethvert problem til at forsvinde – og de anser Nora for at være præcis sådan et problem. Hendes eneste chance for redning bliver at opsøge sit værste mareridt.

De usynlige er femte bind i krimiserien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.

LÆS OGSÅ: Lone Theils fortæller den virkelige (og skræmmende) historie bag Nora Sand-krimien De usynlige

Du kan købe De usynlige online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.



Michael Katz Krefeld: Nattens udyr

Nattens udyr er Michael Katz Krefelds anden bedstsælgende roman om politikommisær Cecilie Mars.

En række drab på kvinder ryster Danmark og sætter ild til nettet og medierne.

Drabene fører tilbage til en gammel voldtægtssag, som samler en gruppe mænd med en indædt vrede mod kvinder.

I sin efterforskning kommer politikommissær Cecilie Mars på sporet af et hemmeligt selskab, og hun opdager hurtigt, at loven ikke rækker, hvis hun skal stoppe gerningsmændene.

LÆS OGSÅ: Michael Katz Krefeld om ny Cecilie Mars-krimi: Had og vold er farlige mænds modreaktion på #MeToo

Nattens udyr er en selvstændig fortsættelse til den anmelderroste bestseller Mørket kalder. En storbykrimi med den hårdtslående Cecilie Mars.

Du kan købe Nattens udyr online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Amanda Juul Jensen & Mathilde Munksø Bentsen: Mummum – hverdagsfavoritter

På bare 4 år er madbloggen mummum blevet et af de mest populære steder at søge efter nemme hverdagsretter. Nu er favoritterne samlet i ny kogebog.

mummum, Amanda Juul Jensen, Mathilde Munksø Bentsen, kogebog, hverdagsmad

Mangler du inspiration til nemme hverdagsretter?

I denne flotte kogebog samler Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen, som står bag madbloggen mummum, 100 opskrifter på bagværk, salater, aftensmad og masser af søde sager. Blandt andet indeholder bogen opskriften på deres pølsehorn, som alene har fået 250.000 kliks!

For makkerparret bag mummum er budskabet enkelt: Der skal altid være plads til god mad, uanset hvor travlt man har. Den filosofi har uden tvivl været med til at gøre mummum en af landets største og mest populære madblogge.

Du kan købe mummum online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel fra den 7. april.




Lene Skrumsager Møller: Fra græsplæne til grøntsagsmark

En guide til den bæredygtige baghave.

Lene Skrumsager Møller har med Fra græsplæne til grøntsagsmark lavet en inspirationsbog til alle, der ønsker at lave deres egen drømmehave uden nødvendigvis at skulle flytte på landet.

På et år formåede Lene Skrumsager Møller selv at forvandle en villahave til et selvforsynende økosystem med grøntsager og husdyr. Nu giver hun sine erfaringer videre.

Lær blandt andet, hvordan du får en lugefri, gravefri og giftfri køkkenhave og samtidig øger havens biodiversitet.

Du kan købe Fra græsplæne til grøntsagsmark online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.




Meyers grønne proteiner

120 skønne vegetariske opskrifter fyldt med mættende grønne proteiner.

Meyers grønne proteiner, Claus Meyer, Meyers madhus

Vil du spise mere klimavenligt? En af de største udfordringer ved at spise klimavenligt er at finde nye proteinkilder til at erstatte kødet. I Meyers grønne proteiner får du intet mindre end 120 opskrifter med proteinrige ingredienser som bælgfrugter, korn, svampe og blødgrøntsager.

Inspirationen er hentet fra alverdens kulinariske køkkener som Italien, Mexico, Marokko og Indian, hvor det at bruge planterigets proteinrige ingredienser er en selvfølge.

LÆS OGSÅ: Hvilke kogebøger af Claus Meyer og Meyers Madhus mangler du i din samling?

Foruden at være klimavenlige er bogens opskrifter – som i de andre Meyer-kogebøger – naturligvis både mættende og velsmagende, selv for de mest inkarnerede kødspisere.

Du kan købe Meyers grønne proteiner online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Karl Ove Knausgård: Skoven og floden

I 2014 skrev Karl Ove Knausgård til den tyske maler Anselm Kiefer, som han længe havde beundret. Det førte til en række møder rundt i Europa og Skoven og floden, der er Knausgårds personlige bog om Anselm Kiefer.

Karl Ove Knausgård har skrevet en samtalebog baseret på adskillige møder mellem ham og den anerkendte tyske kunstner Anselm Kiefer.

De tro prominente skikkelser, indenfor kunst og litteratur, går i dybden med deres fælles passion for kunsten, hvis præmis og formål de begge udfordrer og udforsker i deres arbejde.

Karl Ove Knausgård har mødt Anselm Kiefer rundt om i hele verden og fulgt hans arbejde i hans atelier. Bogen er derfor samtidig et unikt indblik i Kiefers ekspressive, følelsesladede og beskrivende værker, hvor de øde landskaber er med til at fortælle vores historie.

Du kan købe Skoven og floden online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Martin Lindstrøm: Afdelingen for sund fornuft

Brandingeksperten Martin Lindstrøm kaster sig i denne bog over blandt andet online møder, og ser på effektivisering, eller mangel på samme, i virksomheder.

Ny bog fra brandingens mester!

Bliv fri for bureaukratisk forstoppelse, dårlige undskyldninger og corporate bullshit. Afdelingen for sund fornuft er en praktisk og seriøs, men også humoristisk guide til, hvordan vi kan blive fri for de bureaukratiske flaskehalse, som plager alle kontorer i enhver virksomhed verden over.

Martin Lindstrøm har skabt en fem-punkts-plan for, hvordan man én gang for alle udpeger og eliminerer disse irriterende problemer – og gør vores arbejdsliv meget lettere.

Du kan købe Afdelingen for sund fornuft online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.


Sebastian Klein: Verdens 100 mest truede dyr

Sebastian Klein har med Verdens 100 mest truede dyr skrevet sin vigtigste bog nogensinde. Bliv klogere på truede dyr – og hvad du kan gøre for at hjælpe. Se alle bøger med Sebastian Klein her.

Verdens 100 mest truede dyr, Sebastian Klein

Bogen til enhver dyreelsker, der gerne vil hjælpe vilde dyr.

Der lever dyr over alt på jordkloden. Men nogle af dem har det svært. De truede dyr.

I Australien lever koalaerne adskilt, fordi alt for mange eukalyptustræer er blevet fældet.

Og i Afrika beskytter soldater de to eneste nordlige hvide næsehorn mod krybskytter.

Sebastian fortæller om de 100 mest truede dyr i verden. Men han fortæller også om alle de ting, der bliver gjort for at hjælpe dem og deres levesteder – og giver råd til hvad du selv kan gøre for dyrs levesteder.

Fra 6 år

Du kan købe Verdens 100 mest truede dyr online eller i din nærmeste boghandel.



Naja Münster: Ferie, fjender og flødeskum

Naja Münster er en af Danmarks største youtubere, og nu er hun også hovedpersonen i en bogserie. Her er seneste bind i serien. Se alle bøger i serien her.

Naja Münster
Ferie, fjender og flødeskum

I Ferie, fjender og flødeskum rejser Naja sydpå med hele familien og sin bedste veninde.

Solen banker ned, de skal hygge og optage en video, så de kan vinde en BFF-konkurrence. What’s not to like?

Det kan ikke blive bedre … Hvis ikke lige det var for en virkelig irriterende dreng, som ødelagde deres flyvetur og også bor på hotellet …

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Ferie, fjender og flødeskum online eller i din nærmeste boghandel.



Dav Pilkey: Hundemand (8) Plop 22

Hundemand hitter! Og det er ikke uden grund, for når Dav Pilkey, som vi også kender fra Kaptajn Underhyler folder sig ud, er det sjovt, kløgtigt og inspirerende – og børnene elsker det. Se alle bøgerne i serien her.

Hundemand, Plop 22

Hundemand er tilbage!

Plop 22 bliver tv-værten fra børneprogrammet Den Fair Fe fyret, da hendes temperament ikke er ‘egnet for børn’. Rasende over dette beslutter hun at tage hævn – men hvordan?

Tilfældigvis møder hun 22 onde haletudser, som kan hjælpe hende med at udføre sine onde planer.

Da Hundemand og Lille Pjevs får færten af Den Fair Fes lumske planer, må det gode endnu en gang kæmpe mod det onde om verdensherredømmet (og lidt god opdragelse).

Ottende bind i serien om Hundemand.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Hundemand 8 – Plop 22 online eller i din nærmeste boghandel.




Halfdan Rasmussen: Halfdans ABC

Halfdans ABC udkom første gang i 1967 og er blevet en klassiker for flere generationer af danske børn. 

Halfdans Abc, Halfdan rasmussen, børnebog, abc, forlaget carlsen, carlsen, nostalgi

Den folkekære forfatter Halfdan Rasmussen og den ligeså folkekære tegner Ib Spang Olsens alfabet er en smuk bog, som er kendt og elsket af børn i mange generationer.

Det er en vaskeægte klassiker, som siden 1967 har lært danske børn (og voksne), hvor sjovt det er at lege med sproget.

Hvert bogstav har en finurlig remse, og tegningerne er søde og sjove.

Fra ca. 2 år.

Du kan købe Halfdans ABC online her eller i din nærmeste boghandel

bestsellere

Jeg er hende, der laver lister her på Bog.dk. Brug for en anbefaling af en god bog? Tag et kig på et af de +100 boglister, som jeg har sammenfattet her på sitet! Jeg elsker bøger og har efterhånden samlet en hel del i løbet af de 15 år, jeg har været i bogbranchen. Og så er jeg en febrilsk samler af kogebøger.