Mad og drikke Bagebøger og kagebøger Bestsellere Fagbøger Vegetarkogebog Yotam Ottolenghi

Ottolenghis kogebøger. Til dig der vil have madoplevelser udover det sædvanlige

ottolenghi

Hvis du er til eksklusive gastronomiske oplevelser, kender du sikkert navnet Yotam Ottolenghi. Siden åbningen af den første “Ottolenghi”-deli i 2002 har han nemlig serveret mad til kvalitetsbevidste foodies, nysgerrige turister og det britiske kongehus.


Med sin kompromisløse kærlighed til ingredienserne samt sans for originale og friske smagskombinationer er Ottolenghi udråbt som en af tidens mest talentfulde kokke og madskribenter.

LÆS OGSÅ: Yotam Ottolenghi: Filosoffen der blev stjernekok ved et tilfælde

Heldigvis deler Ottolenghi gavmildt ud af sin viden i sine æstetisk smukke kogebøger, så du derhjemme kan dykke ned i et skatkammer af opskrifter.

Find alle Ottolenghis kogebøger nedenfor.



SMAG

Smag, Ottolenghi, Yotam Ottolenghi

Mesteren af grøntsagsretter er tilbage!

SMAG er en overdådig grøn kogebog fra stjernekokken Yotam Ottolenghi, som har gjort det til sit kendetegn at forvandle grønne råvarer til innovative smagseksplosioner.

LÆS OGSÅ: Yotam Ottolenghi: Filosoffen der blev stjernekok ved et tilfælde

SMAG består af 100 vegetariske og/eller veganske måltider fordelt på enkle hverdagsretter og mere tidskrævende – men fantastiske – kreationer. Bogen henter inspiration fra alverdens køkkener og byder derfor på opskrifter som aubergine dumplings, kold avocadosuppe med hvidløgsolie, kåltacos med selleri og daddel-barbecuesauce, gnocchi med misosmør og meget andet.

Du kan købe SMAG online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




OTK Ottolenghi Test Køkken 2 – Ekstra lækkert

Ottolenghis kogebøger. Til dig der vil have madoplevelser udover det sædvanlige

Extra Good Things er en hyldest til grøntsagerne. Det er mad med mellemøstlig inspiration med et twist, f.eks. kardemomme sammen med vanilje eller allehånde til tomaterne, og med et sidste touch, som kan være en syrlig salsa eller syltede urter.

Bogen handler om kreativitet og overflod, om at vælge og vrage, mixe og matche. Det er en udforskning af det specielt ottolenghiske via dressinger og saucer, olier og syltede sager, drys og sprøde islæt, salsaer og pickles, fermenter og saltkonservering og grunddesserter. Det er opskrifter på alt det ekstra, der gør en allerede god ret vidunderligt meget bedre.

Ottolenghi Test Køkken præsenterer 75 slags tilbehør og 10 desserter. Tilbehøret præsenteres i en enkelt opskrift, og der er forslag til andre retter, hvor det kan tilføje den ekstra nuance, som gør hele forskellen.

Du kan købe OTK Ottolenghi Test Køkken 2 – Ekstra lækkert online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




ENKELT

Enkelt kogebog, enkelt, Yotam Ottolenghi, Ottolenghi, Ottolenghi kogebog

At kreere store smagsoplevelser kan sagtens være helt enkelt.

Yotam Ottolenghi viser i denne bog, hvordan madlavning kan gøres helt simpelt alt efter, hvordan du selv arbejder bedst i et køkken. Er du typen, der vil lave hurtig mad med få ingredienser, holder du af at forberede maden i god tid eller foretrækker du at lave ovnretter, der passer sig selv i timevis. Der er mulighed for det hele med ENKELT.

FÅ OPSKRIFTEN: Nutella-, sesam- og hasselnøddegifler

Bogen indholder 130 opskrifter med bl.a. grøntsager, pasta, ris, nudler, fisk og kød. Samtidigt kommer bogen med forslag til, hvordan retterne kan sammensættes til lækre menuer, der passer til enhver lejlighed.


Du kan købe ENKELT online eller i din nærmeste boghandel.



SØDT

Sødt, Yotam Ottolenghi, Ottolenghi, dessertopskrift, lækker dessert, kageopskrift

Lækre småkager og tærter, delikate cheesecakes, ekstravagante desserter.

FÅ OPSKRIFTEN: Chokolade-Guinnesskager med Bailey

I samarbejde med Helen Goh har Yotam Ottolenghi kastet sig over det søde køkken. SØDT henter inspiration fra en række forskellige kulinariske traditioner, så bogen indeholder opskrifter på alt fra kardemomme pavlova med friske figner til pana cotta og persiske kærlighedskager.

Som altid er alle bogens opskrifter lavet med Ottolenghis sædvanlige kærlighed til friske ingredienser, eksotiske krydderier og komplekse smagssammensætninger.


Du kan købe SØDT online eller i din nærmeste boghandel.



Jerusalem

Jerusalem, Yotam Ottolenghi, Ottlonghi, Sami tamimi, kogebog,

Tag med til Jerusalems kulturelle smeltedigel i denne kogebog, som både rummer opskrifter fra det traditionelle middelhavskøkken og moderne versioner af kendte klassikere, lokale specialiteter og nye retter inspireret af byens alsidighed.

Få fx opskrifter på falafal, tabouleh, risotto og shawarma samt et hav af andre spændende og eksotiske retter.

Bogen er forfattet af venneparret Yotam Ottolenghi og Sami Tamimi, hhv. af jødisk og palæstinensisk afstamning, og de skriver med stor passion og kærlighed om deres fælles hjemby: det spraglede, mangfoldige og internationale Jerusalem.


Du kan købe Jerusalem online eller i din nærmeste boghandel.



FALASTIN

Falastin, Ottolenghi, Yotam Ottolenghi, Sami Tamimi, Tara Wigley

Til dig, der var vild med Jerusalem!

FALASTIN er en kærlighedserklæring – til det palæstinensiske køkken, landet og dets folk. Bogen er spækket med vidunderlige måltider, snacks og desserter fra bl.a. Bethlehem, Jerusalem, Haifa, Nazareth og Vestbredden.

Bogens forfattere er Sami Tamimi og Tara Wigley, som begge har været en del af Ottolenghis London-baserede restauranter i mange år samt været medforfattere på nogle af de største Ottolenghi-kogebøger.

FALASTIN er desuden udstyret med et forord af Yotam Ottolenghi selv.

Du kan købe FALASTIN online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Ottolenghi Kogebog #1

Ottolenghi, Ottolenghi kogebog 1,  Yotam Ottolenghi, Ottolenghi, kogebog, opskrifter

Ottolenghis første kogebog er for længst blevet en moderne klassiker.

FÅ OPSKRIFTEN: Ovnbagte auberginer med safranyoghurt

Bogen er fyldt med opskrifter på den mad, som har gjort Ottolenghis delier i London så berømte og besøgte. Det er opfindsomme men ukomplicerede retter, der bygger på kulinariske traditioner fra Mellemøsten og Nordafrika, Italien og Californien.

Bogen byder på et væld af opskrifter på alt fra kød og fisk til overdådige salater samt lækre brød og kager.


Du kan købe Ottolenghi Kogebog #1 online eller i din nærmeste boghandel.



NOPI

NOPI, Yotam ottolenghi, ottlenghi, kogebog, ottolenghi kogebog

Drømmer du om at genskabe favoritter fra Ottolenghis innovative London-restaurant NOPI, eller nyder du at eksperimentere og skabe velsmagende kreationer i køkkenet? Så er Ottolenghis NOPI kogebog lige noget for dig.

Med NOPI kan du dykke ned i en perlerække af mellemøstlige og middelhavsretter med et asiatisk tvist; bogen rummer nemlig alle slags opskrifter fra lette snacks og cocktails til den perfekte hovedret.

Opskrifterne er desuden af varierende sværhedsgrad, så der er noget til både den øvede og den mindre øvede.


Du kan købe NOPI online eller i din nærmeste boghandel.



Plenty & Plenty More

Plenty, Plenty More, Yotam Ottolenghi, Ottolenghi, kogebog, kogebøger, vegetarkogebog, vegetaropskrift

På trods af at Yotam Ottolenghi ikke selv er vegetar, har han med sin originale og innovative tilgang til vegetarkøkkenet revolutioneret grøn mad.

FÅ OPSKRIFTEN: Rissalat med mandler, pinjekerner og surkirsebær

I Plenty og Plenty More finder du mere end 100 vegetaropskrifter, som får munden til at løbe i vand – og ja, også hos kødspisere!

Nogle opskrifter tager udgangspunkt i ris, pasta og kornprodukter, mens andre har grøntsager i fokus. Fælles for dem alle er dog, at de byder på en usædvanlig bredde i farver, smagskombinationer og teksturer.


Du kan købe Plenty online her og Plenty More online her. Begge bøger kan også findes i din nærmeste boghandel.


OTK Ottolenghi Test Køkken 1 – Shelf Love

Ottolenghis kogebøger. Til dig der vil have madoplevelser udover det sædvanlige

Da hverdagen i 2020 blev vendt på hovedet, gik Yotam Ottolenghi og holdet i hans testkøkken, OTK, i gang med at skabe opskrifter ud fra det, de havde i køkkenskabe, kølekabe, frysere og spisekamre. Ottolenghis forretninger var lukket, men det førte til den første kogebog OTK, hvor Ottolenghi og hans team videregiver deres erfaringer med at lave god og velsmagende mad med de ingredienser, man har i sit køkken. 

For de opdagede, at med know-how og opfindsomhed kan enhver ret få det umiskendelige Ottolenghi-udtryk.

Dette er en kogebog til dig, der ikke er bleg for at plyndre dit køleskab, dine skuffer og se, hvad der gemmer sig bagerst i din fryser. Der kan komme eksklusive madoplevelser ud af alting.

Du kan købe OTK Ottolenghi Test Køkken 1 – Shelf Love online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Jeg blev bogafhængig i en ung alder, hvor jeg var blandt det lokale biblioteks top tre mest lånende brugere. Siden har jeg tygget mig igennem krimier, kærlighedsbøger, tykke murstensromaner og alt derimellem – og jeg har ingen planer om at stoppe lige foreløbigt! På Bog.dk skriver jeg artikler samt laver lister og læseprøver for at give den gode historie videre til andre bogorme.