Blandede bøger Danske romaner Ditte Holm Bro Fagbøger Inspirationslister og guides Kate Elizabeth Russell Lillian Fishman Maren Uthaug Margaret Atwood Skønlitteratur

Litteratur i #MeToo’s årti. Se vores liste med bøger, der beskæftiger sig med kvinders oplevelser og rettigheder

Metoo

Siden #MeToo først bølgede frem på internettet i 2017 har flere forfattere stillet skarpt på debatten om ligestilling og kvinders autonomi. Vi anbefaler her bøger, der formidler kvinders erfaring og berør emnerne fra MeToo-bevægelsen, som lighed, rettigheder, magt og krænkelse.

De seneste år har både medierne og litteraturen stillet skarpt på de emner, som #MeToo bragte på banen. Her i Danmark fik MeToo-bevægelsen særligt fart da Sofie Linde talte ærligt om sine oplevelser som kvinde i medielandskabet. MeToo-Bevægelsen har resulteret i, at kvinder hele verden over har stået frem med de hændelser og episoder, de har oplevet.

LÆS OGSÅ: 34 bøger om stærke kvinder og utrolige kvindeliv

MeToo-bevægelsen satte gang i debatten om kvinders rettigheder, og dette emne er også belyst i bøgernes verden. Vi har samlet en liste af bøger, der sætter kvinders levede oplevelser i fokus, sammen med de psykologiske konsekvenser som sådanne oplevelser medfører. Se vores liste med bøger, der belyser emnerne fra MeToo-bevægelsen, lige her.




Bøger, som beskæftiger sig med de emner, #MeToo stiller skarpt på:

Signe Pildal: Francine & Katrine

Francine og Katrine, Signe Pildal

Francine & Katrine handler om, hvad der sker efter et seksuelt overgreb. Romanen følger Francine, som bliver voldtaget af sin universitetsvejleder, og Katrine, som er gift med ham. Den handler om de vidtrækkende følger, voldtægten har, ikke kun for de to kvinder, men også for andre mennesker omkring dem.

Det er en roman om magt og afmagt, om at vide og fortie og om, hvad man gør for at beskytte sig selv og dem, man elsker.

”Hun gik i bad, da hun kom hjem. Det gør man åbenbart, havde hun tænkt, da hun stod med lukkede øjne under bruseren. Hun havde skrabet sine underben glatte, mens hun græd og vandet skyllede ned over hende. Kvalmen ved tanken om, at Kjær skulle have bemærket hårene på hendes ben. Hun tænkte ikke på det, da hun lå på sofaen, men nu betyder det noget. Det ville have været endnu en ubærlig blottelse.”

Du kan købe Francine & Katrine online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Katy Hessel: Historien om kunst uden mænd

Litteratur i #MeToo's årti. Se vores liste med bøger, der beskæftiger sig med kvinders oplevelser og rettigheder

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “En gave til alle os, der holder af kunst” – Kristeligt Dagblad

Kvindernes kunsthistorie er en rig og fascinerende historie, der hører til i den kunsthistoriske kanon på lige fod med de mandlige kunstnere. Men alt for længe er kvinderne blevet udeladt. Det gør kunsthistoriker Katy Hessel nu op med i denne bog, der tager læseren på en rejse gennem de største og vigtigste værker i historien om kunst – uden mænd.

Denne bog fortæller om nogle helt særlige kvinder i kunstens verden. Det er de vigtigste kvindelige kunstnere fra Renæssancen og 1800-tallets USA, den hollandske guldalder og efterkrigstidens Latinamerika. Det er historien om, hvordan kvinderne brød med normerne, kom ind på kunstakademierne og var med til at forme kunstens verden. Dette er historien om kunst, som den aldrig er blevet fortalt før.

Du kan købe Historien om kunst uden mænd online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Tine Christensen: Kvindsmod

Kvindsmod

I denne inspirerende bog deler en række internationale og anerkendte kvinder deres stærke personlige historier. De fortæller åbent og ærligt om at have og bevare modet til at være, som de er, og nægte at tie stille  – trods store omkostninger for dem og deres nærmeste og selvom det kan koste dem livet. Mød bl.a. Anabel Hernández: mexicansk journalist og forfatter, der rapporterer frygtløst om brutale narkokarteller og korrupte embedsmænd. Kasha Nabagesera: ugandisk LGBT-rettighedsaktivist, der nægter at lade sig kue trods trusler og mordet på hendes bedste ven.
Masih Alinejad: iransk-amerikansk journalist, forfatter og politisk aktivist, der står op mod styret i Teheran.

Ud fra deres erfaringer og oplevelser skaber forfatteren “modets strategi”, som andre kvinder kan bruge i deres eget liv. Bogen er skrevet af Trine Christensen, der er tidligere generalsekretær i Amnesty International Danmark. 

Du kan købe Kvindsmod online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Kate Elizabeth Russell: Min mørke Vanessa

Min mørke Vanessa

Som blot 15-årig indleder Vanessa Wye et forhold til læreren Jacob Strane. Han er 42, men trods aldersforskellen er deres forhold baseret på kærlighed.

LÆS OGSÅ: Det 21. århundredes svar på Lolita. Smuglæs i Min mørke Vanessa

Da Jacob Strane sytten år senere bliver anklaget for overgreb af en tidligere elev, er Vanessa chokeret.

For hende er der nemlig ingen tvivl: Jacob Strane var hendes første, store kærlighed.

Men efterhånden som sagen ruller, bliver hun tvunget til at granske fortiden: Hvem forførte hvem? Hvor meget ville hun selv forholdet? Er hun også et offer?

Du kan købe Min mørke Vanessa online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Lillian Fishman: Tjenester

Litteratur i #MeToo's årti. Se vores liste med bøger, der beskæftiger sig med kvinders oplevelser og rettigheder

Eve har en kæreste, der elsker hende, en impulsiv side og en hemmelig frygt for, at hun spilder sin ungdom ved at være sammen med kun én person.
En aften poster hun en række nøgenbilleder af sig selv online. De bringer hende i kontakt med kvinden Olivia, og gennem hende, med den karismatiske Nathan. Trods Eves forbehold indleder de tre et forhold, som udfordrer Eve præcis lige så meget, som det tryllebinder hende.
I takt med at forholdet udvikler sig, tvinges Eve til at tage stilling til en række grundlæggende spørgsmål, hun aldrig før har stillet sig: Hvad bringer vi hver især med ind i begæret? Hvad afslører det om os selv – og om andre? Og hvordan forliger vi det, vi vil have med det, vi burde ønske os?

Tjenester tager livtag med alle vores givne forestillinger om sex og seksualitet. Lillian Fishmans medrivende debut er både modig og skamløs, saftig og tankevækkende – og pligtlæsning i sin allermest indbydende form. På dansk ved Caroline Minor.

Du kan købe Tjenester af Lillian Fishman i din lokale boghandel eller online fx hos Bog&idé




Sarah Smed og Stine Grønbæk Jensen: Pigerne fra Sprogø

Hvem var de kvinder, der blev anbragt på Kvindehjemmet på Sprogø? Hvordan var deres hverdag på øen, hvor de blev holdt isoleret fra det omgivende samfund og deres familie? Hvordan opstod ideen om at isolere bestemte kvinder på en øde ø? Og hvorfor blev denne ide blev betragtet som en del af det, der gjorde den danske åndssvageforsorg til ”verdens bedste”?

I perioden 1923-1961 blev ca. 500 kvinder, som blev anset for at være ”løsagtige” og ”moralsk defekte”, anbragt på Sprogø. Kvindehjemmet var i samtiden et prestigeprojekt inden for åndssvageforsorgen, og anstalten blev af læger, politikere og i pressen fremhævet i rosende vendinger som et billede på fremskridt. I dag er historien om kvindehjemmet stadig omdrejningspunkt for stor offentlig interesse, men nu som genstand for forargelse og som eksempel på velfærdsstatens skyggeside.

Du kan købe Pigerne fra Sprogø fx hos Saxo.com eller i nærmeste boghandel.




Kristine Biltoft-Knudsen og Agnete Madelaine Kirck Wismer: Førstedamer

Litteratur i #MeToo's årti. Se vores liste med bøger, der beskæftiger sig med kvinders oplevelser og rettigheder

En fascinerende fortælling om kvinderne i Det Hvide Hus. De har fulgt amerikanske præsidenter gennem opsving, omvæltninger, krige, kriser og beslutninger, der har skabt forandringer kloden rundt. Men hvad ville lederne af den frie verden egentlig være uden deres bedre halvdel?

Bogen giver et interessant indblik i rollen som præsidentfrue, der har eksisteret siden USAs første nationale valg i 1789. Førstedamerne har altid været nødvendige, når mænd kæmpede for at vinde og beholde magten i Guds eget land. Med tiden har titlen som førstedame fået en langt større betydning i det politiske spil omkring præsidenten og ikke mindst for popularitetsmålingerne. 

Efter et spændende historisk overblik kommer man i dybden med 10 udvalgte førstedamer, der på hver deres måde har været fremtrædende eller opsigtsvækkende.

Du kan købe Førstedamer online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Maren Uthaug: 11%

Litteratur i #MeToo's årti. Se vores liste med bøger, der beskæftiger sig med kvinders oplevelser og rettigheder

★★★★★ – Berlingske
❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken
★★★★★ – Kristeligt Dagblad
★★★★★ – Dagbladenes bureau

Vinder af De Gyldne Laurbær 2022

“Du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre.”Citat fra bogen

I den nye tid er der ingen mænd tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland.

Fire kvinders liv vikles ufrivilligt ind i hinanden, men de bliver tvunget til at samarbejde, da der pludselig dukker en dreng op ude i det fri.

Spørgsmålet er, hvornår han indeholder så meget testosteron, at han bliver en trussel for dem alle?

Du kan købe 11% online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund, Laurie Weingart: Nej-klubben

Litteratur i #MeToo's årti. Se vores liste med bøger, der beskæftiger sig med kvinders oplevelser og rettigheder

Nej-klubben er en praktisk guide til større ligestilling: Sådan frigøres kvinders karrierer fra arbejde, der ikke bliver belønnet. Nej-klubben blev stiftet af fire kvinder med endeløse to-do-lister og med det formål at få deres arbejdsliv under kontrol. Selv når de løb hurtigere end alle andre, var de stadig bagud i forhold til deres mandlige kollegers løn og karriereforløb.

Bogen afslører resultatet af mere end ti års banebrydende forskning: at kvinder overalt er belastet med “ikke-forfremmende arbejde”: planlægning af sommerfesten, screening af praktikanter, pleje af den tidskrævende klient eller simpelthen at hjælpe andre med deres arbejde.

Professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart dokumenterer, hvordan kvinder overalt udfører disse opgaver. Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og gør, at virksomhederne mister indtægter, produktivitet og ikke udnytter deres største talenter.

Du kan købe Nej-klubben online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Christina Copty: Partner, løgner, elsker, krænker

Litteratur i #MeToo's årti. Se vores liste med bøger, der beskæftiger sig med kvinders oplevelser og rettigheder

Christina Copty har skrevet en bog til dig, der gerne vil blive klogere på, hvad et psykisk voldeligt parforhold er. Bogen kan hjælpe til at se, om du selv, eller en du kender, er i et psykisk voldeligt forhold. Den giver også gode råd til at håndtere den vold, som man selv eller ens børn bliver udsat for, og den giver en håndsrækning til at bryde fri af det destruktive parforhold og til tiden efter et brud.

Psykisk vold udøves af mennesker, der føler sig berettigede til at handle uden hensyntagen til deres nærmeste, som forventer, at det udelukkende er deres behov, der skal respekteres og tilgodeses – og det har store konsekvenser for den, der er udsat for det.

Oplever du, at du og din partner har vidt forskellige oplevelser af, hvordan virkeligheden i parforholdet ser ud? Fordrejer din partner sandheden, og vil han eller hun kontrollere dig og have magten i forholdet? Så er dit parforhold måske præget af psykisk vold.

Du kan købe Partner, løgner, elsker, krænker online, eller i din lokale boghandler.




Merete Eldrup, Karen Hækkerup, Mai-Britt Poulsen, Lizette Risgaard: Rollemodeller & Ravnemødre

Litteratur i #MeToo's årti. Se vores liste med bøger, der beskæftiger sig med kvinders oplevelser og rettigheder

I sommeren 2020 mødtes fire af Danmarks mest indflydelsesrige kvinder for at tale om deres karriereveje.

Merete Eldrup, bestyrelsesformand for bl.a. Nykredit og Københavns Universitet. Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation og forhandlingsleder for 1,4 millioner danske lønmodtagere. Karen Hækkerup, tidligere minister og direktør i Landbrug og Fødevarer, nu generalsekretær i Unicef. Mai-Britt Poulsen, managing director, senior partner og global chief of staff i et af verdens største konsulenthuse, Boston Consulting Group.

Det blev til en samtale om valg og fravalg i livet, forestillinger og fordomme, oplevelser og overvejelser. Og om hvordan fremtiden kan komme til at se ud for kvinder, der har talent og knokler for at gøre karriere.

Du kan finde Rollemodeller og ravnemødre som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.




Ditte Holm Bro: Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler

Litteratur i #MeToo's årti. Se vores liste med bøger, der beskæftiger sig med kvinders oplevelser og rettigheder

♥️♥️♥️♥️♥️ ” En støvsmuk roman” – Politiken

★★★★★ “Én af årets hidtil bedste danske romaner” – Ekstra Bladet
Valborg er tyndslidt af fattigdom og børnepasning. En tidlig morgen driver kælderlejlighedens fugt og børnenes gråd hende til at vandre gennem provinsbyen, hvor hun bor, med sin ene søn på armen og den anden i barnevognen. Hun ender på dørtærsklen til sin velstående svigerindes byhus, og da Johanne lukker op, rækker Valborg hende sit ældste barn og tager hjem igen med sit yngste. Johanne, der længe har kæmpet en forgæves kamp for at blive gravid, tager imod Valborgs etårige søn velvidende, at denne gang handler det om mere end bare et par timers pasning.
Syv år senere møder vi de to kvinder igen – på en enkelt skæbnesvanger decemberdag – og undertrykte følelser og tanker vælder frem.
Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler er et indfølt portræt af to forbundne kvindeskæbner i en tid, som både adskiller sig fra og har formet vores egen. Og det er en fortælling om de store dramaer og umulige drømme, der udspiller sig inden for hjemmets fire vægge – og i hverdagens almindelige bevægelser.

Du kan købe Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler i din nærmeste boghandel eller online fx. hos Bog og idé.




Inès Bayard: Overgrebet

Overgrebet, Inès Bayard, fransk roman, fransk skønlitteratur, roman om overgreb,

Da Marie bliver voldtaget af sin chef, ændrer hendes tilværelse sig drastisk.

Hendes perfekte liv smuldrer i følelsen af skyld og skam, men alligevel beslutter hun sig for at holde på sin hemmelighed i ensomhed.

LÆS OGSÅ: Overgrebet er en rå roman om skyld og skam. Start din læsning her

Men da Marie opdager, at hun er gravid, bliver hun tvunget til at konfrontere den traumatiske oplevelse. Mørket omkring hende bliver altomsluttende, og vanviddet indeni vokser.

Overgrebet er en rå og brutal fortælling om en kvinde, som mister alt efter en voldtægt.

Du kan finde Overgrebet som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.




Margaret Atwood: Tjenerindens fortælling

Tjenerindens fortælling, Margaret Atwood

Margaret Atwoods klassiske roman bag TV-serien The Handmaid’s Tale er en rystende fortælling om frygt, uvidenhed og undertrykkelse.

Tjenerindens fortælling er sat i den nære fremtids USA, som er blevet til diktaturet Gilead. Her tvinges de få tilbageværende fødedygtige kvinder til at være tjenerinder og føde børn for samfundets elite.

Romanen følger tjenerinden Offred, som er blevet anbragt hos en af det totalitære samfunds spidser. Men Offred kan ikke lade være med at drømme om et bedre liv.

Du kan købe Tjenerindens fortælling online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Leder du efter mere læseinspiration? Se vores liste med de bedste bøger til dig her.