Bøger i gave Bøger til unge Børnebøger 13-15 år Fagbøger

Hella Joofs ‘Båven om Gud’: Den ideelle gave til konfirmanden

hella joofs

Vi nærmer os den tid på året, hvor mange bryder hovedet med at finde den perfekte gave til den unge konfirmand. Og hvorfor ikke glæde den (næsten) nyudklækkede voksen med en bog, der på noget utraditionel manér tager fat i dét, som hele forårsritualet netop handler om: Gud.

De fleste af os kender i grove træk de bibelske historier. Vi har hørt klassikeren med syndefaldet, hvor Adam og Eva, efter at være blevet narret af den snu slange til at spise af Kundskabens Træ, blev bortvist fra Paradisets Have.

Mange husker måske også historien om Moses, der på Sinaibjerget huggede de berømte ti bud ud på stentavler.

Dog har de færreste nok fået fortalt forfatter, skuespiller og filminstruktør Hella Joofs nyfortolkede udgaver af de ellers lidt støvede – og noget genfortalte – bibelfortællinger. Disse friske og småskæve gendigtninger er samlet i Båven om Gud, som er skrevet af Hella Joof selv og flot illustreret af Anna Jacobine Jacobsen.

”Jeg har simpelthen siddet med en masse bibler foran mig, og når jeg kom til noget, som jeg syntes, var noget kontraproduktivt vrøvl, som nogen bare har skrevet for at få andre til at makke ret, så har jeg ikke taget det med.”

  • Hella Joof om Båven om Gud

I Båven om Gud hører vi historien om, hvordan det var Adam og Eva selv, der, i et mindre ungdomsoprør og til Guds store skuffelse, valgte at forlade Paradisets have. Vi får også fortalt, hvordan Gud, mens Moses sled med at få hugget stentavlerne med de ti bud, lå ved siden af i solen og småblundede, mens han hjalp med de svære ord.

Hør Hella Joof fortælle om, hvorfor hun har skrevet Båven om Gud

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=lrtA7HHWe2A[/embedyt]

Hella Joof, der er vokset op i et barndomshjem med en kulturkristen mor og en far, der var muslim, har siden hun var helt ung været meget optaget af tro og religiøse spørgsmål.

“Jeg har altid læst i Bibelen og haft et gudsforhold. Jeg var rigtig glad for at gå til præst og syntes, det var så spændende, at jeg gik hjem og læste Det Nye Testamente.”

  • Hella Joof om sin livslange fascination for det kristne univers

Som spirrende konfirmand, der nok har brugt det sidste halve år på at glæde sig mere til den store pengepræmie end til historierne om Jesu liv, er der næppe noget mere forfriskende end at få serveret disse varme og sjove fortællinger, som vi alle er vokset op med, men som vi aldrig har hørt dem før i form af Båven om Gud.

Den kan godt være, at Gud efterhånden er blevet en gammel, sentimental mand med hentehår og lange tandhalse, men det overordnede budskab i Hella Joofs bibelhistorier er lige så tydeligt, som det var i selvsamme skrifter for 2000 år siden. Kærligheden er det vigtigste, og så længe den er der, skal det hele nok gå.

Båven om Gud, hella joofs, Hella Joof, helle joof, båven om gud, konfirmand, konfirmation, konfirmationsgave, jesus, religion, biblen

Find Hella Joofs Båven om Gud i din lokale boghandler eller køb den online her

Læs også: De bedste boggaver til konfirmanden