I Leif Davidsens roman Forræderens børn sættes begivenheder i spil i hele Europa i kølvandet på et giftmord på en russisk mand i Ringkøbing.
Læs interviewet, hvor Leif Davidsen fortæller om arbejdet med Forræderens børn – og om at blive inspireret af virkeligheden.
Din roman starter med et giftangreb på en far og hans datter – og i bogens efterskrift henviser du selv til den britiske Skripal-sag fra 2018. Hvor meget har sagen inspireret dit arbejde med bogen?
Jeg var selvfølgelig ligesom alle andre meget fascineret af sagen. Der var to ting i den: For det første lignede det en Kreml-sag og en sag, hvor den militære efterretningstjeneste GRU var involveret. Men jeg kunne simpelthen ikke finde nogen grund til, at Kreml ville gå ud og lave det angreb på det tidspunkt. Dels havde de haft Skripal i russisk fangelejr i flere år og kunne have slået ham ihjel derovre – og dels stod Rusland foran at skulle være værter for VM i fodbold, og de havde slet ikke brug for ballade. De havde brug for fred og ro og at en masse mennesker kom over og havde en fantastisk oplevelse med fodbold.
Og så satte sagen gang i en hel masse i mit fiktionshoved
også: hvad med datteren, var det i virkeligheden datteren, de var ude
efter? Og handlede det slet ikke om gamle spionsager, men i stedet om, at faren
havde været involveret i noget organiseret kriminalitet?
Der var så mange ubesvarede spørgsmål – og jeg elsker ubesvarede spørgsmål. Hvis det hele ligger fuldstændig klokkeklart, så er det jo ikke særligt spændende.
Derfor fulgte jeg sagen tæt, og jeg tænkte ofte: Det lyder for indlysende til, at det kan være rigtigt. Så ja, det var Skripal-sagen, der satte mig i gang med romanen.
FAKTABOKS: Kort om Skripal-sagen
I marts 2018 blev en far og hans datter forgiftet af nervegassen Novitjok i Salisbury, England. Begge var af russisk afstamning – og faren var tidligere officer fra den militære, russiske efterretningstjeneste, GRU og siden dobbeltagent for England. Både far og datter overlevede angrebet. De to gerningsmænd blev hurtigt identificeret via overvågningskameraer, og de er siden blevet sporet tilbage til netop GRU. Skripal-sagen medførte en større, diplomatisk krise mellem Rusland og ikke blot England, men i alt 29 lande, der udviste hele 153 russiske diplomater i kølvandet på giftangrebet.
Forræderens børn starter dog ikke i England – men derimod i Ringkøbing?
Ja, jeg fik idéen til den karakter, der hedder “Russeren”: En russisk mand, der er med i et lille bådelaug i Ringkøbing, hvor han fisker. Bogens første kapitel, om Russeren, hans datter og giftangrebet på fjorden, det var det første, jeg skrev.
Og så er det ikke så tit, jeg bruger karakterer fra mine tidligere bøger, men her syntes jeg pludselig det var oplagt. Det handlede om en russer og handlingen udspillede sig i Ringkøbing: så virkede det oplagt at “genoplive” Laila og hendes russiske halvbror Tor fra Djævelen i hullet; de passede som fod i hose til den her historie.
Men som alle andre romaner, jeg har skrevet, så vidste jeg ikke, hvad der skulle ske. Andet end at russeren blev giftmyrdet. Og så udviklede det sig undervejs, som det altid gør. Resten af historien er kommet i de år, det har taget at skrive og researche den.
Hvor enestående er Skripal-sagen – og hvor sikre er man på, at det er GRU, der står bag?
Der har desværre været flere sager i Europa. Der var en
meget spektakulær sag i Berlin, hvor en russer med falsk identitet blev
fængslet efter at have likvideret en mand på åben gade. Man har trukket sporet
helt tilbage til den russiske, militære efterretningstjeneste – men
attentatmanden er tavs som en østers.
Og der er andre sager, der er en bulgarer, der er en georgier, der er adskillige af de her drabs- og likvideringssager i Europa som er vildt skræmmende og meget fascinerende.
Men er der flere spillere? Man fornemmer jo, at der er flere af dem, men hvem er det? Har den militære efterretningstjeneste GRU i Rusland fået for meget magt og arbejder de med likvideringer i udlandet? Er der autonome elementer i de hemmelige tjenester? Og bryder de de uskrevne regler, der er imellem landenes efterretningstjenester om, at man ikke myrder hinandens agenter, hvis de er sendt på græs?
Der foregår en krig på den usynlige front – og det gør
der jo altså – som egentlig altid har eksisteret.
Du har jo fulgt med i russisk politik i rigtig mange år; hvordan vil du selv vurdere handlingsforløbet i Forræderens børn på en sandsynligheds-skala …?
Jeg skrevet tre romaner, der handler om Putins Rusland: Patriarkens hændelige død, Djævelen i Hullet og nu Forræderens børn – og jeg mener, det er meget plausible romaner om, hvad Rusland har udviklet sig til fra dengang Sovjetunionen brød sammen i 1991 og især de sidste tyve år, hvor Putin har siddet ved magten.
En af de største komplimenter, jeg har fået som forfatter,
var fra en ambassadør i Moskva som har sagt til folk, at hvis de vil vide, hvad
der foregår nu i Rusland, så skal de læse Djævelen i hullet. Fordi han
syntes, bogen afspejler det meget komplicerede, komplekse og modsætningsfyldte
land, som er Rusland, som jo ikke er sort-hvidt, sådan som det ofte
fremstilles i medierne herhjemme. Men at befolkningen er rigtige mennesker.
Og det håber jeg også, Forræderens børn gør – selv om
den i virkeligheden handler meget mere om spionernes verden og den moderne
globaliserede virkelighed, vi lever i, end den handler om Rusland internt.
Så jeg vil mene, at mine romaner afspejler virkeligheden – uden at være virkelige. Det er jo fiktion. Men jeg tror og håber bestemt, romanerne afspejler virkeligheden og at dem, der kender til det siger – jamen det er nok sådan, det er. Eller kunne være.
Leif Davidsen: Forræderens børn
Giftmordet på en russisk mand i Ringkøbing bringer den tidligere elitesoldat Tor i forbindelse med den russiske efterretningstjeneste – og snart kastes både han og halvsøsteren Laila ud på en farefuld færd på tværs af det europæiske kontinent.
Men hvem var russeren i Ringkøbing? Og hvorfor skulle han dræbes?
Forræderens børn er Leif Davidsens tredje roman om Putins Rusland. Læs også Patriarkens hændelige død og Djævelen i hullet.
I Leif Davidsens roman Forræderens børn sættes begivenheder i spil i hele Europa i kølvandet på et giftmord på en russisk mand i Ringkøbing.
Læs interviewet, hvor Leif Davidsen fortæller om arbejdet med Forræderens børn – og om at blive inspireret af virkeligheden.
Din roman starter med et giftangreb på en far og hans datter – og i bogens efterskrift henviser du selv til den britiske Skripal-sag fra 2018. Hvor meget har sagen inspireret dit arbejde med bogen?
Jeg var selvfølgelig ligesom alle andre meget fascineret af sagen. Der var to ting i den: For det første lignede det en Kreml-sag og en sag, hvor den militære efterretningstjeneste GRU var involveret. Men jeg kunne simpelthen ikke finde nogen grund til, at Kreml ville gå ud og lave det angreb på det tidspunkt. Dels havde de haft Skripal i russisk fangelejr i flere år og kunne have slået ham ihjel derovre – og dels stod Rusland foran at skulle være værter for VM i fodbold, og de havde slet ikke brug for ballade. De havde brug for fred og ro og at en masse mennesker kom over og havde en fantastisk oplevelse med fodbold.
Og så satte sagen gang i en hel masse i mit fiktionshoved også: hvad med datteren, var det i virkeligheden datteren, de var ude efter? Og handlede det slet ikke om gamle spionsager, men i stedet om, at faren havde været involveret i noget organiseret kriminalitet?
Der var så mange ubesvarede spørgsmål – og jeg elsker ubesvarede spørgsmål. Hvis det hele ligger fuldstændig klokkeklart, så er det jo ikke særligt spændende.
Derfor fulgte jeg sagen tæt, og jeg tænkte ofte: Det lyder for indlysende til, at det kan være rigtigt. Så ja, det var Skripal-sagen, der satte mig i gang med romanen.
FAKTABOKS: Kort om Skripal-sagen
I marts 2018 blev en far og hans datter forgiftet af nervegassen Novitjok i Salisbury, England. Begge var af russisk afstamning – og faren var tidligere officer fra den militære, russiske efterretningstjeneste, GRU og siden dobbeltagent for England. Både far og datter overlevede angrebet. De to gerningsmænd blev hurtigt identificeret via overvågningskameraer, og de er siden blevet sporet tilbage til netop GRU. Skripal-sagen medførte en større, diplomatisk krise mellem Rusland og ikke blot England, men i alt 29 lande, der udviste hele 153 russiske diplomater i kølvandet på giftangrebet.
Forræderens børn starter dog ikke i England – men derimod i Ringkøbing?
Ja, jeg fik idéen til den karakter, der hedder “Russeren”: En russisk mand, der er med i et lille bådelaug i Ringkøbing, hvor han fisker. Bogens første kapitel, om Russeren, hans datter og giftangrebet på fjorden, det var det første, jeg skrev.
Og så er det ikke så tit, jeg bruger karakterer fra mine tidligere bøger, men her syntes jeg pludselig det var oplagt. Det handlede om en russer og handlingen udspillede sig i Ringkøbing: så virkede det oplagt at “genoplive” Laila og hendes russiske halvbror Tor fra Djævelen i hullet; de passede som fod i hose til den her historie.
Men som alle andre romaner, jeg har skrevet, så vidste jeg ikke, hvad der skulle ske. Andet end at russeren blev giftmyrdet. Og så udviklede det sig undervejs, som det altid gør. Resten af historien er kommet i de år, det har taget at skrive og researche den.
Hvor enestående er Skripal-sagen – og hvor sikre er man på, at det er GRU, der står bag?
Der har desværre været flere sager i Europa. Der var en meget spektakulær sag i Berlin, hvor en russer med falsk identitet blev fængslet efter at have likvideret en mand på åben gade. Man har trukket sporet helt tilbage til den russiske, militære efterretningstjeneste – men attentatmanden er tavs som en østers.
Og der er andre sager, der er en bulgarer, der er en georgier, der er adskillige af de her drabs- og likvideringssager i Europa som er vildt skræmmende og meget fascinerende.
LÆS OGSÅ: Rækkefølgen på Leif Davidsens bøger
Men er der flere spillere? Man fornemmer jo, at der er flere af dem, men hvem er det? Har den militære efterretningstjeneste GRU i Rusland fået for meget magt og arbejder de med likvideringer i udlandet? Er der autonome elementer i de hemmelige tjenester? Og bryder de de uskrevne regler, der er imellem landenes efterretningstjenester om, at man ikke myrder hinandens agenter, hvis de er sendt på græs?
Der foregår en krig på den usynlige front – og det gør der jo altså – som egentlig altid har eksisteret.
Du har jo fulgt med i russisk politik i rigtig mange år; hvordan vil du selv vurdere handlingsforløbet i Forræderens børn på en sandsynligheds-skala …?
Jeg skrevet tre romaner, der handler om Putins Rusland: Patriarkens hændelige død, Djævelen i Hullet og nu Forræderens børn – og jeg mener, det er meget plausible romaner om, hvad Rusland har udviklet sig til fra dengang Sovjetunionen brød sammen i 1991 og især de sidste tyve år, hvor Putin har siddet ved magten.
En af de største komplimenter, jeg har fået som forfatter, var fra en ambassadør i Moskva som har sagt til folk, at hvis de vil vide, hvad der foregår nu i Rusland, så skal de læse Djævelen i hullet. Fordi han syntes, bogen afspejler det meget komplicerede, komplekse og modsætningsfyldte land, som er Rusland, som jo ikke er sort-hvidt, sådan som det ofte fremstilles i medierne herhjemme. Men at befolkningen er rigtige mennesker.
Og det håber jeg også, Forræderens børn gør – selv om den i virkeligheden handler meget mere om spionernes verden og den moderne globaliserede virkelighed, vi lever i, end den handler om Rusland internt.
Så jeg vil mene, at mine romaner afspejler virkeligheden – uden at være virkelige. Det er jo fiktion. Men jeg tror og håber bestemt, romanerne afspejler virkeligheden og at dem, der kender til det siger – jamen det er nok sådan, det er. Eller kunne være.
Leif Davidsen: Forræderens børn
Giftmordet på en russisk mand i Ringkøbing bringer den tidligere elitesoldat Tor i forbindelse med den russiske efterretningstjeneste – og snart kastes både han og halvsøsteren Laila ud på en farefuld færd på tværs af det europæiske kontinent.
Men hvem var russeren i Ringkøbing? Og hvorfor skulle han dræbes?
Forræderens børn er Leif Davidsens tredje roman om Putins Rusland. Læs også Patriarkens hændelige død og Djævelen i hullet.
LÆS OGSÅ: Forhistorien til Forræderens børn – bliv opdateret her
Du kan købe Forræderens børn online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: