Fagbøger Historie

7 interessante fakta fra Historien om kunst uden mænd, du måske ikke vidste

Historien om kunst uden mænd

Kvinder er generelt blevet overset i kunsthistorien. Den nye bog Historien om kunst uden mænd viser kunsthistorien fra kvindernes perspektiv. Vi har samlet 7 fakta om kvinders vilkår og deres præstationer fra bogen, som du måske ikke vidste


Historien om kunst uden mænd er den første bog om kunsthistorien, der udelukkende har fokus på de kvindelige kunstnere og deres bidrag til kunsthistorien. Den har solgt over 80.000 eksemplarer i UK, og nu er den oversat til på dansk med tilhørende forord af Anna Kærsgaard Gregersen, der er museumsinspektør på Glyptoteket. Det er bogen, du ikke må gå glip af, hvis du gerne vil vide mere om kvindernes bidrag til kunsthistorien.

LÆS OGSÅ: Litteratur i #MeToo’s årti. Se vores liste med bøger, der beskæftiger sig med kvinders oplevelser og rettigheder

Katy Hessell er engelsk kunsthistoriker og kurator. Hun har stor erfaring med kunst, hvor hun både holder foredrag og opsætter udstillinger på gallerier og museer i Storbritannien. Hendes bog, Historien om kunst uden mænd, træder ind i debatten om ligestilling, og den sætter spotlight på de kvindelige kunstnere, der tidligere har været overset i kunstbøgerne.

LÆS OGSÅ: 15 bøger der gør dig klogere

Her kan du læse 7 interessante fakta fra Historien om kunst uden mænd, som du helt sikkert vil finde spændende og informative.




7 fakta fra Historien om kunst uden mænd

1.

Vidste du, at Præmissen for Historien for kunst uden mænd er kunstbogen The story of Art skrevet af Gombrich? Den blev originalt udgivet i 1950, og i denne gennemgang af kunsthistorien blev der ikke nævnt én eneste kvindelig kunstner. Det gør Historien for kunst uden mænd op med, da der her er fokus på kvinderne.

2.

Vidste du, at nogle kvindelige kunstnere udgav deres kunstværker under et mandeligt pseudonym? De gjorde det for at undgå kønsdiskrimination.

3.

Vidste du, at kunstneren Rachel Ruysch faktisk tjente flere penge end Rembrandt i begyndelsen af 1700-tallet?

Rachel Ruysch malede flotte gengivelser af blomster, og hun er kendt for sin botaniske kunst. Hun opnåede stor international berømmelse og fik ligeledes stor økonomisk succes. Hun solgte sine værker for 750 gylden, hvilket var næsten dobbelt så meget, som Rembrandt fik for sine værker, mens han levede. Hendes malerier hænger på museer i mange forskellige dele af verden, dog er hun ofte blevet glemt i kunsthistorien.

4.

Vidste du, at hækling blev afvist som en kunstform? Hækling var forbundet med kvinder, og sås derfor ikke som ægte kunst.

5.

Vidste du, at Janet Sobel inspirerede Jackson Pollocks populære drip-painting?

Janet Sobel var en del af bevægelsen abstrakt ekspressionisme. Hun bliver dog sjældent omtalt, når man taler om abstrakt ekspressionismes historie. Hun emigrerede fra Ukraine til USA, og hun var selvlært maler. Sobel blandede sand med emaljelak og dryppede og hældte blandingen ud over sine værker. Hun udstillede på Puma Gallery, hvor Jackson Pollock så malerierne og blev fortryllet af dem. Med den viden vi har i dag er det helt tydeligt, at Sobel burde være krediteret for at inspirere Pollock med sin kunst.

6.

Vidste du, at der i Københavns gader er mange flere skulpturer af dyr end kvinder? Der er fem gange så mange skulpturer af dyr end navngivne kvinder fra Danmarkshistorien.

7.

Vidste du, at Marisols skulpturer var mere berømte end Andy Warhols værker i starten af 1960’erne?

Marisol var en del af pop-art kunsten. Maria Sol Escobar (Marisol) var en venezuelansk-amerikanske billedhugger. Hun lavede satiriske skulpturer og blandede sin træfigurer med ting, hun fandt, som eksempelvis gafler og støvler. Hun var en central kunstner i pop-kunst og blev enorm berømt. Hun var endda mere berømt i begyndelsen af 1960’erne end sin ven Andy Warhol.




Læs mere om kvinder i kunsten

Katy Hessel: Historien om kunst uden mænd

7 interessante fakta fra Historien om kunst uden mænd, du måske ikke vidste

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “En gave til alle os, der holder af kunst” – Kristeligt Dagblad

Kvindernes kunsthistorie er en rig og fascinerende historie, der hører til i den kunsthistoriske kanon på lige fod med de mandlige kunstnere. Men alt for længe er kvinderne blevet udeladt. Det gør kunsthistoriker Katy Hessel nu op med i denne bog, der tager læseren på en rejse gennem de største og vigtigste værker i historien om kunst – uden mænd.

Denne bog fortæller om nogle helt særlige kvinder i kunstens verden. Det er de vigtigste kvindelige kunstnere fra Renæssancen og 1800-tallets USA, den hollandske guldalder og efterkrigstidens Latinamerika. Det er historien om, hvordan kvinderne brød med normerne, kom ind på kunstakademierne og var med til at forme kunstens verden. Dette er historien om kunst, som den aldrig er blevet fortalt før.

Du kan købe Historien om kunst uden mænd online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.