Klimakrisen har ramt litteraturen og finder plads i både romaner, fagbøger – og endda børnebøger. Den ny genre bliver kaldt cli-fi, og foregår i en meget nær fremtid … nogle ville måske sige nutiden.
Har du spottet den store tendens i litteraturen lige nu? Det har både danske og udenlandske forlag i hvert fald: Klimakrisen er godt læsestof.
Forlagsdirektør for skønlitteratur ved Lindhardt og Ringhof Sune de Souza Schmidt-Madsen siger:
“Som læser ved du allerede, at litteraturen er det perfekte rum at tænke i. Det, vi ser nu, er, at forfattere har brug for at tænke over klimakrisen, fordi vi alle sammen har brug for at tænke over klimakrisen. Hvordan påvirker de beslutninger, jeg tager i dag, mine børn og børnebørns liv i morgen?”
Den ny tendens i litteraturen har endda fået sit eget navn: Cli-fi – altså climate fiction. Til forskel fra science fiction behøver klimafiktion ikke at være fyldt med vilde, videnskabelige opdagelser. Det er bøger, der handler om konsekvenserne af klimakrisen, og de tegner ofte et dystert billede af den fremtid, vi står overfor.
De sidste 20 år har store udenlandske forfattere som Margaret Atwood og Cormac McCarthy skrevet bøger om klimaforandringerne, men nu begynder klimalitteraturen også at røre på sig i Skandinavien. Klodens problemer fylder mere og mere i forlagenes udgivelsesprogrammer – både i skønlitteraturen, faglitteraturen og i børnebøgerne.
Når klimakatastrofen allerede har ramt
Sverige står i flammer. En far flygter gennem de brændende skove med sin familie. Han har et lille spædbarn med sig, luften er tyk af røg, og barnet har svært ved at trække vejret.
”Naturen forhandler ikke. Den kan ikke overtales, formildes eller trues. Vi er en naturkatastrofe, der er eskaleret i de seneste ti tusind år, vi er den sjette masseuddøen, vi er et superrovdyr, en dræberbakterie, en invasiv art, men for naturen er vi en krusning på overfladen, en bagatel, et mareridt, man knap nok husker, at man har glemt.”
Den svenske forfatter Jens Liljestrand har skrevet en af de mest roste nordiske cli-fi-romaner. Nemlig Selv hvis alt forsvinder, hvor pludseligt opståede skovbrande sender chokerede sommerhusgæster på flugt. Foto: Fredrik Hjerling / Ahlander Agency
Sådan ser verden ud i dansk-svenske Jens Liljestrands kommende debutroman Selv hvis alting forsvinder. Klimakatastrofen har ramt Skandinavien, og en række sommerhusgæster ender som klimaflygtninge i de svenske skove. Pludselig er verden, som de kender den, forsvundet
Ifølge Jens Liljestrand var klimakrisen slet ikke til at komme udenom, da han skrev sin roman.
”Jeg forstår ikke, hvordan man kan skrive litteratur uden at forholde sig til klimakrisen. Den er det altoverskyggende problem, vores civilisation står overfor,” siger han.
Han slår fast, at hans bog ikke er en fremtidsdystopi – for klimakatastrofen har allerede ramt os.
”Det er underligt, at vi taler om krisen, som om den er hypotetisk. Klimadystopien sker lige nu. USA brænder. Australien brænder. Tyskland er oversvømmet. Folk mister livet, og der er økologiske kriser overalt. Over én milliard dyr døde under brandene i Australien sidste år. Det er jo bibelske tal.”
I Selv hvis alting forsvinder er katastrofen rykket helt tæt på. Det er Sverige, der står i flammer, og Jens Liljestrand håber, at det vil gøre klimakrisen mere nærværende for skandinaviske læsere.
”Jeg vil vise, at det her også kommer til at ramme dig, dit land, dit hus, din familie.”
Jens Liljestrand, forfatter til Selv hvis alt forsvinder
“Der er ingen garanti for, at du ikke selv skal flygte en dag. Vi risikerer alle at blive klimaflygtninge.”
Virkeligheden sætter altid aftryk
Selv hvis alt forsvinder er kun én i en lang række bøger fra danske forlag, der fortæller om en uhyggelig klimafremtid. Allerede i 2011 erklærede forfatter Lars Skinnebach, at litteratur, der ikke beskæftiger sig med klimakrisen, ikke er værd at beskæftige sig med. Siden er det væltet frem med især unge forfattere, der skriver om klimaforandringerne.
Hos Lindhardt og Ringhof har man de seneste år udgivet en lang række bøger, der beskæftiger sig med klimakrisen.
Udover Jens Liljestrands Selv hvis alting forsvinder gælder det bøger af blandt andre Rakel Haslund-Gjerrild, Siri Ranva Hjelm Jacobsen, Anna Juul og Morten Brask.
Se trailer til Alle himlens fugle af Rakel Haslund-Gjerrild
Det er som sådan ikke en strategi fra forlagets side at udgive mere klimafiktion, forklarer Sune de Souza Schmidt-Madsen.
”Men når der sker ting derude i virkeligheden, vil det altid sætte sit aftryk i litteraturen. Væsentlige problemstillinger finder som regel deres vej til forlagene,” siger han.
Gregers Andersen, der forsker i klimalitteratur ved Aalborg Universitet, mener også, at der er god grund til, at klimaet fylder mere i forlagenes udgivelsesprogrammer.
”Klimaet er blevet et mere og mere omdiskuteret emne. Derfor er det helt naturligt, at vi ser en ny form for fiktion opstå med klimaet som omdrejningspunkt,” siger han.
Det er forkert at tro, at klimalitteratur bare er god underholdning, fortæller Gregers Andersen. Den kan nemlig også hjælpe os til at forstå konsekvenserne ved den globale opvarmning på en hel ny måde.
”Der er stor forskel på at sidde og læse videnskabelige rapporter om klimakrisen og på at blive hevet ind i en verden, hvor katastrofen er sket. Som læsere identificerer vi os med de hovedpersoner, der lever i de verdener. Vi får lov til at opleve, hvad det vil sige at være menneske i en fremtid, hvor klimakatastrofen har ramt os,” siger han.
Se trailer til Penge og Bacon af Anna Juul
Grønne kogebøger fylder på hylderne
Det er ikke kun i fiktionens verden, at klimadebatten har sat sit aftryk. Trine Ravn er direktør for Nonfiktion hos Lindhardt og Ringhof, og hun er ikke i tvivl om, at klimaet har haft indflydelse på hendes udgivelsesprogram. Især når det kommer til kogebøger.
”Vi er nået derhen, hvor et grønt fokus er en integreret del af langt de fleste af vores kogebøger. Vores kogebogsforfattere tænker simpelthen madspild, CO2-regnskab og grøn mad ind i deres opskrifter i dag,” siger hun.
Se trailer til Signaturretter fra Aarstiderne
I 1973 udkom kogebogen God mad, let at lave for første gang på Lindhardt og Ringhof. Siden er den blevet genudgivet gang på gang, og på forlaget bliver den kaldt ”moderskibet for kogebøger.” Men den ser ikke længere ud, som den gjorde tilbage i 1970’erne.
”Sidste år genudgav vi den i en ny og grønnere version, og forskellen var helt tydelig. Hvor der i madplanerne i tidligere udgaver af bogen er kødretter fem-seks dage om ugen, forholder det sig nærmest omvendt i den nye udgave. Forfatterne bag bogen var faktisk chokerede over, hvor meget kød der var i de tidligere madplaner,” fortæller Trine Ravn.
Alt tyder på, at de grønne kogebøger er kommet for at blive. I dag lever 14 procent af danskerne overvejende eller helt vegetarisk. Blandt unge, der er mellem 18 og 34, er tallet helt oppe på 23 procent – næsten en fjerdedel af Danmarks yngre befolkning lever altså kødfrit. Og over halvdelen af danskerne siger, at de ønsker at spise mindre kød.
Børn læser også om klimakrisen
”Hvor lang tid vil det tage, før alt dette er borte? Hvordan kan de voksne her bare fortsætte med at æde sælbøffer, drikke isøl og passe deres arbejde, når verden er ved at smelte?”
Det kunne næsten lyde som Greta Thunbergs tale ved FN’s generalforsamling, men citatet stammer fra børnebogsserien Isens hjerte af Ida-Marie Rendtorff. I serien kæmper to børn fra isfolket i det høje nord mod onde kræfter, der langsomt får verden til at smelte.
Se trailer til Isens hjerte af Ida-Marie Rendtorff
”Jeg synes, det er virkelig fedt, at en bog som Isens hjerte tager klimakrisen op som tema, uden at det bliver stoppet ned i halsen på børnene,” siger Louise Bylov, der er redaktør hos forlaget Carlsen.
Carlsen er Danmarks største børnebogsforlag, og her udgiver man helt bevidst klimabøger til børn. I 2019 udkom for eksempel fagbogen Lad os redde verden af britiske Isabel Thomas, der blev efterfulgt af Lad os køle planeten ned i 2020. Bøgerne er guides til børn, der gerne vil gøre noget godt for klimaet.
”Vi vil gerne udgive titler, der støtter op om klimaprojekter, for vi mærker, at det er noget, der optager børn rigtig meget. I stedet for at børn skal finde informationer om klimakrisen på YouTube og Google, vil vi hellere give dem bøger om emnet, som nogle voksne har sagt god for,” fortæller Louise Bylov.
På Carlsen er man ikke bekymret for, at bøger om klimakrisen kan skræmme børn. Forlaget gør meget for, at klimabøger ikke må være dystre skræmmebilleder, fortæller Louise Bylov.
”Vi bliver nødt til at være ærlige overfor børn og give dem et realistisk billede af virkeligheden – men bøger som Lad os redde verden og Lad os køle planeten ned gør det med et glimt i øjet og bringer det ned i børnehøjde.”
Børn interesserer sig i forvejen for klimaet, og derfor kan klimabøger med en positiv vinkel være med til at gøre en forskel, mener forlaget.
”Børn må ikke stå tilbage med en følelse af håbløshed og blive bange for verden. I stedet vil vi meget gerne udgive klimabøger, der fortæller børn, at der er håb, og at de kan gøre noget,” siger Louise Bylov.
Cli-fi forbereder os på fremtiden
”Vi er nærmest alle enige om, at der et behov for omstilling i måden, vi lever på. Men hvad skal vi omstille os til? Klimalitteraturen kan med sin forestillingskraft give os nogle svar på, hvilket samfund skal vi prøve at skabe,” siger cli-fi-forsker Gregers Andersen.
Se trailer til Dafnesyndromet af Siri Ranva Hjelm Jacobsen
For det første fordi klimalitteraturen holder et kritisk spejl op foran vores egen adfærd, forklarer Gregers Andersen. For det andet – og måske vigtigst af alt – fordi den kan vise os nye måder at indrette verden på.
Ligesom vi læste om nye familieformer og kønsligestilling i 1970’ernes eksperimenterende litteratur, læser vi nu om, hvordan klimaet kommer til at ændre vores verden i de kommende årtier, vurderer forskeren:
”På den måde er klimalitteraturen et laboratorium for samfundet.”
Det er forfatter Jens Liljestrand enig i. Som journalist har han skrevet et hav af artikler og debatindlæg om klimakrisen, men han tror alligevel, at litteraturen kan fortælle os noget nyt om den klimafremtid, vi står overfor.
”Jeg tror, at vi kan få noget ud af at forestille os vores fælles fremtid. Vi er blevet frataget så utrolig meget – de somre og vintre, vi skulle have haft, de koralrev, vi skulle have vist vores børn. Det er en stor sorg, at fremtiden ikke ubetinget er vores længere – og det har vi brug for at tale om.”
Skal vi læse artiklen højt for dig?
Klimakrisen har ramt litteraturen og finder plads i både romaner, fagbøger – og endda børnebøger. Den ny genre bliver kaldt cli-fi, og foregår i en meget nær fremtid … nogle ville måske sige nutiden.
Har du spottet den store tendens i litteraturen lige nu? Det har både danske og udenlandske forlag i hvert fald: Klimakrisen er godt læsestof.
Forlagsdirektør for skønlitteratur ved Lindhardt og Ringhof Sune de Souza Schmidt-Madsen siger:
“Som læser ved du allerede, at litteraturen er det perfekte rum at tænke i. Det, vi ser nu, er, at forfattere har brug for at tænke over klimakrisen, fordi vi alle sammen har brug for at tænke over klimakrisen. Hvordan påvirker de beslutninger, jeg tager i dag, mine børn og børnebørns liv i morgen?”
LÆS OGSÅ: Selv hvis alt forsvinder. Ny, stærk roman om klimakrisens største dilemma
Den ny tendens i litteraturen har endda fået sit eget navn: Cli-fi – altså climate fiction. Til forskel fra science fiction behøver klimafiktion ikke at være fyldt med vilde, videnskabelige opdagelser. Det er bøger, der handler om konsekvenserne af klimakrisen, og de tegner ofte et dystert billede af den fremtid, vi står overfor.
De sidste 20 år har store udenlandske forfattere som Margaret Atwood og Cormac McCarthy skrevet bøger om klimaforandringerne, men nu begynder klimalitteraturen også at røre på sig i Skandinavien. Klodens problemer fylder mere og mere i forlagenes udgivelsesprogrammer – både i skønlitteraturen, faglitteraturen og i børnebøgerne.
Når klimakatastrofen allerede har ramt
Sverige står i flammer. En far flygter gennem de brændende skove med sin familie. Han har et lille spædbarn med sig, luften er tyk af røg, og barnet har svært ved at trække vejret.
”Naturen forhandler ikke. Den kan ikke overtales, formildes eller trues. Vi er en naturkatastrofe, der er eskaleret i de seneste ti tusind år, vi er den sjette masseuddøen, vi er et superrovdyr, en dræberbakterie, en invasiv art, men for naturen er vi en krusning på overfladen, en bagatel, et mareridt, man knap nok husker, at man har glemt.”
Sådan ser verden ud i dansk-svenske Jens Liljestrands kommende debutroman Selv hvis alting forsvinder. Klimakatastrofen har ramt Skandinavien, og en række sommerhusgæster ender som klimaflygtninge i de svenske skove. Pludselig er verden, som de kender den, forsvundet
LÆS OGSÅ: “Også vi kan uddø”. Rakel Haslund-Gjerrild om klimalitteratur og nye begyndelser
Ifølge Jens Liljestrand var klimakrisen slet ikke til at komme udenom, da han skrev sin roman.
”Jeg forstår ikke, hvordan man kan skrive litteratur uden at forholde sig til klimakrisen. Den er det altoverskyggende problem, vores civilisation står overfor,” siger han.
Han slår fast, at hans bog ikke er en fremtidsdystopi – for klimakatastrofen har allerede ramt os.
”Det er underligt, at vi taler om krisen, som om den er hypotetisk. Klimadystopien sker lige nu. USA brænder. Australien brænder. Tyskland er oversvømmet. Folk mister livet, og der er økologiske kriser overalt. Over én milliard dyr døde under brandene i Australien sidste år. Det er jo bibelske tal.”
I Selv hvis alting forsvinder er katastrofen rykket helt tæt på. Det er Sverige, der står i flammer, og Jens Liljestrand håber, at det vil gøre klimakrisen mere nærværende for skandinaviske læsere.
“Der er ingen garanti for, at du ikke selv skal flygte en dag. Vi risikerer alle at blive klimaflygtninge.”
Virkeligheden sætter altid aftryk
Selv hvis alt forsvinder er kun én i en lang række bøger fra danske forlag, der fortæller om en uhyggelig klimafremtid. Allerede i 2011 erklærede forfatter Lars Skinnebach, at litteratur, der ikke beskæftiger sig med klimakrisen, ikke er værd at beskæftige sig med. Siden er det væltet frem med især unge forfattere, der skriver om klimaforandringerne.
LÆS OGSÅ: Nye romaner der udkommer i foråret 2022
Hos Lindhardt og Ringhof har man de seneste år udgivet en lang række bøger, der beskæftiger sig med klimakrisen.
Udover Jens Liljestrands Selv hvis alting forsvinder gælder det bøger af blandt andre Rakel Haslund-Gjerrild, Siri Ranva Hjelm Jacobsen, Anna Juul og Morten Brask.
Se trailer til Alle himlens fugle af Rakel Haslund-Gjerrild
Det er som sådan ikke en strategi fra forlagets side at udgive mere klimafiktion, forklarer Sune de Souza Schmidt-Madsen.
”Men når der sker ting derude i virkeligheden, vil det altid sætte sit aftryk i litteraturen. Væsentlige problemstillinger finder som regel deres vej til forlagene,” siger han.
Gregers Andersen, der forsker i klimalitteratur ved Aalborg Universitet, mener også, at der er god grund til, at klimaet fylder mere i forlagenes udgivelsesprogrammer.
”Klimaet er blevet et mere og mere omdiskuteret emne. Derfor er det helt naturligt, at vi ser en ny form for fiktion opstå med klimaet som omdrejningspunkt,” siger han.
LÆS OGSÅ: “Jeg var vildt forelsket i ham, men jeg kunne også røvkede mig” – Anna Juul om pandemiske parforhold og sin ny roman Penge og Bacon
Det er forkert at tro, at klimalitteratur bare er god underholdning, fortæller Gregers Andersen. Den kan nemlig også hjælpe os til at forstå konsekvenserne ved den globale opvarmning på en hel ny måde.
”Der er stor forskel på at sidde og læse videnskabelige rapporter om klimakrisen og på at blive hevet ind i en verden, hvor katastrofen er sket. Som læsere identificerer vi os med de hovedpersoner, der lever i de verdener. Vi får lov til at opleve, hvad det vil sige at være menneske i en fremtid, hvor klimakatastrofen har ramt os,” siger han.
Se trailer til Penge og Bacon af Anna Juul
Grønne kogebøger fylder på hylderne
Det er ikke kun i fiktionens verden, at klimadebatten har sat sit aftryk. Trine Ravn er direktør for Nonfiktion hos Lindhardt og Ringhof, og hun er ikke i tvivl om, at klimaet har haft indflydelse på hendes udgivelsesprogram. Især når det kommer til kogebøger.
LÆS OGSÅ: Undgå madspild – sådan gør du. 10 tips til at reducere madspild og passe på klimaet
”Vi er nået derhen, hvor et grønt fokus er en integreret del af langt de fleste af vores kogebøger. Vores kogebogsforfattere tænker simpelthen madspild, CO2-regnskab og grøn mad ind i deres opskrifter i dag,” siger hun.
Se trailer til Signaturretter fra Aarstiderne
I 1973 udkom kogebogen God mad, let at lave for første gang på Lindhardt og Ringhof. Siden er den blevet genudgivet gang på gang, og på forlaget bliver den kaldt ”moderskibet for kogebøger.” Men den ser ikke længere ud, som den gjorde tilbage i 1970’erne.
”Sidste år genudgav vi den i en ny og grønnere version, og forskellen var helt tydelig. Hvor der i madplanerne i tidligere udgaver af bogen er kødretter fem-seks dage om ugen, forholder det sig nærmest omvendt i den nye udgave. Forfatterne bag bogen var faktisk chokerede over, hvor meget kød der var i de tidligere madplaner,” fortæller Trine Ravn.
LÆS OGSÅ: Klimavenlig hverdagsmad: Lækre boller i karry fra Meyers grønne proteiner
Alt tyder på, at de grønne kogebøger er kommet for at blive. I dag lever 14 procent af danskerne overvejende eller helt vegetarisk. Blandt unge, der er mellem 18 og 34, er tallet helt oppe på 23 procent – næsten en fjerdedel af Danmarks yngre befolkning lever altså kødfrit. Og over halvdelen af danskerne siger, at de ønsker at spise mindre kød.
Børn læser også om klimakrisen
”Hvor lang tid vil det tage, før alt dette er borte? Hvordan kan de voksne her bare fortsætte med at æde sælbøffer, drikke isøl og passe deres arbejde, når verden er ved at smelte?”
Det kunne næsten lyde som Greta Thunbergs tale ved FN’s generalforsamling, men citatet stammer fra børnebogsserien Isens hjerte af Ida-Marie Rendtorff. I serien kæmper to børn fra isfolket i det høje nord mod onde kræfter, der langsomt får verden til at smelte.
Se trailer til Isens hjerte af Ida-Marie Rendtorff
”Jeg synes, det er virkelig fedt, at en bog som Isens hjerte tager klimakrisen op som tema, uden at det bliver stoppet ned i halsen på børnene,” siger Louise Bylov, der er redaktør hos forlaget Carlsen.
Carlsen er Danmarks største børnebogsforlag, og her udgiver man helt bevidst klimabøger til børn. I 2019 udkom for eksempel fagbogen Lad os redde verden af britiske Isabel Thomas, der blev efterfulgt af Lad os køle planeten ned i 2020. Bøgerne er guides til børn, der gerne vil gøre noget godt for klimaet.
LÆS OGSÅ: Jordens akvarium. Lærerig og smuk bog om livet under vandet og klimaets forandringer
”Vi vil gerne udgive titler, der støtter op om klimaprojekter, for vi mærker, at det er noget, der optager børn rigtig meget. I stedet for at børn skal finde informationer om klimakrisen på YouTube og Google, vil vi hellere give dem bøger om emnet, som nogle voksne har sagt god for,” fortæller Louise Bylov.
På Carlsen er man ikke bekymret for, at bøger om klimakrisen kan skræmme børn. Forlaget gør meget for, at klimabøger ikke må være dystre skræmmebilleder, fortæller Louise Bylov.
”Vi bliver nødt til at være ærlige overfor børn og give dem et realistisk billede af virkeligheden – men bøger som Lad os redde verden og Lad os køle planeten ned gør det med et glimt i øjet og bringer det ned i børnehøjde.”
LÆS OGSÅ: Greta Thunberg taler om klimaet, så voksne lytter. Mød et af verdens vildeste børn
Børn interesserer sig i forvejen for klimaet, og derfor kan klimabøger med en positiv vinkel være med til at gøre en forskel, mener forlaget.
”Børn må ikke stå tilbage med en følelse af håbløshed og blive bange for verden. I stedet vil vi meget gerne udgive klimabøger, der fortæller børn, at der er håb, og at de kan gøre noget,” siger Louise Bylov.
Cli-fi forbereder os på fremtiden
”Vi er nærmest alle enige om, at der et behov for omstilling i måden, vi lever på. Men hvad skal vi omstille os til? Klimalitteraturen kan med sin forestillingskraft give os nogle svar på, hvilket samfund skal vi prøve at skabe,” siger cli-fi-forsker Gregers Andersen.
Se trailer til Dafnesyndromet af Siri Ranva Hjelm Jacobsen
For det første fordi klimalitteraturen holder et kritisk spejl op foran vores egen adfærd, forklarer Gregers Andersen. For det andet – og måske vigtigst af alt – fordi den kan vise os nye måder at indrette verden på.
Ligesom vi læste om nye familieformer og kønsligestilling i 1970’ernes eksperimenterende litteratur, læser vi nu om, hvordan klimaet kommer til at ændre vores verden i de kommende årtier, vurderer forskeren:
”På den måde er klimalitteraturen et laboratorium for samfundet.”
LÆS OGSÅ: Vi er nødt til at forandre os – som art. Siri Ranva Hjelm Jacobsen om romanen Dafnesyndromet
Det er forfatter Jens Liljestrand enig i. Som journalist har han skrevet et hav af artikler og debatindlæg om klimakrisen, men han tror alligevel, at litteraturen kan fortælle os noget nyt om den klimafremtid, vi står overfor.
”Jeg tror, at vi kan få noget ud af at forestille os vores fælles fremtid. Vi er blevet frataget så utrolig meget – de somre og vintre, vi skulle have haft, de koralrev, vi skulle have vist vores børn. Det er en stor sorg, at fremtiden ikke ubetinget er vores længere – og det har vi brug for at tale om.”
Andre læste også: