Danske F-16 gennem 40 år: facts fra de tynde luftlag om en supersonisk succes

Havde F-16 været et tog, var det allerede blevet udskiftet. Ja, sikkert også flere gange. Så at jagerflyet, der nemt når 2000 km/t, har været på vingerne i 40 år er i sig selv en bemærkelsesværdig bedrift.

I bogen F-16 – På vingerne med danske jagerpiloter har jagerpiloterne Thomas “MET” Kristensen og Svend “JOS” Hjort sammen med fotograf Henning Kristensen taget og indsamlet beretninger og billeder fra 55 jagerpiloter om deres vildeste oplevelser i stålfuglen med de 120.000 hestekræfter.

I denne artikel kigger vi på selve flyet og det fascinerende stykke ingeniørkunst der ligger bag.

En ældre samling

Mange danskere har en fornemmelse af flyet F-16, som om det altid har været der. For 40 år er lang tid, når vi kigger på danske indkøb af maskinel.

Vi tænker ikke på F-16’s alder – det er der bare. Havde det været en bil, ville det have været skrottet for længst eller i bedste fald være på museum. Men sådan er det ikke med F-16, som vedligeholdes af vel nok verdens bedste og mest pålidelige flyteknikere, og i øvrigt flyves af nogle af verdens dygtigste piloter. Når vi ser på et dansk F-16 her 40 år efter de første flys ankomst, oplever vi et fly, der nærmest fremstår som nyt, og som teknisk er på højde med de bedste jagerfly i verden. Vi ser på et fly, der ubetinget er det mest succesfulde kampfly nogensinde.
(General VIT, FHV. Forsvarschef)

Et fly, der overhaler lyden indenom

F-16-programmet kom til verden som led i US Air Force Lightweight Fighter-program, der skulle tilvejebringe et prisbilligt luftforsvarsfly som supplement til det langt dyrere F-15 Eagle. Det blev udviklet i midten af 1970’erne ud fra den amerikanske oberst John Boyds bud på, hvordan luftkamp kunne optimeres i det, man kalder det transoniske omåde. Eller på rigsdansk: luftkamp ved hastigheder lige over og under lydens hastighed. Det er for de uinviede 1234,8 km/t, hvis temperaturen ellers siger 20 grader og man befinder sig i nogenlunde niveau med havet.

Den første testflyvning skete d. 20. januar 1974, hvor testpiloten ved en fejl lettede flyet i hvad, der ellers bare skulle være en evaluering af hastigheder tæt på take off. Seks år og et par forsøg senere senere, kom de første fly til Danmark som en del af Flyvevåbnet.

Det blev til et relativt lille og særdeles manøvredygtigt kampfly:

Danske F-16 gennem 40 år: facts fra de tynde luftlag om en supersonisk succes — Foto af Søren Augustesen

HØJDE: 5 METER

BREDDE 10 METER

LÆNGDE 15 METER

TOMVÆGT: 9 TONS

MAKS. VÆGT: 16

TONS MAKS. HASTIGHED: MACH 2 / 2.000 KM/T.

MAKS. YDRE LAST: 5 TONS

OPERATIV RÆKKEVIDDE: 500 KILOMETER

MAKSIMAL DISTANCE 4.220 km

Når intet må gå galt, laves fly med livrem og seler

Helt specielt for F-16 var imidlertid, at det som det første kampfly nogensinde havde et Fly-by-Wire Flight Control System. Det betyder på dansk, at der ikke er nogen direkte mekanisk forbindelse fra pilotens styreredskaber til flyets rorflader. Så hives der i styretøjet, er det en motor langt fra piloten, der får halefinden til at dreje. Og hiver vinden i roret, er det en motor, der får styretøjet til at bevæge sig.

Denne ændring i måden at bygge fly på reducerede F-16 flyets vægt men satte også store krav til, at det piloten følte af kraftpåvirkninger i styretøjet, var det samme som den kraftpåvirkning flyets ror faktisk blev udsat for.

For at sikre mod havari ved potentielle fejl, fik F-16 derfor firedobbet redundans i styretøjet. Det betød, at for hver sensor der er forbundet med styretøjet, er der tre andre sensorer som mulig backup. Og at feedbackmekanismerne i styretøjet også er firedoblet, hvis både nr. 1, 2 og 3 nu skulle sætte ud. Et F-16 flyves med livrem og seler.

At slynge ti tons stål op i himlen kræver kræfter

F-16 er derfor udstyret med en F100-motor med en Low Bypass turbofan-motor med efterbrænder fremstillet af Pratt & Whitney. Maksimal trykkraft er cirka 24.000 pund eller godt 11.340 kg, og forsøger man at omregne til hestekræfter giver det i omegnen af 120.000 HP. Eller godt det samme som 1.263 Fiat Puntoer – en gængs journalistisk enhed på linje med x antal storebæltsbroer. Men kun hvis det vel at mærke er modellen med 1.4 liters motor og 95 HP under kølerhjelmen.

Et F-16 giver trykseksten

For at komme op på den maksimale trykkraft er F-16 motoren derfor udstyret med en efterbrænder. Det betyder let forsimplet, at brændstof sprøjtes direkte ind i jetmotorens udstødning, hvor det antændes og forbrændes. Det øger udstødningsgassens temperatur og får gassens rumfang til at stige og øger dermed motorens trykkraft med ca. en tredjedel. En billig løsning, der bruges ved fx takeoff på korte startbaner eller i bestemte krigsmanøvrer.

Konstruktionen bruges hovedsageligt ved supersoniske militærfly, men både passagerflyet Concorde og dens sovjettiske modstykke, Tupolev Tu-144 benyttede også efterbrænding. Funktionen bruger dog enorme mængder brændstof. Ja faktisk ca. 29 tons i timen for et F-16 ved fuld kraft samt efterforbrænding. Og med 3,2 ton i de interne brændstoftanke og maksimalt det dobbelte i eksterne tanke, kan det gå hen og blive en kort fornøjelse.

Diamanter på himlen

Man kan faktisk se, når efterforbrændingen er slået til. Det skaber nemlig ”shock diamonds”, der er en formation af hvide områder i udstødningsgasserne, der opstår pga. forskelle i trykket og densiteten i udstødningsgasserne.

En æra der slutter

Den samlede danske anskaffelse af F-16 flyet tæller 77 stk. I hele verden er der i dag produceret mere end 4.500 stk. Og i 2015 var flyet det mest talstærke fastvingefly i verden brugt i over 25 flyvevåben verden over. Men i 2025 er det slut – i hvert fald i Danmark, hvor F-16 flyene efter planen skal pensioneres. Da har de danske F-16 fly patruljeret det dansk luftrum i godt 45 år, og F-35 forventes at være klar til at tage imod de opgaver, som fremtiden måtte byde på.

F-16 – På vingerne med danske jagerpiloter

Hvordan er det egentlig at sidde i cockpittet, når tingene spidser til eller ikke helt går som planlagt?

Det fortæller over 50 forskellige F16-piloter om i F-16 – På vingerne med danske jagerpiloter, der både i tekst og foto dokumenterer deres oplevelser.

Tag med på 40 års rejse fra de første flyvninger i USA over F-16’s ankomst til Danmark til missioner i Kosovo, Afghanistan, Libyen, Irak og Syrien.

Overskuddet fra bogen går ubeskåret til Flyvevåbnets Fond: Til velgørende formål, der også støtter danske soldater, som er kommet til skade under mission.

LÆS OGSÅ: Tag på 40 års rejse på vingerne med danske F-16 jagerpiloter