Bent Isager-Nielsen fortæller i sin bog I lovens navn om nogle af de mest interessante sager og største dilemmaer fra karrieren i politiet. Og hvilke ting en god efterforsker altid husker.
Bent Isager-Nielsen har prøvet det meste når det kommer til politiarbejde, forbrydelser, opklaring og grader af menneskelig ondskab. Han har været drabschef og leder af Rejseholdet samt politiinspektør og efterforskningschef i flere politikredse.
Du har sikkert set ham på tv-skærmen adskillige gange og hørt hans stemme, som efter mere end 44 år på Frederiksberg, stadig har en umiskendelig bund af Silkeborg og det jyske søhøjland. I 2018 gik han på pension på præcis 44-årsdagen for den dag han begyndte i politiet.
Politimand ved et tilfælde
Bent Isager-Nielsen blev politimand ved et rent tilfælde. Efter studentereksamen ville han egentlig læse Dansk og Engelsk på Aarhus Universitet, men:
”Jeg var sgu lidt skoletræt, så jeg aftjente lige min værnepligt i militæret og var glad for det. Jeg læste allerede den gang mange krimier, og en dag læste jeg en artikel i Aarhus Stiftstidende om en efterforsker ved politiet, som fortalte om sit arbejde med at lægge kabalen, finde motivet og løse gåden,” husker Bent Isager-Nielsen.
Året er 1974 og Bent Isager-Nielsen er nyansat betjent på prøve ved Frederiksberg Politi. (Privatfoto)
Artiklen om arbejdet med at opklare forbrydelser fik den unge mand til at skifte bane:
”Jeg gjorde noget så grænseoverskridende for en ung tryghedsnarkoman fra Midtjylland, at jeg søgte ind til politiet, flyttede til København og uddannede mig først til politibetjent og derefter til efterforsker. Da der blev en stilling ledig i Rejseholdet, søgte jeg derind, og det blev til 44 fantastiske år ved politiet, heraf 23 år i Rejseholdet,” fortæller Bent.
Fra aktiv opdager til ekspert
Skiftet fra aktiv opdager til ekspert og kommentator har Bent Isager-Nielsen oplevet som ret problemfrit.
”Det var mest min kone, som var bekymret for, at jeg skulle på pension”, griner Bent.
”Hun sagde ganske rigtigt, at når man tænker på, hvor meget tid du har brugt på dit arbejde, og hvor stor en del af din identitet det har været, så frygter jeg for at have dig rendende herhjemme.”
Den pensionerede opdager har fået mere tid til at fiske, læse bøger, gå lange ture og hygge sig med sine børnebørn, men han har langtfra sluppet interessen for kriminalsagerne og politiets arbejde med at opklare dem.
Optagelser til magasinet Kriminelt på DR 1 sammen med værten Trine Maria Ilsøe (Privatfoto)
”Jeg har stadig en brændende interesse for faget, og jeg er nok lidt af en fagnørd,” siger Bent Isager-Nielsen, som efter at have luftet sine tanker om at gå pension, da også fik adskillige henvendelser fra medier, der gerne ville bruge ham som fast kommentator.
Dagen efter sin afskedsreception begyndte han som ekspert på TV 2 News og skiftede senere til DR, hvor han har medvirket i adskillige programmer som kommentator og vært. Den pensionerede politimand holder også mange foredrag rundt omkring i landet, skriver bøger og har fået sin egen brevkasse i Ude & Hjemme, hvor han svarer på danskernes mange spørgsmål om lov, orden og kriminalsager.
”Min datter Line har lidt ret, når hun driller mig med, at jeg slet ikke er gået på pension, men bare har skiftet karriere,” indrømmer Bent Isager-Nielsen.
Virkelighedens kriminalhistorier
Nogle emner vender ofte tilbage, når Bent Isager-Nielsen svarer på spørgsmål i sin brevkasse.
Typisk er det spørgsmål om drabsefterforskning: hvordan griber man det an, hvad er begreber som ”forsæt”, ”uagtsomhed” og ”hvorfor bliver nogle frifundet”. Og så det med, hvordan vores retssystem virker: for eksempel hvorfor sidder de der får livsvarigt fængsel kun i meget få tilfælde livsvarigt og bliver løsladt efter 16 – 17 år.
”Jeg oplever en enorm interesse for politi og retsvæsen. På trods af, at krimigenren er blevet erklæret død utroligt mange gange i min levetid, så synes interessen at være gigantisk, også for virkelighedens kriminalhistorier”, siger Bent Isager-Nielsen.
Han peger på, at kriminalstoffet også er spændende, fordi det er et godt bagtæppe til at fortælle noget om samfundet og alle mulige menneskelige ting som følelser og motiver:
”Og så er der jo det elementært spændende – hvem gjorde det! Det er altid en god motor, og så kan man jo som forfatter eller manuskriptforfatter udfolde alle de historier, som har med motiver at gøre, begær, hævn og profit. Ting som også i virkelighedens verden ligger bag, når folk slår ihjel,” fortæller Bent Isager-Nielsen.
Bent Isager-Nielsen på job som ung betjent (Privatfoto)
Blødsødenhed eller fornuftigt for samfundet?
Det danske retssystem er fyldt med dilemmaer, hvor retsfølelsen kommer i karambolage med hensynet til den enkelte anklagede eller den dømte. Hvordan kan det f.eks. være, at en 21-årig mand kun bliver idømt 2 års fængsel når han halvfuld sejler to unge piger ihjel på en vandscooter?
”Manden er jo dobbeltmorder, siger Bent og fortsætter:
”Ja – men han gjorde det jo ikke bevidst, forsætligt eller med vilje. Det der dilemma med at slippe for billigt (i det konkrete sag blev dommen hævet til 2,5 år i Landsretten), men havde han gjort det samme med fuldt overlæg, så havde han jo fået livsvarigt fængsel. Resultatet for ofrene og for de pårørende er jo det samme. Det er et kæmpe dilemma,” slår Bent Isager-Nielsen fast og fortsætter spørgende:
”Er det sådan det skal være? Er vi for blødsødne? Sådan kan det bestemt godt føles, men det har også noget med selvbeskyttelse at gøre for samfundet. At vi accepterer, at de skal ud igen. At de ikke bliver henrettet eller alle sammen sidder til de dør. Så er udgangspunktet, at de skal lukkes ud igen, og at de bliver din og min nabo.”
“De bliver jo dermed også borgere i samfundet igen, og så er det klogt, at det ikke er endnu værre bæster, vi slipper ud fra fængslerne igen. Det er altså ikke bare blødsødenhed, men der er også noget klogt, noget fornuftigt og noget rent strategisk godt i at gøre det på den måde. Hvis de kommer ud som lidt bedre mennesker, end da kom ind, så reducerer det muligheden for, at vi ser dem igen.”
Pårørende får livstidsdom
Bent Isager-Nielsen peger på, at pårørende til et drabsoffer får en reel livstidsdom, som ikke ophæves efter 15 – 16 år.
“De står med eftervirkningerne af den frygtelige handling til tid og evighed, og man skal ikke undervurdere hvor meget det kan ødelægge et menneskes liv, at ens nære ikke bare er døde, som følge af et uheld, men fordi en eller anden idiot, bevidst vælger at mishandle og slå ihjel.
I de situationer kan det være rigtigt svært at se storheden eller fornuften i, at sådan en mand han skal slippes ud igen efter 16 år, og man kan også godt blive lidt træt i ansigtet af at høre om manglende rettigheder i fængslerne og dit og dat”, siger den erfarne efterforsker.
Bent Isager-Nielsen har i sit arbejdsliv haft dilemmaerne tæt inde på kroppen og fastholder, at selv om det kan synes fristende at smide en 21-årig, som har begået et bestialsk drab, i fængsel og aldrig lukke ham ud igen:
”Så skal man bare lige have med, at så står vi altså med et helt andet samfund og skal til at bygge nogle helt andre fængsler. Vi vil se nogle af de helt andre brutale ting, som vi kun ser i udenlandske fængsler, som drab i fængsler, fængselsbetjente som bliver taget som gidsler.
Man kan vælge at sige blæse være med det – det tager vi med, men man skal bare lige tænke de der ting helt igennem. Når de meget hurtige og meget nemme løsninger kommer, så er man nødt til at tænke scenarierne helt igennem, og det vil jeg altid gerne bidrage til,” slår Bent Isager-Nielsen fast.
Er der et enkelt dilemma, som har fyldt særligt meget i dit arbejdsliv?
”Grunden til, at min første bog kom til at hedde Man jager et bæst og fanger et menneske – afslører et meget klassisk dilemma i politiarbejdet. Når man står med de pårørende i starten af en uopklaret sag og ser spor og ganske forfærdelige ting, så bygger man jo billedet op af bæstet, møgdyret eller et monster.
Selvfølgelig har jeg også siddet overfor fuldbyrdede møgdyr, men mange gange når man så nærmer sig drabsmanden eller mishandleren, så ligner det mere og mere et menneske. Jo mere indsigt man får i en sag eller et menneske, jo mere nuanceret fremstår det også”, siger Bent Isager-Nielsen.
Efterhånden som brikkerne bliver lagt og forbryderens egen barndom, hans opvækst og mentale tilstand kommer til syne, kan der godt komme en forståelse, som vel at mærke ikke er sympati, men alligevel en forståelse af hvordan det kunne komme så vidt for vedkommende.
”Så kan der godt opstå et dilemma, som gør det meget svært helt kategorisk at sige, at det er øje for øje tand for tand ,og i hullet med ham. Det er ikke et dilemma som forstyrrer mig i arbejdet, man er som efterforsker ALTID på ofrenes side, men man kan godt have et empatisk politi, som er i stand til at se nuancerne i sagerne og deres udfald,” siger Bent Isager-Nielsen.
Bent med en amerikansk kollega på et gerningssted i Bronx, New York i 1994.
Den erfarne efterforskers 3 læresætninger
Den erfarne efterforsker har tre mantraer eller læresætninger, som han igen og igen har lært sine yngre kollegaer.
1. At være farlig og at være sindssyg er ikke det samme
”Når man står på et gerningssted med noget, der er så forfærdeligt, at du ikke kan rumme det, så må du aldrig sige, at dette her må jo være begået af en sindssyg. For det er det næsten aldrig. Mange af de mest forfærdelige drab de er ikke sindsyge, de er tilregnelige, de er farlige, men de er ikke sindssyge. Man skal passe på med at sammenligne farlighed med sindssygdom.
Jeg plejer at sige, at man kan være rablende sindssyg og jordens fredeligste menneske, og man kan være velbegavet og tilregnelig og samtidig være jordens farligste og mest ondskabsfulde menneske. De to ting skal man passe på, at man ikke får galt i halsen,” siger Bent Isager-Nielsen.
2. For hvem giver det her mening?
En anden ting man ifølge nestoren Bent aldrig skal sige som opdager på et gerningssted er, at ‘det her giver jo ingen mening.’
”Jeg forstår selvfølgelig godt, hvorfor man siger det, når man står med et lig, der er mishandlet og parteret, men det er alligevel rent fagligt dumt, at sige det, for man skal vende det om og sige: ”for hvem giver det her mening?”
For gerningsmanden gav det jo mening i øjeblikket. Det kan godt være han fortrød det senere, men da han gjorde det, da gav det mening, for ellers havde han jo ikke gjort det. Så havde han gjort noget andet.”
3. Tingene er sjældent, som de ser ud
”Den sidste ting er, at når man står overfor noget der ser uforståeligt ud, så er tingene meget ofte ikke, som de ser ud til at være ved første øjekast. Det gælder også, når man i efterforskningen begynder at forstå puslespillet, at tingene meget ofte ikke er, som de ser ud til at være. Man skal blive ved med at spole tilbage og trykteste forholdene. Det er tre af de vigtigste ting man skal lære som opdager,” siger Bent Isager-Nielsen.
I lovens navn
Bent Isager-Nielsen svarer på danskernes mange spørgsmål om lov, orden og kriminalsager til foredrag og i ugebladet Ude og Hjemme. Denne bog rummer nogle af de bedste spørgsmål og Bent Isager-Nielsens svar under en række temaer, som han herefter uddyber. Bent Isager-Nielsen trækker på sine egne erfaringer som efterforsker, drabs- og Rejseholdschef samt politiinspektør og fortæller om sager, han har været med til at opklare, eller som han har fulgt fra sidelinjen helt op til i dag.
“Engang var det altid mig, der stillede spørgsmålene. Men jeg skal love for, at rollerne i dag er byttet rundt … Jeg tror, det hænger sammen med det basalt menneskelige i, at vi alle både frygter og fascineres af det menneskelige mørke. Men grundlæggende hersker der bare en dyb interesse for faget.”
Forfatter Stine Bolther har sat de rutinerede herrer, retsmedicineren Hans Petter Hougen og efterforskeren Bent Isager-Nielsen, stævne i De 7 dødssynder til en række samtaler, om hvorfor ondskab findes i os alle.
Det er samtaler om, hvordan hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan være med til at forklare, hvorfor mennesker begår de værste forbrydelser.
Bogen er samtidig et unikt indblik i, hvordan store sager herhjemme og i udlandet gribes an af folkene bag efterforskningsarbejdet.
I samarbejde med Jesper Stein Larsen fortæller den garvede politiinspektør Bent Isager-Nielsen om at være drabsefterforsker.
Med erfaring fra blandt andet tyve års arbejde i Rejseholdet har Bent Isager-Nielsen set nok til at kende sandheden. Der gemmer sig et menneske som dig og mig, selv bag den mest grusomme morder.
Bent Isager-Nielsen tager med udgangspunkt i virkelige sager læseren tæt på politiets drabsefterforskning og deres arbejde med at læse gerningssteder, profilere drabsmænd og afhøre de mistænkte i nogle af landets største sager.
Bent Isager-Nielsen fortæller i sin bog I lovens navn om nogle af de mest interessante sager og største dilemmaer fra karrieren i politiet. Og hvilke ting en god efterforsker altid husker.
Bent Isager-Nielsen har prøvet det meste når det kommer til politiarbejde, forbrydelser, opklaring og grader af menneskelig ondskab. Han har været drabschef og leder af Rejseholdet samt politiinspektør og efterforskningschef i flere politikredse.
LÆS OGSÅ: True crime. 12 bøger om forbrydelser fra virkelighedens verden
Du har sikkert set ham på tv-skærmen adskillige gange og hørt hans stemme, som efter mere end 44 år på Frederiksberg, stadig har en umiskendelig bund af Silkeborg og det jyske søhøjland. I 2018 gik han på pension på præcis 44-årsdagen for den dag han begyndte i politiet.
Politimand ved et tilfælde
Bent Isager-Nielsen blev politimand ved et rent tilfælde. Efter studentereksamen ville han egentlig læse Dansk og Engelsk på Aarhus Universitet, men:
”Jeg var sgu lidt skoletræt, så jeg aftjente lige min værnepligt i militæret og var glad for det. Jeg læste allerede den gang mange krimier, og en dag læste jeg en artikel i Aarhus Stiftstidende om en efterforsker ved politiet, som fortalte om sit arbejde med at lægge kabalen, finde motivet og løse gåden,” husker Bent Isager-Nielsen.
Artiklen om arbejdet med at opklare forbrydelser fik den unge mand til at skifte bane:
”Jeg gjorde noget så grænseoverskridende for en ung tryghedsnarkoman fra Midtjylland, at jeg søgte ind til politiet, flyttede til København og uddannede mig først til politibetjent og derefter til efterforsker. Da der blev en stilling ledig i Rejseholdet, søgte jeg derind, og det blev til 44 fantastiske år ved politiet, heraf 23 år i Rejseholdet,” fortæller Bent.
Fra aktiv opdager til ekspert
Skiftet fra aktiv opdager til ekspert og kommentator har Bent Isager-Nielsen oplevet som ret problemfrit.
”Det var mest min kone, som var bekymret for, at jeg skulle på pension”, griner Bent.
”Hun sagde ganske rigtigt, at når man tænker på, hvor meget tid du har brugt på dit arbejde, og hvor stor en del af din identitet det har været, så frygter jeg for at have dig rendende herhjemme.”
LÆS OGSÅ: De 7 dødssynder: Læs et uddrag fra første kapitel
Den pensionerede opdager har fået mere tid til at fiske, læse bøger, gå lange ture og hygge sig med sine børnebørn, men han har langtfra sluppet interessen for kriminalsagerne og politiets arbejde med at opklare dem.
”Jeg har stadig en brændende interesse for faget, og jeg er nok lidt af en fagnørd,” siger Bent Isager-Nielsen, som efter at have luftet sine tanker om at gå pension, da også fik adskillige henvendelser fra medier, der gerne ville bruge ham som fast kommentator.
LÆS OGSÅ: Ondskab findes i os alle. Retsmedicineren og efterforskeren fortæller
Dagen efter sin afskedsreception begyndte han som ekspert på TV 2 News og skiftede senere til DR, hvor han har medvirket i adskillige programmer som kommentator og vært. Den pensionerede politimand holder også mange foredrag rundt omkring i landet, skriver bøger og har fået sin egen brevkasse i Ude & Hjemme, hvor han svarer på danskernes mange spørgsmål om lov, orden og kriminalsager.
”Min datter Line har lidt ret, når hun driller mig med, at jeg slet ikke er gået på pension, men bare har skiftet karriere,” indrømmer Bent Isager-Nielsen.
Virkelighedens kriminalhistorier
Nogle emner vender ofte tilbage, når Bent Isager-Nielsen svarer på spørgsmål i sin brevkasse.
Typisk er det spørgsmål om drabsefterforskning: hvordan griber man det an, hvad er begreber som ”forsæt”, ”uagtsomhed” og ”hvorfor bliver nogle frifundet”. Og så det med, hvordan vores retssystem virker: for eksempel hvorfor sidder de der får livsvarigt fængsel kun i meget få tilfælde livsvarigt og bliver løsladt efter 16 – 17 år.
”Jeg oplever en enorm interesse for politi og retsvæsen. På trods af, at krimigenren er blevet erklæret død utroligt mange gange i min levetid, så synes interessen at være gigantisk, også for virkelighedens kriminalhistorier”, siger Bent Isager-Nielsen.
LÆS OGSÅ: 10 gode lydbøger til gåturen
Han peger på, at kriminalstoffet også er spændende, fordi det er et godt bagtæppe til at fortælle noget om samfundet og alle mulige menneskelige ting som følelser og motiver:
”Og så er der jo det elementært spændende – hvem gjorde det! Det er altid en god motor, og så kan man jo som forfatter eller manuskriptforfatter udfolde alle de historier, som har med motiver at gøre, begær, hævn og profit. Ting som også i virkelighedens verden ligger bag, når folk slår ihjel,” fortæller Bent Isager-Nielsen.
Blødsødenhed eller fornuftigt for samfundet?
Det danske retssystem er fyldt med dilemmaer, hvor retsfølelsen kommer i karambolage med hensynet til den enkelte anklagede eller den dømte. Hvordan kan det f.eks. være, at en 21-årig mand kun bliver idømt 2 års fængsel når han halvfuld sejler to unge piger ihjel på en vandscooter?
LÆS OGSÅ: Florence McLean ved, hvad der gør mennesker til seriemordere
”Manden er jo dobbeltmorder, siger Bent og fortsætter:
”Ja – men han gjorde det jo ikke bevidst, forsætligt eller med vilje. Det der dilemma med at slippe for billigt (i det konkrete sag blev dommen hævet til 2,5 år i Landsretten), men havde han gjort det samme med fuldt overlæg, så havde han jo fået livsvarigt fængsel. Resultatet for ofrene og for de pårørende er jo det samme. Det er et kæmpe dilemma,” slår Bent Isager-Nielsen fast og fortsætter spørgende:
”Er det sådan det skal være? Er vi for blødsødne? Sådan kan det bestemt godt føles, men det har også noget med selvbeskyttelse at gøre for samfundet. At vi accepterer, at de skal ud igen. At de ikke bliver henrettet eller alle sammen sidder til de dør. Så er udgangspunktet, at de skal lukkes ud igen, og at de bliver din og min nabo.”
LÆS OGSÅ: Når det kommer til Uropatruljen, er der næppe èn sandhed
“De bliver jo dermed også borgere i samfundet igen, og så er det klogt, at det ikke er endnu værre bæster, vi slipper ud fra fængslerne igen. Det er altså ikke bare blødsødenhed, men der er også noget klogt, noget fornuftigt og noget rent strategisk godt i at gøre det på den måde. Hvis de kommer ud som lidt bedre mennesker, end da kom ind, så reducerer det muligheden for, at vi ser dem igen.”
Pårørende får livstidsdom
Bent Isager-Nielsen peger på, at pårørende til et drabsoffer får en reel livstidsdom, som ikke ophæves efter 15 – 16 år.
“De står med eftervirkningerne af den frygtelige handling til tid og evighed, og man skal ikke undervurdere hvor meget det kan ødelægge et menneskes liv, at ens nære ikke bare er døde, som følge af et uheld, men fordi en eller anden idiot, bevidst vælger at mishandle og slå ihjel.
I de situationer kan det være rigtigt svært at se storheden eller fornuften i, at sådan en mand han skal slippes ud igen efter 16 år, og man kan også godt blive lidt træt i ansigtet af at høre om manglende rettigheder i fængslerne og dit og dat”, siger den erfarne efterforsker.
LÆS OGSÅ: Hvad kan døden sige om livet? Ikke så lidt viser det sig i Dødens årsag
Bent Isager-Nielsen har i sit arbejdsliv haft dilemmaerne tæt inde på kroppen og fastholder, at selv om det kan synes fristende at smide en 21-årig, som har begået et bestialsk drab, i fængsel og aldrig lukke ham ud igen:
”Så skal man bare lige have med, at så står vi altså med et helt andet samfund og skal til at bygge nogle helt andre fængsler. Vi vil se nogle af de helt andre brutale ting, som vi kun ser i udenlandske fængsler, som drab i fængsler, fængselsbetjente som bliver taget som gidsler.
Man kan vælge at sige blæse være med det – det tager vi med, men man skal bare lige tænke de der ting helt igennem. Når de meget hurtige og meget nemme løsninger kommer, så er man nødt til at tænke scenarierne helt igennem, og det vil jeg altid gerne bidrage til,” slår Bent Isager-Nielsen fast.
Er der et enkelt dilemma, som har fyldt særligt meget i dit arbejdsliv?
”Grunden til, at min første bog kom til at hedde Man jager et bæst og fanger et menneske – afslører et meget klassisk dilemma i politiarbejdet. Når man står med de pårørende i starten af en uopklaret sag og ser spor og ganske forfærdelige ting, så bygger man jo billedet op af bæstet, møgdyret eller et monster.
Selvfølgelig har jeg også siddet overfor fuldbyrdede møgdyr, men mange gange når man så nærmer sig drabsmanden eller mishandleren, så ligner det mere og mere et menneske. Jo mere indsigt man får i en sag eller et menneske, jo mere nuanceret fremstår det også”, siger Bent Isager-Nielsen.
LÆS OGSÅ: Med Uropatruljen på biljagt tværs over Amalienborg Slotsplads
Efterhånden som brikkerne bliver lagt og forbryderens egen barndom, hans opvækst og mentale tilstand kommer til syne, kan der godt komme en forståelse, som vel at mærke ikke er sympati, men alligevel en forståelse af hvordan det kunne komme så vidt for vedkommende.
”Så kan der godt opstå et dilemma, som gør det meget svært helt kategorisk at sige, at det er øje for øje tand for tand ,og i hullet med ham. Det er ikke et dilemma som forstyrrer mig i arbejdet, man er som efterforsker ALTID på ofrenes side, men man kan godt have et empatisk politi, som er i stand til at se nuancerne i sagerne og deres udfald,” siger Bent Isager-Nielsen.
Den erfarne efterforskers 3 læresætninger
Den erfarne efterforsker har tre mantraer eller læresætninger, som han igen og igen har lært sine yngre kollegaer.
1. At være farlig og at være sindssyg er ikke det samme
”Når man står på et gerningssted med noget, der er så forfærdeligt, at du ikke kan rumme det, så må du aldrig sige, at dette her må jo være begået af en sindssyg. For det er det næsten aldrig. Mange af de mest forfærdelige drab de er ikke sindsyge, de er tilregnelige, de er farlige, men de er ikke sindssyge. Man skal passe på med at sammenligne farlighed med sindssygdom.
Jeg plejer at sige, at man kan være rablende sindssyg og jordens fredeligste menneske, og man kan være velbegavet og tilregnelig og samtidig være jordens farligste og mest ondskabsfulde menneske. De to ting skal man passe på, at man ikke får galt i halsen,” siger Bent Isager-Nielsen.
2. For hvem giver det her mening?
En anden ting man ifølge nestoren Bent aldrig skal sige som opdager på et gerningssted er, at ‘det her giver jo ingen mening.’
”Jeg forstår selvfølgelig godt, hvorfor man siger det, når man står med et lig, der er mishandlet og parteret, men det er alligevel rent fagligt dumt, at sige det, for man skal vende det om og sige: ”for hvem giver det her mening?”
For gerningsmanden gav det jo mening i øjeblikket. Det kan godt være han fortrød det senere, men da han gjorde det, da gav det mening, for ellers havde han jo ikke gjort det. Så havde han gjort noget andet.”
3. Tingene er sjældent, som de ser ud
”Den sidste ting er, at når man står overfor noget der ser uforståeligt ud, så er tingene meget ofte ikke, som de ser ud til at være ved første øjekast. Det gælder også, når man i efterforskningen begynder at forstå puslespillet, at tingene meget ofte ikke er, som de ser ud til at være. Man skal blive ved med at spole tilbage og trykteste forholdene. Det er tre af de vigtigste ting man skal lære som opdager,” siger Bent Isager-Nielsen.
I lovens navn
Bent Isager-Nielsen svarer på danskernes mange spørgsmål om lov, orden og kriminalsager til foredrag og i ugebladet Ude og Hjemme. Denne bog rummer nogle af de bedste spørgsmål og Bent Isager-Nielsens svar under en række temaer, som han herefter uddyber. Bent Isager-Nielsen trækker på sine egne erfaringer som efterforsker, drabs- og Rejseholdschef samt politiinspektør og fortæller om sager, han har været med til at opklare, eller som han har fulgt fra sidelinjen helt op til i dag.
“Engang var det altid mig, der stillede spørgsmålene. Men jeg skal love for, at rollerne i dag er byttet rundt … Jeg tror, det hænger sammen med det basalt menneskelige i, at vi alle både frygter og fascineres af det menneskelige mørke. Men grundlæggende hersker der bare en dyb interesse for faget.”
Du kan købe I lovens navn online, fx hos Bog og Ide her, eller i din foretrukne boghandel.
Måske vil du også gerne læse
Forfatter Stine Bolther har sat de rutinerede herrer, retsmedicineren Hans Petter Hougen og efterforskeren Bent Isager-Nielsen, stævne i De 7 dødssynder til en række samtaler, om hvorfor ondskab findes i os alle.
Det er samtaler om, hvordan hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan være med til at forklare, hvorfor mennesker begår de værste forbrydelser.
Bogen er samtidig et unikt indblik i, hvordan store sager herhjemme og i udlandet gribes an af folkene bag efterforskningsarbejdet.
Du kan købe De 7 dødssynder online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.
I samarbejde med Jesper Stein Larsen fortæller den garvede politiinspektør Bent Isager-Nielsen om at være drabsefterforsker.
Med erfaring fra blandt andet tyve års arbejde i Rejseholdet har Bent Isager-Nielsen set nok til at kende sandheden. Der gemmer sig et menneske som dig og mig, selv bag den mest grusomme morder.
Bent Isager-Nielsen tager med udgangspunkt i virkelige sager læseren tæt på politiets drabsefterforskning og deres arbejde med at læse gerningssteder, profilere drabsmænd og afhøre de mistænkte i nogle af landets største sager.
Du kan købe Man jager et bæst og fanger et menneske online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: