Lydbøger Krimi Skønlitteratur

Lydbøger er et hit – og lige nu er der masser af nye krimier at lytte til

Lydbøger er et hit – og lige nu er der masser af nye krimier at lytte til

Måske har du brug for at hvile øjnene efter en lang dag ved skærmen? Eller bare lyst til at koble af med en spændende bog, mens du laver noget andet?


Vi har samlet 10 af de bedste krimier, som du kan lytte til som lydbog. Fælles for dem er, at de er så spændende, at der burde være garanti for, at du ikke tænker på andet, når først du trykker PLAY.

Alle bøgerne på listen her findes som lydbøger, de fleste kan du allerede nu få på streamingtjenester som Bookmate, Saxo Premium og Mofibo.


#1 Krimi i topklasse inspireret fra virkelige hændelser

Bogen er indlæst af Sara Qvist og varer 11 timer

Lone Theils
Stilleleg

Lone Theils er klar med fjerde krimi i serien om den danske journalist Nora Sand. En krimi om grusomme mord, hemmeligheder og løgne, inspireret af virkelige hændelser. 

Et brutalt mord på en politibetjent sender Nora Sand til en engelsk provinsby. Efterhånden som hun graver dybere i sagen, opdager hun, at Toppingham gemmer på en mørk og hjerteskærende hemmelighed. En hemmelighed, som nogen er parat til at slå ihjel for – igen og igen.

LÆS OGSÅ: Lone Theils: Det var svært at researche uden at blive utrolig vred

De tidligere bøger i Nora Sand-serien har solgt over 100.000 eksemplarer og udkommer i 14 lande. Serien tæller: Pigerne fra EnglandsbådenDen blå digters kone og Heksedrengen. Ny bog De usynlige udkommer 5. februar.

Oplæser: Sara Qvist



#2 Fængslende krimi med uforudsigelig slutning

Bogen er indlæst af  Karen Abrahamsen og varer 10 timer og 9 minutter

Natsangeren, Johanna Mo, Ölandsserien, svensk krimi, Hanna Duncker

Velkommen til Johanna Mo – den nye stjerne på den svenske krimihimmel!

Politiefterforsker Hanna Duncker vender efter 16 år tilbage til sin barndoms ø, Öland, da hendes far dør. 

På sin første arbejdsdag ved Kalmars politi kastes hun ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret.

Pludselig står Hanna Duncker midt i en mordefterforskning. Sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid, og det bliver hurtigt tydeligt for hende, at ikke alle er begejstrede for at hendes ankomst til øen.

Natsangeren er første bog i Ölandsserien.



#3 En mørk og intens thriller med “Stephen King-vibe”

Bogen er indlæst af Pelle Emil Hebsgaard Og Line Jønsson og varer 7 timer og 31 minutter

Lydbøger er et hit – og lige nu er der masser af nye krimier at lytte til

I en lille jysk provinsby sker en række forfærdelige forbrydelser.

En grav graves op, et barn kidnappes, og en kvinde forsvinder. Ved hver af gerningsstederne er eneste spor forskellige kinesiske tegn op, som bliver efterladt af forbryderen.

LÆS OGSÅ: Sarah Engell: Som at lave en kæmpestor uhyggelig skattejagt for voksne

Midt i en personlig tragedie og med en mand, der pludseligt er blevet lam, bestemmer Eva sig for at finde svaret på hvem, der står bag forbrydelserne og hvorfor.

Det viser sig, at fortiden har en skræmmende og overraskende rolle.



#4 En rigtig hyggelig krimi til dig, der kan lide Miss Marple med et moderne twist

Bogen er indlæst af  Githa Lehrmann og varer 7 timer og 15 minutter.

mysteriet i genbrugsen, Anna Grue, Anne-Maj Mortensen

Mysteriet i Genbrugsen er første bog i en helt ny serie serie fra Anna Grue, der skrev Dan Sommerdahl-serien.

Der foregår noget mystisk i en genbrugsbutik i Nykøbing Sjælland.

En efter en afgår butikkens aldrende frivillige ved døden. Politiet afskriver dødsfaldene som naturlige, men efterlønner Anne-Maj Mortensen er stærkt skeptisk.

Så selvom hun har travlt med familiemiddage, hundeopdragelse og havearbejde, går hun i gang med at efterforske sagen.

En rigtig hyggekrimi der kommer til at kalde på en lang weekend i sommerhus med en stor kop te og masser af læsetid.



#5 En nervepirrende psykologisk thriller om fortidens ondskab

Bogen er indlæst af  Iben Haaest og varer 10 timer og 1 minut

Den onde søster

Rachel Cunningham er overbevist om, at hun er ansvarlig for sine forældres død og har derfor siddet i frivilligt eksil i 15 år på et psykiatrisk hospital.

LÆS OGSÅ: Thriller-forfatter Karen Dionne: Hvordan lever man med, at man som barn slog sin mor ihjel?

Men efter nye oplysninger om mordene, må Rachel hjem for at lede efter svar i familiens hytte, der ligger isoleret i Upper Peninsulas skove i Michigan.

Familiens hjem er der, hvor Rachel altid har følt sig allermest tryg.

Men i takt med at sandheden kommer frem om den skæbnesvangre dag, hvor hendes forældre blev slået ihjel, må Rachel indse, at et hjem kan være et sted fyldt med ubeskrivelig ondskab.



#6 Spændingsroman med spioner og russiske efterretningstjenester

Bogen er indlæst af  Henrik Koefoed og varer 11 timer og 8 minutter

Forræderens børn, Leif Davidsen,

Giftmordet på en russisk mand i Ringkøbing bringer den tidligere elitesoldat Tor i forbindelse med den russiske efterretningstjeneste – og snart kastes både han og halvsøsteren Laila ud på en farefuld færd på tværs af det europæiske kontinent.

Men hvem var russeren i Ringkøbing? Og hvorfor skulle han dræbes?

Forræderens børn er Leif Davidsens tredje roman om Putins Rusland. Læs også Patriarkens hændelige død og Djævelen i hullet.



#7 En krimi der tager dig med til Sønderjylland

Bogen er indlæst af  Jon Lange og varer 7 timer og 55 minutter.

Pitbull
Anne Mette Hancock

Anne Mette Hancock har domineret bestsellerlisterne hele med sine to krimier Ligblomsten og Mercedes-snittet.

Pitbull er hendes seneste roman, som er en spændende, intens krimi med flere twists du vil blive overrasket over.

LÆS OGSÅ: Prisvindende Anne Mette hancock udgiver nu 3. bog. Smuglæs i Pitbull

Heloise kommer i kontakt med den døende mand Jan Fischhof, da hun er ved at lave research til en artikel om frivilligt vågearbejde hos Røde Kors. En dag kommer Jan til at røbe for hende, at han engang var indblandet i et dødsfald, og Heloise beslutter sig derfor for at kigge nærmere på sagen. Det er dog ikke nemt, når både politiet og de pårørende lyver for hende. Heldigvis får hun hjælp af ven og efterforsker Erik Schäfer



#8 En hæsblæsende og dramatisk krimi

Bogen er indlæst af  Jesper Bøllehuus og varer 8 timer og 37 minutter.

De stumme piger, Steffen Jacobsen

Da den dømte voldtægtsforbryder Gordon Nimb bliver brutalt myrdet, tvinges efterforsker Tanya Nielsen til at grave i Nimbs mørke fortid. Køen af ofre med motiv til at hævne sig er lang. Den omfatter også uopklarede sager og ofre, som Nimb gerne pralede med; de, som han kaldte de “stumme piger”.

LÆS OGSÅ: Rækkefølgen på krimiforfatter Steffen Jacobsens bøger

Blandt de mistænkte for drabet er desuden Tanyas overordnede og mentor Jakob Nordsted. For at fange morderen og rense Nordsteds navn, må Tanya derfor opspore Nimbs usynlige ofre.

De stumme piger er Steffen Jacobsens selvstændige fortsættelse til bestselleren Proxy.



#9 Velskrevet norsk noir

Bogen er indlæst af  Morten Rønnelund og varer 9 timer og 54 minutter

Mød mig i paradis
Heine Bakkeid

Mød mig i paradis er norske Heine Bakkeids anden bog i krimiserien om Thorkild Aske, som modvilligt bliver involveret i en krimiforfatters research af en dyster sag.

LÆS OGSÅ: Mød mig i paradis: Nordic noir fra krimitalentet Heine Bakkeid

Thorkild Aske har overstået sin fængselsstraf i Stavanger, men lider stadig fysisk og psykisk overlast fra fortidens begivenheder med et stort medicinmisbrug til følge. En populær kriminalforfatter, overtaler Aske til at hjælpe med hendes næste bog. Den er baseret på en virkelig og uopklaret sag, hvor to piger forsvinder fra deres børnehjem. Hendes tidligere konsulent blev myrdet under sin efterforskning af sagen, og Aske indser hurtigt at den mystiske sag indeholder endnu mørkere hemmeligheder.



#10 Spændingsroman til dig, der elsker Elly Griffiths serie

Bogen er indlæst af  Iben Haaest og varer 9 timer og 46 minutter

Karen Dionne
Dyndkongens datter

Hvis du voksede op i isolation langt ude i skoven, ville du så vide, at noget var galt?

LÆS OGSÅ: Jeg flyttede ud i den vilde natur med en 6 ugers baby

Helena Pelletier bærer rundt på hemmeligheden om, at hendes far kidnappede hendes mor som fjortenårig. Selv er hun undfanget og opvokset i Michigans ødemark i et bjælkehus, hvor hun boede med sin mor og far. Uden nogensinde at møde andre mennesker.

Som tolvårig fandt hun ud af, hvad han havde gjort. Femten år senere er Helenas far, Dyndkongen, flygtet fra fængslet. Helena jagter ham, men hvem jagter i virkeligheden hvem?


Lad ikke din næste store læseoplevelse vente! Find din næste krimi lige her.