Blandede bøger Danske krimier Danske krimiforfattere Krimi

Krimimessen 2024 – her er de forfattere, du kan møde

Krimimessen

Krimimessen 2024 er lige om hjørnet, og du kan godt glæde dig. Hvis du gerne vil se, hvilke fantastiske forfattere fra Lindhardt og Ringhof du kan møde, så skal du læse med her.


Hvis du ikke kender krimimessen, så er det den årlige festival, der fejrer krimier, spændingsromaner og krimigenren. Den afholdes i 2024 i weekenden d. 16.-17. marts i FÆNGSLET i Horsens. Krimimessen åbner dørene lørdag klokken 9.30 og er i gang helt til klokken 17.00. Søndag er samme åbningstid, men dørene lukker dog en time før klokken 16.00. Programmet på scenenerne starter klokken 10 begge dage. 

LÆS OGSÅ: 10 spændende krimier du ikke må snyde dig selv for

Krimimessen er der, hvor du kan møde alle dine yndlingsforfattere, der skriver om mord, mysterier og blodige sager. Her kan du se de forfattere på scenen, som giver dig kuldegysninger gennem deres bøger.

Hos Lindhardt og Ringhof har vi samlet et hold fantastiske krimiforfattere, som du kan se på messen. Derudover er det også muligt at købe deres bøger, og du har også chancen for at møde dine yndlings krimi-forfattere på vores stand. Krimimessen er den bogmesse, som krimifans ikke må gå glip af.

LÆS OGSÅ: Krimiforfatter Lone Theils skaber et dystert univers i Nora Sand-krimierne

Er du nysgerrig på, hvad du kan opleve på krimimessen? Så kan du finde et program over krimimessen her. Læs med nedenunder for at se, hvor og hvornår du kan se vores forfattere.




niels krause, nedsmeltning, mørkeland, kongekabale, fandens forår, gode krimier, danske krimier
Niels Krause-Kjær

Niels Krause-Kjær

Niels Krause-Kjær er tidligere journalist, og han er nu fuldtidsforfatter. Han skriver politiske spændingsromaner om aktuelle emner, der reflekterer den politiske verden, vi lever i. Krause-Kjær er aktuel med femte bind i serien, Jagttegn, om Ulrik Torp, der kan læses uafhængigt af de andre bind i serien. Jagttegn handler om Ulrik Torp, der endnu engang trækkes ind i en politisk sag. Denne gang handler sagen om lobbyisme, skjulte politiske støtter, militær og udenlandske interesser.

Hvis du gerne vil høre Niels Krause Kjær tale om sine bøger, så har du flere chancer.

Den 16. marts fra 14.00-14.30 på lokation Gymnastiksalen kan du se Niels Krause-Kjær. Her vil han fortælle om Jagttegn i dialog med Ralf Dahl. Den 17. Marts fra 12.45-13.15 i Store sal vil Christina Lund og Niels Krause-Kjær tale om deres seneste bøger, der begge er stærke politiske spændingsromaner. Samtalen vil blive modereret af Anette Hyllested.




Anna Grue
Anna Grue

Anna Grue

Anna Grue er dansk krimiforfatter, og hende kan du møde på krimimessen 2024. Hun har skrevet både romaner og noveller, og hun er særligt kendt for at skrive hyggekrimier. De er hyggelige bøger, der dog er fulde af mord og mysterier. Den nyeste er Blodigt Bryllup. Det er en mini-krimi tidligere bragt i Familie Journal. Bøgerne handler om Anne-Maj Mortensen, der er efterlønner og opklarer forbrydelser.

På krimimessen er det muligt at høre Anna Grue snakke begge dage.

Den 16. marts klokken 12.00-12.20 på Magasinet vil Anna Grue fortælle om sin seneste bog, Blodigt Bryllup, sammen med Susanne Bjertrup. Den 17. marts klokken 14.30-15.30 på Indergården vil samtalen handle om de utraditionelle hovedpersoner. Lindholm & Zorning og Anna Grue vil samtale om deres seneste krimier modereret af Diana Bach.




lone theils, pigerne fra englandsbåden. troskyldigheden selv
Lone Theils

Lone Theils

Lone Theils er nok især kendt for sine krimier om journalisten Nora Sand. Første bind, Pigerne fra Englandsbåden, tager udgangspunkt i ting, der er sket i virkeligheden. Serien har 6. bind, hvor den seneste installation hedder Troskyldigheden selv. Derudover har Theils også udgivet Britiske seriemordere 2, hvor hun undersøger, hvorfor folk slår ihjel igen og igen. Bogen viser nogle af de største sager fra Storbritannien.

Den 17. Marts vil Lone Theils fortælle en masse om de bøger, som hun har udgivet for Lindhardt og Ringhof.

Klokken 12.00-12.30 i Trykkeriet vil snakken handle om seriemodere. Lone Theils, Florence McLean og Jakob Melander vil diskutere emnet. Klokken 13.30-14.00 i Snedkeriet vil der være fokus på Forbrydelse og straf. Det vil være en Horsens special, og samtalen vil foregå mellem Lone Theils og Janne Aagaard. Klokken 14.00-15.00 i Magasinet vil samtalen handle om Lone Theils bog Britiske seriemordere 2. Lone Theil vil her tale med Ulla Hinge Thomsen. Sidst klokken 15.40-16.00 i Magasinet vil Lone Theils med flere tage et kig i krimi-krystalkuglen.

Før Krimimessens start nominerer fem krimibloggere fem krimiforfattere til Krimimessens Publikumpris. Det er de danske krimilæsere, der bestemmer, hvem der vinder. Vinderen bliver annonceret på messen, søndag d. 17. marts klokken 12.00 i Magasinet. Dygtige Lone Theils er nomineret til prisen, og du kan stemme på hende her.




Krimimessen 2024 - her er de forfattere, du kan møde
Stefan Ahnhem

Stefan Ahnhem

Stefan Ahnhem er svensk forfatter. Han skriver både romaner og manuskripter, hvor han har skrevet manuskripter til mange film og tv-serier. I 2014 debuterede han med sin første krimi. Han har vundet op til flere priser for sine bøger, og hans serie om Fabian Risk er solgt til udgivelse i 30 lande.

I 2023 udkom Ahnhem med Byttet, der er en psykologisk thriller om et parforhold i opløsning og en bytning af huse henover over sommeren, som har store konsekvenser.

Du kan få lov til at høre Stefan Ahnhem fortælle en masse om sine bøger og krimigenren i løbet af messen. Den 16. marts, vil han fra 12.00-12.45 i Indergården tale om uventede drejninger i psykologiske thrillere. Samtalen vil være mellem Stefan Ahnhem, Stacy Willigham og Mattias Edvarsson. Samtalen vil blive modereret af Diana Bach. Samme dag fra 16.00-16.30 I Store sal vil Michael Katz Krefeld og Stefan Ahnhem indgå en samtale fra forfatter til forfatter om alt det, som de normalt ikke fortæller deres læsere.

Den 17. marts får du også mulighed for at opleve Stefan Ahnhem. Han vil fra 10.00-10.30 i Trykkeriet tale med Ann Lind Andersen om hans roman Byttet. Senere vil Ahnhem klokken 12.15-12.45 i Indergården indgå i en forfatter til forfatter samtale mellem ham selv og Elly Griffith. Samme dag klokken 13.15-14.00 i Store sal vil Ann Lind Andersen moderere en samtale mellem Stefan Ahnhem, Michael Katz Krefeld og Ulf Kvensler.




Florence McLean, fotokreditering Thomas A Ondskabens psykologi
Florence McLean fotokreditering Thomas A

Florence McLean

Florence McLean er uddannet psykolog, og hun har også en Master of Science i Criminal Profiling. I 2021 udgav hun Seriemorder – Mennesket bag masken, der handler om seriemordere. Her har McLean udført interviews med seriemordere, hvilket lå som grund for bogen. Senere kom bogen Ondskabens psykologi. Her går hun i dybden med nogle af de værste seriemordere fra hele verden. Derudover fortæller hun, hvad profiling er, og hvilke værktøjer der benyttes til det.

16. marts klokken 12.00-12.30 i Snedkeriet vil Florence McLean tale om sin bog, Ondskabens psykologi, med Christine Ehrenskjöld. 17. marts 12.00-12.30 i Trykkeriet vil Florence indtage scenen med Jakob Melander og Lone Theils. Her vil de snakke om seriemordere.




Leif Davidsen
Leif Davidsen fotokreditering Thomas A

Leif Davidsen

Leif Davidsen har i over 20 år arbejdet som journalist, og han har i år 40-års jubilæum som forfatter. Han debuterede 1984 med romanen Uhellige alliancer, og han har i løbet af sin karriere udgivet mange spændingsromaner. Hans bøger er blevet oversat til 15 sprog, og han har fået adskillige priser for sine værker.

16. marts 15.45-16.15 i Indergården vil Leif Davidsen indgå i en samtale med Lars Ole Sauerberg om 40 år som spændingsforfatter. 17. marts klokken 11.45-12.15 i Store sal vil Leif ligeledes indgå en samtale med Bo Tao Michaëlis om samme emne.




Steffen Jacobsen
Steffen Jacobsen

Steffen Jacobsen

Steffen Jacobsen er både overlæge, forfatter og debattør. Han er særlig kendt for spændingsromanerne om makkerparret Michael Sander og Lene Jensen, der startede med bestselleren Trofæ. Steffen Jacobsens anmelderroste bøger er blevet solgt til udgivelser flere steder i verden, samt er hans bøger også solgt til filmatisering.

Hans seneste roman, Karthago, er en historisk spændingsroman, der handler om stormagternes spil, tegningerne til konstruktionen af en atombombe og besættelsen. For i et pengeskab under Gestapos hovedkvarter Shellhuset ligger der tegningerne til en atombombe. Englænderne vil igangsætte en mission, der skal sørge for at Shellhuset lægger i ruiner – også kendt som operation Karthago.

16. marts fra 12:45 til 13:15 i Trykkeriet vil Steffen Jacobsen og Thomas Glud tale om Jacobsens roman Karthago.




hans petter hougen
Hans Petter Hougen. Foto af Tariq Mikkel Khan Ritzau Scanpix

Hans Petter Hougen

Hans Petter Hougen har over 30 års erfaring fra retsmedicinsk institut fra København, og derudover har han været speciallæge i retsmedicin, professor i retsmedicin og har blandt andet været en del af gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet. Han har i løbet af sin imponerende karriere udført eller overset tusindsvis af obduktioner i mange dele af verden.

I Hans Petter Hougens bog, 117 måder at dø på, gennemgår han de drabsmetoder der findes, som skud, kvælning, men også mere sjældne måder som gift og eksplositioner. Han tager læseren med ud til gerningsstedsundersøgelser, og han belyser, hvordan retsmedicineren finder frem til dødsårsagen.

Den 16. marts klokken 16.15-17.00 i Indergården kan du opleve et ægte retssalsdrama. De deltagende vil være forsvarsadvokat Mette Grith Stage, tidligere anklager Jeanette Wincentz Andersen og dommer Kristine Bro Holbech. Her vil Hans Petter Hougen deltage som special guest som retsmediciner.




Fantastiske krimier fra forfatterne:

Niels Krause-Kjær: Jagttegn

Krimimessen 2024 - her er de forfattere, du kan møde

❤️❤️❤️❤️❤️ til “Niels Krause-Kjærs veloplagte, velskrevne nye politiske thriller” – Politiken

En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er lektor-vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister. 

Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene? 

JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.

Du kan købe Jagttegn online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Anna Grue: Blodigt bryllup

Forårets bedste krimier

En geskæftig kvinde findes død under forberedelserne til et bryllup på en herregård. Og der er ikke tale om et hvilket som helst bryllup, for det er den selvbestaltede privatdetektiv Anne-Maj Mortensens datter, der skal giftes. Da Anne-Maj går i gang med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet, opdager hun hurtigt, at der måske er tale om mord. Og snart følger flere …

Blodigt bryllup er en minikrimi baseret på Familiejournalens føljeton om den ukonventionelle efterlønner Anne-Maj Mortensen, der opklarer forbrydelser midt i hverdagens tumult.

Du kan købe Blodigt bryllup online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel




Lone Theils: Britiske seriemordere 2

Krimimessen 2024 - her er de forfattere, du kan møde

Den danske journalist og forfatter Lone Theils har lige siden barnsben været fascineret af true crime og seriemordere. Hvorfor slår folk ihjel igen og igen? Skyldes det ren ondskab? Eller er der andre faktorer på spil? Disse spørgsmål forsøger forfatteren at finde svar på i denne anden bog i serien om britiske seriemordere, hvor hun tager fat på nogle af de mest gruopvækkende sager fra Storbritannien.

Lone Theils fortæller om den nekrofile seriemorder Dennis Nilsen, der blev opdaget ved en tilfældighed, om pædofile Robert Black, som begik sit livs fejl, da han kidnappede en politikonstabels datter samt om dødens doktor Harold Frederick Shipman, der kendes skyldig i 15 mord.

Du kan købe Britiske seriemordere 2 af Lone Theils fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Stefan Ahnhem: Byttet

Krimimessen 2024 - her er de forfattere, du kan møde

★★★★ “Intet er, hvad det udgiver sig for at være i denne svindler-krimi” – Jyllands-Posten

Stefan Ahnhem, som står bag de bedstsælgende krimier om Fabian Risk, har skrevet en psykologisk thriller om parforhold i opløsning.

Carl og Helene har brug for en lang ferie, hvor de har tid til at finde hinanden igen. De har fundet et drømmehus i Californien og har derfor byttet deres hjem med et amerikansk par, som skal tilbringe sommeren i deres villa i Stockholms skærgård. Men så snart Carl og Helene lander i Santa Cruz er der noget, som føles forkert. Så huset virkelig sådan ud på billederne? Og hvad har det andet par egentlig gang i i deres hjem? Byttet beskæftiger sig med, hvordan vores drømme og fantasier kan vendes imod os, så vi i sidste ende ikke tør tro på os selv..

Du kan købe Byttet online fx hos Bog&idé eller i den nærmeste boghandel.




Florence McLean: Ondskabens psykologi

Krimimessen 2024 - her er de forfattere, du kan møde

Som Danmarks førende ekspert indenfor psykologisk profilering, ‘criminal profiling’ og seriemordere fortæller Florence McLean om nogle af de værste serieforbrydere fra hele verden. Hun forklarer, hvad profiling er, og gennemgår de værktøjer, en profiler benytter for at beskrive en gerningsmand. Det er f.eks. gerningsstedsanalyse, personligheds- og adfærdsanalyse og geografisk profilering. Hun fortæller også om, hvordan man arbejder med forskellige typer af ofre, og hvad de kan afsløre om en morder. 

Florence McLean interviewede i forbindelse med sit speciale 34 primært amerikanske seriemordere, og nogle af dem har hun kontakt med den dag i dag. Vi møder bl.a. Dennis Rader (alias BTK – Bind, Torture, Kill), som selv virker interesseret i at forstå, hvorfor han blev seriemorder. Han blev idømt ti gange livstid for lige så mange mord. Florence McLean stiller spørgsmålet, om vi gennem forskning i seriemordere kan blive bedre til at forebygge og dermed forhindre nogle af de mest grusomme forbrydelser.

Du kan købe Ondskabens psykologi i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé.




Leif Davidsen: Lenins bodyguard

Krimimessen 2024 - her er de forfattere, du kan møde

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Et overbevisende tidsbillede” – JYLLANDS-POSTEN

❤️❤️❤️❤️❤️ – “Flot og flamboyant roman” – POLITIKEN

Lenins bodyguard er en historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.

I 1910 befinder Sovjetstatens grundlægger Vladimir Lenin sig en måned i København. Han er et oplagt mål for agenter fra det russiske zarstyre, som gerne vil deres ærkefjende til livs.

På sin daglige spadseretur fra Vesterbrogade til Det Kongelige Bibliotek bliver han en dag overfaldet. Lenin reddes på et hængende hår af den unge dansk-amerikaner, Oskar Madsen. De to knytter et særligt bånd, og Oskar Madsen bliver efterfølgende Lenins bodyguard under den blodige russiske revolution og borgerkrig i 1917.

Du kan købe Lenins bodyguard online, eller i din lokale boghandel.




Steffen Jacobsen: Karthago

Krimimessen 2024 - her er de forfattere, du kan møde

★★★★★ “En effektiv spændingshistorie, som selv Ken Follett ville have været stolt af” – Jyllands-Posten

I et glemt pengeskab i kælderen under Gestapos hovedkvarter i Shellhuset ligger uvurderlige tegninger til alle komponenter af en atombombe.

Frihedskæmperen Asta og faldskærmsagenten John er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Hver især vil de gøre alt for at sikre pengeskabets indhold, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden efter krigens afslutning.

Med Karthago har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller Da blev jeg døden fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.

Du kan købe Karthago online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Hans Petter Hougen: 117 måder at dø på

Krimimessen 2024 - her er de forfattere, du kan møde

Gennem et langt liv som retsmediciner har Hans Petter Hougen set lidt af hvert – både indenfor naturlige og mindre naturlige måder at komme af dage på. I denne bog gennemgår han de drabsmetoder, der findes: Skud, kvælning, skarp vold eller stump vold. Dertil kommer mere sjældne, men også spektakulære måder som for eksempel gift, rovdyr og eksplosioner.

Gennem bogen kommer Hans Petter Hougen med eksempler fra sit arbejde på Retsmedicinsk Institut i København og fra sin oplæring i Miami. Han tager os med ud til findesteds- og gerningsstedsundersøgelser og svarer på spørgsmål som: Hvordan finder retsmedicineren frem til en dødsårsag? Hvordan kan retsmedicinerens konklusioner hjælpe politiets efterforskning? Kan et drab kamufleres som ulykke eller naturlige årsager, og hvordan afslører retsmedicineren det?

Du kan købe 117 måder at dø på online fx Gucca eller i din nærmeste boghandel.