Vi har brug for fortællinger om kvinder og mod. I Kvindsmod deler syv inspirerende kvinder deres historier om at sætte sig selv og deres liv på spil for noget, der er større end dem selv. De har mødt modgang, tvivl, svigt og frygt, men fundet deres styrke og stemme på trods.
Vi har brug for flere fortællinger om kvinder og deres mod. Det siger Trine Christensen, der er tidligere generalsekretær i Amnesty International i Danmark. Hun har talt med syv beundringsværdige og modige kvinder fra vores tid, der hver især har gjort indtryk på hende. Deres historier giver hun videre i bogen Kvindsmod.
I bogen fortæller kvinderne deres historier om, hvor de kommer fra, hvordan de blev engageret i deres sag, hvor de finder deres mod, og hvordan de orker at kæmpe videre trods massiv modstand, trusler og had.
Det er kvinder, der føler pligt og ansvar overfor familie, fællesskaber og idealer. Kvinder der ikke vil ses som helte, men gerne vil inspirere til at omfavne sårbarhed og til at handle trods modgang. Det er kvinder, der udviser kvindsmod.
LGBTQ+-aktivist i Uganda
Kasha Nabagesera er en lesbisk aktivist, der kæmper for LGBTQ+-rettigheder i Uganda. Der er homoseksualitet forbudt og straffes med livstid eller dødsstraf, og mange tror, at homoseksuelle er besatte og kan kureres med eksorcisme. Kasha Nabagesera er stifter af FARUG (Freedom And Roam Uganda), den første LGBTQ+-organisation i Uganda, og har været med til at starte Pride i landet.
Siden 00’erne har der i Uganda været en stigning i hadforbrydelser mod LGBTQ+-personer, hvilket har gjort det endnu mere farligt at stå frem som den, man er. Det har også gjort aktivisters arbejde mere risikabelt. En af Kasha Nabageseras bedste venner, aktivisten David Kato, blev myrdet i 2011, banket ihjel med en hammer. Mange andre ugandiere er blevet udsat for vold, voldtægter og fængsling på grund af deres seksualitet.
”For mig er det modigt at have styrken til at tale om emner, der ses som tabu. Det er modigt at tale om emner, der påvirker piger og kvinder, seksuelle mindretal, medier og journalister. Det er især modigt, når det handler om vores egen baggård, og vi ikke bare peger fingre ad de andres. Mod er det modsatte af stilhed,” siger Kasha Nabagesera i Kvindsmod.
Transperson på vej mod Repræsentanternes hus
Amerikanske Sarah McBride er politiker og blev som den første transkønnede valgt som statssenator i USA i 2020. Hun går efter at blive landets første transperson i Repræsentanternes Hus ved valget i efteråret 2024. Køn er blevet en kampplads, hvor modstanden er massiv på den amerikanske højrefløj. Det sætter rettigheder under pres og bevirker, at Sarah McBride udsættes for dødstrusler og chikane for sit politiske arbejde.
”Mod er evnen til at overvinde vores usikkerhed, ikke blot vores frygt. Det er evnen til at sætte vores sårbarhed i spil, ikke blot vores styrke. Deri ligger kilden til superkræfter,” siger hun i Kvindsmod.
Hun kæmper for retssikkerhed i Guatemala
Claudia Paz y Paz er født i Guatemala, hvor hun er uddannet jurist og ph.d. i kriminalret og menneskerettigheder. Hun kæmper for retssikkerhed, sandhed og et opgør med fortiden.
Hun er den første kvindelige statsanklager i Guatemala og kvinden bag den første dom i Latinamerika mod en tidligere diktator, hvor han blev dømt for folkemord. I en land med skyhøje mordrater, vold mod kvinder og elendige opklaringsstatistikker, har hun, siden hun tiltrådte som statsanklager i 2010, skabt en særlig enhed til at modtage rapporter om vold mod kvinder og på den måde forøget antallet af dømte for vold mod kvinder med over 800 procent på tre år. Hun har også oprettet et døgncenter for kvinder.
Førhen kunne man i Guatemala dræbe, stjæle og voldtage – stort set uden straf. Landet har verdens højeste mordrater med 15-20 mord hver dag. Hele 95 procent af alle mord forbliver uopklarede.
Claudia Paz y Paz har levet med livvagter og betalt en høj pris for sit arbejde. I dag bor hun i eksil i Costa Rica.
”Mod er at vove at gøre det rigtige uden at kende resultatet og vel vidende, at konsekvenserne kan være alvorlige,” siger hun i Kvindsmod.
Kampen mod narkokarteller i Mexico
Mexicanske Anabel Hernández arbejder som undersøgende journalist og forfatter med fokus på korruption og narko. Hun kæmper mod bortførelser, mord, narkokarteller, korrupte politifolk og magtfuldkomne politikere i et land, der har ligget i top på verdensplan, hvad angår mord, trusler og overfald på journalister.
Anabel Hernández har skrevet 12 bøger, alle med opsigtsvækkende afsløringer af korruption og løgne i forbindelse med krigen mod narko. Hun har også afsløret forbindelser mellem regeringen, militæret og narkokartellerne.
Anabel Hernández lever i eksil efter flere forsøg på at dræbe hende og intimidere hendes familie. Hun fortsætter med at skrive bøger og artikler og vender med mellemrum tilbage til Mexico.
”Mod er først og fremmest at have sjæl, energi og værdighed nok til ikke at være ligeglad med uretfærdighed, vold og lidelser – og så gøre noget ved det. Selvom det betyder at gå imod konsensus, selv imod din egen familie og venner. Det frygtelige ved ikke at være ligeglad er, at man opdager, at flertallet af mennesker er det. At kæmpe videre alligevel, det er mod,” siger hun i Kvindsmod.
Frygt i Belarus
Am 22.11.2021 leitete Außenminister Michael Linhart mit der belarussischen Oppositionellen Swetlana Tichanowskaja am 22.11.2021 nach der Belarus-Konferenz (ICOBV) in Wien.
Sviatlana Tsikhanouskaya fra Belarus var hjemmegående husmor, da hendes mand, politikeren Siarhei, blev arresteret. Derefter blev hun kastet ind i præsidentkampen ved valget i 2020.
Det var den siddende præsident Lukashenko, der vandt valget, men rapporter kunne berette om omfattende valgsvindel. I Belarus er det farligt at stille op som modkandidat til Lukashenko.
“Det er som at være en bille foran en traktor,” siger hun “Hver dag indeholdt frygt.”
Sviatlana Tsikhanouskaya er siden blevet et symbol på frihed i den belarusiske diktaturstat.
Hendes mand blev i 2021 idømt 18 års fængsel for opildning til masseopstand og had. I 2023 blev Sviatlana idømt 15 års fængsel in absentia. Nu bor hun i Litauen sammen med sine børn og leder det demokratiske eksilråd.
”Mod er hver dag at træde hen over sin egen frygt,” siger hun i Kvindsmod.
Kvinder er andenrangsborgere i Iran
Masih Alinejad er journalist, forfatter og aktivist. Hun har viet sit liv til at kæmpe for kvinders rettigheder i Iran, et land hvor kvinder er andenrangsborgere og underlagt mænd. I Iran er det eksempelvis en kvindes egen skyld, hvis hun går uden slør og bliver voldtaget.
Efter at have skrevet en række kritiske artikler der afslørede omfattende menneskerettighedskrænkelser i Iran, måtte Masih Alinejad i 2009 gå i eksil.
Hun har siden stiftet digitale kampagner mod tvunget slør med millioner af følgere i Iran. Den iranske stat har forsøgt at bortføre og dræbe hende i USA, så hun lever på hemmelig adresse. Men hun nægter at forsvinde med en ny identitet i et vidnesbeskyttelsesprogram. I 2023 blev hun hædret som en af årets ekstraordinære kvindelige ledere af Time Magazine.
”Mod er at sige nej. Det kræver mod at sige nej til undertrykkelsen og turde være dig selv. Men det allervigtigste er modet til at sige nej til frygten inden i dig selv. Når du kan det, kan du sige nej til selv de mægtigste mænd med penge, våben og fængsler,” siger Masih Alinejad i Kvindsmod.
Farlig klimakamp
Marinel Sumok Ubaldo er en filippinsk klimaaktivist. Hun overlevede som 16-årig supertyfonen Haiyan og dedikerede derefter sit liv til at kæmpe mod klimaforandringerne. Hun følte et moralsk ansvar, fordi hun overlevede, mens så mange andre døde.
I 2022 vandt Marinel Sumok Ubaldo en banebrydende sag ved den filippinske Menneskerettighedskommission mod Carbon Majors – de mest forurenende virksomheder, der blev kendt ansvarlige for klimaforandringernes virkning og krænkelser af basale menneskerettigheder.
Nogle år tidligere, i 2020, var hun blevet red-tagged af de filippinske myndigheder. Det betyder, at myndighederne anser dig for farlig, og du enten skal anholdes eller dræbes. Marinel Sumok Ubaldo bor i USA nu, hvor hun læser en mastergrad i miljøstudier på universitetet. Hun fortsætter sin kamp mod klimaforandringer og de industrigiganter, der har skabt dem.
”Mod er at vælge at stå op om morgenen, gøre sig klar til dagen, der venter, og beslutte sig for at fortsætte kampen. Efter det, uanset hvad du gør den dag, handler det om passion,” siger hun i Kvindsmod.
Kvindsmod
I denne inspirerende bog deler en række internationale og anerkendte kvinder deres stærke personlige historier. De fortæller åbent og ærligt om at have og bevare modet til at være, som de er, og nægte at tie stille – trods store omkostninger for dem og deres nærmeste og selvom det kan koste dem livet. Mød bl.a. Anabel Hernández: mexicansk journalist og forfatter, der rapporterer frygtløst om brutale narkokarteller og korrupte embedsmænd. Kasha Nabagesera: ugandisk LGBT-rettighedsaktivist, der nægter at lade sig kue trods trusler og mordet på hendes bedste ven. Masih Alinejad: iransk-amerikansk journalist, forfatter og politisk aktivist, der står op mod styret i Teheran.
Ud fra deres erfaringer og oplevelser skaber forfatteren “modets strategi”, som andre kvinder kan bruge i deres eget liv. Bogen er skrevet af Trine Christensen, der er tidligere generalsekretær i Amnesty International Danmark.
Vi har brug for fortællinger om kvinder og mod. I Kvindsmod deler syv inspirerende kvinder deres historier om at sætte sig selv og deres liv på spil for noget, der er større end dem selv. De har mødt modgang, tvivl, svigt og frygt, men fundet deres styrke og stemme på trods.
Vi har brug for flere fortællinger om kvinder og deres mod. Det siger Trine Christensen, der er tidligere generalsekretær i Amnesty International i Danmark. Hun har talt med syv beundringsværdige og modige kvinder fra vores tid, der hver især har gjort indtryk på hende. Deres historier giver hun videre i bogen Kvindsmod.
I bogen fortæller kvinderne deres historier om, hvor de kommer fra, hvordan de blev engageret i deres sag, hvor de finder deres mod, og hvordan de orker at kæmpe videre trods massiv modstand, trusler og had.
Det er kvinder, der føler pligt og ansvar overfor familie, fællesskaber og idealer. Kvinder der ikke vil ses som helte, men gerne vil inspirere til at omfavne sårbarhed og til at handle trods modgang. Det er kvinder, der udviser kvindsmod.
LGBTQ+-aktivist i Uganda
Kasha Nabagesera er en lesbisk aktivist, der kæmper for LGBTQ+-rettigheder i Uganda. Der er homoseksualitet forbudt og straffes med livstid eller dødsstraf, og mange tror, at homoseksuelle er besatte og kan kureres med eksorcisme. Kasha Nabagesera er stifter af FARUG (Freedom And Roam Uganda), den første LGBTQ+-organisation i Uganda, og har været med til at starte Pride i landet.
Siden 00’erne har der i Uganda været en stigning i hadforbrydelser mod LGBTQ+-personer, hvilket har gjort det endnu mere farligt at stå frem som den, man er. Det har også gjort aktivisters arbejde mere risikabelt. En af Kasha Nabageseras bedste venner, aktivisten David Kato, blev myrdet i 2011, banket ihjel med en hammer. Mange andre ugandiere er blevet udsat for vold, voldtægter og fængsling på grund af deres seksualitet.
LÆS OGSÅ: Forfatteren bag Historien om kunst uden mænd: Hvor mange kvindelige kunstnere kan du nævne?
”For mig er det modigt at have styrken til at tale om emner, der ses som tabu. Det er modigt at tale om emner, der påvirker piger og kvinder, seksuelle mindretal, medier og journalister. Det er især modigt, når det handler om vores egen baggård, og vi ikke bare peger fingre ad de andres. Mod er det modsatte af stilhed,” siger Kasha Nabagesera i Kvindsmod.
Transperson på vej mod Repræsentanternes hus
Amerikanske Sarah McBride er politiker og blev som den første transkønnede valgt som statssenator i USA i 2020. Hun går efter at blive landets første transperson i Repræsentanternes Hus ved valget i efteråret 2024. Køn er blevet en kampplads, hvor modstanden er massiv på den amerikanske højrefløj. Det sætter rettigheder under pres og bevirker, at Sarah McBride udsættes for dødstrusler og chikane for sit politiske arbejde.
”Mod er evnen til at overvinde vores usikkerhed, ikke blot vores frygt. Det er evnen til at sætte vores sårbarhed i spil, ikke blot vores styrke. Deri ligger kilden til superkræfter,” siger hun i Kvindsmod.
Hun kæmper for retssikkerhed i Guatemala
Claudia Paz y Paz er født i Guatemala, hvor hun er uddannet jurist og ph.d. i kriminalret og menneskerettigheder. Hun kæmper for retssikkerhed, sandhed og et opgør med fortiden.
Hun er den første kvindelige statsanklager i Guatemala og kvinden bag den første dom i Latinamerika mod en tidligere diktator, hvor han blev dømt for folkemord. I en land med skyhøje mordrater, vold mod kvinder og elendige opklaringsstatistikker, har hun, siden hun tiltrådte som statsanklager i 2010, skabt en særlig enhed til at modtage rapporter om vold mod kvinder og på den måde forøget antallet af dømte for vold mod kvinder med over 800 procent på tre år. Hun har også oprettet et døgncenter for kvinder.
Førhen kunne man i Guatemala dræbe, stjæle og voldtage – stort set uden straf. Landet har verdens højeste mordrater med 15-20 mord hver dag. Hele 95 procent af alle mord forbliver uopklarede.
Claudia Paz y Paz har levet med livvagter og betalt en høj pris for sit arbejde. I dag bor hun i eksil i Costa Rica.
”Mod er at vove at gøre det rigtige uden at kende resultatet og vel vidende, at konsekvenserne kan være alvorlige,” siger hun i Kvindsmod.
Kampen mod narkokarteller i Mexico
Mexicanske Anabel Hernández arbejder som undersøgende journalist og forfatter med fokus på korruption og narko. Hun kæmper mod bortførelser, mord, narkokarteller, korrupte politifolk og magtfuldkomne politikere i et land, der har ligget i top på verdensplan, hvad angår mord, trusler og overfald på journalister.
Anabel Hernández har skrevet 12 bøger, alle med opsigtsvækkende afsløringer af korruption og løgne i forbindelse med krigen mod narko. Hun har også afsløret forbindelser mellem regeringen, militæret og narkokartellerne.
Anabel Hernández lever i eksil efter flere forsøg på at dræbe hende og intimidere hendes familie. Hun fortsætter med at skrive bøger og artikler og vender med mellemrum tilbage til Mexico.
LÆS OGSÅ: “Japan er et andet sted end Danmark, når det kommer til ligestilling.” Interview med oversætteren af Dagbog fra et tomrum
”Mod er først og fremmest at have sjæl, energi og værdighed nok til ikke at være ligeglad med uretfærdighed, vold og lidelser – og så gøre noget ved det. Selvom det betyder at gå imod konsensus, selv imod din egen familie og venner. Det frygtelige ved ikke at være ligeglad er, at man opdager, at flertallet af mennesker er det. At kæmpe videre alligevel, det er mod,” siger hun i Kvindsmod.
Frygt i Belarus
Sviatlana Tsikhanouskaya fra Belarus var hjemmegående husmor, da hendes mand, politikeren Siarhei, blev arresteret. Derefter blev hun kastet ind i præsidentkampen ved valget i 2020.
Det var den siddende præsident Lukashenko, der vandt valget, men rapporter kunne berette om omfattende valgsvindel. I Belarus er det farligt at stille op som modkandidat til Lukashenko.
“Det er som at være en bille foran en traktor,” siger hun “Hver dag indeholdt frygt.”
Sviatlana Tsikhanouskaya er siden blevet et symbol på frihed i den belarusiske diktaturstat.
Hendes mand blev i 2021 idømt 18 års fængsel for opildning til masseopstand og had. I 2023 blev Sviatlana idømt 15 års fængsel in absentia. Nu bor hun i Litauen sammen med sine børn og leder det demokratiske eksilråd.
”Mod er hver dag at træde hen over sin egen frygt,” siger hun i Kvindsmod.
Kvinder er andenrangsborgere i Iran
Masih Alinejad er journalist, forfatter og aktivist. Hun har viet sit liv til at kæmpe for kvinders rettigheder i Iran, et land hvor kvinder er andenrangsborgere og underlagt mænd. I Iran er det eksempelvis en kvindes egen skyld, hvis hun går uden slør og bliver voldtaget.
Efter at have skrevet en række kritiske artikler der afslørede omfattende menneskerettighedskrænkelser i Iran, måtte Masih Alinejad i 2009 gå i eksil.
Hun har siden stiftet digitale kampagner mod tvunget slør med millioner af følgere i Iran. Den iranske stat har forsøgt at bortføre og dræbe hende i USA, så hun lever på hemmelig adresse. Men hun nægter at forsvinde med en ny identitet i et vidnesbeskyttelsesprogram. I 2023 blev hun hædret som en af årets ekstraordinære kvindelige ledere af Time Magazine.
LÆS OGSÅ: Litteratur i #MeToo’s årti. Se vores liste med bøger, der beskæftiger sig med kvinders oplevelser og rettigheder
”Mod er at sige nej. Det kræver mod at sige nej til undertrykkelsen og turde være dig selv. Men det allervigtigste er modet til at sige nej til frygten inden i dig selv. Når du kan det, kan du sige nej til selv de mægtigste mænd med penge, våben og fængsler,” siger Masih Alinejad i Kvindsmod.
Farlig klimakamp
Marinel Sumok Ubaldo er en filippinsk klimaaktivist. Hun overlevede som 16-årig supertyfonen Haiyan og dedikerede derefter sit liv til at kæmpe mod klimaforandringerne. Hun følte et moralsk ansvar, fordi hun overlevede, mens så mange andre døde.
I 2022 vandt Marinel Sumok Ubaldo en banebrydende sag ved den filippinske Menneskerettighedskommission mod Carbon Majors – de mest forurenende virksomheder, der blev kendt ansvarlige for klimaforandringernes virkning og krænkelser af basale menneskerettigheder.
Nogle år tidligere, i 2020, var hun blevet red-tagged af de filippinske myndigheder. Det betyder, at myndighederne anser dig for farlig, og du enten skal anholdes eller dræbes. Marinel Sumok Ubaldo bor i USA nu, hvor hun læser en mastergrad i miljøstudier på universitetet. Hun fortsætter sin kamp mod klimaforandringer og de industrigiganter, der har skabt dem.
”Mod er at vælge at stå op om morgenen, gøre sig klar til dagen, der venter, og beslutte sig for at fortsætte kampen. Efter det, uanset hvad du gør den dag, handler det om passion,” siger hun i Kvindsmod.
Kvindsmod
I denne inspirerende bog deler en række internationale og anerkendte kvinder deres stærke personlige historier. De fortæller åbent og ærligt om at have og bevare modet til at være, som de er, og nægte at tie stille – trods store omkostninger for dem og deres nærmeste og selvom det kan koste dem livet. Mød bl.a. Anabel Hernández: mexicansk journalist og forfatter, der rapporterer frygtløst om brutale narkokarteller og korrupte embedsmænd. Kasha Nabagesera: ugandisk LGBT-rettighedsaktivist, der nægter at lade sig kue trods trusler og mordet på hendes bedste ven.
Masih Alinejad: iransk-amerikansk journalist, forfatter og politisk aktivist, der står op mod styret i Teheran.
Ud fra deres erfaringer og oplevelser skaber forfatteren “modets strategi”, som andre kvinder kan bruge i deres eget liv. Bogen er skrevet af Trine Christensen, der er tidligere generalsekretær i Amnesty International Danmark.
Du kan købe Kvindsmod online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: