Hanne Arnold har oversat Dagbog fra et tomrum af en af Japans nye kvindelige forfattere, Emi Yagi. Vi har talt med med hende om at oversætte fra japansk til dansk og den japanske kultur, der stadig er præget af traditionelle kønsroller og en arbejdskultur, hvor man arbejder meget og længe, og børn ikke er foreneligt med en karriere.
Emi Yagi (f. 1988) er en af de nye japanske litterære stemmer, der er nået frem til Danmark, og hendes debutroman Dagbog fra et tomrum er netop udkommet på dansk. Det er en samfundssatirisk historie om Shibata, der er den eneste kvinde på hendes arbejdsplads, en paprørsfabrik, og derfor forventes det, at hun tager sig af alle de kedelige opgaver. Men en dag får hun nok. Da hun skal rydde kaffekopper væk efter et møde, finder hun på at lyve om, at hun er gravid, og at lugten gør hende dårlig. Pludselig behandles hun helt anderledes af kollegerne, får lov til at gå tidligere og slipper for mange opgaver.
Det er en roman, der både udstiller et patriarkalsk samfund med indgroede forventninger til, hvordan man er kvinde og mor, men det er også en bog om ensomhed og følelsen af at betragte fællesskabet udefra.
Emi Yagi. Fotograf: Kitchen Minoru
Japansk er ikke umuligt at lære
Vi har talt med bogens danske oversætter Hanne Arnold om udfordringerne ved at oversætte fra japansk til dansk og om den japanske kultur, der på afgørende punkter er anderledes end den danske.
Hanne Arnold er uddannet journalist og tog til Japan for at læse på universitetet som en del af en kandidatuddannelse på SDU. Japan var et fascinerende møde på mange måder, og hun begyndte at lære japansk og endte med at forlænge opholdet af flere omgange og kom til at tilbringe 3 år i landet.
Det japanske sprog ser umiddelbart temmelig vanskeligt ud med et omfattende skriftsprog. ”Men det er ikke umuligt at lære, man skal bare starte fra bunden og være tålmodig”, siger Hanne Arnold, der har holdt sproget ved lige blandt andet ved at oversætte bøger; Dagbog fra et tomrum er den 7. bog, hun har oversat fra japansk.
Tvetydigt med vilje?
Det japanske sprog er grundlæggende forskelligt fra dansk. Både grammatisk er det anderledes og måden at bygge en sætning op på adskiller sig markant fra dansk. Hanne Arnold fortæller: ”En stor forskel er også, at mange ting udelades på japansk, så teksten ofte kan fremstå vag og tvetydig. Fx behøver man på japansk ikke et subjekt eller angivelse af, om det er flertal eller ental.
Et eksempel kunne være, at hvor man på dansk ville skrive: ”Jeg skriver et brev”, så kan man på japansk nøjes med ”skriver brev”. Som regel fremgår det af konteksten, hvad grammatikken ikke forklarer. Men ikke altid. Og så skal man som oversætter finde ud af, om det er tvetydigt med vilje eller det bare er japansk og i givet fald så fylde det tvetydige ud i den danske oversættelse. Som oversætter skal man jo være loyal overfor teksten, men den skal også fungere på dansk og af og til, må man løsrive sig fra det helt ordnære”.
1000 traner
Udover sproglige forskelle, så vil enhver, der læser japansk litteratur med garanti møde skikke og vaner, der udtrykker kulturelle forskelle, som for en dansk læser vil være eksotiske eller måske ligefrem uforståelige. ”Nogle gange kan det være nødvendigt at forklare en kulturel reference i teksten, så den danske læser har en chance for at forstå symbolikken. Det skal selvfølgelig gøres på en elegant måde og ikke gøre teksten for tung”, siger Hanne Arnold og nævner et eksempel fra Dagbog fra et tomrum, hvor Shibata får 1000 traner af en kollega. Når man googler dette, møder man en forklaring om, at det er et fast begreb i Japan med 1000 foldede papirtraner i origami, der bindes tæt sammen og er symbol for ønsket om lykke.
I romanen får Shibata 1000 traner som en slags barselsgave. ”I dette tilfælde fandt jeg det nødvendigt at knytte et par ord til i min oversættelse, så læseren kunne blive en smule klogere. Det kom til at lyde således i den danske version: På min sidste dag gav Higashinakano mig tusind origami-traner i et fint bundt, der skulle bringe mig og barnet godt helbred”.
1000 traner, der ifølge japansk tradition er en måde at sende gode ønsker
Kvinder og karriere
I Dagbog fra et tomrum får man en fornemmelse af det japanske arbejdsmarked, og ikke mindst hvordan det er at være kvinde, der også forsøger at have en karriere. Shibata er eneste kvinde i sin afdeling på paprørsfabrikken, og man hører om to andre kvinder, der tidligere har været ansat på deltid, men nu er stoppet, fordi den ene fik et barn, og den anden skulle passe sine gamle forældre. Det er tydeligt, at bogen er en grad af satire, men hvordan ser det virkelige japanske arbejdsmarked ud, og hvordan er det at være kvinde her?
”Japan er et andet sted end Danmark, når det kommer til ligestilling. Der er stadigvæk en forventning om, at det er manden, der går på arbejde, og kvinden bliver hjemme og passer hus og børn. Og hvis kvinden er ude og arbejde, så siger mange op, når de bliver gravide og får børn. Dels fordi, der er en forventning fra samfundets side om, at kvinden gør dette, dels er det meget svært at få en institutionsplads til sit barn, og det kan også være svært at tage fri, når barnet er sygt”, forklarer Hanne Arnold og fortæller, at der ligefrem er et ord for den chikane, som nogle kvinder bliver udsat for, når de vælger at blive ved med at arbejde efter de har fået børn, nemlig ”Matahara”, der er en blanding af de to engelske gloser maternity (moderskab) og harassment (chikane).
Da Shibata fortæller arbejdspladsen, at hun er gravid, er det som om, hun får nye privilegier og får blandt andet lov til at gå tidligt, hvilket vil sige klokken 17. Hun tager hjem med den næsten mennesketomme metro og køber ind i supermarkedet, så tidligt på dagen, at grøntsagerne stadig er friske. På den måde får hun en ny rytme i forhold til den arbejdende masse, så det opleves også som en ny identitet.
”I Japan arbejder man meget, og man holder ikke meget fri eller afholder den ferie, man ellers har ret til. Og hvis man er syg, så møder man ofte op på arbejde alligevel, bare med mundbind på. Det udspringer af en stor ansvarsfølelse overfor arbejdspladsen og hensynet til gruppen, der bunder i en grundlæggende tankegang i den japanske kultur, der er funderet på det kollektivistiske fremfor det individualistiske. Man slider i det på arbejdet og sidder til sent på aftenen foran computeren, indtil chefen går hjem”, fortæller Hanne Arnold.
Ifølge websitet japanolic.dk viser flere studier en sammenhæng mellem en høj selvmordsrate og arbejdspres, og der findes ligefrem et begreb, der betegner den ekstreme japanske arbejdsmoral, der har ført til selvmord: karōshi og karōjisatsu, der i oversættelse betyder ”død ved overarbejde” og ”selvmord som følge af overarbejde”.
I sådan en arbejdskultur kan det være svært at få børn, og Japan lider da også under et faldende fødselstal samtidigt med, at de ældre bliver ældre og ældre og flere og flere. Det er et kæmpe samfundsproblem. Hanne Arnold ser dog, at ting er ved at ændre sig så småt, og at især de yngre generationer af både mænd og kvinder gerne vil have forandringer.
”Der er gang i politiske initiativer for at få kvinderne til at blive på arbejdsmarkedet og som samtidig kan forenes med at få børn. Fx tiltag med barsel til mænd, så de også kommer mere på banen. Det kræver et opgør med en dominerende kultur, men det er også nødvendigt, fordi der bliver ikke født nok børn i Japan”.
DAGBOG FRA ET TOMRUM:
Som den eneste kvinde på sin arbejdsplads falder det tilbage på Shibata at lave alle de kedeligste opgaver. En dag bekendtgør hun, at hun ikke kan vaske sine kollegers beskidte kaffekopper op, fordi hun er gravid, og lugten gør hende dårlig. Men … Shibata er ikke gravid, og nu har hun en ni måneder lang løgn, hun skal opretholde.
Dagbog fra et tomrum er en anmelderrost, humoristisk og knivskarp romandebut fra Japans nye litterære stjerneskud.
Udnævnt til en af årets bedste bøger i The New Yorker. Vinder af den prestigefulde Dazai Osamu-debutantpris i Japan
“Dagbog fra et tomrum er en af de stærkeste skildringer af kvindelig subjektivitet, kreativitet og indre liv, jeg nogensinde har læst.” – The New Yorker
Hanne Arnold har oversat Dagbog fra et tomrum af en af Japans nye kvindelige forfattere, Emi Yagi. Vi har talt med med hende om at oversætte fra japansk til dansk og den japanske kultur, der stadig er præget af traditionelle kønsroller og en arbejdskultur, hvor man arbejder meget og længe, og børn ikke er foreneligt med en karriere.
Emi Yagi (f. 1988) er en af de nye japanske litterære stemmer, der er nået frem til Danmark, og hendes debutroman Dagbog fra et tomrum er netop udkommet på dansk. Det er en samfundssatirisk historie om Shibata, der er den eneste kvinde på hendes arbejdsplads, en paprørsfabrik, og derfor forventes det, at hun tager sig af alle de kedelige opgaver. Men en dag får hun nok. Da hun skal rydde kaffekopper væk efter et møde, finder hun på at lyve om, at hun er gravid, og at lugten gør hende dårlig. Pludselig behandles hun helt anderledes af kollegerne, får lov til at gå tidligere og slipper for mange opgaver.
Det er en roman, der både udstiller et patriarkalsk samfund med indgroede forventninger til, hvordan man er kvinde og mor, men det er også en bog om ensomhed og følelsen af at betragte fællesskabet udefra.
Japansk er ikke umuligt at lære
Vi har talt med bogens danske oversætter Hanne Arnold om udfordringerne ved at oversætte fra japansk til dansk og om den japanske kultur, der på afgørende punkter er anderledes end den danske.
Hanne Arnold er uddannet journalist og tog til Japan for at læse på universitetet som en del af en kandidatuddannelse på SDU. Japan var et fascinerende møde på mange måder, og hun begyndte at lære japansk og endte med at forlænge opholdet af flere omgange og kom til at tilbringe 3 år i landet.
Det japanske sprog ser umiddelbart temmelig vanskeligt ud med et omfattende skriftsprog. ”Men det er ikke umuligt at lære, man skal bare starte fra bunden og være tålmodig”, siger Hanne Arnold, der har holdt sproget ved lige blandt andet ved at oversætte bøger; Dagbog fra et tomrum er den 7. bog, hun har oversat fra japansk.
Tvetydigt med vilje?
Det japanske sprog er grundlæggende forskelligt fra dansk. Både grammatisk er det anderledes og måden at bygge en sætning op på adskiller sig markant fra dansk. Hanne Arnold fortæller: ”En stor forskel er også, at mange ting udelades på japansk, så teksten ofte kan fremstå vag og tvetydig. Fx behøver man på japansk ikke et subjekt eller angivelse af, om det er flertal eller ental.
Et eksempel kunne være, at hvor man på dansk ville skrive: ”Jeg skriver et brev”, så kan man på japansk nøjes med ”skriver brev”. Som regel fremgår det af konteksten, hvad grammatikken ikke forklarer. Men ikke altid. Og så skal man som oversætter finde ud af, om det er tvetydigt med vilje eller det bare er japansk og i givet fald så fylde det tvetydige ud i den danske oversættelse. Som oversætter skal man jo være loyal overfor teksten, men den skal også fungere på dansk og af og til, må man løsrive sig fra det helt ordnære”.
1000 traner
Udover sproglige forskelle, så vil enhver, der læser japansk litteratur med garanti møde skikke og vaner, der udtrykker kulturelle forskelle, som for en dansk læser vil være eksotiske eller måske ligefrem uforståelige. ”Nogle gange kan det være nødvendigt at forklare en kulturel reference i teksten, så den danske læser har en chance for at forstå symbolikken. Det skal selvfølgelig gøres på en elegant måde og ikke gøre teksten for tung”, siger Hanne Arnold og nævner et eksempel fra Dagbog fra et tomrum, hvor Shibata får 1000 traner af en kollega. Når man googler dette, møder man en forklaring om, at det er et fast begreb i Japan med 1000 foldede papirtraner i origami, der bindes tæt sammen og er symbol for ønsket om lykke.
I romanen får Shibata 1000 traner som en slags barselsgave. ”I dette tilfælde fandt jeg det nødvendigt at knytte et par ord til i min oversættelse, så læseren kunne blive en smule klogere. Det kom til at lyde således i den danske version: På min sidste dag gav Higashinakano mig tusind origami-traner i et fint bundt, der skulle bringe mig og barnet godt helbred”.
Kvinder og karriere
I Dagbog fra et tomrum får man en fornemmelse af det japanske arbejdsmarked, og ikke mindst hvordan det er at være kvinde, der også forsøger at have en karriere. Shibata er eneste kvinde i sin afdeling på paprørsfabrikken, og man hører om to andre kvinder, der tidligere har været ansat på deltid, men nu er stoppet, fordi den ene fik et barn, og den anden skulle passe sine gamle forældre. Det er tydeligt, at bogen er en grad af satire, men hvordan ser det virkelige japanske arbejdsmarked ud, og hvordan er det at være kvinde her?
”Japan er et andet sted end Danmark, når det kommer til ligestilling. Der er stadigvæk en forventning om, at det er manden, der går på arbejde, og kvinden bliver hjemme og passer hus og børn. Og hvis kvinden er ude og arbejde, så siger mange op, når de bliver gravide og får børn. Dels fordi, der er en forventning fra samfundets side om, at kvinden gør dette, dels er det meget svært at få en institutionsplads til sit barn, og det kan også være svært at tage fri, når barnet er sygt”, forklarer Hanne Arnold og fortæller, at der ligefrem er et ord for den chikane, som nogle kvinder bliver udsat for, når de vælger at blive ved med at arbejde efter de har fået børn, nemlig ”Matahara”, der er en blanding af de to engelske gloser maternity (moderskab) og harassment (chikane).
LÆS OGSÅ: En spontan løgn og et voksende problem. Læs et uddrag fra Dagbog fra et tomrum
Død ved overarbejde
Da Shibata fortæller arbejdspladsen, at hun er gravid, er det som om, hun får nye privilegier og får blandt andet lov til at gå tidligt, hvilket vil sige klokken 17. Hun tager hjem med den næsten mennesketomme metro og køber ind i supermarkedet, så tidligt på dagen, at grøntsagerne stadig er friske. På den måde får hun en ny rytme i forhold til den arbejdende masse, så det opleves også som en ny identitet.
”I Japan arbejder man meget, og man holder ikke meget fri eller afholder den ferie, man ellers har ret til. Og hvis man er syg, så møder man ofte op på arbejde alligevel, bare med mundbind på. Det udspringer af en stor ansvarsfølelse overfor arbejdspladsen og hensynet til gruppen, der bunder i en grundlæggende tankegang i den japanske kultur, der er funderet på det kollektivistiske fremfor det individualistiske. Man slider i det på arbejdet og sidder til sent på aftenen foran computeren, indtil chefen går hjem”, fortæller Hanne Arnold.
Ifølge websitet japanolic.dk viser flere studier en sammenhæng mellem en høj selvmordsrate og arbejdspres, og der findes ligefrem et begreb, der betegner den ekstreme japanske arbejdsmoral, der har ført til selvmord: karōshi og karōjisatsu, der i oversættelse betyder ”død ved overarbejde” og ”selvmord som følge af overarbejde”.
I sådan en arbejdskultur kan det være svært at få børn, og Japan lider da også under et faldende fødselstal samtidigt med, at de ældre bliver ældre og ældre og flere og flere. Det er et kæmpe samfundsproblem. Hanne Arnold ser dog, at ting er ved at ændre sig så småt, og at især de yngre generationer af både mænd og kvinder gerne vil have forandringer.
”Der er gang i politiske initiativer for at få kvinderne til at blive på arbejdsmarkedet og som samtidig kan forenes med at få børn. Fx tiltag med barsel til mænd, så de også kommer mere på banen. Det kræver et opgør med en dominerende kultur, men det er også nødvendigt, fordi der bliver ikke født nok børn i Japan”.
DAGBOG FRA ET TOMRUM:
Som den eneste kvinde på sin arbejdsplads falder det tilbage på Shibata at lave alle de kedeligste opgaver. En dag bekendtgør hun, at hun ikke kan vaske sine kollegers beskidte kaffekopper op, fordi hun er gravid, og lugten gør hende dårlig. Men … Shibata er ikke gravid, og nu har hun en ni måneder lang løgn, hun skal opretholde.
Dagbog fra et tomrum er en anmelderrost, humoristisk og knivskarp romandebut fra Japans nye litterære stjerneskud.
Udnævnt til en af årets bedste bøger i The New Yorker. Vinder af den prestigefulde Dazai Osamu-debutantpris i Japan
“Dagbog fra et tomrum er en af de stærkeste skildringer af kvindelig subjektivitet, kreativitet og indre liv, jeg nogensinde har læst.” – The New Yorker
Du kan købe Dagbog fra et tomrum online fx hos Saxo.com eller i nærmeste boghandel.
Andre læste også: