Det kan være svært at skelne pirater fra gidsler og frømænd, når man har sekunder til at ramme rigtigt med et tungt helikoptermaskingevær. Læs Jespers beretning om jobbet ombord på redningshelikopteren Lynx.
Dette er et forkortet og redigeret uddrag fra bogen Lynx – I aktion for Danmark, skrevet af Thomas Kristensen og Henning Kristensen. Jesper er 1. tekniker tilknyttet Eskadrille 723 fra 2007 og til nu.
“Jesper, du har ikke likvideret nogen, men reddet otte frømænds liv!”
Det var en sætning, der ændrede helikoptertekniker Jespers oplevelse af en dramatisk piratjagt ombord på redningshelikopteren Lynx.
Missionen hed Ocean Shield, og opgaven var antipirateri ved Somalias kyst. Pirateri var tiltaget gennem nogle år og blevet et stort problem for skibsfarten i Adenbugten. Adskillige skibe var blevet kapret, og mange gidsler var blevet tilbageholdt.
Piraterne nåede at blive godt trætte af den blå Lynx-helikopter, i de år den bekæmpede pirateri og reddede gidsler. Foto: Eskadrille 723
NATO iværksatte en mission for at hindre problemet, og vi var en del af den samlede indsats. Formålet med operationen var – ud over brugen af flådestyrker til at forhindre pirateri – at udvikle de lokale landes flåder og kystvagters færdigheder til selv at kunne bekæmpe pirateri i interesseområderne.
Nordfor lå en EU-flådestyrke med samme opgave. Vi passede på kysten. De passede på skibene ude i åben sø. Fra støtteskibet Esbern Snare var det vores opgave at rekognoscere langs kysten i Lynx’en og yde støtte og beskyttelse ovenfra til Frømandskorpset, når de havde folk på vandet.
Pirateri ved Somalia opstod, da det oprindelige indtægtsgrundlag fra fiskeri var forsvundet. Gennem 90’erne havde sydkoreanske trawlere stort set opfisket alt i området, og andre lande kastede giftigt affald i havet. På et tidspunkt var der ikke flere fisk og ingen andre indtægtsmuligheder. I starten var det fiskeskibe, som blev kapret, men det udviklede sig hen ad vejen til at omfatte større skibe.
Mandskabet ombord på Lynx-helikopteren
Min mission var at vedligeholde og klargøre Lynx’en og være skytte og flymaskinist på flyvningerne. Udover mig var besætningssammensætningen og funktionerne på piratmissionerne sådan, at det var FC, der havde til opgave at flyve helikopteren og bevare det overordnede ansvar for flyvningen. Han sad i højre side.
TAK OBS var officersuddannet i Søværnet, og hans opgave var at indhente informationer om den aktuelle mission og koordinere den med skibet og andre enheder, som deltog i missionen.
1.-TEK/LSCM havde hovedansvaret for helikopterens tekniske tilstand, vedligeholdelse og daglige drift. På missionsflyvning var han desuden skytte.
2.-TEK/FM bidrog til vedligeholdelse og eftersyn på helikopteren. På missionsflyvning var han desuden skytte. Der var kun én 2.-TEK/FM med på den enkelte flyvning. Finskytte/frømand foretog kommunikation til frømændene på RIB’en. Han var desuden finskytte fra helikopteren og fotograf på rekognosceringsturene i forbindelse med efterretningsindhentning.
Vi var de eneste, der kunne hjælpe kaptajnen
At vedligeholde en helikopter ombord på et skib gav nogle udfordringer. Man havde ikke mange reservedele med, og besynderligt nok sjældent de rigtige … Varmen var en ekstrem udfordring. Havtemperaturen var 29 grader, og på dækket i solen var det ofte over 40 grader. I hangaren var det ikke meget bedre, for med lukkede porte var luftfugtigheden meget ubehagelig.
Helikopteren skulle altid være klargjort til flyvning, optanket og opladet med ammunition og klar til indsættelse. Så uanset hvor udfordrende en mission havde været, var den aldrig færdig, inden vores helikopter igen var klar.
Det kan være svært at gennemskue, om der er både pirater og gidsler ombord på skibene. Foto: Jesper Baunsgaard Reinert.
Efter et par dage i Mombasa i Kenya sejlede vi ud til missionsområdet. En af de første aftener ombord fik vi et nødkald fra en skrækslagen kaptajn på et fragtskib, der var ved at blive kapret. Vi fløj ud og monterede undervejs vores Night Vision Goggles. Vores pilot gav løbende råd og vejledning til den panikslagne kaptajn, mens vi med fuld fart var undervejs og ledte efter det rigtige skib.
På en måde var det en stærk oplevelse at erkende, at lige nu var vi de eneste, der kunne hjælpe den stakkels kaptajn. Pludselig gav det mening, at vi var der. Vi kunne gøre en forskel. Kapringen mislykkedes. Dette var min første af flere udsendelser til området, og jeg fik en positiv tilgang til missionerne. En udsendelse i 2011 skulle vise sig at blive helt anderledes.
Svært at skelne ven fra fjende
En nat blev et angreb på en kapret dhow (mellemøstlig betegnelse for skibstype, der oftest bruges til fiskeri og transport. Af pirater ofte brugt til moderskib for piratangreb) sat i værk. Planen var, at vi skulle skyde varselsskud på skibets bagbordsside, og RIB’en (står for Rigid Inflatable Boat/oppustelig båd) med frømænd skulle så angribe på skibets styrbordsside. Frømændene brugte nogle flashbangs for at desorientere piraterne ombord. Der opstod så en masse skyderi.
Vi var der for at beskytte frømændene, men der var simpelthen så meget lys og skyderi ombord, at jeg ikke var i stand til at skelne ven fra fjende. Det ville være alt for risikabelt at skyde.
Vi blev bedt om at rekognoscere over de kaprede skibe inde på reden for at observere, om der var nogen aktivitet, som kunne forventes at ramme frømændene ude ved dhowen. Disse skibe var blevet kapret, før jernringen blev etableret, og i nogle tilfælde havde de ligget der i flere år, mens en løsesum blev forhandlet.
Vi fløj i en total mørklagt helikopter og var usynlige for piraterne. De lyste med projektører op i luften, men kunne heldigvis ikke finde os. Det gav os en tryg fornemmelse, og det var rart at vide ved efterfølgende missioner.
Skudt i maven og fingeren skudt af
Ude på havet fik frømændene efterhånden styr på situationen. En af piraterne var blevet skudt i maven, og en anden havde fået skudt fingeren af. Den sad stadigvæk i aftrækkeren på hans AK-47. Pirater og gidsler blev bragt ombord på støtteskibet.
De sårede pirater blev behandlet og senere afhørt af militærpolitiet. Under afhøringen påstod piraten med den manglende finger, at det ikke var hans finger! Piraten med maveskud havde mistet meget blod, og vi blev nødt til at hente blodplasma hos vores hollandske missionskollegaer.
Det er med livet som indsats, når man boarder et skib, som måske både har pirater og gidsler om bord. Foto: Eskadrille 723.
Vi lånte også to sygeplejersker for at sikre bedst mulig behandling af vores fanger. I henhold til Krigens Love skal tilfangetagne kombattanter behandles ordentligt. De må for eksempel ikke sulte og tabe sig, så de kontrolvejedes jævnligt.
Ved en eftermiddagsbriefing blev vi orienteret om en dhow, som vi skulle kigge på. Da vi formodede, at det var et ufarligt scenarie med dette skib, var planen en friendly boarding. Vi tog afsted i mørket, men på vej derud så vi gennem vores Night Vision Goggles, at det nok ikke var helt så enkelt.
Gennem mit geværs sigte kunne vi se, at de var ret kraftigt bevæbnede, og at der var gidsler ombord. RIB’en skød en lysgranat af for at få et klart overblik over, hvad vi havde med at gøre, og frømændene forsøgte forgæves at boarde skibet, som fortsatte ind mod stranden. Vi afgav adskillige varselsskud.
Nu forsøgte frømændene igen at boarde dhowen, men de blev kraftigt beskudt af piraterne. Vores finskytte i helikopteren skød mod styrehuset, og jeg blev også anmodet om at beskyde piraterne. Det kunne jeg ikke, da det var umuligt at skelne pirater fra gidsler.
Åbner ild imod pirater
RIB’en fjernede sig nu fra dhowen og blev stadig beskudt. Gidslerne havde i mellemtiden isoleret sig i forstavnen på dhowen, eller de var sprunget fra borde. Da RIB’en var nogle meter fra dhowen, var piraterne genkendelige og separerede fra gidslerne, så jeg åbnede ild med mit TMG, et tungt maskingevær.
Erfaringerne fra mange års træning og øvelser tog over. Jeg handlede nærmest på refleks og afgav adskillige byger, indtil vores RIB med frømændene var i sikkerhed. På vej tilbage til skibet bad vi om en situationsrapport fra RIB’en. Vi fik den gode melding, at ingen af vores var sårede, og ingen var døde. Vores FC sagde, at vi nu skulle holde fokus på at komme godt og sikkert ned på skibet.
Erfaringer har vist, at efter en krigssituation slapper man af, hvilket kan være farligt. Det har desværre vist sig, at man efter seriøse hændelser ikke er i stand til at foretage objektive beslutninger. De forhastes igennem på grund af det ubevidstes ønske om at komme hjem.
Derfor bliver der taget unødige risici, advarselslamper ignoreres, informationer negligeres, og besætninger handler derved uagtsomt. Det viser historier med mange tragiske hændelser og havarier.
Da vi landede på skibet, vidste vi ikke, om vi havde dræbt og såret piraterne, men vi formodede det, da der var afgivet rigtig mange skud, og der herskede total stilhed, da vi fløj derfra. Vi tankede helikopteren og loadede med ammunition, så vi var klar igen, om det måtte blive nødvendigt.
Debriefing – er alle uskadte?
Enhver flyvemission afsluttes med en debriefing, hvor flyvningen gennemgås. De enkelte besætningsmedlemmer kommer til orde med deres oplevelser af flyvningen. Aftenens mission var meget anderledes. Vi havde for alvor været i aktion og skudt med skarpt mod piraterne for at beskytte vores frømænd nede på vandet.
Jeg husker ikke meget fra briefingen, men det hele føltes lidt uvirkeligt. Det, jeg netop havde gjort, havde ikke bundfældet sig endnu. Tanken ramte mig:
Kunne jeg leve med det, jeg havde gjort? Ville jeg nu blive et andet menneske? Høj puls og mange tanker myldrede gennem mit hoved.
En af frømændene var faktisk blevet ramt af skud i hovedet, men hjelmen havde afledt kuglens bane. Håret var lidt brændt der, hvor den havde passeret
Jesper, tekniker på Lynx-helikopteren i Eskadrille 723
Sidste debriefing var med Frømændene. Det var en helt anderledes oplevelse. Her var der lettelse over, at alle mand var kommet sikkert og uskadte hjem.
En af frømændene var faktisk blevet ramt af skud i hovedet, men hjelmen havde afledt kuglens bane. Håret var lidt brændt der, hvor den havde passeret, men det opdagede frømanden først, da han tog hjelmen af. Det var stærkt at opleve “frøernes” taknemmelighed over den hjælp, jeg havde ydet, da det brændte ude på vandet.
Et andet menneske?
Næste morgen gik jeg ud i helikopterhangaren. Det var der, jeg havde min arbejdsplads på skibet. Jeg havde det mærkeligt. Tanken om sidste nats hændelser og det, jeg havde gjort, fyldte meget. Igen tænkte jeg på, om jeg nu ville blive et andet menneske. Ville min samvittighed kunne leve med det?
En af frømændene, MANU, kom hen til mig. Han kunne se på mig, at jeg var “langt væk”. Han lagde en hånd på min skulder og sagde:
“Jesper, du har ikke likvideret nogen, men reddet otte frømænds liv!”
En lille sætning. Den ændrede min opfattelse af det, jeg havde gjort! Pludselig var det hele meget lettere. Efterfølgende var det dét, jeg valgte at tænke på, når oplevelsen dukkede op i erindringen.
Lynx’en blev nøje gennemgået for eventuelle skader efter kampen. Der blev ikke fundet nogen skudhuller, og vores lille blå helikopter var klar igen. Senere skrev det lokale medie Somalia Report, at 6 gidseltagere var blevet dræbt, og 5 var blevet såret. 14 gidsler var sluppet ud af fangenskabet.
Dagen efter opdagede en patrulje fra Frømandskorpset, at der var 6 grave inde på stranden. Pressen er nogle gange hurtige med udmeldinger ude fra krigszonerne, og nøjagtigheden af deres oplysninger er sjældent fyldestgørende.
Lynx-helikopteren var aktiv igennem 40 år og har ydet en stor indsats imod pirateri. Foto: Eskadrille 723.
For ikke at skabe panik på hjemmefronten skal danske soldater ringe hjem til deres nærmeste pårørende og fortælle, at alt er OK. Jeg ringede hjem til min hustru og kunne fortælle, at alt var i orden her hos mig. På det tidspunkt måtte jeg ikke fortælle mere.
Samtale med psykolog
Hjemme igen var det tid til psykologsamtalen. Psykologen startede med at fortælle, at hun havde glædet sig til at snakke med mig med hensyn til de hændelser, jeg havde været involveret i. Vi fik en god og lang snak om begivenhederne.
Jeg blev glad og lettet, da hun fortalte mig, at jeg syntes at være afklaret, og at jeg ikke behøvede at frygte, at jeg ville blive et andet menneske. Sammen med MANUs melding ude på skibet følte jeg, at jeg kunne leve med det. Jeg bliver ved med at være mig!
Lynx – I aktion for Danmark
Lynx-helikopteren var igennem 40 år i aktiv tjeneste for både Flyvevåbnet og Søværnet. Gennem vind, vejr, storm, regn, håbløse situationer og vellykkede opgaver har Lynx stået det danske forsvar bi.
Lynx kom vidt og langt på missioner og kritiske operationer i både ind- og udlandet, og var en loyal sammensvoren for de danske helikopterpiloter.
Lynx– i aktion for Danmark giver gennem piloterne et eksklusivt indblik i dramatiske redningsaktioner, piratjagt i Det Indiske Ocean, udstationering i Nordatlanten og i hvordan livet er for en pilot i Eskadrille 723.
Det kan være svært at skelne pirater fra gidsler og frømænd, når man har sekunder til at ramme rigtigt med et tungt helikoptermaskingevær. Læs Jespers beretning om jobbet ombord på redningshelikopteren Lynx.
Dette er et forkortet og redigeret uddrag fra bogen Lynx – I aktion for Danmark, skrevet af Thomas Kristensen og Henning Kristensen. Jesper er 1. tekniker tilknyttet Eskadrille 723 fra 2007 og til nu.
“Jesper, du har ikke likvideret nogen, men reddet otte frømænds liv!”
Det var en sætning, der ændrede helikoptertekniker Jespers oplevelse af en dramatisk piratjagt ombord på redningshelikopteren Lynx.
LÆS OGSÅ: Tag på 40 års rejse på vingerne med danske F-16 jagerpiloter
Missionen hed Ocean Shield, og opgaven var antipirateri ved Somalias kyst. Pirateri var tiltaget gennem nogle år og blevet et stort problem for skibsfarten i Adenbugten. Adskillige skibe var blevet kapret, og mange gidsler var blevet tilbageholdt.
Foto: Eskadrille 723
NATO iværksatte en mission for at hindre problemet, og vi var en del af den samlede indsats. Formålet med operationen var – ud over brugen af flådestyrker til at forhindre pirateri – at udvikle de lokale landes flåder og kystvagters færdigheder til selv at kunne bekæmpe pirateri i interesseområderne.
Nordfor lå en EU-flådestyrke med samme opgave. Vi passede på kysten. De passede på skibene ude i åben sø. Fra støtteskibet Esbern Snare var det vores opgave at rekognoscere langs kysten i Lynx’en og yde støtte og beskyttelse ovenfra til Frømandskorpset, når de havde folk på vandet.
LÆS OGSÅ: Danske F-16 gennem 40 år: facts fra de tynde luftlag om en supersonisk succes
Pirateri ved Somalia opstod, da det oprindelige indtægtsgrundlag fra fiskeri var forsvundet. Gennem 90’erne havde sydkoreanske trawlere stort set opfisket alt i området, og andre lande kastede giftigt affald i havet. På et tidspunkt var der ikke flere fisk og ingen andre indtægtsmuligheder. I starten var det fiskeskibe, som blev kapret, men det udviklede sig hen ad vejen til at omfatte større skibe.
Mandskabet ombord på Lynx-helikopteren
Min mission var at vedligeholde og klargøre Lynx’en og være skytte og flymaskinist på flyvningerne. Udover mig var besætningssammensætningen og funktionerne på piratmissionerne sådan, at det var FC, der havde til opgave at flyve helikopteren og bevare det overordnede ansvar for flyvningen. Han sad i højre side.
TAK OBS var officersuddannet i Søværnet, og hans opgave var at indhente informationer om den aktuelle mission og koordinere den med skibet og andre enheder, som deltog i missionen.
1.-TEK/LSCM havde hovedansvaret for helikopterens tekniske tilstand, vedligeholdelse og daglige drift. På missionsflyvning var han desuden skytte.
2.-TEK/FM bidrog til vedligeholdelse og eftersyn på helikopteren. På missionsflyvning var han desuden skytte. Der var kun én 2.-TEK/FM med på den enkelte flyvning. Finskytte/frømand foretog kommunikation til frømændene på RIB’en. Han var desuden finskytte fra helikopteren og fotograf på rekognosceringsturene i forbindelse med efterretningsindhentning.
Vi var de eneste, der kunne hjælpe kaptajnen
At vedligeholde en helikopter ombord på et skib gav nogle udfordringer. Man havde ikke mange reservedele med, og besynderligt nok sjældent de rigtige … Varmen var en ekstrem udfordring. Havtemperaturen var 29 grader, og på dækket i solen var det ofte over 40 grader. I hangaren var det ikke meget bedre, for med lukkede porte var luftfugtigheden meget ubehagelig.
Helikopteren skulle altid være klargjort til flyvning, optanket og opladet med ammunition og klar til indsættelse. Så uanset hvor udfordrende en mission havde været, var den aldrig færdig, inden vores helikopter igen var klar.
Foto: Jesper Baunsgaard Reinert.
Efter et par dage i Mombasa i Kenya sejlede vi ud til missionsområdet. En af de første aftener ombord fik vi et nødkald fra en skrækslagen kaptajn på et fragtskib, der var ved at blive kapret. Vi fløj ud og monterede undervejs vores Night Vision Goggles. Vores pilot gav løbende råd og vejledning til den panikslagne kaptajn, mens vi med fuld fart var undervejs og ledte efter det rigtige skib.
LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
På en måde var det en stærk oplevelse at erkende, at lige nu var vi de eneste, der kunne hjælpe den stakkels kaptajn. Pludselig gav det mening, at vi var der. Vi kunne gøre en forskel. Kapringen mislykkedes. Dette var min første af flere udsendelser til området, og jeg fik en positiv tilgang til missionerne. En udsendelse i 2011 skulle vise sig at blive helt anderledes.
Svært at skelne ven fra fjende
En nat blev et angreb på en kapret dhow (mellemøstlig betegnelse for skibstype, der oftest bruges til fiskeri og transport. Af pirater ofte brugt til moderskib for piratangreb) sat i værk. Planen var, at vi skulle skyde varselsskud på skibets bagbordsside, og RIB’en (står for Rigid Inflatable Boat/oppustelig båd) med frømænd skulle så angribe på skibets styrbordsside. Frømændene brugte nogle flashbangs for at desorientere piraterne ombord. Der opstod så en masse skyderi.
Vi var der for at beskytte frømændene, men der var simpelthen så meget lys og skyderi ombord, at jeg ikke var i stand til at skelne ven fra fjende. Det ville være alt for risikabelt at skyde.
LÆS OGSÅ: 10 bøger med vilde historier fra virkeligheden
Vi blev bedt om at rekognoscere over de kaprede skibe inde på reden for at observere, om der var nogen aktivitet, som kunne forventes at ramme frømændene ude ved dhowen. Disse skibe var blevet kapret, før jernringen blev etableret, og i nogle tilfælde havde de ligget der i flere år, mens en løsesum blev forhandlet.
Vi fløj i en total mørklagt helikopter og var usynlige for piraterne. De lyste med projektører op i luften, men kunne heldigvis ikke finde os. Det gav os en tryg fornemmelse, og det var rart at vide ved efterfølgende missioner.
Skudt i maven og fingeren skudt af
Ude på havet fik frømændene efterhånden styr på situationen. En af piraterne var blevet skudt i maven, og en anden havde fået skudt fingeren af. Den sad stadigvæk i aftrækkeren på hans AK-47. Pirater og gidsler blev bragt ombord på støtteskibet.
De sårede pirater blev behandlet og senere afhørt af militærpolitiet. Under afhøringen påstod piraten med den manglende finger, at det ikke var hans finger! Piraten med maveskud havde mistet meget blod, og vi blev nødt til at hente blodplasma hos vores hollandske missionskollegaer.
Vi lånte også to sygeplejersker for at sikre bedst mulig behandling af vores fanger. I henhold til Krigens Love skal tilfangetagne kombattanter behandles ordentligt. De må for eksempel ikke sulte og tabe sig, så de kontrolvejedes jævnligt.
Ved en eftermiddagsbriefing blev vi orienteret om en dhow, som vi skulle kigge på. Da vi formodede, at det var et ufarligt scenarie med dette skib, var planen en friendly boarding. Vi tog afsted i mørket, men på vej derud så vi gennem vores Night Vision Goggles, at det nok ikke var helt så enkelt.
LÆS OGSÅ: Sygeplejerskerne var krigens oversete heltinder. Smuglæs i ny bog om Jutlandia af Helle Juhl
Gennem mit geværs sigte kunne vi se, at de var ret kraftigt bevæbnede, og at der var gidsler ombord. RIB’en skød en lysgranat af for at få et klart overblik over, hvad vi havde med at gøre, og frømændene forsøgte forgæves at boarde skibet, som fortsatte ind mod stranden. Vi afgav adskillige varselsskud.
Nu forsøgte frømændene igen at boarde dhowen, men de blev kraftigt beskudt af piraterne. Vores finskytte i helikopteren skød mod styrehuset, og jeg blev også anmodet om at beskyde piraterne. Det kunne jeg ikke, da det var umuligt at skelne pirater fra gidsler.
Åbner ild imod pirater
RIB’en fjernede sig nu fra dhowen og blev stadig beskudt. Gidslerne havde i mellemtiden isoleret sig i forstavnen på dhowen, eller de var sprunget fra borde. Da RIB’en var nogle meter fra dhowen, var piraterne genkendelige og separerede fra gidslerne, så jeg åbnede ild med mit TMG, et tungt maskingevær.
Erfaringerne fra mange års træning og øvelser tog over. Jeg handlede nærmest på refleks og afgav adskillige byger, indtil vores RIB med frømændene var i sikkerhed. På vej tilbage til skibet bad vi om en situationsrapport fra RIB’en. Vi fik den gode melding, at ingen af vores var sårede, og ingen var døde. Vores FC sagde, at vi nu skulle holde fokus på at komme godt og sikkert ned på skibet.
LÆS OGSÅ: Læs et uddrag af Svenskeren. En hæsblæsende krimi om storpolitik, spioner og statslige hemmeligheder
Erfaringer har vist, at efter en krigssituation slapper man af, hvilket kan være farligt. Det har desværre vist sig, at man efter seriøse hændelser ikke er i stand til at foretage objektive beslutninger. De forhastes igennem på grund af det ubevidstes ønske om at komme hjem.
Derfor bliver der taget unødige risici, advarselslamper ignoreres, informationer negligeres, og besætninger handler derved uagtsomt. Det viser historier med mange tragiske hændelser og havarier.
Da vi landede på skibet, vidste vi ikke, om vi havde dræbt og såret piraterne, men vi formodede det, da der var afgivet rigtig mange skud, og der herskede total stilhed, da vi fløj derfra. Vi tankede helikopteren og loadede med ammunition, så vi var klar igen, om det måtte blive nødvendigt.
Debriefing – er alle uskadte?
Enhver flyvemission afsluttes med en debriefing, hvor flyvningen gennemgås. De enkelte besætningsmedlemmer kommer til orde med deres oplevelser af flyvningen. Aftenens mission var meget anderledes. Vi havde for alvor været i aktion og skudt med skarpt mod piraterne for at beskytte vores frømænd nede på vandet.
LÆS OGSÅ: Bent Isager-Nielsen: Der er 3 ting en god efterforsker altid husker
Jeg husker ikke meget fra briefingen, men det hele føltes lidt uvirkeligt. Det, jeg netop havde gjort, havde ikke bundfældet sig endnu. Tanken ramte mig:
Kunne jeg leve med det, jeg havde gjort? Ville jeg nu blive et andet menneske? Høj puls og mange tanker myldrede gennem mit hoved.
Sidste debriefing var med Frømændene. Det var en helt anderledes oplevelse. Her var der lettelse over, at alle mand var kommet sikkert og uskadte hjem.
En af frømændene var faktisk blevet ramt af skud i hovedet, men hjelmen havde afledt kuglens bane. Håret var lidt brændt der, hvor den havde passeret, men det opdagede frømanden først, da han tog hjelmen af. Det var stærkt at opleve “frøernes” taknemmelighed over den hjælp, jeg havde ydet, da det brændte ude på vandet.
Et andet menneske?
Næste morgen gik jeg ud i helikopterhangaren. Det var der, jeg havde min arbejdsplads på skibet. Jeg havde det mærkeligt. Tanken om sidste nats hændelser og det, jeg havde gjort, fyldte meget. Igen tænkte jeg på, om jeg nu ville blive et andet menneske. Ville min samvittighed kunne leve med det?
En af frømændene, MANU, kom hen til mig. Han kunne se på mig, at jeg var “langt væk”. Han lagde en hånd på min skulder og sagde:
“Jesper, du har ikke likvideret nogen, men reddet otte frømænds liv!”
En lille sætning. Den ændrede min opfattelse af det, jeg havde gjort! Pludselig var det hele meget lettere. Efterfølgende var det dét, jeg valgte at tænke på, når oplevelsen dukkede op i erindringen.
LÆS OGSÅ: Giftangreb i Salisbury inspirerede Leif Davidsen til Forræderens børn
Lynx’en blev nøje gennemgået for eventuelle skader efter kampen. Der blev ikke fundet nogen skudhuller, og vores lille blå helikopter var klar igen. Senere skrev det lokale medie Somalia Report, at 6 gidseltagere var blevet dræbt, og 5 var blevet såret. 14 gidsler var sluppet ud af fangenskabet.
Dagen efter opdagede en patrulje fra Frømandskorpset, at der var 6 grave inde på stranden. Pressen er nogle gange hurtige med udmeldinger ude fra krigszonerne, og nøjagtigheden af deres oplysninger er sjældent fyldestgørende.
For ikke at skabe panik på hjemmefronten skal danske soldater ringe hjem til deres nærmeste pårørende og fortælle, at alt er OK. Jeg ringede hjem til min hustru og kunne fortælle, at alt var i orden her hos mig. På det tidspunkt måtte jeg ikke fortælle mere.
Samtale med psykolog
Hjemme igen var det tid til psykologsamtalen. Psykologen startede med at fortælle, at hun havde glædet sig til at snakke med mig med hensyn til de hændelser, jeg havde været involveret i. Vi fik en god og lang snak om begivenhederne.
Jeg blev glad og lettet, da hun fortalte mig, at jeg syntes at være afklaret, og at jeg ikke behøvede at frygte, at jeg ville blive et andet menneske. Sammen med MANUs melding ude på skibet følte jeg, at jeg kunne leve med det. Jeg bliver ved med at være mig!
Lynx – I aktion for Danmark
Lynx-helikopteren var igennem 40 år i aktiv tjeneste for både Flyvevåbnet og Søværnet. Gennem vind, vejr, storm, regn, håbløse situationer og vellykkede opgaver har Lynx stået det danske forsvar bi.
Lynx kom vidt og langt på missioner og kritiske operationer i både ind- og udlandet, og var en loyal sammensvoren for de danske helikopterpiloter.
Lynx – i aktion for Danmark giver gennem piloterne et eksklusivt indblik i dramatiske redningsaktioner, piratjagt i Det Indiske Ocean, udstationering i Nordatlanten og i hvordan livet er for en pilot i Eskadrille 723.
Du kan købe Lynx online, eller i din lokale boghandel.
Andre læste også: